Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger

Transkript

1 Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Retningslinjer for den tekniske undergruppe... 2 I. Indledning og resume... 4 II. Familietype eksempler Ydelser efter arbejdsskadeloven Forudsætninger i eksemplerne a. Midlertidige sociale ydelser og erstatning Tilbage i beskæftigelse Kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Revalideringsydelse b. Førtidspension og erstatning Antal personer Ændringen i førtidspensionen fra den 1. januar c. Fleksjob og erstatning Skader sket før Ledighedsydelse Konkrete eksempler Førtidspension Fleksjob III. Beskrivelsen af en skadeårgang Revisioner og genoptagelser Midlertidige erstatninger Positivt erhvervsevnetab Sociale ydelser Bilag 1: Erhvervsevnetab og méngrader Bilag 2: Erhvervsevnetab og årsløn

2 Retningslinjer for den tekniske undergruppe Arbejdsgruppen om modernisering af arbejdsskadeområdet har nedsat en teknisk arbejdsgruppe, som skal analysere sammenhængene mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger. Retningslinjerne fremgår af boksen. Retningslinjer for en teknisk undergruppe om samspillet mellem arbejdsskadeområdet og de sociale sikringsordninger. Af kommissoriet for arbejdsgruppen om modernisering af arbejdsskadeområdet fremgår: Der er således behov for at belyse sammenhængen mellem arbejdsskadereglerne og de øvrige sociale ydelsesområder, herunder vurdere om systemet har en hensigtsmæssig opbygning ud fra hensynet til den enkelte tilskadekomne såvel som ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Med udgangspunkt i denne tekst bedes den tekniske undergruppe: Udarbejde et overblik over de relevante sociale ydelser. Udarbejde en analyse om relationen mellem de forskellige sociale sikringsordninger og forholdet til arbejdsskadesystemet. Der kan tages udgangspunkt i håndbogen fra FP om de sociale sikringsordninger. Det skal af analysen fremgå, hvilke kompensationsgrader en arbejdsskadet opnår. Analysen eller en orientering om fremgangen i arbejdet skal forelægges arbejdsgruppens på mødet den 28. januar Den tekniske undergruppe har ikke selvstændig beslutningskraft, men analyser og eventuelle anbefalinger skal forelægges arbejdsgruppen til nærmere drøftelse. Det er besluttet, at der i analysen kun bliver medtaget erstatning for tab af erhvervsevne, da det er en indkomstkompenserende ydelse. I henhold til arbejdsskadeloven kan den tilskadekomne modtage godtgørelse for varigt mén. Godtgørelse for varigt mén kan betragtes som en kompensation for tab af livskvalitet. Det er desuden mulighed for at få dække udgifter til behandlinger og hjælpemidler. Med hensyn til de sociale ydelser er det besluttet, at der medtages følgende ydelser: Sygedagpenge, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, revalideringsydelse, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. Den tekniske arbejdsgruppe har holdt 2 møder (14. januar 2013 og 28. januar 2013). Efterfølgende er rapporten sendt i skriftlig høring hos medlemmerne af den tekniske undergruppe. 2

3 Gruppens medlemmer er: Jørgen Rasmussen, Arbejdsskadestyrelsen (formand) Lena Søby, DA Poul Schøning, LO Claus Tønnesen/Susanne Gren Harstad FP Christina Gordon Stephansen, FP Lisbet Snedker FTF Ann-Beth Kirkegaard, FTF Bent Nielsen/Elisabeth Pilegaard, Social- og Integrationsministeriet Karsten Høj/Birgitte Filtenborg (ElmerPartner), DH Preben Hansen, Arbejdsskadestyrelsen Annemette Kjærulff Carril, Arbejdsskadestyrelsen Pia Andersen, Arbejdsskadestyrelsen Per Møller, Arbejdsskadestyrelsen 3

4 I. Indledning og resume Den tekniske arbejdsgruppe analyserer sammenhængen mellem erstatninger efter tab af erhvervsevne og en række sociale ydelser. Der er tale om førtidspension, som er en varig ydelse, og midlertidige ydelser som sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse og arbejdsløshedsdagpenge. Endvidere ses der på sammenhængen mellem erstatning og tilskadekomne, som er visiteret til fleksjob. Der ses på de situationer, hvor den tilskadekomne er i et fleksjob og de situationer, hvor den tilskadekomne er arbejdsløs og modtager ledighedsydelse. Det er ca. 7 procent af en skadeårgang, svarende til ca tilskadekomne (2006-årgang), der kommer så alvorligt til skade, at de bliver tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. En skadeårgang er normalt mellem og tilskadekomne. Der er i afsnit III en statistisk beskrivelse af skadeårgang er valgt, idet det ligger efter arbejdsskadereformen, og skadeårgangen er kommet langt i sagsbehandlingen afviger ikke væsentligt fra andre reformårgange. Analysen af skadeårgang 2006 deler tiden op i en række sekvenser, fra tidspunktet for skaden til sagen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, fra sagsbehandlingen i styrelsen starter til den første afslutning i sagen, hvor mange revisioner og genoptagelser, som er i sagerne, og hvor lang tid det tager, og hvornår det første positive erhvervsevnetab er i sagerne Beskrivelsen viser, at selv om der er gået mere end 6 år siden skadetidspunktet, så er der fortsat sager, som verserer i Arbejdsskadestyrelsen. Det kan skyldes, at der er gået lang tid før sagen sendes fra forsikringsselskabet til styrelsen, eller at der fortsat er revision i sagen, hvilket kan tages som udtryk for, at helbredsmæssige eller beskæftigelsesmæssige forhold endnu ikke er afklaret. Den lange periode fra skaden til endelig afgørelse betyder, at den tilskadekomne i kortere eller længere perioder vil modtage en række midlertidige sociale ydelser, inden de enten kommer i beskæftigelse på normale vilkår, i beskæftigelse i et fleksjob eller modtager førtidspension. Modtagelse af de midlertidige sociale ydelser vil ofte også være knyttet til initiativer fra kommunens side for at afklare den tilskadekomne med hensyn til selvforsørgelse eller, hvilke kvalifikationer der skal til for at opnå selvforsørgelse. Der vil også være perioder, hvor de tilskadekomne er selvforsørgede og efterfølgende modtager sociale ydelser. De forskellige sociale ydelser, som de alvorligt tilskadekomne modtager, er ofte tids- og sagsbehandlingsmæssigt sammenfaldende med afgørelser i Arbejdsskadestyrelsen. Der er tale om et komplekst samspil, som er søgt vist og illustreret ved en beskrivelse af 6 sager, hvor 4 ender på førtidspension og 2 ender i fleksjob. Endvidere indgår der en analyse, som viser, hvilke sociale ydelser inklusiv fleksjob de tilskadekomne med erhvervsevnetab fra årgang 2006 modtager op til 5 år efter skaden. Analysen er opgjort som gennemsnitlig tid på de forskellige sociale ydelser/fleksjob og viser, at en meget stor andel modtager sygedagpenge i de første år efter skaden. Dernæst fortsætter de skadede til andre sociale ydelser/fleksjob. Tiden på førtidspension og fleksjob/ledighedsydelse stiger med afstanden til skadetidspunktet. Selvforsørgelsen falder over tid for tilskadekomne med erstatning for tab af 4

5 erhvervsevne. En af årsagerne til faldet i selvforsørgelsen er, at der er sket en stigning i de aldersrelaterede ydelser som efterløn og folkepension. Der er i afsnit II beregnet en række eksempler på kompensationsniveauer efter skat for både midlertidige sociale ydelser (afsnit II.a) og for varige ydelser som førtidspension (II.b). Endvidere er der kompensationsniveauer for personer i fleksjob og på ledighedsydelse (II.c). Der er fra 1. januar 2013 fastsat nye regler for aflønning og offentligt tilskud for personer, som visiteres til fleksjob efter 1. januar Der er givet eksempler på virkningen af reglerne for personer visiteret før 1. januar 2013 og for personer visiteret efter den dato. Der er tilsvarende fra 1. januar 2013 indført nye regler for visitering til og tilkendelse af førtidspension. Personer under 40 år kan som udgangspunkt ikke længere tilkendes førtidspension. 18- til 39-årige kan dog tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Der er ikke tale om nye regler for udmåling af førtidspensionen, så i sig selv vil det ikke påvirke de beregnede kompensationsniveauer. De nye regler forventes at få den konsekvens, at antallet nye førtidspensionister vil blive reduceret, så antallet af modtagere af førtidspension vil falde i årene fremover. Det skyldes bl.a., at kriterierne for visitation til fleksjob er lempet. Det betyder samtidig, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er skærpet. Ændringerne vil endvidere medføre en tidsmæssig forskydning mellem, hvornår den tilskadekomne tilkendes førtidspension efter de nye regler fra 1. januar 2013 i forhold til tilkendelse af førtidspension efter de indtil da gældende regler, idet den tilskadekomne ofte skal igennem et ressourceforløb, inden der tilkendes førtidspension. Som det foregående viser, er analysen af sammenhængen mellem arbejdsskadereglerne og de sociale ydelsesområder afgrænset til den forholdsvis lille gruppe af alvorligt tilskadekomne, som modtager erstatning for tab af erhvervsevne. Tilskadekomne, som ikke ender med en erstatning for tab af erhvervsevne, vil også kunne modtage midlertidige sociale ydelser på linje med andre borgere. Da der ikke er en erstatning for tab af erhvervsevne, vil der ikke være ydelser fra arbejdsskadesystemet, som påvirker kompensationen. Sammenhængen mellem de sociale ydelser og erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeloven afhænger af, hvilken social ydelse der er tale om. - For kontanthjælp, sygedagpenge og dagpenge er der ingen sammenhæng mellem ydelsen og erstatningen efter arbejdsskadeloven. Erstatningen fastsætte ud fra et skøn over, hvad den tilskadekomne kunne have tjent, og ydelsen reguleres ikke som følge af erstatningen. - For revalidering fastsættes erhvervsevnetabet ud fra et skøn over, hvad den tilskadekomne kunne have tjent. Revalideringsydelse nedsættes, hvis erstatningen og revalideringsydelsen overstiger årslønnen før skaden. - Førtidspensionen reguleres på baggrund af erstatningen efter arbejdsskadeloven - Erstatningen til tilskadekomne med fleksjob eller på ledighedsydelse beregnes på baggrund af indtægten fra fleksjobbet (inkl. tilskud) eller ledighedsydelsen Hovedprincippet er, at eventuelle reguleringer af sociale ydelser sker i anden lovgivning og ikke i arbejdsskadelovgivningen. En undtagelse er 17a i ASL, som vedrører fleksjob og ledighedsydelse jf. ovenstående. 5

