Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Transkript

1 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen an forbrugssted til brug for opdatering af Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområde. Dette notat sammenfatter resultatet samt hovedforskellene til tidligere forudsætninger (Energistyrelsen, april 2010). World Energy Outlook 2010: New Policies Scenario De samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger har historiske været koblet til forudsætningerne fra IEAs årlige publikation World Energy Outlook versionen af denne indeholder som noget nyt tre scenarier: Current Policies Scenario New Policies Scenario 450ppm Scenario I opdateringen af de danske samfundsøkonomiske brændselspriser er det valgt at lægges sig op af IEAs forudsætninger fra New Policies Scenariet. I New Policies scenariet er forudsætningen, at landenes udmeldinger I forbindelse med Copenhagen Accord omsættes til praktisk politik der videreføres frem til Sammenligning med 2010 fremskrivningen Energistyrelsens seneste fremskrivning findes i publikationen Forudsætninger for Samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, April I nedenstående Tabel 1 ses udvalgte eksempler på brændselspriser fra den publikation. I Tabel 2 ses til sammenligning eksempler på resultater fra nærværende oplæg til opdaterede priser. 1 Opdaterede samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger

2 Brændselskategori Kr/GJ Kul an kraftværk 21,9 24,2 25,7 Naturgas an værk 48,4 74,6 86,6 Diesel an forbruger 110,4 146,9 166,7 Træpiller an kraftværk 67,7 76,1 81,5 Træflis an værk 44,6 51,6 56,1 Halm - an værk 37,8 44,1 46,2 Træpiller an forbruger 115,3 123,7 129,1 Tabel 1: Eksempler på Samfundsøkonomiske brændselspriser i seneste prisfremskrivning fra Energistyrelsen, målt i 2008 kr. Brændselskategori Kr/GJ Kul an kraftværk 20,6 23,0 23,8 Naturgas an værk 57,1 83,6 91,3 Diesel an forbruger 105,5 132,3 143,6 Træpiller an kraftværk 66,0 71,0 76,0 Træflis an værk 44,0 49,2 55,6 Halm - an værk 35 37,8 40,8 Træpiller an forbruger 100,0 105,3 110,4 Tabel 2: Eksempler på Samfundsøkonomiske brændselspriser i de opdaterede brændselsprisforudsætninger, Wazee og Ea Energianalyse, februar målt i 2009 kr. Vigtigste forskelle World Energy Outlook 2010s priser i 2030 er i forhold til den forrige publikation reduceret med ca. 4%, 8% og 3% for henholdsvis råolie, naturgas og kul. Derfor ligger priserne på fossile brændsler generelt også lavere. Naturgaspriserne fremstår dog højere især da der tidligere fejlagtigt ikke er blevet omregnet fra øvre brændværdi (som IEA anvender) til nedre brændværdi. Dette påvirker naturgaspriserne allerede i I 2030 vurderes prisen på træpiller til private i tabel 2 at være knap 15% lavere end den forrige fremskrivning (tabel 1). For halm er reduktionen godt 10%. Også for træpiller til kraftværker og varmeværker vurderes lidt lavere priser i tabel 2. Vedr. træpiller er der i den nye fremskrivning lagt større vægt på mulige effektiviseringer i pillefremstilling, transport og håndtering end tidligere, særligt for 2 Opdaterede samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger

3 konsumpillerne. For halm skyldes den lavere fremskrivning især en observeret tendens til et skift fra halm til træpiller på de store kraftværker og dermed et forventet fortsat større halmoverskud i perioden. Detaljer i fremskrivningerne Fossile brændsler Hovedprincippet i fastsættelse af koblingen imellem IEA og danske priser an forbrugssted har været den historisk observerede pris difference. Historiske IEA priser baseres især på publikationen Energy Prices & Taxes. Differencen er søgt opdelt på omkostningselementer og avanceelementer. Herunder opremses priselementer vedr. raffinering, transport, distribution og avancer for fossile brændsler. Kul Prisen på kul an kraftværk baseres på sammenligning af historiske importomkostninger og kulforbrug, med IEAs historiske priser. Modsat tidligere brændselsprisforudsætninger er der ikke inkluderet håndteringsomkostninger internt i Danmark efter import. Disse omkostninger som bl.a. omfatter lageromkostninger og intern transport udgør måske 0,2 0,4 kr/gj. Et kullager har dog også en opportunity value i markedet (indtægtsmulighed). Olieprodukter Raffinaderiomkostninger antages at udvikles med stigende inputomkostninger (eget energiforbrug og forrentning af lager) og omkostningen fra stigende CO 2 -kvotepriser (fra New Policies) som de Europæiske raffinaderier er underlagt. Raffinaderiernes indtjening forudsættes at være under pres fra CO 2 - omkostningerne, der antages at være mindre uden for EU. Med undtagelse af ovenstående antages raffinaderiomkostninger, raffinaderimarginer, transportomkostninger og avancer at være konstante fremadrettet i faste priser. Dette er en ændring fra tidligere (Procentuel relation imellem prisen på råolie og et olieprodukt). Avanceniveauer er fastsat som differencen imellem observerede priser an forbrugssted og prisen ab raffinaderi plus de samlede transportomkostninger og distributionsomkostninger. Naturgas IEAs naturgaspriser er omregnet fra øvre til nedre brændværdi. 3 Opdaterede samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger

4 Fremadrettet tages udgangspunkt i at IEAs prisreference NW Europe svarer til en gaspris ved den danske grænse. De fulde omkostninger til transport, distribution og lager er beregnet på baggrund af gældende og offentliggjorte tariffer. Avancer hidrørende gasforsyning an værk og an forbruger er bestemt på baggrund af en difference imellem gaspriserne inklusiv tariffer og historiske gaspriser fra Danmarks Statistiks Energiregnskab (forbruger) og Dansk Fjernvarmes prisstatistik. En væsentlig andel af transmissions- og distributionsomkostninger anses for at være sunk costs, og fratrækkes forbrugerprisen i de samfundsøkonomiske priser. Omkostninger til Gaslagrerne er baseret på faktiske tariffer som markedet vælger at betale (opportunity value). Gaslagre er derfor ikke sunk cost. Avancer antages konstante fremadrettet i faste priser. Det kommenteres i notatet at medtagelsen af overnormale avancer ikke er i overensstemmelse med normal samfundsøkonomiske praksis, men disse medtages dog alligevel på baggrund af Finansministeriets Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger fra Priser på faste biobrændsler I lighed med de fossile brændsler er New Energy Policy scenariet anvendt som ramme for udviklingen på biomasseområdet. Mens World Energy Outlook udtaler sig om prisudviklingen på fossile brændsler, offentliggøres desværre ikke priser på faste biobrændsler. Derfor har det været nødvendigt at foretage egne fremskrivninger. Der tages primært udgangspunkt i observerede priser indhentet gennem forskellige kilder nationalt og internationalt. Det er i denne sammenhæng en udfordring, at der ikke gennem Danmarks Statistik kan findes retvisende data som er anvendelige som prisreference. Der er derfor lagt stor vægt på den kvartalsvise prisstatistik fra Dansk Fjernvarme, samt på internationale prisreferencer for træpiller og træflis. For Halm, træpiller og energiafgrøder, er der endvidere foretaget beregninger af produktionsomkostninger. Disse omkostningsberegninger indgår såvel i fastsættelsen af udgangsprisen i 2010 som i prisfremskrivningen til Opdaterede samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger

5 Markedstilgang Der er for alle biobrændsler lagt vægt på, at priserne i Danmark i stigende grad bestemmes i et internationalt marked, også selvom importandelen er lille. Da biomassebrændsler har stor volumen i forhold til værdien, udgør transportomkostninger en væsentlig del af denne markedspris, og derfor kan der opstå betydelige regionale prisforskelle. I Danmark er der relativt høje afgifter på fossile brændsler og der er tilskudsordninger for biomasse til elproduktion. Det vises i rapporten, at danske aktørers betalingsvillighed 1 som hovedregel ligger væsentligt over faktisk registrerede priser på biobrændsler (Der er her ikke taget hensyn til de pågående drøftelser om barrierer i varmeforsyningsloven). Det er en hovedantagelse, at priskrydset mellem udbud og efterspørgsel for især træpiller og træflis sker udenfor Danmark, og at de danske aktører kan ses som pristagere. For halm antages det dog, at den danske efterspørgselsudvikling har stor betydning for prisdannelsen. Specifikt for prisen på energiafgrøder er der valgt et metodeskift fra tidligere år, idet prisfremskrivningen nu hægtes op på prisudviklingen på skovflis an forbruger. (Skovflis 10%). Dette er baseret på en vurdering af, at energiafgrøder over denne pris vanskeligt kan afsættes. Konkret fremskrivning En lang række faktorer er bestemmende for prisudviklingen på biomasse til energiformål. I denne sammenhæng skal det noteres, at IEA forventer mere end en fordobling af efterspørgslen efter såkaldt moderne anvendelse af biomasse frem mod Samtidig forventer flere aktører, herunder FAO, dog betydeligt øget produktion fra skovbrug og landbrug, og der kan imødeses effektivitetsstigninger der medvirker til at holde priserne i ro. De faktorer der lægges mest vægt på i fremskrivningen er: Den generelle forventede prisudvikling på fødevarer og andre biomasseprodukter, som vurderet af bl.a. FAO og papirindustrien. 1 Her forstås betalingsvillighed som den pris en virksomhed eller forbruger er villig til at betale for en bestemt mængde biomasse. Herved kan virksomhedens eller forbrugerens bidrag til den samlede efterspørgselskurve for biomasse i Danmark beregnes. Betalingsvilligheden bestemmes ofte af prisen på det brændsel som biomassen fortrænger i det enkelte tilfælde, hvor afgifter tilskud m.m. indregnes. 5 Opdaterede samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger

6 Lokal balance mellem udbud og efterspørgsel efter biomassetyper, hvor den internationale prisdannelse afkobles som følge af betydelige transportomkostninger (halm). Prisudviklingen på energiprodukter generelt, i det omfang dette direkte påvirker omkostningerne på udbudssiden. Her vurderes især oliepriser og CO2 priser at have betydning. Forventninger om omkostningsreduktion på udbudssiden (effektivisering) som følge af stigende markedsvolumen. Ovennævnte hensyn har, sammen med prisudviklingen på de fossile brændsler og på CO2, ledt frem til følgende fremskrivning: Træflis For træflis antages det, at den internationale pris på træflis til bl.a. papirindustri, træindustri og i stigende grad energisektoren bliver prissættende også i Danmark. I udgangsåret 2010 er denne pris vurderet til 44 kr/gj an dansk havn. På grund af transportomkostninger giver det mulighed for at sælge flis ab danske skove til 33 kr/gj i udgangsåret. Det skal dog nævnes, at transportomkostningen i konkrete tilfælde kan være lavere. Prisen på flis er antaget at stige med 1,5 % pr. år. Halm For halm er udgangspunktet dels tilgængelige prisstatistikker og dels en beregnet pris ab dansk producent. Som udgangspunkt er prisen 26 kr./gj i 2010 ab producent. Prisen på halm ab producent er antaget at stige noget langsommere end prisen på træflis på grund af vigende efterspørgsel til kraftværkerne. Stigningstakten er vurderet til 1% pr. år. Træpiller Langt størstedelen af de træpiller der forbruges i Danmark, importeres, og prisen er derfor fastsat med udgangspunkt i importprisen, som for industripiller er opgjort til 66 kr./gj i Importprisen for træpiller til konsum vurderes at ligge 10 kr./gj over prisen på industripiller. For begge typer af træpiller antages prisen at stige med ca. 0,75% pr. år. Prisstigningen er lavere end for træflis, på grund af forventninger om øget effektivitet i produktion og transport. 6 Opdaterede samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger

7 Pileflis Da pileflis vurderes at have dårligere kvalitet (bark og fugt) end typiske skovfliskvaliteter, er markedsværdien af pileflis vurderet at ligge 10% lavere end skovflis. Herved opnår pileflisproducenten en pris på knap 29 kr./gj i Stigningstakten antages at være identisk med skovflis. Det er vigtigt at notere, at der er betydelig usikkerhed om produktionsomkostningerne. Især vedrørende opnåelige udbytter, samt vurdering af den alternative indkomst ved at dyrke jorden (jordrenten). 7 Opdaterede samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger