PLR Børnehuset Birkebo og Børnehuset Å lykke

Transkript

1 PLR Børnehuset Birkebo og Børnehuset Å lykke Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken omkring praksis tager afsæt i de 6 overordnede læreplanstematikker, ligesom vi også inddrager det inkluderende perspektiv i alle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Til at planlægge og dokumentere arbejdet med læreplaner benytter vi os af SMTTE. Derudover dokumenterer vi via billeder og beskrivelser på Tabulex, på opslagstavler, udstillinger samt i logbøger. Vi har gennem de seneste to år arbejdet med Sprog og kognition som hovedtema og løbende med de 5 andre læreplanstemaer som tilknyttede temaer. Pædagoger og ledere har deltaget i inspirerende temadage, som har sat sig tydelige spor i arbejdet med læreplanerne i de enkelte afdelinger. Punkt 2 Dagtilbuddets værdigrundlag. Gennem det sidste årstid har ledelsen, med inddragelse af medarbejdere, arbejdet på at revidere dagtilbuddets værdigrundlag; Version 2.0. Dette arbejde munder pr. 1/ ud i et revideret og udvidet værdigrundlag, en opkvalificering og systematisering af procedurer og arbejdsgange samt et styrket forældresamarbejde, hvor tidlig indsats og deltagelse er nøglebegreber. Indtil Version 2.0 træder i kraft, tager vi udgangspunkt i gældende værdigrundlag: Trivsel, udvikling og læring står forrest i Dagtilbudsloven og derfor er det også blevet de tre bærende elementer for værdigrundlaget i Dagtilbud Sydvest. Vi har valgt ikke blot at se på begreberne som overordnede værdiord, men i stedet tage stilling til hvad disse konkret betyder i forhold til den pædagogiske praksis. Trivsel Man kan til enhver tid diskutere hvad trivsel egentlig er for en størrelse, fordi det må betragtes som en subjektiv oplevelse. Når vi her i dagtilbuddet har skullet forholde os til begrebet trivsel, har vi derfor valgt at tage afsæt i børnenes egen stemme. Det som langt de fleste børn betegner som det allervigtigste, for at have det godt, er at have en god ven. I dagtilbud Sydvest er målet at alle børn har mindst en god ven. Det er klart at dette ikke kan stå alene fordi trivsel også har med omsorg, nærvær, rummelighed og mange andre faktorer at gøre. Alligevel prioriterer vi venskabet, og det at være en del af et fællesskab, meget højt i trivselsindsatsen. Det gør vi bl.a. ved at benytte os af materialet Fri for Mobberi, gennem arbejde med glidende overgange såvel internt som eksternt og ved at bruge tiltag som Store Makker - og Den gode stol koncepter. Udvikling 1

2 Mens børnene er i vores varetægt ønsker vi at pirre til deres medfødte nysgerrighed, fordi vi tror på, at nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling. Det at kunne undersøge, opleve, eksperimentere og begejstres giver den bedste grobund for at udvikles. Vi ser det som vores pædagogiske opgave at understøtte børnene, når de på egen hånd øver sig i nye ting, men også ved selv at udfordre dem, så der skabes rum for tilegnelse af nye erfaringer. Det er vigtigt for os, at børnene selv når frem til nye erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares. Et barn vokser, når det opdager, at det mestrer flere og flere ting. Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ. Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både skaber glæde i øjeblikket og som også vækker deres interesse til fremover at møde omverdenen med lyst, gåpåmod og tro på egen evner. Læring I Dagtilbud Sydvest lægger vi vægt på, at læring foregår alle steder og i alle situationer. Vi tror på, at legen er grundlag for læring, udvikling og dannelse, og derfor har legen høj prioritet i hele dagtilbuddet. Legen foregår såvel i samspillet med andre, som i det enkelte barns individuelle fordybelse. Vi prioriterer både plads til læring i planlagte og voksen styrede aktiviteter, men også i forhold til at børnenes egne lege og initiativer understøttes og gives liv. Børn lærer forskelligt, hvilket vi søger at imødekomme bl.a. ved at etablere forskellige læringsrum såvel ude som inde. Her inddrages rummets indretning ofte som den tredje pædagog, der gør det tydeligt for børnene, hvilken leg rammen giver mulighed for. Punkt 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper. Udvikling fordrer trivsel trivsel fordrer tryghed. At barnet føler sig trygt er med andre ord grundlæggende for, at vi kan arbejde meningsfuldt med vores vision om at skabe trivsel og udvikling. Rammer for trygge og glade børn skabes via nærværende voksne, der formår at se det enkelte barn med dets særlige forudsætninger og være i stand til at anerkende disse i den nære relation. Vi prioriterer tid og plads til legen uafhængigt af, hvor struktureret den enkelte aktivitet er. I legen udvikler børnene sig og opnår sociale færdigheder, når empati, hensyn og spilleregler udfordres og tillæres. Læringsmiljøerne i vores dagtilbud er fokuserede på at inkludere alle i børnegruppen. Såvel de fysiske rammer som de pædagogiske foranstaltninger i læringsmiljøet anskuer vi som justerbare størrelser. Det er ikke barnet, der skal rette til for at passe ind i fællesskabet. Foranstaltningerne omkring barnet skal kunne rumme mangfoldigheden og det enkelte barn. Fællesskabet og den inkluderende praksis skal med andre ord prioriteres som grobund for sociale relationer. Vi vil gerne ruste børnene til at klare sig i den kontekst, de er en del af her og nu og med de 2

