VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen

Transkript

1 VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen Pårørende En værdig død Livskvalitet VÆRDIGHED Mad og ernæring Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Selvbestemmelse Sagsnr A September 2018

2 Forord I forbindelse med finansloven for 2016 aftalte partierne bag finansloven at styrke kommunernes arbejde med mere værdighed i ældreplejen gennem indførelse af værdighedspolitikker i kommunerne. Alle kommuner skulle i den forbindelse formulere en værdighedspolitik, som beskriver kommunens overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje. Målgruppen er borgere over pensionsalderen. Fra 2019 skal værdighedspolitikken indeholde følgende områder i forhold til en værdig pleje og omsorg: Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død Pårørende Det er først, når man som menneske bliver sårbar ift. det kropslige, det personlige og det sociale, at det giver mening at tale om værdighed, derfor handler værdighed i Ældreplejen for Ikast-Brande Kommune om: at borgere, der ikke længere kan klare sig selv og deres pårørende støttes i at opnå velbefindende og trivsel i deres liv Som borger og pårørende skal man opleve: At have et værdigt liv At blive involveret som et normalt menneske mennesket bag sygdom og svækkelse ses At blive involveret som den person man er og stræber efter at blive At blive involveret som en del af et fællesskab At der tages hensyn til individuelle værdier og behov At have noget at give sig til At kunne leve livet med de begrænsninger sygdom og aldring medfører Den første værdighedspolitik blev udarbejdet på baggrund af input fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, Ældrerådet samt medarbejder-og ledelsesrepræsentanter på ældreområdet samt de 10 værdighedselementer som FOA, DSR og Ældresagen har identificeret. Den første udgave af Værdighedspolitikken blev godkendt af Sundheds- og Omsorgsudvalget den og af Byrådet den Lovgrundlaget er lov om social service 81a stk. 2. I bekendtgørelsen om værdighedspolitikker for ældreplejen fremgår det, at Byrådet skal vedtage en ny værdighedspolitik i det første år af hver valgperiode. Med udgangspunkt i værdighedspolitikken er input til en revideret værdighedspolitik indeholdende et nyt tema vedrørende pårørende drøftet på Byrådets årlige dialogmøde med Ældreområdet den På baggrund af input fra dialogmødet har administrationen udarbejdet et udkast til en revideret Værdighedspolitik. I udarbejdelsen er inddraget Ikast-Brandes Kommunes vision Sund hele vejen, Pårørendepolitikken, demensstrategien og strategi for frivillighed. Frivillige udgør en positiv anderledeshed, et supplement, som rummer store muligheder for nytænkning, derfor inddrages frivillige også i udmøntning af værdighedspolitikken, hvor det giver mening. Værdighedspolitikken er har været i høring i Ældrerådet og er godkendt af Sundheds- og Omsorgsudvalget den og af Byrådet den

3 Livskvalitet Hvornår man som borger oplever livskvalitet handler om, hvilke værdier den enkelte har. Derfor er det vigtigt, at der i ældreplejen er mulighed for at tage hensyn til individuelle værdier og behov, således at det enkelte menneske ses og respekteres. Livet skal leves hele livet. At der i pleje og omsorg bliver taget udgangspunkt i den enkeltes ønsker, vaner, værdier og livshistorie At der er aktiviteter, der stimulerer, bevarer og vedligeholder den enkeltes ressourcer og muligheder for at indgå i sociale sammenhænge At anvende velfærdsteknologiske løsninger til at øge livskvaliteten og selvbestemmelsen hos den enkelte borger At styrke den rehabiliterende indsats, således at borgeren fortsat kan være aktiv Selvbestemmelse At kunne bestemme over sig selv og sit eget liv er et ønske, der ligger dybt hos de fleste mennesker. En frihed til at forme sit liv i overensstemmelse med de ønsker og behov man har, uanset om man kan klare sig selv eller har behov for hjælp. Det er derfor vigtigt, at det ikke er den kultur og de rutiner som er i Kommunen, der bestemmer hvordan plejen og omsorgen hos den enkelte borger planlægges, men at borgerens ønsker og behov er omdrejningspunktet. Det vil sige længst muligt i eget liv. At borgeren føler sig taget alvorligt og respekteret At borgeren støttes i at kunne klare sig selv så længe som muligt At borgeren, der har behov for hjælp, har medbestemmelse i planlægning af deres dagligdag, herunder døgnrytme, aktiviteter og mad At borgeren oplever kontrol med eget liv, har selvbestemmelse samt kan vælge til og fra

