AARHUS UNIVERSITET. Nina Riemer Johansson Center for Teknik og Miljø Natur Vej og Trafik Dahlsvej 3, 4220 Korsør

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Nina Riemer Johansson Center for Teknik og Miljø Natur Vej og Trafik Dahlsvej 3, 4220 Korsør VVM screening vedr. minivådområde med filtermatrice Vedlagt dokumentation til gennemførelse af VVM screening vedr. minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm Gods. Gyldenholm-vej 6, 4200 Slagelse Klima og Vand Finn Plauborg Seniorforsker Dato: 12. juni 2017 Venlig hilsen Finn Plauborg Seniorforsker Direkte tlf.: Mobiltlf.: Web: Side 1/1 Bilag: Projektbeskrivelse for anlægget Klima og Vand Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax: Web: agro.au.dk

2 9. juni 2017 VVM screening vedr. minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm Gods. Gyldenholmvej 6, 4200 Slagelse VVM screeningen er sammenfattet af Institut for Agroøkologi - Klima og Vand, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience - Oplandsanalyse og miljøforvaltning, Århus Universitet og SEGES. Kontaktpersoner til denne VVM-screening: Projektleder: Finn Plauborg / / finn.plauborg@agro.au.dk Seniorforsker: Carl Christian Hoffman / / cch@bios.au.dk Landskonsulent: Søren Kolind Hvid / / skh@seges.dk Specialkonsulent natur: Winnie Heltborg Brøndum / / whb@seges.dk Seniorkonsulent: Frank Bondgaard / / fbo@seges.dk (samlet materialet) Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5. Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Tekst Vedlagt Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for hav- brugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum). Aarhus Universitet Finn Plauborg Seniorforsker Tel.: Mobile: finn.plauborg@agro.au.dk Skype navn: plauborgbjerringbro Projektleder Finn Plauborg Seniorforsker Tel.: Mobile: finn.plauborg@agro.au.dk Skype navn: plauborgbjerringbro Gyldenholm Gods, Ejendomsnummer , på dele af følgende matrikelnumre: a. 12F Gimlinge By, Gimlinge

3 b. 12E Gimlinge By, Gimlinge c. 56 Flakkebjerg By, Flakkebjerg d. 12b Gyldenholm Hgd., Gimlinge. Se vedlagte projektplan og skitse for præcis placering Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Slagelse Kommune Oversigtskort i målestok eks. 1: Målestok angives. For havbrug angives anlæggets placering på et søkort. Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg). Forholdet til VVM reglerne Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Se vedlagte projektplan Målestok angives: Se vedlagte projektplan Ja Nej Forsøgsanlæg igangsat af AU og Miljøstyrelsen Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Forsøgsanlæg igangsat af AU og Miljøstyrelsen 2 / 14

4 Projektets karakteristika 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav Tekst Kontaktinfo Gyldenholm Gods: Herluf Pilegaard Sørensen, Mobil , Gyldenholm Gods, Ejendomsnummer , på dele af følgende matrikelnumre: e. 12F Gimlinge By, Gimlinge f. 12E Gimlinge By, Gimlinge g. 56 Flakkebjerg By, Flakkebjerg h. 12b Gyldenholm Hgd., Gimlinge. 2. Arealanvendelse efter projektets realisering. Det fremtidige samlede bebyggede areal i m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Nye Se vedlagte projektbeskrivelse Minivådområdet med filtermatrice er i øjeblikket sat til omkring 0,4 0,5 hektar. Se projektbeskrivelse arealer, som befæstes ved projektet i m 2 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i Se vedlagte projektbeskrivelse givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet 3 / 14