3 udfordringer, der medfølger. Vi har stor opmærksomhed på, at børn er forskellige hvad angår både forudsætninger og ressourcer. Ved at anerkende forskelligheder, udfordre og støtte op efter behov støtter vi barnets selvværdsfølelse og følelsen af at kunne mestre, som i høj grad er med til at ruste barnet. Punkt 4 Dagtilbuddets læringsforståelse. Vi har den klare overbevisning at børns nysgerrighed og evne til at opnå ny læring sker i en vekselvirkning mellem kendte rammer og rutiner og uforudsigelige udfordringer i den store farlige verden. Vi er også at den overbevisning, at trygge og glade børn lærer bedst. Derfor bestræber vi os på altid at være nærværende og tæt på i forhold til børnenes læringsprocesser. Medarbejderne i Dagtilbud Sydvest vil støtte, lede og udfordre børnenes læring, som de også selv er medskaber af. Læringen kan, jævnfør ovenstående, både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved planlagte pædagogiske processer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og for sanselig, kropslig og intellektuel stimulering. I Dagtilbuddets læreplaner benytter vi også de lokale forhold, såsom institutionens geografiske placering og fysiske muligheder til fordel for børnenes udfoldelse. Vi er opmærksomme på det enkelte barn og børnegruppens sammensætning (alder, køn, sociale og kulturelle baggrund m.m.) og tilrettelægger dagligdagen herudfra. Punkt 5 Børnemiljø. I forhold til læringsforståelsen, at glade og trygge børn lærer bedst er børnemiljøet naturligvis en vigtig faktor. Vi arbejder med dette ud fra tre perspektiver, der dog gensidigt kan have påvirkning, nemlig: det æstetiske, det fysiske og det psykiske børnemiljø. Vi ønsker at den fysiske ramme om børnenes hverdag, giver mulighed for ro og fordybelse med plads til egne initiativer. Derfor har vi fokus på, at indrette små legekroge og funktionsopdelte rum, hvor rummet kan fungere som den 3. pædagog. Det gør vi for på den måde at skabe gode betingelser for børnenes egne lege og for at undgå for mange indtryk, der kan virke forstyrrende på børnenes processer. Også uderummet er et vigtigt læringsrum, hvor vi særligt ønsker at give børnene nogle motoriske udfordringer. Dette forsøger vi konkret at sikre, ved at bruge vores legeplads til fysiske aktiviteter og skabe plads til egne lege, hvor børnene kan udforske uforstyrret. Hertil kommer at vi inddrager den natur der omgiver os på bedste vis, så børnene præsenteres for og færdes i forskelligt terræn og miljø. Endelig er det vigtigt for os, at børnenes eget perspektiv på det gode børneliv bliver hørt/set. Vi forsøger derfor at inddrage børnene i planlægningen i hverdagen, når det er muligt, ligesom vi 3

