AfgrødeNyt nr juni Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Transkript

1 AfgrødeNyt nr juni 2014 Indhold Aktuelt i marken I vårafgrøderne finder vi nu i en del marker kornbladbillelarver, og bladlusene har udviklet sig i såvel vår- som vintersæd. Hvis du ikke allerede har været ude med en afsluttende svampesprøjtning, skal du overveje, om der skal insektmiddel med. Rundt omkring i Danmark er der i den forløbne uge på enkelte lokaliteter fanget rigtig mange hvedegalmyg. Det gælder dog ikke i vores eneste fælde på Fyn. Mange steder er vinterhveden over det sårbare stadie, der går fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Hænger støvdragerne ud af akset, er blomstringen afsluttet. Sorten KWS Cleveland er resistent overfor den orangegule hvedegalmyg. I vinterhvedemarkerne er det tid til den sidste svampesprøjtning indenfor den kommende uge, hvis den ikke allerede er foretaget. I marker, hvor gulrusten ikke har været holdt under kontrol hele tiden kan det være aktuelt at svampesprøjte frem til, kernerne er vandagtige og har nået halv størrelse. Aktuelt i marken Reform 2015 Handel af korn mellem landmænd Kommende arrangementer Vigtige datoer I upløjede vinterhvedemarker med forfrugt hvede har hvedebladplet nogen steder bredt sig en del. Har du angreb af hvedebladplet og mangler den afsluttende sprøjtning, kan det være en fordel at køre med ren Proline, der har god effekt på hvedebladplet. Har du allerede brugt Proline to gange i denne sæson, så vælg en blanding med Bumper. Brunrust har bredt sig i vinterrug den sidste uge. Det er nu, at du skal vurdere, om den skal bekæmpes. Vi vurderer, at rugen er så langt fremme næste uge at bekæmpelse ikke længere er aktuel. Havremarkerne er mange steder begyndt at skride. Det er generelt svage angreb af svampesygdomme. I nogle marker er der bladlus, som bør bekæmpes for at sikre en gylden havre til høst. Har du været forbi og set vores tweets om planteavl? Du finder os ved at søge -1 -

2 Reform 2015 I 2015 skifter enkeltbetalingen navn igen. Den bliver delt op i grundbetalingen, som udgør 70 % af støttebeløbet. De sidste 30 % opnås ved at opfylde tre grønne krav. Reglerne er pt i høring, og vi forventer, at de ligger fast 1. august Enkelte ting, i det vi her vil gennemgå, kan altså stadig nå at ændre sig. Første grønne krav - krav om antal afgrøder Bedrifter som har mellem 10 ha og 30 ha omdriftsareal skal dyrke mindst 2 afgrøder/afgrødekategorier. Den største afgrødekategori må højst udgøre 75 % af omdriftsarealet. Bedrifter over 30 ha omdriftsareal skal dyrke mindst 3 afgrøder/afgrødekategorier. Den største afgrødekategori må højst udgøre 75 %, mens de to største afgrødekategorier tilsammen højst må udgøre 95 % af omdriftsarealet. Arealer med permanente afgrøder, herunder permanent græs, lavskov, frugttræer og bærbuske, er ikke omdriftsarealer. F.eks. vårbyg, vinterbyg, vinterhvede og vinterraps tæller en afgrøde hver. Men afgrødekategorien græs omfatter både omdriftsgræs, andet grøntfoder og frøgræs. Har du både kløvergræs i omdrift og frøgræs, tæller det altså kun for én afgrøde. Bedrifter under 10 ha omdriftsareal er ikke omfattet af reglen om flere afgrøder. Undtagelse fra krav om antal afgrøder, hvor omdriftsarealet omfatter store arealer med frøgræs, græs, andet grøntfoder og/eller brak (udyrket) Bedrifter, hvor mere end 75 % af omdriftsarealet anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder eller er braklagt (udyrket) eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser, er fritaget for at have flere afgrødekategorier på arealet. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis resten af omdriftsarealet udgør mere end 30 ha. Hvis resten af omdriftsarealet udgør mere end 30 ha, skal bedriften på dette areal dyrke mindst to afgrødekategorier. Hovedafgrøden må på dette areal højst udgøre 75 %. Undtagelse fra krav om antal afgrøder, hvor det støtteberettigede areal omfatter store arealer med permanent græs og omdriftsarealer med græs eller andet grøntfoder Bedrifter, hvor mere end 75 % af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanente græsarealer, frøgræs, arealer til produktion af græs eller andet grøntfoder eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser, er fritaget for at have flere afgrødekategorier på arealet. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis resten af omdriftsarealet udgør mere end 30 ha. Hvis resten af omdriftsarealet udgør mere end 30 ha, skal bedriften på dette areal dyrke mindst tre afgrødekategorier. Hovedafgrøden må på dette areal højst udgøre 75 pct, mens de to største afgrødekategorier tilsammen højst må udgøre 95 pct. af omdriftsarealet. Andet grønne krav miljøfokusarealer Bedrifter med et omdriftsareal på mere end 15 ha, skal udlægge 5 % af omdriftsarealet med miljøfokusområder. Følgende arealer kan anvendes som miljøfokusområder (Omregningsfaktor i parentes): Bræmmer/randzoner langs vandløb, udlagt efter randzoneloven. Arealerne skal støde op til bedriftens omdriftsareal (1,5) Landskabselementer, der er beskyttet under reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), herunder fortidsminder og små søer (1,0) Braklagte (udyrkede) omdriftsarealer (1,0) Lavskov (fx energipil) (0,3,0) Efterafgrøder, der er udsået som en blanding af afgrøder eller som græsudlæg. (0,3) Hvordan ovenstående arealer defineres, er endnu ikke endeligt fastlagt. At omregningsfaktoren er 1,5 betyder, at 1 ha med randzone vil tælle med som 1,5 ha miljøfokusareal. På tilsvarende hvis betyder det, at hvis omregningsfaktoren er 0,3, så vil 1 ha f.eks. efterafgrøde kun tælle som 0,3 ha miljøfokusareal. Miljøfokusarealerne følger kalenderåret. Dvs. at de efterafgrøder, der skal tælle som miljøfokusområder i markplan 2015 først skal lægges ud i efteråret (eller foråret) I gødningsplansammenhæng skal de efterafgrøder, der gælder for mark- og gødningsplan 2015, lægges ud i 2014! Fortsættes på side 7-2 -