6 Sammenhængen mellem de sociale ydelser og erstatningen efter arbejdsskadeloven opgøres som en kompensationsgrad, der sammenholder indtægten efter skat før skaden med indtægten efter skat efter skaden. Kompensationsniveauerne er afhængige af, hvilken ydelse det drejer sig om. Man skal ligeledes være opmærksom på, at en del af ydelserne er midlertidige. Desuden vil enkelte tilskadekomne ofte have modtaget flere forskellige sociale ydelser (efter hinanden i tid). Tilbage i beskæftigelse - kompensationsniveauet for tilskadekomne, som vender tilbage på arbejdsmarkedet enten på nedsat tid eller til lavere løn, vil altid være klart under 100 procent, idet der kun dækkes 83 procent af tabet efter arbejdsskadeloven Midlertidige sociale ydelser og erstatning Kontanthjælp - eksemplerne tager udgangspunkt i en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn - kontanthjælp reguleres ikke som følge af erstatning efter arbejdsskadeloven - kompensationsniveauet ligger under 100 procent - kompensationsniveauet falder, jo højere årsløn før skaden er - kompensationsgraden stiger, jo højere erhvervsevnetabet er - jo højere kontanthjælpsydelsen er, jo højere er kompensationsgraden - endelig er der et eksempel med en gift kontanthjælpsmodtager med meget lav kompensationsgrad på grund af modregningen i kontanthjælpen. Arbejdsløshedsdagpenge - dagpenge reguleres ikke som følge af erstatning efter arbejdsskadeloven - jo lavere indtægten er, jo højere er kompensationsniveauet. - jo højere erhvervsevnetabsprocenten er, jo højere er kompensationsniveauet Sygedagpenge - sygedagpengene reguleres ikke som følge af erstatning efter arbejdsskadeloven - jo lavere indtægt, jo højere kompensationsniveau - jo højere erhvervsevnetab, jo højere kompensationsniveau Revalideringsydelse - revalideringsydelsen reguleres, så revalideringsydelsen og den løbende ydelse ikke kan overstige årslønnen før skaden (før skat) - kompensationsniveauet kan i enkelte tilfælde ligge lige over 100, det skyldes, at beskatningsreglerne er forskellige for løbende erstatningsydelse, revalideringsydelse og lønindtægt - kompensationsniveauet falder, jo højere årslønnen før skaden er - kompensationsniveauet stiger, jo højere erhvervsevnetabet er Førtidspension og erstatning Førtidspension - den løbende erstatning indgår i indtægtsgrundlaget til brug for regulering af førtidspensionen. For kapitalerstatninger er det kun afkastet fra kapitalerstatningen, som indgår i reguleringen. - Der kan forekomme kompensationsniveauer over 100 procent, især for tilskadekomne med en lav årsløn før skaden og tilskadekomne med høje erhvervsevnetab. 6

7 - Kompensationsniveauet falder, jo højere årslønnen før skaden er - Kompensationsniveauet stiger, jo højere erhvervsevnetabet er - Kompensationsniveauet for enlige er højere end kompensationsniveauet for gifte, idet førtidspensionen er højere, og der er regulering af førtidspensionen på grund af ægtefælleindtægt. Fleksjob og erstatning Fleksjob - årslønnen (inkl. tilskuddet) indgår i fastsættelsen af erhvervsevnetabet - kompensationsniveauet kan ikke overstige 100 procent, da der kun dækkes 83 procent af tabet efter arbejdsskadeloven - der er forskel på kompensationsniveauerne afhængig af, hvilke regler for fleksjobbet der er gældende. - Efter de regler om fleksjob, som var gældende for skader efter 1.januar 2006 med tilkendt fleksjob frem til 1. januar 2013, vil erstatningen ofte blive tilkendt som en kapitalerstatning. Efter de regler, som er gældende for skader efter 1.januar 2006 og for tilkendt fleksjob efter 31. december 2012, er fleksjobbet midlertidigt, og erstatningen vil ofte blive tilkendt som en midlertidig løbende ydelse. - Kompensationsniveauet vil ofte være større efter de gamle regler om fleksjob for tilskadekomne efter 1. januar 2006 end efter de nye regler. Det skyldes, at indregningen af fleksløntilskuddet medfører et større erhvervsevnetab. Erhvervsevnetabet dækkes kun med 83 procent. Det gælder dog ikke i de situationer, hvor tilskadekomne bliver ramt af loftet over tilskuddet, som siger, at tilskuddet + lønnen for fleksjobbet ikke må overstige lønnen for fuldtidsarbejde i det pågældende erhverv. - Kompensationsniveauet stiger, jo flere timer den tilskadekomne har, med mindre årslønnen i fleksjobbet + tilskuddet ligger tæt på årslønnen før skaden. - Erstatningen til tilskadekomne i fleksjob for tilskadekomne med fleksjob før 31. december 2005 bliver udmålt uden hensyn til indtægten i fleksjobbet. Kompensationen er ofte over 100 procent. Ledighedsydelse - ledighedsydelsen indgår i fastsættelsen af erhvervsevnetabet - kompensationsniveauet kan ikke overstige 100 procent, da der kun dækkes 83 procent af tabet i arbejdsskadeloven - kompensationsniveauet falder, jo højere erhvervsevnetab på grund 83 procents dækning. Nedenstående skema viser sammenhængen mellem erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeloven og de forskellige sociale ydelser. Skemaet opsummerer reguleringen af de sociale ydelser, kompensationsniveauet generelt for den enkelte sociale ydelse/fleksjob, kompensationsniveauet i forhold til årslønnen før skaden og kompensationsniveauet i forhold til procenten for tab af erhvervsevne. Der er i afsnittene efter hver social ydelse en kort analyse af antallet af personer som både modtager ydelsen og erstatning for tab af erhvervsevne. Tallene er opsamlet i skemaet. Af skemaet fremgår antallet af tilskadekomne fra skadeårgang 2006 med erstatning for tab af erhvervsevne og social ydelse/fleksjob. For de midlertidige sociale ydelser kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og revalideringsydelse er antallet et udtryk for et sammenfald 7

8 mellem modtagelse af de pågældende ydelser og afgørelse om positiv erstatning for tab af erhvervsevne i Arbejdsskadestyrelsen. For førtidspension modtager 840 tilskadekomne en positiv erstatning for tab af erhvervsevne samtidig med at de modtager førtidspension. Der er 70 procent svarende til 590 tilskadekomne, som modtager erstatning med en procent på over 50 procent. Det antages, at arbejdsskaden er årsag til førtidspension. For de resterende 30 procents vedkommende antages det, at arbejdsskaden kun delvist er årsag til førtidspension. For tilskadekomne i fleksjob og ledighedsydelse er der i alt med positiv erstatning for tab af erhvervsevne. Der er tilskadekomne med et fleksjob før skaden, så de må antages at være kommet til skade i fleksjobbet (ca. 20 procent). Der er 500 tilskadekomne med en tilkendt positiv erstatning for tab af erhvervsevne, medens de tilskadekomne enten var i fleksjob eller på ledighedsydelse. Sammenhængen mellem erstatning for tab af erhvervsevne og sociale ydelser er således, at tilskadekomne både modtager en erstatning for tab af erhvervsevne og en social ydelse samtidig. Tilskadekomne vil ofte modtage flere forskellige sociale ydelser tidsmæssigt efter hinanden og en erstatning for tab af erhvervsevne. Ved overgang fra en ydelse til en anden kan der ske en ny afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, som dækker den nye sociale situation. Til illustration af det ofte komplekse samspil se beskrivelsen af de 6 sager. Der er en kompensation over 100 procent for især enlige førtidspensionister. Antallet skønnes at være personer for skadeårgang Da gennemsnitsalderen for de tilskadekomne er ca. 49 år, så er antallet af skadeårgange 18 ud fra en gennemsnitsbetragtning. Med de nye regler for visitering til og tilkendelse af førtidspension er det forventningen, at antallet af skadeårgange vil blive reduceret til 15 årgange. Der er ikke medtaget tilskadekomne med skadedato før 31. december 2005 i fleksjob oversigten. 8

9 Skema. Sammenhæng mellem erstatning for tab af erhvervsevne og sociale ydelser Ydelse/antal personer Regulering Kompensations-niveau Kompensationsniveau Kompensationsniveau generelt ift. årsløn før skaden ift. erhvervsevnetabsprocenten Tilbage i beskæftigelse Kontanthjælp Antal: ca. 150 Arbejdsløshedsdagpenge Antal: ca. 100 Sygedagpenge Antal: ca. 500 Revalideringsydelse Antal: ca Førtidspension Antal: ca. 840 Antal med kompensation over 100 procent: pr skadeårgang Fleksjob Antal inklusiv ledighedsydelse: 1600/500 Ledighedsydelse Kan ikke overstige 100 procent, da der ifølge ASL kun dækkes 83 procent af tabet Jo højere erhvervsevnetab jo lavere kompensationsniveau, da der kun dækkes 83 procent af tabet. Reguleres ikke som følge Er typisk under 100 Falder jo højere årsløn Stiger jo højere af erstatning efter ASL procent erhvervsevnetabet. Reguleres ikke som følge af erstatning efter ASL Reguleres ikke som følge af erstatning efter ASL Reguleres, så revalideringsydelsen og den løbende erstatning ikke tilsammen overstiger årslønnen før skaden (før skat) Den løbende erstatning indgår i indtægtsgrundlaget til brug for regulering af FØP Årslønnen (inkl. flekslønstilskud) indgår i fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten (ASL 17a) Ydelsen indgår i fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten (ASL 17a) Er typisk under 100 procent Falder jo højere årsløn Stiger jo højere erhvervsevnetabet. Er typisk under 100 Falder jo højere årsløn Stiger jo højere procent erhvervsevnetab. Kan ikke overstige 100 Falder jo højere årsløn Stiger jo højere procent før skat. Da erhvervsevnetab. ydelserne og lønindtægt beskattes forskelligt kan kompensationsniveauet godt ligge lige over 100 procent for de personer, hvor revalideringsydelsen er nedreguleret. Enlige førtidspensionister med en lav årsløn før skaden samt enlige førtidspen-sionister med et højt erhvervsevnetab kan have et kompensationsniveau over 100. For gifte førtidspensionister kan personer med en lav indtægt før skaden og en høj erhvervsevnetabsprocent have et kompensations-niveau over 100 Falder jo højere årsløn Ligger lavere for gifte end for enlige førtidspensionister, da førtidspensionen er lavere for gifte Falder jo højere erhvervsevnetab det skyldes, at der kun dækkes 83 procent af tabet efter ASL Kan ikke overstige 100 Falder svagt med højere Falder jo højere procent, da der ifølge årsløn ved samme antal erhvervsevnetab- det ASL kun dækkes 83 timer i fleksjob skyldes, at der kun procent af tabet dækkes 83 pct. af tabet Kan ikke overstige 100 Falder jo højere Falder jo højere procent, da der ifølge årslønnen, idet der erhvervsevnetab - det ASL kun dækkes 83 dækkes 83 procent af skyldes, at der kun procent af tabet tabet dækkes 83 pct. af tabet 9

10 I de følgende tre figurer er der en opsummering af nogle af eksemplerne i rapportens afsnit II. Der vises kompensationsniveauerne for modtagerne af forskellige sociale ydelser og med forskellig årsløn før skaden og etabsprocent. I figur I.1. ses kompensationsprocenten efter skat for tilskadekomne på kontanthjælp, arbejdsløshedsdagspenge, sygedagpenge og revalidering. Talmæssigt er der først og fremmest mange tilskadekomne som modtager revalideringsydelse, dernæst forholdsvis mange som modtager sygedagpenge jf. skemaet. Figur I.1. Kompensationsprocent for modtager af kontanthjælp (enlig), sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller revalideringsydelse Figuren viser kompensationsniveauet for de 4 ydelser og henholdsvis en årsløn på kr. før skaden og en etabsprocent på 15 procent og en årsløn på kr. og 35 procent i etabsprocent Figuren viser at jo højere årsløn for skaden, dvs. jo større afstand til de sociale satser, jo lavere kompensationsniveau. I figur I.2. ses kompensationsprocenten for enlige førtidspensionister opgjort med en stigende årsløn før skaden og etabsprocent på henholdsvis 50 procent og 75 procent. Der vil være en overkompensation for de lave årsindkomster, og med stigende etabsprocenter vil overkompensationen rykke op i de højere indtægtsgrupper. Der er ikke en systematisk overkompensation for gifte tilskadekomne med førtidspension. Dels er førtidspensionen lavere dels er der ofte en ægtefælleindtægt som påvirker førtidspensionen. 10

11 Figur I.2 Kompensationsprocent for en enlig førtidspensionist ved forskellige antagelser og årsløn før skaden og etabsprocent I figur I.3. ses kompensationsprocent for en person i fleksjob med forskellig årsløn for skaden og efter reglerne for fleksjob til 31.december 2012 og efter reglerne for fleksjob fra 1. januar I sidstnævnte tilfælde er der beregnet en kompensationsprocent med tre forskellige arbejdstider 40 timer, 60 timer og 80 timer om måneden. Kompensationsprocenten ligger i alle eksemplerne mellem 90 procent og 100 procent. Figur I.3. Kompensationsprocent for tilskadekomne med fleksjob ved forskellig årsløn, lovgrundlag og antal månedlige timer i ny ordning 11

12 II. Familietype eksempler Sammenhængen mellem sociale ydelser herunder fleksjob og erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven bliver fremstillet i 3 grupper: a) sammenhængen mellem erstatning og de midlertidige ydelser kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge, b) sammenhængen mellem erstatning og den mere varige førtidspension, og c) sammenhængen mellem erstatning og fleksjob, ledighedsydelse. Sammenhængen for ydelserne i punkt a er bortset fra revalideringsydelse karakteriseret ved, at de sociale ydelser ikke er påvirket af en erstatning fra arbejdsskadesikringsloven. Det kan være, fordi der er en bestemmelse i lovgivningen, der undtager erstatningen fra regulering, hvilket er tilfældet med kontanthjælp eller, at der ikke er en reguleringsbestemmelse i lovgivningen. Med hensyn til revalideringsydelsen gælder, at en reguleringsbestemmelse medfører, at summen af erstatning og revalideringsydelsen ikke kan overstige lønnen før skaden. Eksemplerne har fokus på enlige, da ægtefællens indtægt ikke påvirker den sociale ydelse bortset fra kontanthjælp. Der er dog medtaget et enkelt eksempel på en gift kontanthjælpsmodtager. Hvis tabet ikke kan opgøres endeligt, vil erstatningen blive udbetalt som en midlertidig erstatning. Midlertidige erstatninger vil altid blive udbetalt som en løbende ydelse. Ofte bliver erstatninger i sammenhæng med ydelser i gruppe a udbetalt som midlertidige ydelser. Førtidspension bliver reguleret med indtægt fra erstatning. Endvidere er der en regulering af førtidspensionen på grundlag af en eventuel ægtefælleindtægt. For at vise sammenhængen er der derfor også eksempler med både enlige og gifte tilskadekomne. Sammenhængen mellem fleksjob og erstatning tager udgangspunkt i det tab, der eventuelt er ved at få beskæftigelse i et fleksjob sammenholdt med lønnen før skaden 1. Der er eksempler med sammenhængen efter de gamle fleksjobregler, som gælder for alle, der er visiteret til fleksjob og kommet til skade i perioden 1. januar 2006 til før 31. december 2012, og de nye fleksjobregler som trådte i kraft 1. januar Der vil udelukkende være eksempler for enlige, da en eventuel ægtefælle ikke har nogen betydning for erstatningens størrelse eller kompensationsniveau for erstatning og lønnen i fleksjobbet. Der er endvidere eksempler på sammenhængen imellem fleksjob og erstatning for personer, som er kommet til skade før Ydelser efter arbejdsskadeloven Efter arbejdsskadeloven kan der udbetales godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab af erhvervsevne. Det er desuden muligt at få dækket behandlingsudgifter som følge af arbejdsskaden. Godtgørelse for varigt mén udbetales som en engangserstatning, der er skattefri. Godtgørelse for 100 procent mén giver en erstatning på kr. Det tilkendes kun godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er minimum 5 procent. Méngraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de ulemper i tilskadekomnes personlige livsførelse, som arbejdsskaden har forvoldt ( 18 stk. 2). 1 For skade før 2006 gælder der andre regler. Her fastsættes erhvervsevnetabet ud fra et skøn over hvad den tilskadekomne kunne have tjent, hvis muligheden for fleksjob ikke forelå. 12

