Emne: Analyse af digte og folkeviser AH + 9a, Digte og Folkeviser

Transkript

1 Digte og Folkeviser

2 Definition: Hvad er et digt? Digte tilhører overgenren LYRIK (lyrik, epik og drama de tre overgenrer). Traditionelle digte: 1. Består af mindst én strofe. 2. Alle strofer er ens bygget op med hensyn til: - linjer - rim - stavelser 3. Det er muligt at komponere en melodi til teksten, som så kan synges på traditionel vis.. Prosadigte: Rapdigte: 4. Består af mindst én strofe. 5. De enkelte strofer kan være forskellige med hensyn til: - antal linjer - rim (Der behøver IKKE at være rim) - stavelser 6. Det er IKKE muligt at komponere en melodi til teksten, så den kan synges på almindelig vis.. 7. Består af mindst én strofe. 8. De enkelte strofer kan være forskellige med hensyn til: - antal linjer - rim (Der behøver IKKE at være rim) - stavelser 9. Det er muligt at tale/synge teksten, men ikke som traditionel sang. Et digt er en tekst der ofte i kortfattet og koncentreret form udtrykker et øjebliksbillede af personlige følelser, oplevelser, stemninger, sansninger og tanker. Der skelnes mellem to hovedgenrer inden for lyrik(der kan også være tale om en blandet genre) Lyrisk digt. Når der skrives om følelser, tanker og stemninger. Der er ikke nødvendigvis nogen orden eller historie i det alt kan rode rundt, lige som følelserne jo også kan. Episk digt. Når der fortælles en historie, beskrives et handlingsforløb med personer og begivenheder, altså noget der sker, gerne i kronologisk og tidsmæssig korrekt orden. Det kan også være knækprosa eller rap

3 DIGT ANALYSE: 1. Læs digtet og lev dig ind i digtet Læs indenad / læs højt / læs flere gange / stands op ved de enkelte vers og ord / smag på ordene!! Bestem om digtet er lyrisk eller episk. Bestem også, hvilket slags digt er det? (salme, sang, rim digt, prosadigt/et der ikke rimer, rap) 2. Præsentation Hvem er digtets forfatter? Hvad er digtets titel? Det fortæller oftest hvad digtet handler om - er en nøgle til betydningen/meningen. Hvornår og evt. hvor er digtet skrevet? evt. i en digtsamling Hvad ved du om forfatter? Har du evt. læst andet af forfatteren? Skriv nøgleord, så du mundtligt med dine egne ord kan gengive: Hvilken historie fortæller digtet (handlingsforløb, følelser, tanker, replikker)? Hvem handler digtet om (jeg-person, han- / hun- /viperson, hovedperson(er)/ bipersoner)? Hvad foretager personerne sig, hvad er de optaget af? Hvor foregår handlingen (sted, miljø)? Hvornår foregår handlingen (tid)? Hvor lang tid strækker handlingen sig over (fortalt tid)? 3. Fortolk digtet (husk der findes ingen facitliste!) Hvorfor tænker / siger og handler personerne i digtet som de gør? Hvordan har hovedpersonen det med sig selv og andre? Sker der en udvikling / ny erkendelse hos personerne undervejs i digtet? Hvad vil forfatteren mon fortælle og sætte gang i med dette digt? Hvad vil digtet med os? (overbevise, manipulere, påvirke os følelsesmæssigt, mm.)? Hvilken holdning / hvilket budskab giver digtet udtryk for? Hvilken sammenhæng er der mellem digtets titel og digtets indhold? Er der en pointe / morale i slutningen af digtet? 4. Undersøg digtets typografi, rim, rytme og sprog Typografi et digt skal ses: Hvor mange strofer og hvor mange linje (vers) i hver strofe? Er stroferne ens eller forskellige mht. længde, layout, form, m.m. (fx knækprosa)? Figurrim? Hvilken betydning har typografien for digtet? Giv de enkelte strofer numre og/eller inddel digtet i afsnit efter hvad der sker giv de enkelte afsnit en overskrift. Rim og rytme et digt skal høres: Er der rim i digtet / hvilke slags? Enderim (alle endelser rimer) aaaa