3 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr Vækstregulering -3 -

4 -4 -

5 Er hestebønner den nye afgrøde? Mødet afholdes tirsdag den 17. juni kl hos I/S Traun, Fremmelev 36, 5450 Otterup Hestebønner er en spændende afgrøde, som flere er gået i gang med at dyrke, mens andre stadig overvejer muligheden. Planteavlsafdelingen vil gerne medvirke til at sprede de nuværende erfaringer og inviterer derfor til møde om dyrkning og håndtering af hestebønner. Mødet henvender sig både til nuværende dyrkere og til dig, der overvejer at dyrke hestebønner. I/S Traun driver 456 ha, hvoraf der dyrkes 20 ha med hestebønner. Ejendommen har en svineproduktion på ca. 650 DE med søer, smågrise og slagtesvin. Niels Ulriksen vil fortælle om sine erfaringer med dyrkning og håndtering af hestebønner, herunder opfodring i svineproduktionen. er og svineproduktionskonsulent vil supplere med korte indlæg omkring dyrkning, håndtering, økonomi og opfodring i svineproduktionen. Mødet er gratis og Centrovice er vært ved en øl eller vand. -5 -

6 KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr thw@centrovice.dk

7 Fortsat fra side 2 I tabellen ser du, hvilke arealer der kan anmeldes som udyrkede/braklagte i 2015 Eksempel Brak Brak Brak Brak Korn 2008 Brak Brak Udyrket Udyrket Korn 2009 Udyrket Udyrket Udyrket Udyrket Omdriftsgræs 2010 Udyrket Udyrket Udyrket Udyrket Omdriftsgræs 2011 Udyrket Udyrket Udyrket Udyrket Omdriftsgræs 2012 Udyrket Udyrket Udyrket Udyrket Omdriftsgræs 2013 Udyrket Udyrket Permanent græs Permanent græs Omdriftsgræs 2014 Udyrket Omdrift, fx korn Permanent græs Omdrift fx korn Omdrift, fx korn 2015 Kan anvendes som brak Kan anvendes som brak Kan IKKE anvendes som brak Kan anvendes som brak Kan anvendes som brak Undtagelse fra krav om miljøfokusarealer, hvor omdriftsarealet omfatter store arealer med græs, andet grøntfoder og/eller brak (udyrket) Bedrifter, hvor mere end 75 % af omdriftsarealet anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, er braklagt (udyrket), anvendes til dyrkning af bælgfrugter eller til en kombination af disse anvendelser, er fritaget for at have miljøfokusarealer. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis det resterende omdriftsareal udgør mere end 30 ha. Undtagelse fra krav om miljøfokusområder, hvor det støtteberettigede areal omfatter store arealer med permanent græs og omdriftsarealer med græs eller andet grøntfoder Bedrifter, hvor mere end 75 % af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanente græsarealer, arealer til produktion af græs eller andet eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser, er fritaget for at have miljøfokusarealer. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis det resterende omdriftsareal udgør mere end 30 ha. Tredje grønne krav - opretholdelse af permanente græsarealer i Danmark Danmarks andel af permanent græsarealer må ikke falde under 95 % af Danmarks landekvote for permanente græsarealer. Dette princip gælder allerede i På trods af, at der sker en stor udskiftning af de permanente græsarealer i Danmark, har arealet med permanent græs gennem årerne været meget stabilt. Og arealet af permanent græs er på intet tidspunkt faldet under 95 % af den danske landekvote. I 2014 er andelen af permanent græs således heller ikke faldet under 95 % af landekvoten. Det betyder, at der ikke er forbud mod omlægning eller forpligtelse til at genetablere omlagte permanente græsarealer under de eksisterende støtteregler i

