I M SLEEPING MY DAY AWAY
|
|
- Lone Helle Andersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Søvnapnø blandt borgere med type 2 diabetes Ditte Hjorth Laursen, Udviklingskonsulent, Ph.D. Center for Diabetes København I M SLEEPING MY DAY AWAY
2
3 AGENDA Obstruktiv søvnapnø og diabetes Behandlingsmuligheder Forskningsprojekt om søvnapnø og diabetes - hverdagserfaringer - diabetes egenomsorg - behandlingseffekter Hvordan hjælper vi borgerne?
4 OBSTRUKTIV SØVNAPNØ Obstruktiv søvnapnø betyder, at luftvejene lukkes til under søvn Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen sekunders varighed Op til 400 apnøer per nat Ubehandlet har søvnapnø negativ indvirkning på søvnkvalitet, hjertekarsygdom, livskvalitet og dagtræthed Ref: Victor 2004
5 KONSEKVENSER AF SØVNAPNØ Snorker højlydt med vejrtrækningspauser Beklager sig over træthed om dagen Trang til at sove gennem hele dagen. Nedsat koncentrationsevne og irritabilitet Dårlig hukommelse Øget tilbøjelighed til at skulle tisse om natten Følelse af aldrig at være rigtig udhvilet Besvær med at holde sig vågen til møder eller under bilkørsel Øget trafikrisiko med ulykker Forhøjet blodtryk Sociale, familiære og erhvervsmæssige problemer Højere sygelighed end andre i samme kategori Ref: Chasens 2006, Chasens 2007, Chasens & Luyster 2016
6 RISIKOFAKTORER FOR SØVNAPNØ Dårligt hjerte (dårlig pumpeevne). Køn Graviditet Alder Forsnævringer i næsen eller i svælget på grund af tungen, den bløde gane etc. Overvægt Alkohol og sovemedicin kan forværre obstruktiv (tilstoppet) søvnapnø. Genetik / arvelige sygdomme
7 BEHANDLINGS- MULIGHEDER CPAP - Continuous Positive Airway Pressure Overtryksbehandling med luft givet på en ansigtsmaske, som dækker næsen.
8 BEHANDLINGSMULIGHEDER Øger søvnkvaliteten EFFEKT Ophævelse af vejrtrækningspauserne Normalisering af søvnen Bedring af dagfunktionen. Mindsker risikoen for kardiovaskulære sygdomme Nedsætter søvnighed om dagen Forbedrer humør og funktionel status Forbedrer insulinresistens og dermed glykæmisk kontrol UDFORDRINGER Ubehag ved brug af maske Manglende instruktion i anvendelsen 46-86% anvender maskine og maske under 4 timer pr. nat Noncompliance af CPAP på op til 56% Ref: Victor 2004, Ceron et al Ref: Victor 2004;Weaver, Grunstein 2008; Hu, YU, Lee, Tsao 2013
9 SAMMENHÆNGEN MELLEM SØVNAPNØ OG DIABETES Mænd: 1-5% Kvinder: 1-2% Prævalens: 46% hos patienter med type 1-diabetes 38% hos patienter med type 2-diabetes Ref: Storgaard 2014
10 SAMMENHÆNGEN MELLEM SØVNAPNØ OG DIABETES - KLINISK Søvnapnø Overvægt Hypoxi / sleep fragmentation Type 2 diabetes Insulin resistens Ref: Stamatakis & Punjabi Oltmanns et al. 2004
11 SAMMENHÆNGEN MELLEM SØVNAPNØ OG DIABETES FOR BORGEREN Træthed Vægtøgning Forringet hukommelse, reduceret funktionel status Forringet diabetes regulering Medicin, kost og motion Laursen et al. 2018
12 SØVNAPNØ ER ET FAMILIEANLIGGENDE Ægtefællen er ofte den bedste kilde til information Patienten kan som regel ikke selv huske, hvad der er sket i løbet af natten, men må i stedet ty til betydningen af dårlig søvn i dagligdagens rutiner, Ægtefællen er meget vigtig at inkludere i diagnosticering og behandling Ref: Stalkrantz et al Henry & Rosenthal 2013
13 FORMÅL MED STUDIET Overordnet: Undersøge hvordan patienter og deres pårørende lever deres hverdagsliv med OSA og diabetes før og efter behandling med CPAP samt hvilke (gavnlige) effekter de oplever af behandlingen, herunder implikationer på deres diabetes egenomsorg. Udført i samarbejde med Lise Tarnow, professor, Hillerød Hospital (nu Steno Diabetes Center Sjælland) Lone Schou, Docent, Institut for Sygepleje, Metropol Gitte Rom, lektor, Institut for Sygepleje, Metropol