5 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Der udledes renset drænvand ud fra det færdige anlæg. Dette betragtes ikke som spildevand. Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i an- lægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Tekst af Søren Kolind Hvid. Landskonsulent I forbindelse med GUDP projektet Emissionsbaseret kvælstof- og arealregulering er der målt både drænafstrømning og kvælstofkoncentrationer i drænvandet fra det dræn, hvor der planlægges etableret et minivådområde med matriceanlæg. I perioden fra november 2015 til oktober 2016 er der målt en afstrømning på 290 mm. Den gennemsnitlige afstrømningsvægtede kvælstofkoncentration var 13,8 mg N pr. liter. Oplandsarealet til drænmålestationen er 120 ha. Der er således udledt ca kg N fra det pågældende drænopland til vandløbskant. Det svarer til 40 kg N pr. ha. Drænmålingerne i er ikke endeligt opgjort; men afstrømningen er markant mindre end i Ud fra foreliggende data estimeres, at der som gennemsnit over en årrække udledes i størrelsesordenen 30 kg N pr. ha fra det pågældende drænopland med den aktuelle arealanvendelse. Det svarer til kg N fra hele drænoplandet. Ud fra foreliggende forskningsresultater vurderes det, at et minivådområde med matriceanlæg minimum kan fjerne 50 % af det kvælstof, der tilføres anlægget med drænvandet. Etablering af matriceanlægget vil dermed kunne reducere kvælstofudledning fra drænoplandet fra kg N til kg N. Den naturlige kvælstoftilbageholdelse i overfladevand mellem drænudløbet og Karrebæk Fjord (Saltø Å systemet) er lav (under 5 %). Det betyder, at stort set hele den kvælstoffjernelse, som der vil ske i matriceanlægget, også vil slå igennem på kvælstofudledningen til Karrebæk Fjord. Anlægsperiode afhænger af hvornår endelig godkendelse modtages 4 / 14

6 fra Miljøstyrelsen. Juli November 2017 Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/ produktet i driftsfasen: Tekst Der udledes renset drænvand ud fra det færdige anlæg. Dette betragtes ikke som spildevand. Se beskrivelse i punkt 4 Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Der udledes renset drænvand ud fra det færdige anlæg. Dette betragtes ikke som spildevand. Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Se beskrivelse i punkt 4 Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: 5 / 14

7 Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? Nej 8. Er projektet eller dele af projektet omfattet af standardvilkår? Forsøgsanlæg 9. Vil projektet kunne overholde alle de angivne standardvilkår? Forsøgsanlæg 10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREFdokumenter? Forsøgsanlæg 11. Vil projektet kunne overholde de angivne BREF-dokumen- Forsøgsanlæg ter? 12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BAT-konklusioner? Projektet kan føre til ny BAT for minivådområde med filtermatrice Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 13. Vil projektet kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? Projektet kan føre til ny BAT for minivådområde med filtermatrice 6 / 14

8 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vej Ikke relevant ledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser? 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fast- Mest gravearbejde ud på åben mark satte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Mest gravearbejde ud på åben mark 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Ikke relevant 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænse- værdier for luftforurening? Ikke relevant 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Ikke relevant Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet som følge af den forventede luftforurening, medsendes disse oplysninger. 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støv- generi anlægsperioden? I driftsfasen? Der er ikke stor sandsynlighed da arbejdet foregår i lerjord Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 7 / 14

9 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? Nej Ja Tekst af Carl Christian Hoffmann. Seniorforsker. Bioscience AU: Der kan forekomme lugt af sulfid ved 100 % nitratfjernelse og efterfølgende sulfatreduktion. Men der vil blive konstrueret en indretning til geniltning af vandet i udløbsbrønden. Eventuel lugtgene vil derfor kun forekomme såfremt man åbner op til udløbsbrønden. Anlægget vil være lukket i sommerperioden hvor der grundet høj temperatur vil være størst chance for sulfidproduktion. Anlægget dimensioneres i øvrigt til kun at fjerne nitrat, hvorved sulfidgener ikke bør opstå Meget begrænset anlægsperiode i sommerhalvåret 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendt- Nej gørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? Projektets placering Ja Nej Tekst 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? Ja bedre vandmiljø 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? Nej Naboarealer bliver ikke berørt Der er ikke udpeget råstofområder ved projektet (Kilde: DMP). 8 / 14

