bnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbn mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm

Transkript

1 aetcvbnwebintergratorkcvkcvk esrkkwebintergratoriopasdfghj klzxcvbnmqiopasdfghjklzxcvbn mqmwebhostingpasdfghjklzxcv Webserver bnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbn Internet, Webhosting, Webserver mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm 8/23/2014 Phuong Thao Bui qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop asdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas dfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdf ghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfgh jklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjkl zxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx

2 Indholdsfortegnelse Om Internettet... 2 Internettets historie... 2 Datanetværk... 3 LAN... 3 WAN... 3 IP Adresser... 3 Netværkstoopologier... 3 Protokoller TCP/IP... 4 Datapakker... 4 Domain Name Service... 4 URL... 4 TLD... 4 DNS... 5 DNS opslag... 5 DNS records... 5 Webhosting... 6 Server... 6 Domæne... 6 Domænenavn... 6 Domænenavn registrator... 6 IP Adresser... 7 DNS... 7 Record A... 7 Record AAAA... 7 CNAME record... 7 MX ressource rekord... 7 Serveropsætning... 7 Apache Server... 7 VirtualHost... 8 DocumentRoot... 8 Overskrifter til rapport om webserver... 8 Hvad er fordelen ved lokal udvikling?

3 Hvordan virker en webserver?... 8 Hvad sker der med dit request, fra browser til server?... 9 Hvad er vigtigt, når man opretter en lokal webserver?... 9 Kan kræver det at lave en lokal webserver?... 9 Hvordan hoster man flere forskellige domæner på en webserver?... 9 Hvordan kunne man evt. Styre de forskellige indstillinger via PHP?... 9 Bilag Bilag 1 internettets historie Bilag 2 internet-structure Bilag 3 Netværkstopologier Bilag 4 LAN og WAN Bilag 5 Webhosting Om Internettet Internettets historie 12 Historien om internettet begynder med udviklingen af elektroniske computere i 1950'erne. Indledende begreber pakke netværk opstod i flere datalogiske laboratorier i USA, Storbritannien og Frankrig. Det amerikanske Department of defense tildelt kontrakter så tidligt som i 1960'erne for pakke netværk systemer, herunder udvikling af ARPANET (hvilket ville blive den første netværk til at bruge Internet Protocol). Grundstenene til internettet blev lagt i 1960'erne af det amerikanske forsvar. Internettet måtte ikke have en central computer, hvor alle informationer var lagret på en harddisk. Primært for at undgå at store mængder data kunne fjernes med et slag. Internettet udviklede sig derfor som et decentralt computernetværk. Efterhånden blev en række forskningsinstitutioner koblet på nettet; først forskningsinstitutioner inden for militærindustrien og efterretningsvæsnet og senere almindelige universiteter og kommer det til helt almindelige folk, som har råd til en PC og så til andre kanaler som laptop, ipad, tablet, smartphone og smart TV, hvor man kan benytte til afnit 1, 2 Se billede i bilag om internettets historie 2

4 forskellige populære applikationer til sociale netværk som Facebook, Twitter, Youtube, Google... Phuong Thao Bui Datanetværk LAN (Local Area Network) er et lokalt datanet, der typisk spænder op til 5 km i diameter (nogle bygninger). Folk tager typisk deres egen computer med og tilslutter sig til et netværk med andre mennesker for at spille sammen og udveksle filer med en høj hastighed. 3 WAN (Wide Area Network) er et netværk der strækker sig over store geografiske områder, Internettet er f.eks. det største WAN der findes lige nu, der er også private WAN som hovedsageligt består af to eller flere LAN-netværk som er forbundet til hinanden. Et WAN bruges til at forbinde computere i en del af verden med den anden del i verden, så de brugere fra forskellige dele af verden kan kommunikere med hinanden. Mange WAN er bygget til en organisation / et firma. WAN benytter faciliteterne, der leveres af en serviceudbyder f.eks. internetudbyder eller telefonselskaber. Hovedformålet med et WAN er at etablere en sikker, hurtig og pålidelig kommunikationskanal blandt mennesker der er langt fra hinanden. 4 IP Adresser: Den protokol det meste internettrafik "rider" på hedder internetprotokollen som hyppigt forkortes til IP. I dag (2011) menes i langt de fleste tilfælde IPv4. Internetprotokollen er en netværkslagsprotokol. En IP-adresse (Internet Protokol-adresse, eller mindre korrekt en IP) er et unikt nummer som netværksenheder (f.eks. computere) bruger til at kommunikere med hinanden over Internetprotokollen (IP). Alle enheder, der skal kommunikere på IPlaget blandt andet computerservere, routere, netværksprintere, internet-telefaxmaskiner, IP-telefoner, skal have deres egen unikke adresse. Dette sikrer, at kommunikationen mellem de forskellige enheder ikke bliver blandet sammen. Ligesom vejnavne og telefonnumre identificerer individuelle bygninger eller telefoner, identificerer IP-adresser en opkobling med en netværksenhed. 5 Netværkstoopologier: En netværkstopologi er den fysiske forbindelse mellem sin hardware -enheder. Der er mange typer af netværkstopologier, herunder bus, stjerne, ring og mesh. BUS er den nemmeste og billigste løsning til et lokalt netværk. Netværket består kun af et kabel, som computere og andre enheder kan koble sig på

5 Stjerne i denne topologi netværk af computere, der er forbundet til en central enhed for tilslutning, hvorved hver computer er forbundet til et bestemt kabel til stikket manifold. Som i netværk med en stjerne topologi hver computer på et netværk hub forbundet med særlige kabel, er disse computernetværk let at udvide, og den eneste grænse, når det kommer til det portnummer er antallet af porte på navet. Ring I dette netværk er enhederne koblet sammen i en ring. Det vil sige at man kun kan sende en besked eller fil i en retning. Den er altså nødsaget til at gå igennem de andre enheder, som så skal bekræfte at den ikke har nået til den rette destination endnu, for så at sende den videre til næste enhed. Denne type startede ud som et militært netværk, således at man kunne kommunikere med hinanden forskellige steder i landet. Ulempen var dog at hvis en netværks-mast blev bombet, ville den pågældende forbindelse gå bort. Mesh-netværket er udviklet således at der er trukket kabler mellem alle enheder. Dette er egentlig meget smart i de små netværk, men når man skal ud på en større skala bliver rent ud sagt umuligt, da det ville blive et værre rod med alle de kabler på verdensplan. 6 Protokoller TCP/IP: TCP (Transmission Control Protocol) er den mellemliggende niveau, der ligger mellem et program og internettet. Når et program ønsker at kommunikere online, det udsteder en enkelt anmodning til TCP, som igen, håndterer alle IP oplysninger, der skal sendes over internettet. IP ( Internet Protocol ) er den primære protokol til at sende og modtage datapakker på tværs internettet. Dette er Internet-adressen på en enhed, der bruger TCP/IPprotokollen. Datapakker Digitale data, for eksempel eller datafiler, der ønskes sendt over et pakkekoblet datanet, opdeles i bidder kaldet datapakker,en datapakke har Header (transmitter and receiver- modtag, hopcount, ttl-time to live), Data-area og Footer ( length, sequins No., packt No. ) bytes. Domain Name Service URL (Enhedsressourcefinder) bruges til at beskrive adressen på en bestemt ressource på internettet. En URL er en stedfortræder for de IP-adresser, der er langt sværere at huske. Desuden kan en URL indeholde flere informationer end en IP-adresse. TLD (En top level domæne) er et af de områder på højeste niveau i den hierarkiske Domain Name System af Internet.The top-level 6 4