13 Erstatningen for tab af erhvervsevne dækker ifølge arbejdsskadeloven 83 procent af indtægtstabet. Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er under 15 procent. Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages der hensyn til den tilskadekomnes mulighed for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning ( 17 stk. 2) Erstatningen udbetales enten som en engangserstatning eller som en løbende ydelse. Hvis tabet af erhvervsevne er under 50 procent, udbetales erstatningen som en kapitalerstatning/engangsbeløb, medmindre der er tale om en midlertidig erstatning. Midlertidige erstatninger udbetales altid som en løbende ydelse. Hvis erstatningen for tab af erhvervsevne er på 50 procent eller derover, tilkendes erstatningen som udgangspunkt som en løbende ydelse. Den tilskadekomne har mulighed for at få kapitaliseret en del af erstatningen 2. Der kan maksimalt kapitaliseres svarende til et erhvervsevnetab på 50 procent. Den resterende del udbetales som en løbende ydelse. Det vil sige, hvis en tilskadekommen tilkendes et erhvervsevnetab på 65 procent, kan vedkommende vælge at få 50 procent udbetalt som en kapitalerstatning, mens de resterede 15 procent udbetales som en løbende ydelse. Kapitalerstatningen beregnes som den årlige erstatning gange en kapitaliseringsfaktor. Kapitaliseringsfaktoren 3 indeholder værdien af den løbende ydelse fra afgørelsestidspunktet frem til folkepensionsalderen og er afhængig af den tilskadekomnes køn og alder på afgørelsestidspunktet. Den løbende ydelse er skattepligtig, mens kapitalerstatningen er skattefri. Kapitalerstatningen beregnes så den i princippet svarer til værdien af de løbende ydelser efter skat frem til folkepensionsalderen. I princippet kan den tilskadekomne selv vælge, hvordan vedkommende vil bruge kapitalerstatningen, men ideen bag kapitalerstatningen er (som for de løbende ydelser), at den skal dække det tab, den tilskadekomne har fra afgørelsestidspunktet frem til folkepensionsalderen. I eksemplerne er der beregnet en brugsværdi fra kapitalerstatningen. Brugsværdien er opgjort som det beløb, den tilskadekomne kan bruge af erstatningen hvert år frem til folkepensionsalderen. Erstatningen beregnes på grundlag af årsløn for skaden efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, en dækningsgrad på 83 procent og en procent for tab af erstatning. Der beregnes en årlig erstatning efter følgende formel 4 Årsløn* 0,92*0,83*etabsprocent I formlen er det den opregulerede årsløn som indgår 5. Den maksimale årsløn, som indgår i beregningen, er i kr. 2 Det er kun muligt at få kapitaliseret den del af erstatningen, som er sikker. 3 Kapitaliseringsfaktoren tager højde for beskatning, dødelighed, renter og inflation. Ved anvendelse af kapitaliseringsfaktoren regnes i år og måneder. Her er beregningen forsimplet, så der kun regnes i antal år. 4 Formlen gælder for skader sket den 1. januar 2011 eller senere. For skader sket før 1. januar 2011 er dækningsgraden på 80 procent, og årslønnen fradrages ikke arbejdsmarkedspension. Det vil sige formlen for skader sket før 1. januar 2011 er årsløn*0,8*erhvervsevnetabsprocenten. Det er den opregulerede årsløn, som indgår. 13

14 Kapitalerstatningen beregnes som den årlige erstatning gange en kapitaliseringsfaktor. Årlig erstatning * kapitaliseringsfaktor Kapitaliseringsfaktoren er afhængig af den tilskadekomnes køn, alder på afgørelsestidspunktet og alderen, hvor den tilskadekomne opnår folkepension. Kapitaliseringsfaktorerne kan findes på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. Forudsætninger i eksemplerne - Der er i beregningerne regnet med en pensionsalder på 67 år og brugt tabel A (for mænd) i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse 990 af 12/10/2012 Bekendtgørelse om omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb i 2013 efter lov om arbejdsskadesikring for ulykker indtrådt og for erhvervssygdomme anmeldt den 1. januar 2011 eller senere. - Alle beregninger gennemføres med satser og procenter gældende for Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af erstatning efter arbejdsskadeloven eller sociale ydelser. I skatteberegningen er der indregnet arbejdsmarkedsbidraget i skatteberegningen. - Der beregnes i alle eksemplerne en indtægt før og efter skat. Skatten beregnes på grundlag af gennemsnitlig kommunal skatteprocent. Der medtages ikke andre ligningsmæssige fradrag end beskæftigelsesfradraget i skatteberegningen. - For ydelser medtages i beregningerne udelukkende erstatning for tab af erhvervsevne. Tilskadekomne med en erstatning for tab af erhvervsevne modtager for det meste også en skattefri godtgørelse for mén. Den vil ikke blive inddraget i beregningerne for vise sammenhængen mellem erstatning og ydelser så rent som mulig. (se bilag 1 for sammenhæng mellem erhvervsevnetab og mengrader) - Der indregnes ikke andre ydelser/tilskud i beregningerne, f.eks. boligsikring - Hvis erstatningen udbetales som et kapitalbeløb, så vil beløbet blive indregnet i kompensationen efter skat ved at dividere kapitalbeløbet med antal år fra tilkendelsestidspunktet til pensionsalderen. Det er ved den metode antaget, at afkastet af kapitalbeløbet vil være tilstrækkeligt til at inflationssikre kapitalen efter betaling af skat af afkast. - Der er fradraget 5 procent ATP-bidrag (dog maks. 500 kr. pr. måned) i fleksjobtilskuddet, jf. efter de nye regler. Der er eller ikke medtaget ATP-bidrag eller andre pensionsbidrag i beregningerne. - Skatten er beregnet på grundlagt af 2013-satser og skatteprocenter skattereformen har medført en gradvis stigning i beskæftigelsesfradraget frem til 2022 fra 6,95 procent og maksimalt fradrag på kr. i 2013 til 10,65 procent og maksimalt fradrag på kr. i Endvidere bliver der indført et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere i 2014 med en stigende procent og maksimalt fradrag frem til En stigning i beskæftigelsesfradraget vil medføre højere indtægter efter skat før skaden, og dermed vil kompensationsniveauet falde lidt. 5 Formlen er forenklet i forhold til beregningen af erstatningen, der foretages i de enkelte sager. I praksis tager beregningen udgangspunkt i årslønnen på tidspunktet for skaden. Årslønnen reguleres tilbage til tidspunktet for foregående lovændring. For skader sket i 2006 er det til Her beregnes den årlige erstatning. Derefter opreguleres erstatning til niveauet i året for tilkendelsen. I dette tilfælde

15 a. Midlertidige sociale ydelser og erstatning Afsnittet viser sammenhængen mellem erstatning og sociale ydelser. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter ikke en erstatning for tab af erhvervsevne på grundlag af modtagelse af sociale ydelser, her forstået som kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse. Der fastsættes en erstatning i forhold til den forventede indtjening i et lønarbejde. Hvis erstatningen tilkendes, medens tilskadekomne modtager sociale ydelser, så er der ofte en lav kompensation på grund af den forholdsvis lave sociale ydelse. Den lave kompensation er således i princippet et midlertidigt niveau. Tilbage i beskæftigelse Nedenfor ses kompensationen efter skat for tilskadekomne, som efter skaden er ansat i et job med en lavere løn. Den lavere løn kan skyldes, at den tilskadekomne eksempelvis er kommet på nedsat tid eller ikke kan optjene det samme som før i et nyt job. Eksemplerne viser kompensationen efter et tab af erhvervsevne på henholdsvis 15 procent og 35 procent. Med et erhvervsevnetab på 15 procent er kompensationen efter skat og forbrug af kapital mellem 96 procent og 98 procent. I eksemplet med et erhvervsevnetab på 35 procent er kompensationen mellem 90 procent og 92 procent. Eksempel 1a Enlig lønmodtager med tab af erhvervsevne på 15 procent (alder 40 år)! $% ' 15

16 Eksempel 1b. Enlig lønmodtager med tab af erhvervsevne på 35 procent (alder 40 år)! $% ' Som eksemplerne viser, er der en lavere kompensation med stigende tab af erhvervsevne. Indtægten har ikke den store betydning for kompensationen. Det skyldes, at ASL dækker 83 procent af erhvervsevnetabet. At kompensationsniveauet ikke er ens i alle eksempler med samme erhvervsevnetab, skyldes afrunding af erhvervsevnetabsprocenterne, skatteregler og udbetalingsformen. For eksemplerne med indtægt over beregnes erstatningen på grundlag af den maksimale årsløn, erstatningen bliver således forholdsvis lavere. Når der ikke slår igennem i kompensationen, skyldes det beskatningen af lønnen, hvor der er en topskat ved en personlig indkomst over kr. Den lavere erstatning bliver således modregnet af en hårdere beskatning af indtægten før skaden. Endvidere har reglerne for den grønne check betydning for kompensationen, da checken er fuldt aftrappet ved en personlig indkomst på kr. Kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge Der er i lovgivningen fastsat særlige regler for regulering af kontanthjælpen ved erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Der er ingen modregning i kontanthjælpen ved en løbende erstatning, og en erstatning i form af et kapitalbeløb vil ikke have betydning for formuereglerne ved udmåling af kontanthjælpen. Hvis tilskadekomnes situation er afklaret, vil sagsbehandlerne være i stand til at fastsatte en endelig procent under hensyntagen til en fremtidig årsløn ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der kan også være situationer, hvor tilskadekomnes forhold er uafklaret, og det er uvist om tilskadekomne kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, eller hvor meget tilskadekomne vil kunne tjene. Der tilkendes her en midlertidig løbende ydelse. 16

