UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND"

Transkript

1 UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN HOTEL 23. maj 2007

2

3 RESUMÉ Et nyt værktøj, et såkaldt P-index, til brug for miljømyndigheder og landbrugets rådgivere til vurdering af et områdes risiko for fosfortab, er udviklet af DMU, DJF, GEUS og Landbrugets Rådgivningscenter. I P-indexet kombineres en række kortlagte risikofaktorer til én værdi, der mark for mark beskriver den relative risiko for at der tabes fosfor til omgivelserne. Af P-indexberegningen kan det ses, hvilken risikofaktor, der bidrager mest til den samlede risiko for hvert enkelt risikoområde. Heri ligger en værdifuld rådgivning i valg af det for det enkelte risikoområde mest velegnede virkemiddel til modvirkning af fosfortabet. Et nyt landsdækkende P-risikokort er netop nu under udarbejdelse ved DMU og DJF, AU. P-risikokortet vil sammen med et nyt N-risiko kort blive tilgængeligt for Miljøcentre og Kommuner i løbet af Mere information om de nye risikokort med tilhørende værktøjer kan findes på projektets hjemmeside: BAGGRUND De fleste danske søer og mange fjorde har en dårlig økologisk tilstand på grund af en høj tilførsel af fosfor. Det største fosforbidrag til vandmiljøet kommer i dag fra det åbne land det diffuse fosfortab hvoraf landbrugsbidraget udgør en betydelig andel. Danske og udenlandske undersøgelser viser, at fosfortabet fra det åbne land oftest stammer fra en relativt lille del af arealet de kritiske kildeområder. Det drejer sig om arealer, der har et højt indhold af fosfor, og hvor der samtidig er mulighed for transport af denne fosfor til vandløb eller sø. P-indexet er et værktøj udviklet i USA til identifikation af de områder i landskabet, der udgør den største risiko for at tabe fosfor til vandmiljøet. I P-indexet kombineres en række lettilgængelige oplysninger om fosforkilden og om mulighederne for fosfostransport fra marken i én værdi. Denne P-index-værdi beskriver den relative risiko for, at der tabes fosfor fra marken til vandmiljøet. Det er herved muligt at se hvor i et givet område, man skal koncentrere indsatsen mod fosfortab. Af P-index-beregningen kan det desuden ses, hvilken risikofaktor der bidrager mest til den samlede risiko for hvert enkelt risikoområde. Heri ligger en værdifuld rådgivning i valget af det mest velegnede virkemiddel til modvirkning af fosfortab. P-indexet er således et meget pædagogisk redskab, som kan anvendes af både vandområdemyndigheder og landbrugets rådgivere. P-indexet vil være velegnet både til gennemførelse af VMPIII, som har målrettet anvendelse af MVJ-ordninger mod risikoområder som et af sine virkemidler, og til udarbejdelse af indsatsplaner til opfyldelse af Vandrammedirektivets krav om en god økologisk kvalitet i vandområderne. UDVIKLING AF ET DANSK P INDEX I projektet Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand har der været arbejdet frem mod en dansk version af P-indexet. Det nye index er netop nu under afsluttende aftestning i en række oplande. Det danske P-index er opbygget mere stringent efter de enkelte fosfor-transportveje end udenlandske versioner. Desuden vurderes for hver transportvej hhv. fosforkilden, mobilisering af fosfor fra kilden og transport af fosfor. Denne opbygning gør det nemmere fremover at indarbejde ny viden i indexet. F.eks. ny viden som skabes i de igangsatte VMPIII-forskningsprojekter ( Det nye P-index vurderer følgende tabs-