6 domænenavne er installeret i rodzonen af navnet plads. For alle domæner i lavere niveauer, det er den sidste del af domænenavnet, er det den sidste etiket af et fuldt kvalificeret domænenavn. For eksempel i domænenavnet top-level domæne er com (Topdomæner viser noget om hvor serveren "hører hjemme". Der er i praksis to typer af topdomæner. Hvert land har sit eget TLD. Fx.com,.dk.. 7 DNS er en forkortelse for Domain Name System (Domain Name Server, Domain Name Service). En DNS-server eller navneserver er en server placeret på et IP-baseret datanet, der tager sig af oversættelsen af de navne man normalt arbejder med på Internettet. DNS opslag Udførelse af en DNS -opslag vil fortælle dig IP- adresse til et givent domænenavn. Denne information kan være nyttigt, hvis du forsøger at fejlfinding forbindelsesproblemer online. Hvis du allerede kender IP- adressen, kan du fortælle, hvis navnet bliver oversat korrekt. Hvis det lookup fejler, men du kan oprette forbindelse ved at skrive i IP-adressen, så DNS-tjenesten på din DNS server kan være opstået et problem. Udførelse af en DNS-opslag er hurtig og nem, og funktionalitet at gøre, er er indbygget i Windowsoperativsystemet som en kommando -linje værktøj DNS records DNS systemet indeholder mange forskellige typer, hver af de optegnelser indeholder oplysninger om et bestemt objekt. En liste over de mest almindelige poster findes nedenfor: Record A angiver IP-adresse (IPv4) for en given vært. A-records bruges til konvertering af domænenavne til tilsvarende IP-adresser. Record AAAA (også quad-a record) angiver IPv6-adresse for en given vært. Så det virker på samme måde som A-record og forskellen er den type af IP-adressen. CNAME record angiver et domænenavn, der skal forespørges for at løse den oprindelige DNS forespørgsel. Derfor CNAME-registreringer bruges til at oprette aliaser af domænenavne. CNAME-registreringer er virkelig nyttige, når vi ønsker at være aliaser vores domæne til et eksternt domæne. I andre tilfælde kan vi fjerne CNAME-poster og erstatte dem med A-records og endda falde ydeevne overhead. MX ressource rekord angiver en udveksling af post-server til en DNS-domænenavn. Oplysningerne bliver brugt af Simple Mail Transfer Protocol (SMTP) til at dirigere s til ordentlige værter. Der er typisk mere end en mail-udveksling server til en DNSdomæne, og hver af dem har sat prioritet

7 Webhosting Det er dybest set en plads på en server, hvor man kan gemme sine file, og gøre disse filer tilgængelige for internet-brugere, på ethvert tidspunkt, fra hvor som helst i hele verden, ved hjælp af deres pc'er, bærbare computere, mobiltelefoner, ipad og tabletter. Hvis man har ikke mere plads til din server så kan du leje en plads på webhosting udbyder. Server En server er en computer, som deler sine ressourcer såsom periferiudstyr og filer med andre computere, kaldet klienter, på et datanet. Det er muligt for en computer at være klient og server samtidig. Desuden kan det være et program, som modtager forespørgsler fra andre programmer og sender et svar tilbage. Inden for første kategori findes mange forskellige grupper, blandt andet dataserver, som hovedsageligt udfører beregninger, og filserver, som hovedsageligt opbevarer filer. En servers formål er at give et antal klienter adgang til regnekraft og/eller data. Et godt eksempel på dette er en webserver, der kan stille en HTML-side til rådighed for alle andre maskiner, som er tilsluttet world wide web. Begreberne klient og server stammer fra 1970'ernes terminal- og mainframe-kultur. 8 Domæne Er et navn, der dækker over et eller flere sammenhørende IP-adresser på internettet. Det bruges oftest som det samme som en hjemmesideadresse fx. som dr.dk hvor det er nemmere at husk i forhold til IP-adresser. Domænenavn Et domænenavn også kaldet et domæne, er det navn/tekst der gør, at andre kan finde netop din hjemmeside. Afslutningen på et domænenavn er ofte betegnelsen på det land hjemmesiden kommer fra, fx. (.dk = Danmark) eller internationalen som ender med.com,.net osv. Domænenavn registrator Domæne udbyder, det her drejer sig IKKE om Webhotel men registrering af Domæne navnet. Alle domæner som ender med.dk skal registreret hos