14 STUDIET Par hvoraf en af dem havde type 2-diabetes og søvnapnø (AHI > 15) (N=12) Udvalgt fra RCT studie på Nordsjællands Hospital (Region Sjælland) Baseline interview før CPAP behandling Opfølgende interview 3 mdr efter påbegyndt CPAP behandling
15 DELTAGERE
16 RESULTATER
17 OPLEVELSE AF SØVNAPNØ I HVERDAGEN - Uvidende om diagnosen - En del af at blive gammel - Træthed i hverdagen Jeg er træt når jeg står op og jeg er træt når jeg går i seng ikke, og jeg laver jo ikke noget, for jeg er jo pensionist
18 ÆNDREDE SØVNMØNSTRE Sover i intervaller Mindst en lur om dagen Altså hvis jeg sover tre timer i rap, så er det meget. Men det er som regel to timer. Selv i nat har jeg været oppe to gange, først en halv time og så en times varighed, ikke, forbi jeg ikke kunne sove.
19 BEKYMREDE ÆGTEFÆLLER Jamen det er da ikke så sjovt at vide, at han ligger der og ikke trækker vejret. Hvad nu hvis han slet ikke kommer til sig selv igen? Det ved man jo ikke i den alder.
20 IMPLIKATIONER PÅ DIABETES EGENOMSORG Nedsat motivation, Tab af energi Ref: Laursen et al Motion Hukommelse Planlægning og problemløsning Diabetes-specific numeracy Insulin justering evne Medicin adherence Glemte diabetes aftaler Unøjagtigheder i blodsukker registreringer Mad Ref: Tomlin & Sinclair 2016 Foretrækker kalorieholdig mad med højt fedtindhold Større hang til søde sager Overspisning om natten påvirkning på blodsukker Ref: Smith et al. 2014, Spiegel et al. 2004
21 OPFØLGENDE INTERVIEWS EFTER CPAP BEHANDLING Interview 3 måneder efter udleveret CPAP Store forskelle på effekten af CPAP Næsten alle oplever barrierer i form af tekniske udfordringer, vejrtrækning eller dårligere søvn. Forskellen er hvordan de håndterer disse udfordringer
22 UDFORDRINGER Maske Slange Luft Støj Intimiditet
23 POSITIVE STRATEGIER Før CPAP: Haft dårlig nattesøvn og træthed om dagen Finder strategier til at løse udfordringer med CPAP, fx ny maske Forbedring af nattesøvn og mere energi i hverdagen Mere overskud til at ændre på livsstil - Sover bedre - Mindre træthed - Mindre behov for middagslure Forbedret diabetes egenomsorg - Forbedret livskvalitet - Forbedret kropsbevidsthed velbefindende - Taber sig - Spiser mindre Laursen et al. 2018
24 NEGATIVE STRATEGIER Før CPAP: Haft dårlig nattesøvn men ikke registreret symptomer på søvnapnø Giver hurtigt op og kan ikke overskue at finde på alternative løsninger Fastholder ikke CPAP behandling i de 3 mdr Fortsat symptomer på søvnapnø Ingen ændring på diabetes egenomsorg Laursen et al. 2018
25 OPSUMMERING Mange oplever symptomer på søvnapnø, men kender ikke til sygdommen Træthed bliver forklaret med mange andre årsager fx alderdom, anden sygdom I stedet for at reagere på symptomerne, integrerer de dem i deres daglige rutiner Søvnapnø kan være en ekstra hæmmende faktor for diabetes egenomsorg CPAP er effektiv behandling og har positiv indflydelse på diabetes egenomsorg hvis den bruges CPAP kræver omhyggelig instruktion og opfølgning
26 HVAD SKAL I GØRE? Observer symptomer Snorken og observerede apnøer Dagtræthed og søvnanfald Overvægt centralt og forøget halsomkreds Henvis til egen læge / øre-næse-hals læge
27 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Ditte Hjorth Laursen Udviklingskonsulent, Ph.d. Center for Diabetes, København
Patientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece
Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg
Læs mereVelkommen til CPAP årskontrol
Rigshospitalet Neurofysiologisk Klinik Dagens program: Velkommen til CPAP årskontrol Velkomst, evt. nyt fra Dansk Center for Søvnmedicin Husk: At blive tjekket ind At aflevere SD-kort og ESS-Skema At få