17 Der kan være tab af erhvervsevne, hvor tilskadekomne har haft et vellønnet job før skaden og nu står til rådighed for arbejdsmarkedet for et job med skånehensyn. Der er nedenfor et eksempel med 3 lønninger på henholdsvis kr., kr. og kr. før skaden. Kontanthjælpen er en midlertidig ydelse. Det er således med eksemplerne antaget, at de tilskadekomne vil vende tilbage arbejdet på et lavere lønniveau end før skaden. Eksemplet med en løbende ydelse illustrerer, at der ikke kan fastsættes et endeligt tab, medens eksemplet med kapitalerstatning illustrerer, at der kan opgøres en endelig erstatning for tab af erhvervsevne på grundlag af en forventet lønindkomst. Eksempel 2a. Enlig kontanthjælpsmodtager over 25 år med erstatning for tab af erhvervsevne (etabsprocent=15 pct.) (alder 40 år) $ * $ ()# $ *! $% $% ' ' Der er et kompensationsniveau i eksemplet med indtægt på kr. på 69 procent efter skat, hvor erstatningen udbetales som en løbende ydelse, og en kompensation på 67 procent, hvor kapitalen indregnes med et årligt beløb jf. tidligere. Med en højere løn før skaden falder kompensationsniveauet. Baggrunden for de lave niveauer er den lave kontanthjælp sammenholdt med lønnen. Forudsætningen for erstatningen er således tilbagevenden til arbejdsmarkedet på et senere tidspunkt. Personen er således i en kortvarig periode på kontanthjælp. Når den tilskadekomne vender tilbage til arbejdsmarkedet og får en løn svarende til det forventede ved udmåling af erstatningen, så viser eksempel 1a og eksempel 1b kompensationen. Kompensationsniveauet stiger, når erhvervsevnetabsprocenten stiger, det skyldes, at der ikke sker ændringer i kontanthjælpen som følge af erstatningen. 17

18 Eksempel 2b illustrerer erstatningens størrelse med 35 procents tab af erhvervsevne. Det større erhvervsevnetab modfører en større erstatning og en højere kompensationsgrad. Der er samme tendens til faldende kompensationsniveau med stigende løn som under eksempel 1a. Eksempel 2b. Enlig kontanthjælpsmodtager over 25 år med erstatning for tab af erhvervsevne (etabsprocent=35 pct.) (alder 40 år) $ * $ ()# + $ *! $% $% ' ' 18

19 Eksempel 2c. Enlig kontanthjælpsmodtager med forsørgerforpligtigelse med erstatning for tab af erhvervsevne (etabsprocent=35 pct.) (alder 40 år) $ * $ ()# $ *! $% $% ' ' I eksempel 2d modtager den tilskadekomne dagpenge. Niveauet for dagpenge er højere end niveauet for kontanthjælp, og derfor er dækningsgraden ligeledes højere. Der er i beregningerne ikke taget højde for, at der i dagpengesystemet kan være regler for rådighed på arbejdsmarkedet, som gør, at ikke alle kombinationer af årsløn og erhvervsevnetab er mulige. Det samme gør sig gældende for eksempel 2b og 2c, hvor kombinationen 35 procents tab af erhvervsevne og en årsløn på ikke er så realistisk. Som i eksemplerne med kontanthjælp falder kompensationsniveauet, når årslønnen før skaden stiger. Kompensationsniveauet vil ligeledes stige, hvis erhvervsevnetabsprocenten stiger. Det skyldes, at arbejdsløshedsdagpengene ikke reguleres som følge af erstatningen. Eksempel 2d. Modtager af arbejdsløshedsdagpenge med erstatning for tab af erhvervsevne (etabsprocent=15 pct.) (alder 40 år),) ( $! $% ' 19

20 Eksempel 2e viser beregningerne under antagelser af, at tilskadekomne kontanthjælpsmodtager er gift. Kontanthjælpen nedsættes med det beløb hvormed ægtefællens indtægt overstiger kr. for ægtepar der forsørger børn og kr. for at ægtepar uden børn. Det vil sige, hvis ægtefællens indtægt overstiger 2*kontanthjælpen, udbetales der ikke kontanthjælp. I nedenstående eksempler er det forudsat, at ægtefællen har en indtægt på kr. Det medfører, at den tilskadekomne ikke kan få kontanthjælp. I begge tilfælde er kompensationsniveauet meget lavt, idet den eneste indtægt er erstatning for tab af erhvervsevne på henholdsvis 15 procent og 35 procent. Der er beregnet kompensationsniveauet, hvis erstatningen kommer til udbetaling som en kapitalerstatning og hvis erstatningen udbetales som en midlertidig løbende ydelse. Eksempel 2e: Gift kontanthjælpsmodtager, ægtefællens indtægt= kr. $ ( )# -( $ * ' $ *! $% $% ( ' ' ' Antal personer Da mange personer skifter mellem de forskellige sociale ydelser i løbet af perioden, er det ikke muligt at opgøre nøjagtigt, hvor mange personer, som har modtaget kontanthjælp samtidig med en erstatning for tab af erhvervsevne. I skadeårgang 2006 er der cirka personer med en anerkendt arbejdsskade (jf. afsnit III). Her af er der cirka personer, som har modtaget kontanthjælp i en kortere eller længere periode efter arbejdsskaden. Personerne kan have modtaget kontanthjælp over flere omgange. Hvis man ser på de afgørelser, som er truffet i de perioder, hvor den tilskadekomne har modtaget kontanthjælp, er der truffet afgørelse om positiv erstatning for tab af erhvervsevne i cirka sager. Erhvervsevnetabsprocenterne ligger mellem som typisk mellem 15 og 35 procent, men der er enkelte erstatninger, som er højere. Der er en tendens til, at jo højere årsløn før skaden, jo højere er den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent. 20

21 Der er ikke muligt at opgøre, hvilket kontanthjælpsniveau den enkelte har modtaget. I alle eksemplerne er kompensationsniveauet under 100 procent. Der er cirka personer, som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i kortere eller længere periode efter skaden. Der kan ligeledes være personer, som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge over flere omgange. For cirka 90 personer er der truffet afgørelse om positivt erhvervsevnetab i den periode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Det er typisk 15 eller 25 procent, men andre procenter forekommer. Der er en tendens til, at jo højere årsløn før skaden, jo højere er den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent. Kompensationsniveauet er typisk under 100 procent. Sygedagpenge En meget stor andel af de tilskadekomne modtager sygedagpenge i perioden efter tidspunktet for skaden eller modtager løn under sygdom (og arbejdsgiveren vil modtage en refusion fra kommunen). Der træffes som hovedregel ikke endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne før, den erhvervsmæssige situation er afklaret. En eventuel erstatning vil derfor blive udbetalt som en midlertidig erstatning. Eksempel 3a. Sygedagpengemodtager med midlertidig løbende erstatning på 15 procent (alder 40 år).* $% * ' Med en indtægt før skaden på kr. kan tabet udløse et erhvervsevnetab på 15 procent. Kompensationen er 99 procent med en indtægt på kr., idet der er lille forskel mellem lønnen og sygedagpenge. Som det fremgår, er kompensationen faldende med stigende løn før skaden på grund af en stigende forskel mellem løn og sygedagpenge. I eksempel 3b ses den samme udvikling i kompensationen, som skyldes forskellen mellem løn og sygedagpenge. Eksempel 3b. Sygedagpengemodtager med midlertidig løbende erstatning på 35 procent (alder 40 år).* $% * /' Det skal understreges, at der som hovedregel kun udbetales midlertidig, løbende erstatning under sygedagpenge. 21

22 Antal personer Ud af de cirka personer, som har en anerkendt arbejdsskade i 2006, er der cirka , som har modtaget sygedagpenge i kortere eller længere perioder efter arbejdsskaden. Personen kan have modtaget sygedagpenge i flere perioder. Det er ikke muligt at vurdere, om alle sygepengeperioder hænger sammen med arbejdsskaden. Der er truffet cirka 500 afgørelser om positivt erhvervsevnetab i perioder, hvor den tilskadekomne har været på sygedagpenge. De typiske procenter er 15, 25 og 35, men alle erhvervsevnetabsprocenter kan forekomme. I eksemplerne er kompensationsniveauerne under 100 procent, men i enkelte tilfælde kan kompensationsniveauet være over 100 procent. Revalideringsydelse. Under revalidering kan der udbetales en midlertidig ydelse, hvis der er et aktuelt tab. Da revalideringsperioden er med til at afklare den tilskadekomnes fremtidige erhvervsmæssige situation, vil en endelig afgørelse om den tilskadekomnes tab først kunne træffes, når den erhvervsmæssige situation er afklaret. Reglerne for regulering af revalideringsydelsen på grundlag af erstatning for tab af erhvervsevne er således, at den eventuelt regulerede revalideringsydelse plus erstatningen ikke må overstige lønnen før skaden. Eksempel 4a. Modtager af revalideringsydelse og midlertidig løbende erstatning på 15 procent (alder 40 år) 0 0 $% *1 * * ' Reguleringsreglen for revalidering har for eksempler med 15 procent tab af erhvervsevne virkning for eksempler med lav løn. I eksempel 4a illustreret ved en årsløn på kr., hvor der er en nedsættelse af revalideringsydelsen på kr. Når kompensationen bliver 104, så skyldes det skattereglerne, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af erstatning og revalideringsydelse. Tendensen er, at stigende indtægt medfører en faldende kompensation. I eksempel 4b ses virkningen ved en løbende erstatning på 35 procent tab af erhvervsevne. Der er regulering af revalideringsydelsen ved årslønningerne kr. og kr. Kompensationen er i begge tilfælde 104, selv om der er identisk indtægt før skat. Det skyldes forskelle i skatteregler. 22

