At den enkelte medarbejder undgår nedslidning. Både lederen og den enkelte medarbejder har ansvar for, at arbejdet bliver udført korrekt.

Transkript

1 Forflytning Med denne folder vil vi gerne introducere dig til forflytningsområdet, så du er klædt på til at arbejde med forflytninger ude ved borgerne.

2 Middelfart Kommune har udarbejdet retningslinjer for forflytning, og disse er beskrevet i folderen Principper for forflytning. Principper for forflytning skal sikre, at alle medarbejdere og ledere har en fælles holdning til forflytning med fokus på: At alle forflytninger tager udgangspunkt i det naturlige bevægemønster og den enkelte borgers ressourcer, så hans mulighed for at blive/være selvhjulpen øges. At en forflytning kan udføres ved tillærte teknikker og/eller ved brug af hjælpemidler. Hvis der er tale om løft af en borger, foretages dette altid med lift. At den enkelte medarbejder undgår nedslidning. Både lederen og den enkelte medarbejder har ansvar for, at arbejdet bliver udført korrekt. At en forflytning skal planlægges lige som andet arbejde i plejen, så borgerens værdighed og blufærdighed respekteres, og så medarbejderen undgår at belaste sin krop uhensigtsmæssigt. For dig som medarbejder skal du være med til: At overholde principperne for forflytning At tage vare på din egen sikkerhed og være opmærksom på kollegers sikkerhed At bruge de hjælpemidler, der er til rådighed At informere om forandringer i forflytningssituationen og deltage aktivt med forslag og ideer til forbedring af forflytningssituationen

3 Forflytning Når en genstand/person skubbes, trækkes, glider uden at slippe underlaget. Bevægelsen foregår hovedsageligt vandret, og der arbejdes ved at bruge så få kræfter som muligt Undgå at trække med armene. Bedst at skubbe brug vægtoverføring Ved træk brug vægtoverføring og gå baglæns. Løft Når en genstand/person flyttes fra et sted til et andet i lodret retning (slipper underlaget). Bevægelsesretningen er modsat tyngdekraften. Der arbejdes i det lodrette plan modsat tyngdekraften. Den gode forflytning tager udgangspunkt i: Borgerens funktionsniveau og det naturlige bevægemønster Hjælperens ressourcer Arbejdsstedets indretning Arbejdets organisering

4 Det naturlige bevægemønster Det naturlige bevægemønster er den måde, vi bevæger os på f.eks. når vi rejser og sætter os eller vender os i sengen, uden at vi behøver at tænke over det. Bevægemønsteret er næsten ens for alle mennesker. Tager udgangspunkt i den raske måde at bevæge sig på analyser bevægelsen fra start til slut. Økonomiser med bevægelserne den letteste måde mindst mulig friktion mod underlaget. Bevægelser i etaper en kropsdel af gangen. Kommunikation med borgeren er nødvendig for samarbejdet. Hos ældre skal det naturlige bevægemønster undertiden genindlæres, hvis der har været brugt forkerte forflytninger eller på grund af svækkede bagmuskler. De fysiske love Tyngdekraften og gnidningsmodstand Tyngdekraften vil presse kroppen ned mod underlaget. Der, hvor borgerne har kontakt med underlaget, opstår der trykpunkter og gnidningsmodstand. Gnidningsmodstanden gør det besværligt at flytte en person passivt f.eks. ud til sengekanten. Vigtigt om trykpunkter: Der er forskellige trykpunkter ved forskellige forflytninger. Analyser derfor, hvor de relevante trykpunkter er i den givne forflytningssituation. Nedsæt gnidningsmodstanden f.eks. med et glidestykke. Sørg for, at glidestykker ligger lige der, hvor trykpunktet er. Koncentrer vægten og trykket på glidestykker, når du skubber, trækker og ruller.

5 Trykpunkter i liggende stilling Trykpunkter i siddende stilling Vægtstang Vægtstangsprincippet handler om at bruge dele af kroppen som vægtstang: Se og understøt borgerens eget bevægemønster. Lad ham gøre så meget som muligt selv. Brug vægtstangsprincippet til at nedsætte den kraft, du skal bruge til at forflytte. I forflytningen betyder det, at du skal bruge mindre kraft og fysisk anstrengelse, hvis du bruger f.eks. borgerens lårben som vægtstang, når du skal vende ham. Bevægelsesenergi Rokke bevægelsen i gang og bruge energien til at fortsætte forflytningen.

6 Bådprincippet Bådprincippet bygger på viden om både det naturlige bevægemønster og trykpunkter. Bådprincippet i praksis: Aktiver borgeren til at gøre mest muligt selv. Nedsæt gnidningsmodstanden mellem borgeren og underlaget under de relevante trykpunkter. Koncentrer vægten på glidestykket ved at rulle borgeren over på glidestykket. Giv skub- og trækkraften en retning, som minder om det naturlige bevægemønster. Pas godt på din krop uden den er du ikke til megen hjælp

7 Din ryg En normal ryg er: S-formet Lænde- og nakkesvaj Jævn fordeling af tryk på diskus Obs: Sikringsstilling Tryk i diskus ved løft Eksemplet viser, at trykket på diskus stiger ved forskellige påvirkninger: Opretstående i sikringsstilling 100 % Opretstående i sikringsstilling med 20 kg 150 % Foroverbøjning i sikringsstilling med 20 kg 250 % Foroverbøjning uden sikringsstilling, 20 kg 350 %