4 Parrim (rim mellem 1 og 2 linje, 3 og 4 linje, osv.) aabb Vi der ved at kærlighed kun kan bo i kampens ro Krydsrim (rim mellem 1 og 3 linje, 2 og 4 linje osv). abab Jeg var træt af at spise kartofler og ris Så jeg kiggede ned i min fryser Og der ser jeg en dybfrossen kylling på is Som klør sig på næbet og nyser Omsluttende rim (rim mellem første og sidste linje) abba Nu fyldes parken af skygger, og hen ad de grusede stier der vandrer, mens fugle tier, usynlige pudderparykker Bogstavrim (når forbogstavet er det samme til flere ord fx. mange magtfulde mænd manipuler) Vokalharmoni Hvad kan man svare andet end... Rytme: - u u jambe u- u- trokær u - daktylos - - u anapæst Stilen: Er der mange gentagelser, begynder og slutter digtet på samme måde? Bruges der almindeligt sprog, fagsprog, gammel stil, slang? Bruges der positive, negative eller neutrale ord? Symboler Stemningsbeskrivelse humor, ironi, sarkasme Sproglige virkemidler: Metafor: Et udtryk som beskriver noget med ord der ellers bruges om noget andet, fx i udtrykket et hjerte af sten, han er glat som en ål. Besjæling: metafortype hvor naturen og døde ting tillægges menneskelige egenskaber, fx stenene græd, græsset sang, træer hviskede. Solen gik tur på himlen, bukserne sprællede på tørresnoren, træet slog vredt med sine grene, natten græder sine salte tåre, tiden flyver

5 Personifikation: metafortype hvor abstrakte ting/begreber tillægges menneskelige egenskaber, fx sorg og glæde vandrer sammen, kærligheden overvinder alt Sammenligning: To led der ofte hører til hvert sit betydningsområde sammenlignes. Ofte med som, som om eller lige som som mellemled, fx skreg som en stukket gris Symbol: Et udtryk eller et tegn der udover sin grundbetydning kan forstås i en overført, billedlig betydning, fx rosen er kærlighed, duen er fred, leen er døden Modsætninger: eksempler sort >< hvid, kold ><varm, krig >< fred flere Modsætninger kan bruges til at forstærke et udtryk tingene sættes på spidsen. Medbetydning: Man kan opdele ordets betydning i deres grundbetydning og deres medbetydning. Grundbetydningen er det ordet egentlig betegner. Medbetydningen er det, der indirekte tilføjes. Fx: smadrekasse = bil + noget nedvurderende (nedslidt, ubrugelig) Grundbetydningen = bil - medbetydningen = negativ Det er ikke ligegyldigt, hvad man kalder tingene. Hvad man vælger at kalde en abort, kan tydeligt vise, hvilken holdning man har alt efter, hvilket af de følgende ord man bruger: forsterdrab, forsterfordrivelse, provokeret abort, børnebegrænsning. Grundbetydningen er altså abort, hvordan vil I definere medbetydningen på de forskellige eksempler? Andre eksempler: Plus-ord Nul-ord Minus-ord Prisbevidst, sparsommelighed økonomisk Nærig Tillidsfuld, åbenhjertig umiddelbar Tossegod, naiv 5. Tema-/Budskabs vurdering, egen mening og oplæsning Grundstemning: Kærlighed, nationalisme, desperation, sorg, glæde etc. Tema og budskab: Find og beskriv digtets grundtanke, problem, idé eller modsætningsforhold Hvad tror du forfatteren vil med digtet? Vurder digtet: Hvad er din helt personlige mening om digtet? Redegør og argumenter for, hvilke tanker og følelser digtet har sat i gang hos dig. Hvad synes du om det og hvorfor? Er der noget i digtet, der gør dig klogere på livet? Perspektivering: Sæt digtet ind i en større sammenhæng for eksempel i forbindelse med andre tekster, film samt eget og andres liv Husk at argumentere for og begrunde dine synspunkter.