4 veje for fosfor: erosion, overfladisk afstrømning, matrixudvaskning og makroporeudvaskning. Desuden vurderes tabsrisikoen for lavbundsjorde. Endelig indeholder det danske P-index som noget helt nyt en selvstændig vurdering af risikoen for fosfortab ved brinkerosion. Brinkerosion er nemlig vist at kunne udgøre en meget betydelig kilde til fosfortab under danske forhold. A Grundvandsspejl Oxideret Reduceret B C D F E Skematisk illustrering af transportveje for fosfor. Fosfor kan transporteres til overfladevand ad flere veje. Noget fosfor opløses og kan sive med regnvand ned til grundvandet (A) og videre til dræn (B) og vandløb (C). Andet fosfor sætter sig på fine jordpartikler, som via sprækker og store porer i jorden nedvaskes til dræn og herfra transporteres til vandløb og søer. Fosfor, bundet til jordpartikler, kan også skylle eller blæse fra markerne ud i vandmiljøet i perioder med kraftig regn, snesmeltning eller kraftig blæst (D). Derudover kan fosfor, bundet til jorden på vandløbsbrinken eller i bunden af vandløbene, blive frigjort og transporteret videre (E). Endelig er der i nogle områder lokale forekomster af fosfor i dybe jordlag. Dette fosfor kan frigives til grundvandet og derved transporteres til vandmiljøet (F). Foto 1: Fosfor kan skylle fra marken og ud i vandløb som overfladisk afstrømning hvis der ikke er randzone.

5 NYE LANDSDÆKKENDE KORTLÆGNINGSTEMAER Som en nødvendig baggrund for tilpasningen af P-indexet til danske forhold er der blevet gennemført en række nye kortlægninger baseret på både eksisterende og på ny-indsamlede data, og der er foretaget sammenstillinger af eksisterende viden og udført eksperimentel forskning. Der er udarbejdet nye, landsdækkende kort over indholdet af fosfor-bindingskomponenter (jern- og aluminiumoxider) i tre jorddybder. Kortlagene kan omsættes til fosforbindings-kapacitet via eksisterende modeller (såkaldte pedotransferfunktioner) til anvendelse i P-indexet. Ved høj bindingskapacitet antages det, at underjorden fungerer som et effektivt filter for fosfor tabt fra pløjelaget. Ved lav bindingskapacitet tilbageholdes kun en del af den fosfor, der mobiliseres i pløjelaget. Der har været gennemført målinger af fosforudvaskningen fra en række marker på sandjord, som modtager store mængder husdyrgødning. Resultaterne viser, at der på de undersøgte jorde, som er stærkt podsolerede, tilbageholdes fosfor, der udvaskes fra pløjelaget, effektivt af jern- og aluminiumoxider i underjorden. Mange jorde på smeltevandssand er i varierende grad podsolerede og har derfor en forholdsvis stor fosforbindingskapacitet i underjorden. Foto 2: Fosfor kan skylle ud i overfladevand direkte fra marken via nedvaskning fra mark til drænrør, der udmunder i vandløbet.