8 Arbejdstilsynets retningslinjer for vurdering af løft RØD GUL GRØN Skemaet er baseret på vægtstangsprincippet. Jo længere byrdens afstand er fra kroppen, jo større bliver belastningen af lænderyggen. Den maksimale daglige vægtbelastning under optimale forhold Løft tæt på kroppen max 10 tons pr. dag Løft i underarmsafstand max. 6 tons pr. dag Løft i ¾ armafstand max. 3 tons pr. dag Rødt område: Forflytning, løft eller anden manuel håndtering anses for klart sundhedsskadeligt. Gult område: Ved forflytning, løft eller anden manuel håndtering skal der foretages en helhedsvurdering for at afgøre, om løftet er sundhedsskadeligt. I helhedsvurderingen skal indgå de faktorer, der kan forøge eller formindske belastningen: Personalets evne, vilje og mulighed for aktiv deltagelse Foroverbøjning, vridning af ryggen og enhåndsløft Løft over skuldehøjde og under midtlårhøjde Mulighed for at opnå et godt greb Pladsforhold, gulvbelægning, belysning mm. Organisering herunder tidspres og antal forflytninger pr. arbejdsdag

9 Risiko for uventede hændelser Anvendelse af egnede hjælpemidler Grønt område: Løft i det grønne område er normalt ikke sundhedsskadeligt. Brug dit kropssprog til at skabe tillid og tryghed, og vær opmærksom på de signaler, du modtager.

10 Et eksempel: En liggende person på 90 kg. skal have hjælp. Løftes ét ben, er vægten 16 % = 14,4 kg. Løftet foregår i gult område, og der skal foretages en vurdering. Vippes benet ved løft i foden, opnås en vægtstangsfordel, og belastningen halveres. Hjælpes personen fra liggende stilling til op at sidde, er det ca. halvdelen af personens vægt svarende til 45 kg, der skal håndtere. Løftet foregår ud over underarmsafstand = rødt område. Derfor skal der anvendes hjælpemidler. Ved mere komplekse forflytninger og løft vurderes de enkelte faser af løftet separat, og afsluttende foretages en helhedsvurdering på det samlede forløb.

11 Den gode fornemmelse og kropsbevidsthed - forflytningens 4 trin Planlægning Kommuniker med borgeren og informer om, hvad skal der ske? Samarbejd med borgeren husk borgerens ressourcer og det naturlige bevægemønster Tilrettelæg og forbered forflytningen hvordan skal det foregå? (valg af teknik, undgå løft, reducer friktion mod underlaget, brug for hjælpemidler, principper for forflytning.) Udnyt sengens indstillingsmuligheder Arbejdsfordeling mellem kolleger Analyse Borgerens ressourcer og belastninger/vægt Personalets ressourcer og holdninger Pladsforhold Hjælpemidler/lovgivning Praktisk afprøvning Gå tæt på, så byrden kommer tæt på kroppen. Arbejd i etaper, max. 10 cm ad gangen Èn person har kommandoen, og brug vi flytter nu i stedet for Lad ben og kropsvægt gøre arbejdet (gangbred stående pasgang vægtoverbæring og brug de store muskler og led) Spænd bækkenbunden. Lad ikke borgeren tage fat i dig. Evaluering Var kommunikationen med borgeren optimal? Kunne borgeren bruge det naturlige bevægemønster? Hvordan opfattede hjælperen belastningen? Var den valgte teknik optimal? Var de valgte hjælpemidler optimale? Du er der som assistance ikke for at overtage og passivisere.

12 Ved fald borgere der ligger på gulvet Stop op og vurder situationen Læg en pude under hovedet og et tæppe over borgeren, imens der vurderes Er borgeren kommet til skade? Kan borgeren hjælpe sig selv op? tænk på "det naturlige bevægemønster" og forsøg at guide borgeren til at gøre brug af dette Brug hjælpemidler: Lift, håndklæder, lagner eller lign. Tilkald hjælp fra kollega og anvend "stand up" der hvor det er muligt Hvis I ikke kan hjælpe borgeren op, så kontaktes sygeplejersken. Sygeplejersken fortager en vurdering af, hvad der videre skal ske. Det er kun sygeplejersken der har kompetence til at tilkalde Falck (hjemmeplejen) Falck rekrutteres ikke til plejecentrenes beboere. Ved elever under 18 år: Forflytning skal ske sammen med en kollega, og forflytningen bliver vurderet som ikke sundhedsskadelig. Man skal bruge de egnede og effektive hjælpemidler, når den unge er med til personforflytning. De skal grundigt instrueres i, hvor dan man håndterer disse hjælpemidler, samt hvordan man sundhedsmæssigt forsvarligt sammen med en kollega håndterer borgeren. Forflytning er mere end teknikker og hjælpemidler. Det handler også om relationen mellem hjælper og borger, om samarbejde mellem kolleger og om læring og vidensdeling på arbejdspladsen. Når de foretager løft af tunge byrder, skal der tages særligt hensyn til den unges alder, køn og fysik, ligesom at løftet skal foretages tæt ved kroppen, og byrdevægten i videst muligt omfang ikke må overstige 12 kg. For unge under 18 år, som er ansat i et uddannelsesforløb, er der undtagelser fra arbejdsmiljølovens generelle bestemmelse om, at unge ikke må beskæftiges med tekniske hjælpemidler. Dog kun, hvis det er nødvendigt for deres uddannelse, og såfremt de er fortrolige med brugsanvisningerne. De må gerne betjene: Mobile personløftere Løfteredskaber til brug for handikappede Rengøringsmaskiner