6 FOLKEVISER I middelalderen er det slægtens normer og livsformer, der er gældende. Det er slægten, som sætter rammen for det enkelte menneskes liv. Folkevisen handler ofte om den farlige overgang fra barn til voksen. De unge skal lære at leve i forhold til slægten. Vil de følge slægtens normer og gøre, hvad der bliver sagt, eller vil de gå egne veje. Det er dette valg folkeviserne ofte handler om. Folkeviserne er en balladetradition, der går ud på at syngefortælle en god historie. Folkevisen er en skabelon, der venter på at blive fyldt ud af tilhørernes fantasi. Middelalderens overtro: En gam en kæmpefugl der er halvt fugl og halvt løve i havet er der havmænd og havfruer i skovene er der trolde i åerne er der åmænd i moserne er der mosekoner, der brygger i moserne er der elverpiger o der er hule i ryggen, så de har ingen sjæl o en krop der næsten er nøgen modsat de meget påklædte koner og kærester o og så kan de danse o følger manden elverpigen ind i Elverhøj, er han fortabt og bliver overnaturlig o afviser manden elverpigen, bliver han ramt af et elverskud, og det dør han af Den eneste redning fra overnaturlige kræfter er at solen står op. Det overnaturlige driver deres spil om natten om dagen er man næsten i sikkerhed. Folkevisen er episk den fortæller en historie. Synsvinklen er altid Ydre synsvinkel vi får aldrig noget at vide om tanker og følelser. Opbygningen er springende der kan gå lang tid mellem de enkelte strofer man springer fra handling til handling. Når personen har gennemlevet sin skæbne, er visen forbi. Folkeviserne er blevet sunget og lavet om fra gang til gang. Så bliv ikke overrasket hvis du møder en folkevise, du kender, men nu har den bare fået en ny vending. Indhold: Kan være historisk Kan vise hvordan de højere klasser lever Konflikter mellem slægtens norm og egne følelser Store følelser had, kærlighed, hævn, strid, uroligt liv Viser stærke og helstøbte mennesker Mod og offervilje Afspejler tro katolsk tro, og rester af hedningetro overtro og myter Handler om skæbnen Skæbnen kan intet menneske lave om på Sætter fokus på de roller man har i skæbnens spil Der fortælles ingen tanker og følelser, dem må vi selv gætte os til

7 Analyse af folkeviser Præsentation af teksten ved at fastslå, hvilken type folkevise du har med at gøre: Trylleviser o overnaturlige kræfter o dæmoniske kræfter o mystik og magi o aktørerne er ofte fortryllede o handler om de ubeherskede kræfter i mennesket Ridderviser o det adelige miljø o riddere og jomfruer o realistisk fortælling o konflikter om magt, ægteskab, jord og blodhævn o sociale konflikter med tragiske konsekvenser Historiske viser (historiske personer og begivenheder) Kæmpeviser (oldtidens sagn og myter) Referat af handlingen Fortæl med dine egne ord, hvad visen handler om. Lav en opdeling af visens handlingsforløb

8 Folkevisens komposition: Antallet af strofer Hvilken form: den 2- linjede (den ældste) den 4- linjede Rim i den 2- linjede rimer de to linjer i den 4- linjede rimer 2. og 4. linje Omkvæd: udtrykker den lyriske grundstemning eller er et varsel om hvad der vil ske. Der kan også forekomme mellemkvæd Tid og sted. Hvor lang tid strækker handlingen sig over Hvor foregår det, kan være delt op og foregå flere steder Beskriv personerne Lav en personbeskrivelse af hovedpersoner på baggrund af personernes påklædning og handlinger. Der siges sjældent noget om, hvad en person tænker og tror. Personer i folkeviser vil ofte komme til at ligne hinanden efter type Helt, heltinde, modstander, hjælper.. Beskriv konflikten Hvilke prøver, modstande, løfter.. indgår i handlingen Hvilke modsætninger og konflikter optræder der i handlingen Hvordan opstår konflikten, hvordan udvikler den sig og hvordan afsluttes den. Det er konflikten, som folkevisen bygges op over, og konflikten afsluttes næsten altid, enten lykkeligt eller tragisk. Beskriv hvordan. Er det en god, harmonisk og lykkelig slutning, eller ender den tragisk? Tema og budskab Hvordan vil teksten påvirke læseren? Er der tale om ren underholdning? Hvilke temaer er der i visen? Er der en morale, en holdning, et budskab, en livsanskuelse. Din egen mening Hvordan tror du samtidens tilhørere syntes om visen? Kunne de lære noget af den? Kan du lære noget af visen? Hvad synes du om visen? Perspektivering Hvad minder visen dig om og hvorfor?