23 Eksempel 4b. Modtager af revalideringsydelse og midlertidig løbende erstatning på 35 procent (alder 40 år) 0 0 $% *1 * * /' Arbejdsskadestyrelsen vil efter revalideringsperioden foretage den endelige afgørelse af erhvervsevnen. Grundlaget for afgørelsen vil være afhængig af udfaldet af revalideringen. Antal personer Ud af de cirka personer fra 2006 med en anerkendt arbejdsskade er der godt personer, som har modtaget revalideringsydelse i en kortere eller længere periode efter arbejdsskaden. Det er ikke muligt at vurdere, om alle revalideringsforløbene skyldes arbejdsskaden. Der er cirka 360 personer, som er tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne i samme periode som revalideringen. De typiske erhvervsevnetabsprocenter er 15, 25 og 35, men andre procenter forekommer også. Da revalideringsydelsen nedsættes, hvis erstatningen og revalideringsydelsen overstiger årslønnen før skaden, kan der ikke være kompensationsniveauer over 100 før skat. Efter skat kan kompensationsniveauerne ligger lige over 100 procent, hvilket skyldes forskelle i beskatning af lønindtægt og revalideringsydelse/erstatning. b. Førtidspension og erstatning Betingelserne for at få førtidspension er, at arbejdsevnen er varigt nedsat i sådant et omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv. Alle muligheder for at forbedre arbejdsevnen skal ligeledes være afprøvet. Når Arbejdsskadestyrelsen skal bedømme tabet af erhvervsevne, tages der hensyn til den tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning. Arbejdsskadestyrelsen vurderer, hvilken indtægt den tilskadekomne ville kunne opnå på arbejdsmarkedet med sin arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsens vurdering foregår i 2 trin. Det første trin er en samlet vurdering af den tilskadekomnes samlede tab af erhvervsevne. Det andet trin består af en vurdering af, hvor stor en andel af det samlede erhvervsevnetab som skyldes arbejdsskaden. Det samlede erhvervsevnetab for personer, der tilkendes førtidspension, vil som udgangspunkt ligge mellem procent. Hvis førtidspensionen kun delvis skyldes arbejdsskaden, kan erhvervsevnetabsprocenten være lavere. I bilag 2 vises sammenhængen imellem løn og procent for tab af erhvervsevne. Erstatning for tab af erhvervsevne indgår i indtægtsgrundlaget, der anvendes til at regulere førtidspensionen. I de tilfælde, hvor erstatningen udbetales som en kapitalerstatning, vil det kun være 23

24 afkastet fra kapitalerstatningen, som indgår i beregningen. I eksemplerne er det forudsat, at den tilskadekomne ikke har anden indtægt udover førtidspensionen og arbejdsskadeerstatningen. Førtidspension reguleres for enlige førtidspensionister med 30 procent af indtægtsgrundlaget, der ligger ud over kr. For gifte/samlevende pensionister indgår ægtefællens indkomst i indtægtsgrundlaget. Der er dog et fradrag på kr. og en øvre grænse for, hvor meget af ægtefællens indtægt, der indgår i indtægtsgrundlaget. Ægtefællens indtægt kan maksimalt indgå med kr. Førtidspensionen reguleres med 30 procent af indtægtsgrundlaget, der ligger over kr. Hvis ægtefællen ligeledes har ret til pension, nedsættes førtidspensionen med 15 procent af indtægten over fradraget. Størstedelen af eksemplerne er baseret på en enlig førtidspensionist (eksempel 6a -6d). I eksempel 6e er der enkelte eksempler på kompensationsgrader for gifte/samlevende førtidspensionister. Eksempel 6a viser kompensationsgrader efter skat for en enlig førtidspensionist. Det er forudsat, at førtidspensionisten er en 40-årig mand. (Det har kun betydning for kapitalerstatningen.) Det er desuden antaget, at erhvervsevnetabet er fastsat til 50 procent. Der er medtaget beregninger, hvor erstatningen er kapitaliseret mest muligt og beregninger, hvor hele erstatningen udbetales som løbende erstatning. Førtidspensionen før regulering er på kr. I de tilfælde hvor der er kapitaliseret maksimalt, sker der ingen regulering af førtidspensionen, idet der ingen løbende ydelse er. Ved en indtægt før skaden på kr. vil den tilskadekomne få udbetalt en kapitalerstatning på kr. Der er i beregningerne antaget, at kapitalerstatningen forbruges ligeligt i årene frem til folkepensionen. Ved en indtægt før skaden på kr. og den tilskadekomne får hele erstatningen udbetalt som et kapitalbeløb, vil kompensationsniveauet være på 120 procent, når forbrugsværdien af kapitalværdien indregnes. Kompensationsgraden falder, når årslønnen før skaden stiger. Ved en indtægt før skaden på kr. er der et kompensationsniveau på 85 procent. Hvis erstatningen udbetales som en løbende ydelse, giver det anledning til regulering af førtidspensionen. Jo højere den løbende ydelse er, jo lavere er førtidspensionen efter regulering. Kompensationsniveauet for en tilskadekommen, som modtager løbende ydelse, og som havde en indtægt før skaden på kr., er på 122 procent. Kompensationsniveauet falder, jo højere indtægten før skaden er. 24

25 Eksempel 6a: Enlige førtidspensionist på 40 år med erstatning for tab af erhvervsevne på 50 procent 2 $ * 2 *! $% $% ' ' I forhold til eksempel 6a er der i eksempel 6b forudsat et erhvervsevnetab på 65 procent. Et erhvervsevnetab på 65 procent vil medføre, at hele erstatningen ikke kan kapitaliseres, da der maksimalt kan kapitaliseres svarende til et erhvervsevnetab på 50 procent. I beregningen med maksimal kapitalisering vil der derfor være en løbende erstatning svarende til 15 procent. Kompensationsniveauet for en førtidspensionist med en tidligere indtægt på kr. er 130 procent, hvis der kapitaliseres maksimalt og 129 procent, hvis hele erstatningen udbetales som en løbende erstatning. Kompensationsniveauet falder, jo højere årslønnen er. 25

26 Eksempel 6b: Enlige førtidspensionist på 40 år med erstatning for tab af erhvervsevne på 65 procent 2 $ *! $% $% ' ' 2 * I eksempel 6c er der forudsat et erhvervsevnetab på 75 procent. I beregningerne med maksimal kapitalisering vil der være løbende erstatning svarende til et erhvervsevnetab på 25 procent. Kompensationsniveauet for tilskadekomne, der før skaden har en årsløn på kr. og, som vælger at kapitalisere mest muligt, er på 137 procent. Hvis erstatningen udbetales som en løbende ydelse, er kompensationsniveauet på 134 procent. Som ved de forrige eksempler falder kompensationsgraden, når årslønnen stiger. Ved en årsløn før skaden på kr. er kompensationsniveauet på 92 procent, hvis der kapitaliseres mest muligt og 86 procent, hvis erstatningen udbetales som en løbende ydelse. 26

27 Eksempel 6c: Enlige førtidspensionist på 40 år med erstatning for tab af erhvervsevne på 75 procent 2 * 2 *! $% $% ' ' I forhold til de foregående eksempler er der i eksempel 6d vist, hvilken indflydelse alderen har på beregningen. Der er forudsat en enlig førtidspensionist med en årsløn før skaden på kr. og et erhvervsevnetab på 65 procent. Alderen har ingen betydning for den løbende ydelse, men alderen har betydning for kapitalerstatningens størrelse. Det skyldes, at kapitalerstatningen indeholder værdien af erstatningen fra afgørelsestidspunktet til pensionsalderen. For den tilskadekomne, som modtager erstatningen som en løbende ydelse, er kompensationsniveauet på 105 procent. For den tilskadekomne, som kapitaliserer mest muligt, er kompensationsgraden lidt stigende med alderen. Det skyldes den måde, som kapitalerstatningen er indregnet på. Der er i forbrugsværdien ikke indregnet afkast af kapitalerstatningen, mens denne faktor indgår i beregningen af kapitaliseringsfaktoren. 27

28 Eksempel 6d: Enlig førtidspensionist med indtægt på kr. med erstatning for tab af erhvervsevne på 65 procent 2 $ * 3 2 *! $% $% 3 ' ' I eksemplerne 6a -6d er der beregnet på baggrund af en enlig førtidspensionist. I eksempel 6e er kompensationsniveauet beregnet for en gift førtidspensionist. Det er forudsat, at ægtefællen har en lønindtægt. Det er forudsat, at den tilskadekomne har en indtægt på kr. før skaden og et erhvervsevnetab på 65 procent. Kompensationsgraden falder, når ægtefællens indtægt stiger, hvilket skyldes reglerne om regulering af førtidspension. Arbejdsskadeerstatningen er ikke påvirket af ægtefællens indtægt. Når ægtefællens indtægt er over kr., sker der ikke yderligere regulering som følge af ægtefællens indtægt. Kompensationsniveauet for den tilskadekomne er på 91 procent, hvis ægtefællen har en indtægt på kr., og der kapitaliseres mest muligt. Kompensationsniveauet for en tilsvarende enlig førtidspensionist er på 108 procent. Hvis erstatningen udbetales som en løbende ydelse, er kompensationsniveauet for en gift førtidspensionist på 85 procent (forudsat en indtægt på kr.) og 105 procent for en enlig førtidspensionist. Kompensationsgraden falder, når ægtefællens indtægt stiger, hvilket skyldes reguleringsreglerne for førtidspensionen. Forskellen på kompensationsniveauerne for enlig og gifte skyldes reguleringsreglerne for førtidspensionen. Arbejdsskadeerstatningen er den samme for enlige og gifte. 28