4 også arbejder med at understøtte og udvikle på spirende venskaber for at sikre os, at ingen børn står alene i gruppen Punkt 6 pædagogiske læringsmål. Den overordnede pædagogiske indsats i 2017 har for alle dagtilbud i Randers kommune, været temaet sprog og kognition. Det overordnede mål med indsatsen har været at styrke børns sproglige udvikling og læring, samt styrke børnenes evne til at lære. Temaet sprog og kognition har været tænkt som gennemgående for hele året, hvor der er blevet taget udgangspunkt i deltemaer med hver deres særlige fokus. Deltemaerne har været: Kultur, æstetik og fællesskaber med afsæt i Kulturby 2017 Sammenhænge dagtilbud og skole Naturvidenskab Opfølgning på de forskningsprojekter, vi har været en del af de seneste år Vi har arbejdet med alle seks læreplanstemaer løbende gennem året, hvor vi med udgangspunkt i det overordnede tema sprog og kognition, har vi arbejdet med de seks læreplanstemaer á to måneder afgangen. Punkt 7 - pædagogiske metoder og aktiviteter. Vi har med afsæt i det overordnede tema sprog og kognition, fortsat haft fokus på at arbejde i mindre grupper. Det giver bedre mulighed for at arbejde differentieret med vores pædagogiske aktiviteter i læringsgrupperne. Hvilket støtter det enkeltes barns udvikling og læring bedst muligt. Vi har haft stor fokus på tidlig indsats, hvor vi i forbindelse med de tilførte midler har fået mulighed for at have 4 medarbejdere på hver vuggestuegruppe. Det giver godt grundlag for at arbejde mere systematisk med både mindre grupper og hele den tidlige indsats. Vi har gennem året været opmærksomme på at få tilgangene, præsenteret på de forskellige temadage, bragt i spil i vores pædagogiske praksis. Vi har meget fokus på sammenhæng og overgange, både de store som vuggestue-, børnehave-, og skolestart. Men i høj grad også de mindre overgange i dagligdagen. Vi har haft fokus på at arbejde med afsæt i ICDP og prioritere både at være i mindre grupper og i det større fællesskab, både i vuggestuerne og i børnehaverne. Vi har haft fokus på vores uderum, hvordan vi kan anvende rummet mere samt skabe mindre rum i det store. Det har givet mulighed for at skabe rammer for børnene hvor der er plads til både fordybelse og store armbevægelser. 4

5 Punkt 8 Børn med særlige behov. Inklusion er en del af den pædagogiske praksis, som vi kærer os særligt om, fordi vi ser alle børn som værdifulde individer med ret til og behov for at opleve succes og glæde i hverdagen. For at komme dette bedst muligt i møde, benytter vi os flere forskellige metoder. Der laves særskilte handleplaner for de børn der har behov for særlige pædagogiske indsatser. Derved søger vi at sikre disse børn i, at kunne deltage på egne præmisser i fællesskabet. Vi tilrettelægger pædagogiske forløb, der er overskuelige i tidsramme og kan gennemføres på differentieret niveau. Efter behov benyttes visualisering og ekstra vejledning på individ niveau. Endelig gennemføres mange tiltag i mindre grupper, for at sikre ro og overskuelighed. Vi inddrager forældrene som en ressource og aktive samarbejdspartner Alle pædagoger i Dagtilbuddet er uddannet i ICDP. Det vil sige, at vi arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang. Uddannelse af både pædagoger og medhjælpere varetages nu i egne rækker, da vi har en certificeret underviser i lederteamet. Vi underviser også pædagoger fra andre dagtilbud. Desuden har vi et team af pædagoger med tværgående inklusionsopgaver, der indgår aktivt i vejledningsopgaver, som en del af den pædagogiske praksis og som medansvarlige for konkrete indsatser. Endelig benytter vi os af et tværfagligt samarbejde både som forebyggende instans og i forhold til konkrete indsatser. Punkt 9 Dokumentation og evaluering. Vi anvender dokumentationsmodellen SMITTE til dokumentation og evaluering af vores pædagogisk praksis. Vi har gennem året haft opmærksomhed på at dokumentere hverdagens pædagogiske praksis, udover temaprojekterne. Dette både for at vi selv kan blive klogere på egen praksis, gennem refleksion og faglige dialoger og i høj grad som synliggørelse af vores praksis til forældrene. Denne dokumentation er sket blandet andet gennem billeder med korte skriftlige beskrivelser, dette har yderligere understøttet arbejdet med de skriftsproglige kompetencer. Vi laver opslag på tabulex, laver ugeplaner og udarbejder nyhedsbreve. Nedenstående er eksempel på en SMITTE udarbejdet med afsæt i sprog og kognition temaet: natur, udeliv og science. 5

