Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Transkript

1 Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast til et administrations- og arbejdsgrundlag, der afspejler både rammer og visioner for arbejdet på de randrusianske folkeskoler samt indeholder de nye regler for læreres og børnehaveklasselederes arbejdsvilkår fra 1. august Administrations- og arbejdsgrundlaget tager udgangspunkt i lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdsforhold. De øvrige faggrupper på skolen, skolepædagoger m.fl., skal lokalt tilpasse deres arbejdsforhold, så de følger de centrale overenskomster og de samme principper som lærerne og børnehaveklasseledernes administrations- og arbejdsgrundlag samtidig med, at der tages hensyn til de særlige forhold, der gælder for de enkeltes faggruppers særlige opgaver og opgavevaretagelsen som helhed. Administrations- og arbejdsgrundlaget for lærere og børnehaveklasseledere er udarbejdet og udmøntet indenfor rammerne af den økonomi, der følger af byrådets beslutning om finansiering af folkeskolereformen, Lov nr. 409 samt øvrige love og overenskomster for alle fagområderne. Administrations- og arbejdsgrundlaget indeholder i forhold til Lov 409 yderligere værnsbestemmelser omkring fx mulighed for flekstid og afvikling af 6. ferieuge på skoledage. Udkastet til administrations- og arbejdsgrundlag indeholder således skoleafdelingens forslag til overordnede rammer for tilrettelæggelsen af arbejdet for lærere og børnehaveklasseledere på de randrusianske folkeskoler. Disse rammevilkår skal medvirke til at sikre, at arbejdet med den nye lov om arbejdstid og folkeskolereformen gives et solidt afsæt som frisætning og understøttelse af at bringe medarbejdernes professionelle viden og kompetencer i spil if. med implementeringen af folkeskolereformen i Randers Kommune. Antal arbejdsdage for lærere og børnehaveklasseledere: 1. Skolerne skal som minimum planlægge med de 2 første hverdage i forlængelse af skoleårets afslutning i 2015, og de 5 hverdage, der falder før elevernes første skoledag i Dvs. 7 arbejdsdage i alt. Derudover skal der planlægges med mindst 3 arbejdsdage mere udenfor elevernes skoledage i normperioden. Hvilke dage, det bliver, afgøres af den respektive skole. Det vil sige, at der skal planlægges med mindst 10 arbejdsdage udover de dage, man arbejder på elevernes skoledage. Antal arbejdsdage kan reduceres for deltidsansatte og for lærere med eksamen i 9. og 10. klasse 2. Skolerne kan ikke planlægge arbejde på følgende dage: a. Dage planlagt med ferie b. 23. december januar 2015 c. 15. maj 2015 (fredagen efter Kr. Himmelfartsdag) 1

2 3. Skolerne kan planlægge arbejde på de dage, der ikke er undtaget, jf. pkt. 2. Dvs., der kan planlægges arbejde på: a. dagene fra 1. august til elevernes første skoledag b. 2 dage i elevernes efterårsferie eller vinterferie. Heraf følger, at skolerne skal placere en samlet uges ferie i efterårs- eller vinterferien. Fx 2 arbejdsdage i uge 42, og heraf følger, at der afholdes ferie i hele uge 7. c. Dagene før påske, dvs. 30. marts -1. april d. Dagene fra skoleårets afslutning til medarbejderens sommerferie påbegyndes e. Grundlovsdag 4. Kollektiv ferieplanlægning for lærere/børnehaveklasseledere a. Der planlægges med 4 ugers ferie i skolernes sommerferie b. Der planlægges med 1 uges ferie i enten uge 42 eller uge 7 Det er op til den enkelte skole at beslutte, hvilke dage man anvender ud over dem, der er nævnt under pkt. 1. Men der kan maksimalt planlægges med 215 arbejdsdage i alt. Opgaverne på disse dage er teamsamarbejde, forberedelse, pædagogiske dage, kursus, elevplaner, individuelle handleplaner, tilsynsopgaver, indkøb. Mødetiderne kan variere fra dag til dag. Dette kan dog fraviges pga. arbejdsrelaterede forhold på individniveau. Fx lærere, der skal deltage i skolerejser i fx 10. klasse, Science Camp, på længerevarende efteruddannelse, eller at samarbejde med andre kræver, at der tages flere eller færre arbejdsdage i anvendelse. Ledelsens vurdering af hvilke arbejdsdage, man agter at anvende på skolen, forelægges og drøftes med skolens personale. Det er ikke en forudsætning, at alle medarbejdere har samme antal arbejdsdage. Lærerne har mellem arbejdsdage. Den enkelte arbejdsuge med børn bliver i gennemsnit timer. Planlægningsbestemmelser for arbejdet. Arbejdet tilrettelægges efter bestemmelserne i arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne. Ved planlægningen af arbejdet på skolerne skal der iagttages følgende: De vejledende mødetider planlægges som udgangspunkt for et skoleår af gangen. Hvis en skole har forskellige mødetider i skoleåret, udarbejder skolen i samarbejde med medarbejderne en tidsplan for fastlæggelse af mødetiderne. Hele eller dele af lærernes arbejdstid kan planlægges af medarbejderne. Der udarbejdes en tidsfrist for fastlæggelse af denne arbejdstid, (f.eks. forældremøder ). Hvis mødetiderne skal ændres i forbindelse med tilpasning af arbejdstiden eller en omlægning af opgaver, underrettes medarbejderne hurtigst muligt. En arbejdsfri dag skal varsles med mindst 80 timer. Skolerne planlægger ikke med arbejdsdage for fuldtidsansatte, der er kortere end 5 timer. Dette kan fraviges ved individuel aftale. Arbejdet kunne organiseres på følgende måde: Arbejdsuger med elever (eksempel): 2