29 Eksempel 6e: Gift førtidspensionist med indtægt på kr. med erstatning for tab af erhvervsevne på 65 procent, alder 40 år. # # # 2 $ * 2 * # #! $% $% # ' ' Antal personer Ud af de personer fra 2006, som har en anerkendt skade, er der knap personer, som er tilkendt en førtidspension. Det er ikke alle tilkendelserne af førtidspension, som skyldes arbejdsskaden. Cirka 13 procent er tilkendt førtidspension før arbejdsskaden er sket. Der er desuden ikke tilkendt positiv erstatning i alle tilfælde med modtagelse af førtidspension, hvilket er et udtryk for, at førtidspensionen ikke skyldes arbejdsskaden. Hvis tilkendelsen af førtidspension skyldes arbejdsskaden, må man formode, at den tilskadekomne samtidig vil være tilkendt et højt erhvervsevnetab. Der er tilkendt positiv erstatning for tab af erhvervsevne i cirka 840 sager. Cirka 70 procent af de tilskadekomne med positive erhvervsevnetab og førtidspension svarende til ca. 590 tilskadekomne er på 50 procent eller derover. Arbejdsskaden må formodes at være kun delvis årsag til førtidspension i de resterende 30 procent af sagerne med positivt erhvervsevnetab på under 50 procent svarende til ca. 250 tilskadekomne. Baseret på kombinationen af erhvervsevnetab og årsløn i de sager, hvor der er tilkendt erhvervsevnetab i en perioden med førtidspension, skønnes det, at der er cirka sager, hvor kompensationsgraden ligger over 100. Skønnet er baseret på den antagelse, at cirka halvdelen af førtidspensionisterne er gifte. Ændringen i førtidspensionen fra den 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 trådte den nye reform vedrørende førtidspension i kraft. Ideen bag reformen var at sikre, at flest muligt får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ændringen betyder, at borgere, som er i risiko for førtidspension, skal igennem et ressourceforløb. Ressourceforløbene kan vare mellem 1 og 29

30 5 år og skal være tilpasset den enkeltes mål og behov. Kun i de tilfælde, hvor det er dokumenteret, at personen trods en aktiv indsat ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet, kan der tilkendes førtidspension. I de sager, hvor det er åbenlyst, at personen på trods af en aktiv indsats ikke kan forbedre sin tilknytning til arbejdsmarkedet, er deltagelsen i ressourceforløb ikke en forudsætning for at få tilkendt førtidspension. Det vil ikke være forskel på udmålingen af erstatningen for de tilskadekomne, som bliver tilkendt førtidspension. Det kan dog betyde, at der er færre personer, som tilkendes en førtidspension. Overgangen til ressourceforløb vil få betydning for udmålingen af erstatningen i den periode, den tilskadekomne er i ressourceforløb. Da personens erhvervsmæssige situation ikke er endelig afklaret, når vedkommende er i ressourceforløb, vil Arbejdsskadestyrelsen ofte træffe en midlertidig afgørelse. Det betyder, at arbejdsskadesagen kommer til at løbe over flere år, før den endelig afsluttes, da der ofte vil gå flere år, før den tilskadekomne tilkendes førtidspension i forhold til de regler, som gælder før 1. januar Under ressourceforløbet vil personerne modtage de samme ydelser, som de modtog, inden de startede i forløbet. Ydelsen i ressourceforløbet er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indtægt. Der kommer en minimumssats, så alle er sikret en ydelse, der svarer til kontanthjælpen for voksne. Minimumssatsen gælder dog ikke for unge under 25 år, som fortsat bor hjemme. c. Fleksjob og erstatning Betingelsen for at få et fleksjob er, at man skal være under folkepensionsalderen og have en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. Det er en betingelse, at man ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Efter de fleksjobregler, som var gældende før 1.januar 2013, udbetales tilskuddet til den arbejdsgiver, som har ansat en person i fleksjob. Ifølge de regler, som var gældende før 1. januar 2013, blev den tilskadekomne ansat i fleksjob på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Vedkommende får udbetalt fuld løn fra arbejdsgiveren uanset, at vedkommende ikke arbejder på fuld tid. Arbejdsgiveren får så udbetalt et tilskud fra kommunen som kompensation for den ansattes nedsatte erhvervsevne. Efter de regler, som er gældende fra den 1. januar 2013, udbetaler arbejdsgiveren løn til den ansatte i fleksjobbet svarende til det antal timer, den ansatte reelt er beskæftiget. Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Fleksløntilskuddet udgør 98 procent af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb ( kr.). Det vil sige, at fleksløntilskuddet kan højst udgøre kr.(2013 niveau). Der reserveres 5 procent heraf til ATP, dog maksimalt 500 kr. pr. måned. Fleksløntilskuddet aftrappes med 30 procent af de første kr., og 55 pct. af den indtægt som ligger derover. Fleksløntilskuddet og lønnen kan maksimalt udgøre niveauet for lønnen ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling. 30

31 Arbejdsskadestyrelsen fastsætter erhvervsevnetabet på baggrund af forskellen mellem lønnen før skaden og indtægten fra fleksjobbet (inkl. tilskuddet) 6. Forskellen skal være cirka 15 procent, før der tilkendes erstatning. Erhvervsevnetabsprocenten afrundes til det nærmeste med 5 delelige tal. Hvis erhvervsevnetabet er beregnet til 21,5 procent, fastsættes erhvervsevnetabet til 20 procent. I forbindelse med ændringerne i fleksjobreglerne er fleksjobbet som udgangspunkt midlertidigt. Det har betydning for tilkendelsen af erstatning for tab af erhvervsevne. Hvis fleksjobbet er midlertidig vil Arbejdsskadestyrelsen ofte tilkende en midlertidig erstatning, og erstatningen bliver derfor tilkendt som en løbende ydelse. Før ændringerne vil erstatningen ofte blive tilkendt som en kapitalerstatning. Denne forskel vil afspejles i de nedenstående eksempler, hvor der efter gl. lov regnes med kapitalerstatninger og efter ny lov med løbende erstatninger. Der er opstillet eksempler på kompensationsniveauer beregnet på baggrund af reglerne før 1. januar 2013 (Gl. lov) og reglerne efter 1. januar 2013 (ny lov). Udgangspunktet for beregningerne er timelønnen 7. Der er opstillet eksempler med en timeløn på henholdsvis 130 kr., 200 kr. og 234 kr. Der er i eksemplerne regnet med et timetal på henholdsvis 40, 60 og 80 efter de nye regler. I eksempel 7a er der forudsat en årsløn før skaden på kr. Der er forudsat en timeløn i fleksjobbet på 130 kr. svarende til en årsløn ved fuldtidsarbejde på cirka kr. I alle tilfældene er erhvervsevnetabet beregnet til 15 procent. Efter gl. lov udbetales erstatningen som en kapitalerstatning, mens den efter ny lov vil blive udbetalt som en løbende erstatning, da fleksjobbet er midlertidigt. Kompensationsniveauerne er på 96 procent efter ny lov uanset antallet af timer. Det skyldes, at timelønnen er så lav, at fleksløntilskuddet nedsættes ud over reguleringen på 30 procent, idet lønnen og fleksløntilskuddet ellers vil overstige lønnen ved fuldtidsstilling. Man skal ligeledes være opmærksom på, at skattereglerne ligeledes har betydning for kompensationsniveauet. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af fleksjobtilskuddet og arbejdsskadeerstatningen. Der er ligeledes forskel på beskæftigelsesfradraget, da fleksjobtilskuddet og arbejdsskadeerstatningen ikke indgår i beregningen af beskæftigelsesfradrag. 6 Det er kun gældende skader fra 2006 og frem. For skaden før 2006 fastsættes erhvervsevnetabet ud fra en skønsmæssig vurdering af, hvad den tilskadekomne kan tjene. 7 Årslønnen findes ved at gange timelønnen med

32 Eksempel 7a: Årsløn før skaden= kr. 0 % % % ) ) # ) 4 +* # % 0 % 4 +* ( ' * $% I eksempel 7b er årslønnen før skaden fastsat til kr. Der er regnet med en timeløn i fleksjobbet på 234 kr. svarende til en årsindtægt på cirka kr. ved fuldtid. Efter reglerne om fleksjob, som var gældende før 1, januar 2013, er det skønnet, at indtægten i fleksjobbet er cirka kr. svarende til indtægten før skaden. Der er derfor ingen erhvervsevnetab i det tilfælde. I beregningerne efter reglerne om fleksjob efter 1. januar 2013 er erhvervsevnetabsprocent afhængig af antallet af timer. Ved 40 timer om måneden er erhvervsevnetabsprocenten beregnet til 35 procent. Erhvervsevnetabsprocenten falder, jo flere timer den tilskadekomne kan arbejde. Kompensationsniveauet stiger fra 93 procent ved 40 timer til 98 ved 80 timer. Man skal være opmærksom på, at forskellige regler om beskatning af de forskellige dele af den tilskadekomnes indtægt har betydning for kompensationsniveauet. 32