6 Omkring halvdelen af de danske landbrugsjorde er drænede. Tab af fosfor via dræn til vandmiljøet kan være betydeligt. Udvaskning af fosfor til drænene på lerede jorde foregår hovedsagelig gennem større, såkaldte makroporer. Hvis vandet transporteres i jordmatricen er opholdstiden og adsorptionskapaciteten som hovedregel stor nok til at fosfor ikke vil udvaskes. Men i makroporer bliver en stor del af det opløste fosfor ikke bundet under den hurtige transport til drændybde, eller det transporteres bundet til partikler. Der er i projektet udarbejdet et koncept, hvormed det er muligt at kortlægge jorder, der sandsynligvis indeholder makroporer. Forekomst af makroporer betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at der også forekommer strømning i makroporerne. Makroporestrømning er i høj grad bestemt af den hydrauliske ledningsevne i jordmatricen i den øverste meter af jorden, når jorden er tæt på vandmætning. Ved hjælp af beregninger med neurale netværk er der udviklet en model, der har muliggjort en landsdækkende kortlægning af den nær-mættede hydrauliske ledningsevne. Det udviklede koncept til vurdering af risikoen for fosfortab via makroporestrømning kan også anvendes ved risikovurdering af andre stoffer, f.eks. pesticider. Der er foretaget en udredning af muligheden for at typeinddele lavbundsjorde efter jordtype, okkerklasse, geo-region og kvartærgeologi. Efterfølgende er der foretaget en landsdækkende kortlægning af lavbundstyperne. For hovedtyperne af organogene lavbundsjorde er der foretaget en systematisk analyse af fosforbindingsegenskaberne samt en vurdering af tabsrisikoen. Resultaterne dokumenterer, at fosforbindingskapaciteten i organogene lavbundsjorde primært er relateret til indholdet af krystallinsk jern (Fe CBD ), og at fosformætningsgraden således kan udtrykkes i forhold til denne parameter. Bindingskapaciteten i organogene lavbundsjorde varierer signifikant fra meget lav til ekstremt høj imellem georegioner, okkerklasser og jordarter. Resultaterne indikerer, at der er grundlag for kortlægning af lavbundsjordes bindingskapacitet, men datagrundlaget er spinkelt og bør udbygges i fremtiden. Analyse af sammenhængen mellem vandekstraherbart-p (en indikator for tabsrisiko) og fosformætningsgraden udtrykt i forhold til Fe CBD viser en god signifikant korrelation, og indikerer samtidig at tabsrisikoen for dyrkede lavbundsjorde under aerobe forhold ligger inden for samme spænd som for højbundsjorde. Risikoen for fosfortab fra lavbundsjorde vurderes at være meget relateret til årstidsspecifikke hændelser, specielt efterår-vinter-situationen med våde, anaerobe forhold øger tabsrisikoen. Resultaterne har vist at fosforfrigivelses-potentialet under anaerobe forhold er direkte relateret til jordens Fe BD :P BD - molforhold, og fosforfrigivelsesraten kan estimeres ud fra et simpelt empirisk udtryk. Der er foretaget en udredning af de naturlige og menneskeskabte processer, som har betydning for fosfortabet ved brinkerosion. Specielt er der fokuseret på de processer, som kan påvirkes af menneskelige aktiviteter, og som dermed kan være med til at øge omfanget af brinkerosion og det potentielle fosfortab til overfladevand. Målet er at kunne pege på hvilke faktorer, som kan inddrages i det nye danske P-index. På baggrund af udredningen er der udarbejdet et forslag til et selvstændigt index for risiko for fosfortab ved brinkerosion. Forslaget er baseret på en analyse af eksisterende, danske målinger af brinkerosion. Af hensyn til anvendeligheden af indexet indgår der kun lettilgængelige data i indexet: oplandsareal, planform af vandløb, karakterisering af dyrkningen i en buffer langs vandløbet, jordtype og vandløbets hældning. I et igangværende VMPIII-forskningsprojekt (BUFFALO-P) foretages

7 der omfattende målinger af brinkerosion, som kan danne grundlag for test og forbedringer af det foreslåede brinkerosions-index. Perspektiver En landsdækkende kortlægning af risikoområder for fosfortab er netop nu under udvikling hos DMU og DJF. I kortlægningen anvendes det nye P index. Kortlægningen, der skal være færdig i 2008, kan anvendes af kommuner og miljøcentre bl.a. til udarbejdelse af indsatsplaner i forbindelse med Vandrammedirektivet. Kortlægningen af risikoområder bliver indeholdt i et web-baseret, interaktivt værktøj, som også giver information om og rådgivning i anvendelse af virkemidler mod fosfortab fra risikoområderne: Samtidig med at risikoområderne udpeges, opstiller værktøjet forslag til lokalt relevante, tabsbegrænsende virkemidler for fosfor. Forslagene til virkemidler ledsages af vurderinger af effekten på naturindholdet, kvælstoftabet og af beregninger af omkostningseffektiviteten. Gennem estimering af virkemidlernes effekt på næringsstoftransporten fra oplande til søer beregnes effekten på søers sigtdybde og klorofylindhold. Kortlægningen præsenteres på markblokniveau, idet en del input-data ikke findes med større geografisk opløselighed. En del risikofaktorer, såsom skrånende, erosionstruede arealer, kan kortlægges med langt større opløselighed. Denne kortlægning foregår nemlig med udgangspunkt i den digitale højdemodel, der har en opløselighed på 10x10 m. Risikoområdet for denne faktor indenfor markblokken kan dermed indkredses, og virkemidler målrettes herimod og ikke mod hele markblokken. Virkemidlernes effekt på kvælstofudvaskningen fra rodzonen beregnes med Skep-Daisy-modellen. Mængden af kvælstof, der fra rodzonen når frem til overfladevand, beregnes på grundlag af regionale skøn over fjernelse af kvælstof i grundvand. Mere information om det nye værktøj kan findes på projektets hjemmeside:

8

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs

Læs mere

Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus

Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret

Læs mere

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder

Læs mere

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER

Læs mere

RISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE

RISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE RISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE Seniorforsker, ph.d. Charlotte Kjærgaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning

Læs mere

Fosfortransport og risikovurdering

Fosfortransport og risikovurdering Fosfortransport og risikovurdering Diplomuddannelse i arealforvaltning, marts 2009 Goswin Heckrath Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

A5: Driftsmæssige reguleringer

A5: Driftsmæssige reguleringer Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via

Læs mere

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug

Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug Metoder til brug ved fremtidige miljøgodkendelser Faglig rapport fra DMU, nr. 566 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande

Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande Det danske P- indeks Markdata kontra registerdata Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande Følgende personer har bidraget til rapporten Rita Hørfarter og Leif Knudsen,

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

Sammenfatning. Kvælstof

Sammenfatning. Kvælstof Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret

Læs mere

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Kortlægning af sårbarhed for N udledning Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske

Læs mere

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?

Læs mere

Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet

Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kvælstofomsætning i mark og markkant Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning

Læs mere

Makroporetransport på Drænet Jord. Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life

Makroporetransport på Drænet Jord. Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life Makroporetransport på Drænet Jord Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life Plantekongres 14-01-2009 Store bioporer er afgørende for transporten gennem rodzonen (struktureret jord)

Læs mere

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende

Læs mere

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

ConTerra Fosforoverskud i søoplande

ConTerra Fosforoverskud i søoplande Fosforoverskud i søoplande Opgørelse af fosforoverskud Opgørelse af fosfortab (Wikivejledning) 1 Natur og Miljø 2013 Baggrund for værktøjet På linje med arealvurderinger mht. tab af kvælstof til overflade

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?

Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det? ultet AARHUS for Jordbrugsproduktion UNIVERSITET ultet for Jordbrugsproduktion Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det? Goswin Heckrath, Nils Onnen, Brian Kronvang, Kristof Van Oost, mfl. EnviNa

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse

Læs mere

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Notat. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v.

Notat. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v. Notat Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v. Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 22-06-2010 Sagsnummer.: 09.00.00-P21-4-07 Version nr.: 1 Indledning Almindelig markdrift og udbringning af

Læs mere

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene Side 1 af 10 Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene 22. april 2015 kl. 3:00 1 kommentar (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget) FORSKNING: Landbrugets påvirkning

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse

Læs mere

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand ATV Vintermøde 6. MARTS 2019 Erfaringer fra klagenævnsafgørelse Hvad er vigtigt at inddrage? Grundvandsdannelse Grundvandskemi (fund af pesticider

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring

Læs mere

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor L.W. de Jonge, G. Heckrath, M. Lamandé, B.V. Iversen, and M. Holmstrup A A R H U S U N I V E R S I T E T Faculty of Agricultural Sciences Formål Forudsige

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Opskalering og potentiale for implementering

Opskalering og potentiale for implementering TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 145 Bilag 12 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 145 Bilag 12 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145 Bilag 12 Offentligt DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER OG DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET NOTAT Effekt på fosforudledning af 10

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og

Læs mere

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU. 19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018

Læs mere

Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Jesper Thomsen, SEGES og Landbo

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet

Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik

Læs mere

Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler

Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler Planteavl Program - modul 1 Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler Landbruget mangler ekspertise i at gennemføre beregninger

Læs mere