3 Der arbejdes med 2 lange dage, hvor alle medarbejdere møder til 17.00, og 3 arbejdsdage, der er kortere. Alle lærere har ikke samme mødetider, og mødetiderne kan svinge fra uge til uge. F.eks.: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: 7: Fredag: Derudover er der 30 timer til aftenarbejde og forlængelser af arbejdsdagen. På arbejdsdage uden elever: 15 arbejdsdage fra udenfor skolernes ferie j.fr. ovenstående. 3

4 Rammer for flekstid for lærere og børnehaveklasseledere i Randers Kommune Formål Fleksibel arbejdstid giver den enkelte medarbejder mulighed for, indenfor nedenstående rammer, selv at tilrettelægge sin daglige arbejdstid under hensyntagen til driften, opgavefordelingen og til den enkeltes hverdag. Rammerne udfyldes af ledelsen på den enkelte skole efter dialog med medarbejderne. Hvem er omfattet Ordningen gælder for månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere ansat i Randers Kommune. Definitioner Fasttid er den tid på dagen, hvor medarbejderen skal være til stede på arbejdsstedet med mindre andet er aftalt med den nærmeste leder. Fasttiden fastlægges konkret på den enkelte skole, fx fra Fasttiden kan variere på ugens forskellige dage og hen over et skoleår. Fasttiden kan også variere for de enkelte medarbejdere. Fasttiden kan fastsættes for alle medarbejdere eller individuelt. Flekstid er tiden før og efter fasttiden, hvor medarbejderen selv kan tilrettelægge sin arbejdstid. Den enkelte skole kan vælge at sætte en ydre ramme for flekstiden, fx så der kun kan arbejdes inden for en given tidsramme, fx kl med mindre andet aftales konkret med nærmeste leder. Generel flekstidsordning En arbejdsdag udgør det tidsrum for komme-gå tid, som skolen har planlagt den enkelte medarbejder til. Er man fx planlagt til at møde fra udgør arbejdstiden 8 timer og 10 minutter. Under hensyn til den enkeltes fasttid, arbejdsopgaver og i samarbejde med nærmeste leder samt relevante kolleger tilrettelægger den enkelte medarbejder selv sine mødetidspunkter. Flekstiden kan samles på tværs af dage og på tværs af uger. Både så man arbejder mere end forudsat i en periode, og mindre end forudsat. Ved udgangen af hver måned må flekstidssaldoen højst udgøre 10 timer i henholdsvis overskud eller underskud. Lederen kan pålægge medarbejdere i konkrete situationer at møde på bestemte tidspunkter. Fx at man møder tidligere eller bliver længere end defineret i ens fasttid. Det forudsættes at være et samspil mellem hvornår behovet for at ændre i arbejdstiden opstår, og hvornår medarbejderen orienteres herom. Pålagt tilstedeværelse/opgavevaretagelse efter kl. 17 m.m. udløser Ulempegodtgørelse efter 11 i lov nr Hvis en medarbejder selv vælger at arbejde sent, henholdsvis tidligt, for mest hensigtsmæssigt at kunne tilrettelægge sit arbejde, er der tale om brug af flekstidsordningen, hvorfor der ikke udløses Ulempegodtgørelse m.m. Medarbejderes adgang til at være omfattet af flekstid kan efter konkret og individuel vurdering suspenderes og erstattes af arbejdstider fastlagt af ledelsen. Registrering af arbejdstid Medarbejdere registrerer selv dagligt deres arbejdstid mv. i et flekstidsregnskab, som ved månedens udgang skal godkendes af nærmeste leder. Hvis skolen har defineret en tidsramme for den daglige arbejdstid, fx et komme-gå tidspunkt for den enkelte medarbejder, registreres der alene arbejdstid, hvis man afviger fra den definerede tidsramme. Er arbejdstiden fx fastlagt til 8 timer og 10 minutter om dagen, skal der kun registreres arbejdstid, hvis man arbejder mere eller mindre på dagen. Over- og merarbejde Hvis en medarbejder ikke mener at kunne løse sine opgaver inden for den normerede arbejdstid, kræver det en direkte aftale med den nærmeste leder om, hvornår der udløses over-/merarbejde. 4