6 SAMMENHÆNG Baggrund & forudsætninger Arbejdet med sprog og kognition fortsætter i både 2017 & Hvor der i 2017 er planlagt 5 temadage, med forskelligt indhold. Fælles for alle temaer er at den viden der hentes fra temadagen skal implementeres, i både pædagogiske aktiviteter, daglige gøremål og de daglige overgange. Der vil også i 2017 være fokus på dagtilbuddenes kvalificerede arbejde med naturvidenskab. Temadagen natur, ude liv og science omhandler det fokus der i 2017 er lagt på naturvidenskaben. Det bygger videre på natur og naturvidenskabs temadagen Læreplanstemaet kan ses tredelt i; natur, ude liv og Science. Derfor har vi opdelt målene i de tre dele. Naturdelen omhandler det at sanse naturen. Det er at børnene får varierede naturoplevelser og dannelse i forhold til adfærd i naturen. Ude liv omhandler fri lufts livet og udendørs leg på legeplads. Børnenes egen fantasi og kreativitet i aktiviteter ude. Science omhandler den naturvidenskabelig tilgang, det er her vi går fra konkret tænkning til abstrakt tænkning. Vi eksperimenterer med vores omverden, fordybelse, opdagelse, nysgerrighed og eksperimenterende tilgang. Det omhandler også teknologi, både i anvendelse og i forståelsen af det. Dette kan foregå såvel ude som inde. MÅL Hvad vil vi opnå? Natur: Vi vil have fokus på at børnene får varierede naturoplevelser og derigennem får kendskab til hvordan de kan passe på naturen. Ude liv: Vi vil have fokus på at få skabt mindre rum på legepladsen til fordybelse. Og vi vil udfordre måden legepladsen bruges på. INKLUSION Hvad består den inkluderende del af? Science: Vi vil have fokus på at lave eksperimenter sammen med børnene. Det er vigtigt det er med børnene og ikke for børnene. Det vi laver bliver tilgængelige for alle børn på legepladsen. Vi voksne skal være opmærksomme på at alle børn får mulighed for prøve tingene. 6

7 TILTAG Handling TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej mod målet? Ude liv: Trommer på hegnet Kristin og Niels Læserum / sanserum små oaser til fordybelse paller med madrasser / puder, dåser, cd-er, strandskaller, sten Hængekøjer 2018 (på ønskelisten) Bestemmelsesark på hegnet - Niels Natur lege fra Grønne Spirer Karina Vendespil/rim/remse spil til brug på legepladsen (Karina) orgel lavet af rør (Niels) Science: Flyde/synke projekt (ark til børnene hvad gør hvad?) dialog om hvorfor hvorfor ikke Vandbaner i sandkassen + legepladsen. rør og slanger på hegnet Natur: Vi hører børn der taler om hvordan den passe på naturen. Og at børnene fortæller om forskellige naturoplevelser. Ude liv: Vi ser mindre rum blive anvendt på legepladsen. Vi ser legepladsen i brug på forskellige måder end vanligt, både voksenstyret og på børnenes eget initiativ. Science: Vi hører børn der fortæller om forskellige eksperimenter. Vi ser børn der er fordybet i selv at eksperimentere. Vi ser voksne der er nysgerrige sammen med børnene og undersøgende/eksperimenterende. EVALUERING Registrering & vurdering Evaluering løbende på stuemøder, pædagogmøder og på et afdelingsmøde. Evaluering: Vi har fået indrettet mindre rum på legepladsen, samt fået ophængt spande til trommer, og lavet temaspande til brug på legepladsen. Børnene har indtaget uderummet med stor gejst. Og bruger gerne både spande og temaspande. Vi har fået eksperimenteret med vand, hvor det har gjort stort indtryk hvad der kan flyde eller ej. 7

8 Vi har været opmærksomme på at arbejde med den eksperimenterende tilgang, og at udvide børnenes ordforråd, fremfor kun at bygge ovenpå. Vi har planer om at det næste tema bliver omkring bevægelse og sanserne. Her vil vi inddrage de erfaringer vi har fået i dette forløb. 8