Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG

Transkript

1 Cheføkonom Kristian Heunicke Danske Regioner Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Payment models in Danish public hospitals

2 Tendenser i styringen af sundhedsvæsenet 1. Udfordringen de kommende år 2. Hvad skal incitamenterne understøtte? 3. Hvordan kan vi forbedre styrings- og betalingsmodellerne?

3 Hvor står vi i dag? Udviklingen i bl.a. produktivitet, HSMR og tilfredshed

4 Hvor står vi i dag? Udviklingen i genindlæggelser, indlæggelsestid og dagkirurgi fra 2009 til 2013 (Index = 2009)

5 Hvor står vi i dag? Sundhedsudgifter i 2011 som procent af BNP

6 De økonomiske udfordringer Figur 1 Realvækst på sundhedsområdet, , mio. kr. og 14-PL og opgaveniveau Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet Note: 2013 er forventet regnskab, baseret på standardiseret økonomiopfølgning per 4. kvartal 2013.

7 Vi har været begunstiget af faldende udgifter til medicintilskud Sygehusmedicin Medicintilskud

8 De demografiske udfordringer Patienter bliver ældre og dyrere Flere overlever (kræft, hjerter) flere kronikere

9 Danske Regioners svar: Et sundhedsvæsen der fokuserer mere på kvalitet med udgangspunkt i Triple Aim

10 Kvalitet = reel effektivitet Kvalitet som det primære hensyn: Gøre det rigtige første gang (faglig kvalitet) Forbedre patientsikkerheden (lære af fejl) Reducere spild (og genindlæggelser) Målrette forebyggelse og genoptræning Inddrage borgeren/patienten i eget forløb Fra Til Høj intern aktivitet (produktivitet) Værdi for patient & samfund (effektivitet)

11 Hvilken rolle spiller DRG og incitamenter i kvalitet?

12 Hvad styrer vi efter i dag? Gamle pejlemærker Antal ydelser Antal indlæggelser Antal (fysiske) patientkontakter Produktionsværdi/Budget (produktivitet)

13 Hvad skal vi styre mere efter? Nye pejlemærker: Sundhed (effekt): Tilværelsen efter behandlingen Oplevet kvalitet: patientinddragelse, ansvar Lave omkostninger per borger Patientsikkerhed, undgå (gen-)indlæggelser Målrettet, data- og evidensbaseret forebyggelse

14 Produktivitetskommissionen Fokus pa et højt aktivitetsniveau kan ogsa tilskynde til at nedprioritere hensynet til kvalitet i opgaveløsningen, hvis afregningen ikke tager hensyn til kvaliteten i ydelsen. Produktivitetskommissionen anbefaler, at de interne afregningsordninger indrettes, sa de understøtter samarbejde og tilskynder til en effektiv arbejdsdeling mellem offentlige enheder. Indret den økonomiske styring, sa den fremmer langsigtet planlægning og effektiv udnyttelse af udgiftsrammen Indret afregningsordninger mellem myndigheder, sa de understøtter samarbejde og tilskynder til en effektiv arbejdsdeling

15 Hvad fandt Incitamentsudvalget ud af? En relativt kras kritik af det eksisterende finansieringssystem: 1) Det seneste tiårs stærke fokus på meraktivitet og afkortning af ventetider har skygget for et styringsmæssigt fokus på kvalitet. 2) Der er ikke tilstrækkeligt fokus på sammenhængende patientforløb internt i sektorerne eller på tværs af sektorgrænser. 3) Et for entydigt fokus på aktivitet, uden der har været tilstrækkeligt fokus på, om aktiviteten var den rigtige altså om aktiviteten reelt har været omkostningseffektiv og bidraget til at forbedre befolkningens sundhedstilstand.

16 Men meget få løsninger: Ændret puljestørrelse (fint nok, men er der nogen der har opdaget det i klinikkerne?) Nye takster i DRG-systemet (blev indtil videre ikke til så mange) Evaluering af kommunal medfinansiering (men hvornår?) Synlighedsreform (kommer oveni alt det andet, og erstatter ikke noget)

17 Hvad kunne man have fundet ud af? - Nye styrings- og betalingsmodeller Forløbspriser, indsats (operation, indlæggelse) Forløbspriser, periode (diabetes, KOL) Resultathonorering uafhængig af indsats (fx. effekt af operation vs. træning og vægttab) PROM Patient Reported Outcome Aftaler med kommuner og praksissektor om mål og opgaver (forudsætter commitment og data til opfølgning) Shared savings som økonomisk incitament Fælles budgetter med primær sektor kan nedbryde barrierer og bidrage til LEON

18 Hvor står regionerne p.t.? Der er grænser for hvor stor værdi man skal tillægge de økonomiske incitamenter Men der er risiko for stor betydning i de kommende år (vigtigt at få budgettet hjem) Desværre gav Incitamentsudvalget ikke nogen ændringer af det overordnede finansieringssystem Derfor: Ignorer det så vidt muligt! Og fokuser i stedet på at starte kulturændringen. Og mens vi venter: Rammestyring kombineret med forsøg på nye styringsmodeller

19 Regionerne søger nye veje: Projekt i Region Midtjylland Projekt Ny styring i et patientperspektiv 10 forskellige afdelinger på 5 sygehuse Ingen aktivitetsstyring i 2014 og 2015 Ny styring efter: o o o o overholdelse af budgetrammen, opfølgning på klassiske aktivitetsmål, opfyldelse af kvalitets- og servicemål herunder udredningsretten, ventetider mm. en række nye patientnære mål, som afdelingerne selv har været med til at udvælge. Forskere skal evaluere styringsmodellen

20 Regionerne søger nye veje: Projekt Integrated Care i Region Syddanmark Integrated Care er et partnerskabsprojekt mellem Region Syddanmark, PLO Syddanmark og Odense Kommune. Der afprøves nye samarbejdsformer for to udvalgte borgergrupper; Den ældre medicinske patient og borgere med stress, angst og depression. Formål bla. færre akutte indlæggelser Integrated Care gennemføres som led i Odense Kommunes status som frikommune. Projektet bygger bla. på erfaringer fra Nordvestlondon.

21 Konklusion Stor udfordring for sundhedsvæsnet at tilpasse sig permanent lavvækst. Ingen udsigt til lavere forventninger fra politikere og borgere. Incitamenterne bør derfor indrettes så de i højere grad understøtter kvalitet og mere sundhed for pengene. Men andre hensyn betyder at de nationale styringsmodeller halter bagefter. I stedet må regionerne se bort fra DRG og KMF som styringsredskab og udvikle egne modeller (og i øvrigt fokusere mere på kultur).