8 Handel af korn mellem landmænd Høsten nærmer sig, og i de senere år er der handlet mere korn direkte mellem landmænd. Der kan være både fordele og ulemper/risiko ved at handle direkte. Fordele: Sælger og køber kan dele grovvarefirmaets fortjeneste og omkostninger ved at lagre/ håndtere kornet Der kan aftales mere lempelige kvalitetskrav Ingen ventetid foran brovægten Ulemper/risiko: Modsatrettede økonomiske interesser mellem parterne Usikkerhed vedr. registrering af mængde, vandprocent og kvalitet Betalingen sker ikke eller ikke på det aftalte tidspunkt For at en handel mellem landmænd kan ske med tilfredsstillende resultat for begge parter er det meget vigtigt at få lavet en skriftlig aftale, som begge parter har underskrevet. I aftalen bør følgende punkter indgå: Kornart og mængde (Evt. antal ha) Hvordan vejes/opgøres mængden Skal kornet leveres/afhentes og hvornår Hvordan skal der reguleres for vandprocent og evt. urenheder og protein Hvordan skal man forholde sig ved kvalitetsmangler, f.eks. spirede kerner Hvordan skal prøvetagningen ske. Og hvem skal dække omkostningen Aftalt pris og betalingsdato Garanti for betalingen Fastsættelse af prisen kan ske på flere måder. Hvis alt korn leveres samtidigt, kan man anvende markedsprisen på leveringstidspunktet. Hvis kornet leveres løbende, kan man anvende de løbende markedspriser i de enkelte leveringsmåneder. Endelig kan man aftale, at prisen skal følge kapitelstaksten. Man afregner så løbende til a conto priser, og regulerer endeligt, når kapitelstaksten foreligger i marts måned. Hvis der er spor usikkerhed om køberens betalingsevne, bør sælger altid kræve a conto betaling eller bankgaranti. Når kornet er læsset af hos køber, har man ved manglende betaling ingen mulighed for at få kornet tilbage, og man indgår som simpel kreditor sammen med alle andre. En tjekliste samt et eksempel på et skema for aftale om afregning af foderkorn mellem landmænd kan hentes på Planteavl/Afgroeder/Korn/Vinterhvede/Sider/ tjekliste-handel-korn-raps-aerter_pl_pn_12_643. aspx eller du kan få det tilsendt ved henvendelse til din planteavlskonsulent. I planteavlsafdelingen tilbyder vi ligeledes hjælp til at udforme eller tjekke aftaleskemaer. Vigtige datoer 1. maj 30. juni: udyrkede arealer må som hovedregel ikke slås. 31. maj: Plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen skal normalt være etableret. 1. juni: Permanente græsarealer med enkeltbetaling. Arealerne skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 31. august. 15. juni: Frist for at plante flerårige energiafgrøder på arealer, der søges støtte til i Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 18 juni Med venlig hilsen Planteavlskontoret -8 -