4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Andelen af ældre over 65 år vil stige med ca. 76 % indtil 2042, hvor der vil være ca. 1,5 million danskere over 65 år. Samtidig forventes en tilsvarende stigning i borgere med kronisk sygdom, der svarer til, at der i 2020 vil være 13 % flere kronisk syge end i dag, svarende til 2 millioner danskere med kronisk sygdom. Der betyder, at der ofte vil være tale om komplekse behov, hvor høj kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen skal gå hånd i hånd. For borgeren hænger oplevelsen af kvalitet sammen med, hvilke forventninger den enkelte borger har og om forventningerne bliver indfriet. Derfor er en forventningsafstemning med borgeren vigtig. Desuden er det vigtigt, at personalet har kompetencerne til at varetage de komplicerede opgaver både fagligt og relationelt, således at borgeren oplever kontinuitet og støtte til at kunne fungere i hverdagen. Af Byrådets vision skal der være et tæt samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder ud fra devisen: Du finder løsninger sammen med os. At personalet løbende opdateres og videreuddannes At indsatser tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov for pleje, omsorg og træning At borgere og pårørende er med til at finde løsninger og sætte mål At der på tværs af afdelinger og faggrupper arbejdes ud fra fælles mål At der er fokus på rehabilitering, så borgerens ressourcer og udvikles og bevares Mad og ernæring For de fleste mennesker er dagens måltider højdepunkter, både menu, smag, anretning og duft, men også rammerne omkring måltidet er vigtige elementer og med til at give en god oplevelse og appetit. Både måltidet og maden har derfor stor betydning for funktionsevne og livskvalitet og kan være med til at forebygge sygdom og ensomhed. At der er respekt for den enkelte borgers kostvaner, måltider og døgnrytme At der serveres god og ernæringsrigtig mad At den mad der serveres er genkendelig og håndterbar for borgeren At borgerens ønsker om at spise alene eller sammen med andre respekteres og er muligt både på plejecentre og for hjemmeboende.

5 En værdig død Igennem livet og i livets sidste faser har vi som mennesker individuelle ønsker og behov. Oplevelsen af om en borger får en værdig død afhænger derfor af, om der bliver taget hensyn til, hvad borgeren og de pårørende ønsker. At hjælp, støtte og lindring tager udgangspunkt i borgerens og de pårørendes ønsker At der ydes omsorg for både borger og pårørende i den sidste tid At borgeren kan dø hjemme, hvis det er et ønske At den palliative pleje hele tiden udvikles Pårørende Når et menneske rammes af sygdom og svækkelse, rammes også familien og de nærmeste pårørende. Mange pårørende yder en vigtig omsorgsindsats, hvilket kan være både fysisk og psykisk belastende. Pårørende som yder omsorg til syge og svækkede har en højere forekomst af depression, stress og kronisk sygdom end ikke omsorgsgivere. Derfor er det vigtigt, at man som pårørende kan få støtte, hjælp og aflastning i omsorgsrollen samt har mulighed for at møde andre i samme situation. Desuden er det vigtigt, at man som pårørende føler sig værdifuld og værdsat. At udbrede Pårørendepolitikken og skabe synlighed og anerkendelse af rollen som pårørende At pårørende får nem adgang til tilbud om hjælp til personlig og praktisk hjælp og aflastningsmuligheder At pårørende får tilbud om rådgivning, pårørendegrupper og lær at leve med kurserne. At pårørende kan møde ligestillede og hente erfaring og trøst At pårørende oplever støtte til at træffe beslutninger og slippe ansvaret VÆRDIGHEDSPOLITIK