Læs mereDe længste apnøperioder forekommer under REM-søvnen, det vil sige drømmesøvnen.
Obstruktiv søvnapnø Hvad er obstruktiv søvnapnø? Hvis der er vejrtrækningspauser i eller over 10 sekunders varighed under søvn efterfulgt af snorken, har du formentlig søvnapnø. APNØ betyder vejrtrækningspause.
Læs mereEr du i risikogruppen? En enkel vejledning til at vurdere, om du er i risikogruppen for obstruktiv søvnapnø (OSA)
Er du i risikogruppen? En enkel vejledning til at vurdere, om du er i risikogruppen for obstruktiv søvnapnø (OSA) Vejledning til vurdering af obstruktiv søvnapnø (OSA): Se, om du er i risikozonen a Almindelige
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereObstruktiv søvnapnø. Regionshospitalet Silkeborg. Friklinik Silkeborg Søvnklinikken
Obstruktiv søvnapnø Regionshospitalet Silkeborg Friklinik Silkeborg Søvnklinikken HVAD ER OBSTUKTIV SØVNAPNØ? Hvis der er vejrtrækningspauser i eller over 10 sekunders varighed under søvn efterfulgt af
Læs merePhilips Søvnapnø-rapport 2018 Danmark og Sverige. Resultater fra danske og svenske patientforeninger
Philips Søvnapnø-rapport 2018 Danmark og Sverige Resultater fra danske og svenske patientforeninger 2 Om undersøgelse og respondenter Undersøgelsen er gennemført i december 2017 januar 2018 af Kompas Kommunikation
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereBehandlingsvejledning
Behandlingsvejledning En enkel vejledning i omkring behandling af obstruktiv søvnapnø (OSA) OSAbehandlingsvejledning: effektiv behandling a Du har fået stillet diagnosen obstruktiv søvnapnø (OSA) b Hvad
Læs merePatientvejledning snorken/snorkeoperation
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereSØVN OG SØVNSYGDOMME. Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital
SØVN OG SØVNSYGDOMME Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital OPBYGNING: Den normale søvn Måling af søvn Lidt om drømme og søvnens funktion
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereVejledning om helbredskrav til kørekort
Vejledning om helbredskrav til kørekort Styrelsen for Patientsikkerhed August 2017 4.2.3.1 Vilkår om tidsbegrænsning Hvis der er risiko for, at sygdommen forværres, bør kørekortet udstedes, fornyes eller
Læs mereAf læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen
Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereThe impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa
The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet
Læs mereFokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereTelemedicinsk monitorering af patienter med søvnapnø. Marts 2016
Telemedicinsk monitorering af patienter med søvnapnø Marts 2016 Søvnapnøklinikken på Sjællands Universitetshospital Søvnapnø symptomer & behandling Telemedicinsk projekt Metoder Foreløbige resultater Søvnapnøklinikken
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereDIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ
DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (5) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereMedicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø
Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø 2013 SAMMENFATNING CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs merePatientvejledning. Snorken. Snorkeoperation
Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til
Læs mereGOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn
GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereSpørgeskema. Opfølgning på behandling for søvnapnø. Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert.