5 Medarbejderen har pligt til at inddrage den nærmeste leder og kan ikke modtage over-/merarbejdshonorering, hvis den nærmeste leder ikke har haft mulighed for at tage stilling til spørgsmålet på forhånd, f.eks. ved at prioritere i opgaverne/opgavesammensætningen. Hjemmearbejde Hjemmearbejde kan efter anmodning fra medarbejderen gennemføres efter forståelse med - og tilladelse fra nærmeste leder. De arbejdstidsmæssige rammer for at arbejde hjemme er de samme rammer, som gælder for en almindelig arbejdsdag. Indregning af fravær Syge- og feriedage Hele sygedage, feriedage og særlige feriedage (6. feriedage) medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer, og ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal. Indregning af delvist fravær Hvis en medarbejder er delvist fraværende pga. barns sygedag og egen sygdom, medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer, og ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal. Læge- og tandlægebesøg og lign. Læge- eller tandlægebesøg og lign. skal som udgangspunkt placeres uden for normal arbejdstid. Omsorgsdage Omsorgsdage medregnes det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer, og ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal. Afvikling af underskud/overskud af timer Hvis opgørelsen af arbejdstiden i løbet af normperioden viser underskud/overskud af timer, kan den nærmeste leder, i dialog med medarbejderen, foretage omlægning af tjenesten. I forbindelse med fratrædelse i løbet af en normperiode skal der indgås en aftale mellem medarbejder og leder om, hvordan medarbejderens evt. over-/undertid skal håndteres. Ikrafttræden Denne ramme for flekstid gælder i en forsøgsperiode fra 1. august juli Der midtvejsevalueres i februar

6 6. ferieuge afvikling Reglerne for afvikling af 6. ferieuge følger af Lov nr Hvis den ansatte og skolelederen ikke indgår aftale om at overføre ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), skal den ansatte meddele skolelederen, om vedkommende ønsker ferietimerne afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse skal gives senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato. Ønsker den ansatte at afvikle optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), sker det som en nedskrivning af årsnormen eller, hvis forholdene tillader det, som afholdelse efter den ansattes ønsker.«reglerne for afvikling af 6. ferieuge følger således de hidtidige principper. Det er medarbejderen, der vælger, om denne ønsker frihed eller udbetaling. Vælger den enkelte lærer at få det afviklet som frihed er den hidtidige særregel videreført. Enten nedsættes den årlige nettoarbejdstid med 37 timer. Eller der kan, hvis forholdene tillader det, ske afholdelse efter den ansattes ønsker. Der har været et ønske om, at der åbnes for, at der kan ske afvikling af 6. ferieuge på skoledage. Dette set i sammenhæng med, at der med Lov nr. 409 er åbnet for, at der kan blive flere arbejdsdage for lærere, og at omfanget af tilstedeværelse i den samlede arbejdstid er udgangspunktet. Uden at sætte regel under skøn, så åbnes der med nedenstående for, at man i det ledelsesmæssige skøn skal være mere åben for, at der kan ske afvikling af 6. ferieuge på skoledage. I udgangspunktet er det således forholdene på den enkelte skole, der ud fra en ledelsesmæssig vurdering afgør, om det fx er muligt at afvikle frihed på dage, hvor eleverne har undervisning. Under normale forhold vurderes afholdelse af 6. ferieuge på skoledage som uforenelig med den pædagogiske opgave med mindre, der ved opgaveomlægning kan sikres, at eleverne modtager undervisning af deres faste lærere, eller deltager i planlagte aktiviteter gennemført af eksterne samarbejdspartnere. Afvikling af 6. ferieuge på skoledage: Skolelederen kan aftale med det enkelte team, at 6. ferieuge kan afvikles på skoledage, hvis: - man i teamet arbejder med fleksibelt skema for eleverne - man arbejder i selvstyrende team, og lærerne/børnehaveklasselederne som konsekvens heraf selv står for hele eller dele af skemaomlægninger ved planlagt fravær og sygdom Afviklingen af 6. ferieuge på skoledage bør ikke føre til: - at skoledagen for eleverne vil blive forringet - kvalitativt vurderet - som følge af lærerens/børnehaveklasselederens fravær - at eleverne pga. fraværet får en skoledag, hvor den planlagte aktivitet ikke kan gennemføres Det er fortsat sådan, at fravær ikke kan ske uden konkret aftale mellem den enkelte lærer/børnehaveklasseleder og skolens ledelse. Det er endvidere fortsat sådan, at læreren/børnehaveklasseleder senest 1. maj skal give meddelelse, om man ønsker udbetaling eller nedskrivning af årsnorm. Imødekommes eventuelle ønsker om, at der sker delvis afvikling på skoledage, er det ikke en forudsætning, at man inden skoleårets start definerer på hvilke konkrete dage, det skal ske. Ikrafttræden Denne ramme for afvikling af 6. ferieuge på skoledage gælder i en forsøgsperiode fra 1. august juli Der midtvejsevalueres senest i april Arbejdsgruppens møde 27. januar 2014, 5. februar 2014, 19. februar og 24. februar. Torben Bugge Skolechef 6