8 IP Adresser IP-adresse er populært sagt din computers telefonnummer. En IP-adresse er et unikt nummer, som netværksenheder (f.eks. computere) bruger til at kommunikere med hinanden over internetprotokollen (IP). Alle enheder, der skal kommunikere over internetprotokollen skal have deres egen unikke IP-adresse. Et WAN bruges til at forbinde computere i en del af verden med den anden del i verden, så de brugere fra forskellige dele af verden kan kommunikere med hinanden. DNS DNS er en forkortelse for Domain Name System (Domain Name Server, Domain Name Service). En DNS-server eller navneserver er en server placeret på et IP-baseret datanet, der tager sig af oversættelsen af de navne man normalt arbejder med på Internettet. DNS systemet indeholder mange forskellige typer, hver af de optegnelser indeholder oplysninger om et bestemt objekt. En liste over de mest almindelige poster findes nedenfor: Record A angiver IP-adresse (IPv4) for en given vært. A-records bruges til konvertering af domænenavne til tilsvarende IP-adresser. Record AAAA (også quad-a record) angiver IPv6-adresse for en given vært. Så det virker på samme måde som A-record og forskellen er den type af IP-adressen. CNAME record angiver et domænenavn, der skal forespørges for at løse den oprindelige DNS forespørgsel. Derfor CNAME-registreringer bruges til at oprette aliaser af domænenavne. CNAME-registreringer er virkelig nyttige, når vi ønsker at være aliaser vores domæne til et eksternt domæne. I andre tilfælde kan vi fjerne CNAME-poster og erstatte dem med A-records og endda falde ydeevne overhead. MX ressource rekord angiver en udveksling af post-server til en DNSdomænenavn. Oplysningerne bliver brugt af Simple Mail Transfer Protocol (SMTP) til at dirigere s til ordentlige værter. Der er typisk mere end en mail-udveksling server til en DNS-domæne, og hver af dem har sat prioritet. Serveropsætning Apache Server Apache var den første webserver der kunne hoste mere end ét domæne per fysisk server, og revolutionerede derfor hosting verdenen, da alle ville 7

9 kunne få deres eget domæne hostet billigt. Programmet er frit tilgængelig og kan køre på de fleste styresystemer. VirtualHost Virtuelle værter kan "IP-baserede", hvilket betyder, at du har en anden IP-adresse til hver hjemmeside, eller "name-baserede", hvilket betyder, at du har flere navne, der kører på hver IP-adresse. Det faktum, at de kører på den samme fysiske server er ikke synlige for slutbrugeren. DocumentRoot er en mappe, der er gemt på man host servere, og som er udpeget til at holde websider. Når en anden ser på din hjemmeside, dette er den placering, de vil være adgang. For at en hjemmeside skal være tilgængelig for besøgende, skal det offentliggøres til den rigtige mappe. I dette tilfælde, vil de sandsynligvis til at oprette hver konto med flere mapper, da hver tjeneste ville kræve sin egen. 9 Overskrifter til rapport om webserver Hvad er fordelen ved lokal udvikling? Hvis man skal lave fx. en CMS-hjemmeside. Og gerne først vil se hvordan den kommer til at se ud, når den bliver lagt ud på en lokal host, og derefter kan ses ude på det rigtige internet. Hvis man vil teste en site og det ikke virker fordi internet går ned, men den kunne testes på sin egen PC, som kan have både web og MySQL server. Hvordan virker en webserver? Webserver er en program som XAMPP installeres fx. i en computer hvor man kan gemme filer hvorfra web-servere tillader dig at surfe på internettet. 9 Afsnit 1, 2, 3 8

10 Hvad sker der med dit request, fra browser til server? Browser ==request informationer==>server==søge efter informationerne og sende tilbage til ==>Browser Hvad er vigtigt, når man opretter en lokal webserver? Computeren skal kunne gemme en masse oplysninger. Få en god web-server-program. Programmet kører web server, så det er meget vigtigt, hvis det er muligt, skal du finde et program, der kan køre i baggrunden uden at gøre din computer ubrugelig. Et af de mere populære webservere er Apache. Kan kræver det at lave en lokal webserver? Nej, hvis man ikke har brug for det. Med mindre man vil teste en hjemmeside offline så er det en god idé at have en lokal webserver. Hvordan hoster man flere forskellige domæner på en webserver? Man kan bruge virtuelle hosts til at hoste flere forskellige domæner på en webserver Exempel: Name VirtualHost *:80 <VirtualHost *80> DocumentRoot c:/sites/test ServerName test.dev <Directory c:/sites/test> Require all granted </Directory> </VirtualHost> Hvordan kunne man evt. Styre de forskellige indstillinger via PHP? Man kan bruge php.ini med nogle linier koder til at udvide de forskellige indstillinger fx. som størrelse af file, post : file_uploads = On upload_max_filesize = 300M post_max_size = 300M php_value memory_limit = 300M 9

11 Bilag Bilag 1 internettets historie

12 Bilag 2 internet-structure

13 Bilag 3 Netværkstopologier 12 Bus Stjerne Ring Mesh

14 Bilag 4 LAN og WAN

15 Bilag 5 Webhosting