10 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Nej Projektets placering Ja Nej Tekst 29. Forudsætter projektet rydning af skov? Nej (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træ- er, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Der er ingen fredninger eller fredningsforslag i området (Kilde: DMP). Der ligger en række 3 beskyttede søer i nærområdet til projektet. Nærmeste sø ligger ca. 230 m fra projektet. Få meter fra anlægget er registreret et 3 beskyttet rørlagt vandløb (Kilde: DMP). 32. Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke? Projektarealet er på dyrket mark, der ikke er voksested for beskyttede stedbundne plantearter. Ifølge Danmarks miljøportal eller biodiversitetskortet er der ikke gjort særlige artsfund og heller ikke kortlagt levesteder i projektområdet eller det umiddelbare nærområde. Projektet er beliggende indenfor en række bilag IV-dyrearters udbredelsesområder. Det omfatter en række padder og flagremus. Et anlæg på dyrket agerjord vil dog næppe have betydning for disse arters raste og yngleområder, kilde: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV 9 / 14

11 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. Der er ca. 1,2 km til nærmeste fredning. Kirkefredning ved Gimlinge Kirke Reg. Nr.: (Kilde: DMP) 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændrin- ger af vandområder eller grundvandsforekomster? Der er 7 km til nærmeste Natura 2000 område. Natura 2000 område nr. 163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. Se udpegningsgrundlag i gældende plan her. Området nærmest anlægget består af Fuglebeskyttelsesområde nr. 93, Tystrup-Bavelse Sø og Habitatområde nr. 194, Suså med Tystrup- Bavelse Sø og Slagmosen. Nærmeste Ramsarområde ligger over 11 km sydvest for projektet. Området omfattet Ramsarområder nr. 19 Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glenø med strandenge (kilde: DMP og MST) Tekst af Carl Christian Hoffmann. Bioscience AU: Der udledes drænvand der har været gennem en rensninsproces, der vil fjerne ca. 50% af den nitrat der er i drænvandet.nitratfjernelsen foregår i en matrice af pileflis, hvor der foregår denitrifikation dvs. omdannelse af nitrat til atmosfærisk nitrogen. 10 / 14

12 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? Der er gennem en længere periode fra november 2012 og frem til i dag målt på et testanlæg i Gjern i Midtjylland. Resultaterne herfra viser at: Temperaturen er den samme i indløb og udløb både sommer og vinter. Dette er også forventelig da træet er et isolerende materiale. Der er målt TOC (total organisk carbon) i indløb og udløb og konstateret at der ikke er statistisk forskel på indløbsog udløbskoncentrationer. Der er målt BI5 (biologisk iltforbrug) og målingerne ligger på 1,5 mg O2/l i udløbsvandet Området er udpeget med særlige drikkevandsinteresser ved slagelse, Grundvandsrapport, nærmeste boring, anden boring nr ligger ca. 130 m fra projektet. Der er ikke tale om en drikkevandsboring. nærmeste drikkevandboring ligger på Gyldenholm (Kilde: DMP) 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? Der er ikke konstateret jordforurening I området (Kilde: DMP) 11 / 14

13 38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse. 39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? Projektets placering Ja Nej Tekst 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? Kilde: Klimatilpasningsplan Slagelse Kilde: Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde Større vådområdeprojekter i området kan give kumulative forhold. 41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? Ja, et renere havmiljø 42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte for Tekst af Carl Christian Hoffmann. Bioscience AU: Udløbet fra matricevådområdet forsynes med en passiv iltningsmekanisme til geniltning af vandet for at sikre 100 % iltmætning inden vandet når recipienten. Sporadisk forekomst af sulfid vil således også øjeblikkelig blive neutraliseret anstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet? 12 / 14

14 Visualisering af projektet: Position 1: 13 / 14

15 Position 2: 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: Bygherre/anmelder: Med venlig hilsen Finn Plauborg / / finn.plauborg@agro.au.dk Seniorforsker Institut for Agroøkologi - Klima og Vand Blichers Allé Tjele Danmark 14 / 14