SAU- Spørgeskema Opfølgning på behandling for apnø Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak. OM BRUGEN AF DIT APPARAT
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs merePatientvejledning. Snorken. Snorkeoperation
Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til
Læs mereKapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?
Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor
Læs mereHOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE + POST NR.: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS + BØRN & BØRNEBØRN: TELEFON & MOBIL NR: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereTYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE
TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.
Læs merePatientinformation. CPAP - behandling
Patientinformation CPAP - behandling Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsklinikken Kontaktpersonsordning i ØNH-afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg i Øre -Næse -Halsambulatoriet,
Læs mereMotion - fysisk aktivitet
Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereTil patienter og pårørende. CPAP - behandling. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Søvnambulatoriet, Sønderborg
Til patienter og pårørende CPAP - behandling Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Søvnambulatoriet, Sønderborg 2 CPAP - behandling Hvad er Obstruktiv Søvnapnø? De fleste mennesker har problemer
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereInformation til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø
Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i
Læs mereKørekort 1. Juli 2017 lovændring. Sammendrag af ændringer fra tidligere bekendtgørelser. Egon Juul-Andersen, tidligere praktiserende læge i Brabrand,
Kørekort 1. Juli 2017 lovændring. Sammendrag af ændringer fra tidligere bekendtgørelser. Egon Juul-Andersen, tidligere praktiserende læge i Brabrand, nu konsulent ved Styrelsen for Patientsikkerhed. Vejledningen
Læs merePatientinformation. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes.
Patientinformation Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes. 2 Forord Når du lever med diabetes og modtager medicinsk behandling for dette,
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereHOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS: BØRN & BØRNEBØRN: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad din forventninger er til behandlingen?
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereSøvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital
Søvnløshed/søvnbesvær Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital Definition A. Problemer med Initiering, Varighed, Fastholdelse, Kvalitet af søvn B. På trods
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereSådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn
Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn Stress og bekymringer forhindrer søvnen. Få råd til at redde din nattesøvn her. November 2012 03 Sov godt uden stress 06 7 stærke fra Chris 2 Sov godt uden
Læs mereSøvnapnø & CPAP behandling
September 2012 Glostrup Hospital Klinisk Neurofysiologisk Afdeling Søvnapnø & CPAP behandling Ringvejsblokken indgang 8, 3 sal Ndr. Ringvej 57, 2600 Glostrup Tlf: 38634201 mandag, tirsdag, torsdag & fredag
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI
Læs mereEt aktivt liv med Myastenia Gravis
Et aktivt liv med Myastenia Gravis V. fysioterapeut Inge Bjerregaard RCFM Hvad vil du gerne kunne fysisk i hverdagen Snak med sidemanden i to min. hver Dagligdag Fritid Arbejde / Uddannelse Myastenia Gravis
Læs mereSOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SOV GODT AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Søvnproblemer Problemer med at sove kan optræde i forbindelse med livskriser, stress og sorg. Måske kan man ikke falde i søvn, eller man vågner mange
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereFysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereHjælp til tørre øjne EN PJECE OM HVORDAN TØRRE ØJNE KAN BEHANDLES
Hjælp til tørre øjne EN PJECE OM HVORDAN TØRRE ØJNE KAN BEHANDLES D I T SY N E R V I GT I G T Hvad kan være symptomer på tørre øjne? Tørre øjne kan vise sig på mange forskellige måder som for eksempel:
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev eller på www.epimidt.dk På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM
Læs mereType 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi
Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM
NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs mere