33 Eksempel 7b: Årsløn før skaden= kr. 0 % % % ) ) # ) ( ' * 4 +* # $% % 0 % 4 +* I eksempel 7c er årslønnen før skaden fastsat til kr. før skaden. Der er antaget en timeløn på 200 kr. svarende til en indtægt i fuldtidsbeskæftigelse på cirka kr. Erhvervsevnetabet beregnet på baggrund af indtægten i fleksjob med reglerne før 1. januar 2013 er 15 procent. Erstatningen bliver tilkendt som en kapitalerstatning. Erhvervsevnetabsprocenten beregnet på baggrund af ny lov falder, når timetallet stiger. Ved 40 timer er erhvervsevnetabet beregnet til 40 procent, og ved et timetal på 80 er erhvervsevnetabet beregnet til 25 procent. Alle erstatningerne tilkendes som en løbende erstatning. Kompensationsniveauet er 97 procent beregnet efter reglerne for fleksjob før 1. januar Kompensationsniveauet beregnet efter reglerne for fleksjob efter 1. januar 2013 er stigende fra 93 ved et timetal på 60 til 95 procent ved et timetal på 80. Ved 40 timer er kompensationsniveauet på 94 procent. At kompensationsniveauet for 40 timer ligger lidt højere end for 60 timer, kan skyldes afrundinger (for eksempel afrundinger i beregning af erhvervsevnetabsprocenten, kompensationsniveauet opgøres uden decimaler) 33

34 Eksempel 7c: Årsløn før skaden= kr. 0 % % % ) ) # ) ( ' * 4 +* # $% % 0 % 4 +* Skader sket før 2006 For skader sket før 2006 fastsættes erhvervsevnetabet ud fra et skøn over, hvad den tilskadekomne kunne have tjent, hvis muligheden for fleksjob ikke forelå. I eksemplet forudsættes det, at antallet af timer den enkelte reelt arbejder, afspejler den tilskadekomnes erhvervsevne. Det medfører, at jo færre timer, den enkelte arbejder, jo større er erhvervsevnetabet. Der er beregnet kompensationsniveauer baseret på et timeantal på henholdsvis 40, 60 og 80 timer om måneden. Det er desuden antaget, at lønnen i fleksjobbet svarer til lønnen inden skaden. I eksempel 7d er der forudsat en årsløn på kr., og i eksempel 7e er der forudsat en årsløn på kr. Der er desuden regnet med en maksimal kapitalisering. Ved alle timetal vil der være et kompensationsniveau over

35 Eksempel 7d: Årsløn før skaden= kr. 0 0 # % % # ) ( ' # % % * $% Eksempel 7e: Årsløn før skaden kr. 0 # % % # ) ( ' * 0 # % % $% Ledighedsydelse Ledighedsydelse er arbejdsløshedsdagpenge for personer visiteret til fleksjob. Erstatningen tilkendes som en midlertidig erstatning, der er således tale om en løbende ydelse 8. 8 For skader før 2006 fastsættes erhvervsevnetabet ud fra en skønsmæssig vurdering 35

36 Personer kan være på ledighedsydelse efter, de er visiteret til et fleksjob eller efter, at de er blevet ledige efter ansættelse i et fleksjob. De tilskadekomne modtager erstatning efter 17a i arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at tabet beregnes på grundlag af tabet set i forhold til ledighedsydelsen på samme måde som erstatningen for tilskadekomne i fleksjob. Eksempel 7f. Modtager af ledighedsydelse og midlertidig løbende erstatning ved forskellige årslønninger (alder 40 år) - ( $% ' * * ' ' Erhvervsevnetabsprocenten er beregnet som det procentvise tab ved løn sammenholdt med ledighedsydelsen. Tabet stiger med årslønnen. Kompensationen er svagt faldende med stigning i årslønnen. Forskellen mellem indtægterne før skat er større end forskellene mellem indtægterne efter skat. Skatten er således hårdere for lønmodtagere sammenholdt med modtagere af ledighedsydelse. I eksemplet med løn på kr. beregnes erstatningen på grundlag af den maksimale årsløn ( kr.), hvilket må antages at ligge bag det større fald i kompensationsniveau. Antal personer Ud af de anerkendte arbejdsskader er der godt personer, som har haft et fleksjob eller modtaget ledighedsydelse. Det er ikke muligt at vurdere, om fleksjobbet/ledighedsydelsen er tilkendt på baggrund af arbejdsskaden. For cirka 22 procent er forløbet med fleksjob/ledighedsydelse startet før arbejdsskadesagen. Af de personer, som har haft et fleksjob eller har modtaget ledighedsydelse, er der knap 500 sager, hvori der er tilkendt en positiv erstatning for tab af erhvervsevne i den periode, hvor personen har haft fleksjob/været på ledighedsydelse.(svarende til 29 procent af dem med fleksjob). Der er en tendens til, at personer med høj årsløn før skaden har et højere gennemsnitligt erhvervsevnetab. Da erhvervsevnetab er beregnet på baggrund af forskellen mellem årslønnen før skaden og indtægten i fleksjobbet(inkl. tilskuddet), og der ifølge arbejdsskadeloven kun dækkes 83 9 procent, vil kompensationsniveauet være under 100 procent. 9 For skader før 2011 er dækningsgraden 80 procent. 36

37 De ovenstående tal er baseret på de regler vedrørende fleksjob, som var gældende før 1. januar Med de nye regler må man forvente, at et fleksjob med det samme timetal som før 2013 vil medføre en højere erhvervsevnetabsprocent, da tilskuddet falder. Det må desuden forventes, at der kommer flere personer med et lavt timetal og færre personer med et højt timeantal. De nye fleksjobregler vil for nogle personer medføre, at kompensationsniveauet falder lidt i forhold til, hvis det var de ansat med de gamle fleksjobregler. Der er fortsat ingen tilskadekomne med fleksjob, som vil få et kompensationsniveau over 100 procent, da der kun dækkes 83 procent af erhvervsevnetabet. 37

38 Konkrete eksempler For at vise sammenhængen mellem sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og behandlingen i kommunerne er der i dette afsnit medtaget eksempler fra konkrete sager. Sagerne er ikke repræsentative for skadeårgangen, men eksempler på at den tilskadekomne vil have modtaget flere forskellige sociale ydelser. Der er fundet 4 eksempler, hvor den tilskadekomne bliver tilkendt førtidspension og 2 eksempler, hvor den tilskadekomne er i fleksjob. Førtidspension For de tilskadekomne, som kom til skade i 2006, er der godt 900, som har et positivt erhvervsevnetab, og som er tilkendt førtidspension. Da de tilskadekomne ikke alle har nået folkepensionsalderen (og derfor har forladt arbejdsmarkedet), vil antallet sandsynligvis stige, hvis statistikken køres igen på et senere tidspunkt. Ud af de tilskadekomne, som modtager førtidspension, og som har et positivt erhvervsevnetab, er erhvervsevnetabsprocenten på 50 procent eller derover i 2/3 af sagerne. I de eksempler, hvor den tilskadekomne bliver tilkendt førtidspension, er sagerne udvalgt efter følgende kriterier. - skaden er sket i der er tilkendt førtidspension i der er minimum en anden social ydelse - der er minimum 2 afgørelser om erhvervsevnetab. I den første sag kom den tilskadekomne på sygedagpenge umiddelbart efter skaden. Sygedagpengene løb i cirka 2 år. Samtidig med at den tilskadekomnes sygedagpenge slutter, træffes der afgørelse om 35 procent erhvervsevnetab. Afgørelsen er midlertidig. Ultimo 2008 påbegyndes revalideringen, imens revalideringen løber, udbetales der 35 procent i løbende ydelse efter arbejdsskadeloven. Medio 2010 bliver den tilskadekomne tilkendt førtidspension. Arbejdsskadestyrelsen hæver efterfølgende erhvervsevnetabsprocenten til 75 procent. I perioden med selvforsørgelse og midlertidig ydelse på 35 procent vil kompensationsgraden ligge under 100 procent, idet ASL ikke dækker hele tabet, men opererer med en dækningsgrad på 83 procent (80 procent for skader før 1. januar 2011). Kompensationsniveauet i perioden, hvor der modtages revalideringsydelse, er afhængig af årslønnen i sagen. Kompensationsgraden er 100 procent, hvis indtægten var kr. eller derunder. For højere årslønninger er dækningsgraden lavere. I perioden med førtidspension og 75 procent i erstatning er dækningsniveauet ligeledes afhængig af indtægten før skaden. Hvis det er en enlig førtidspensionist med en årsløn under kr., vil kompensationsniveauet være på 100 procent eller derover. Hvis der er tale om en gift førtidspensionist, vil kompensationsniveauet være lidt lavere. 38

39 Sag 1: Arbejdsskadestyrelsen Offentlige ydelser 20. marts 2006 Ulykken sker 3. april 2006 Sygedagpenge 24. april 2006 Ulykken anmeldes 7. maj 2008 Sagen anerkendes, 5 pct. mén 30. juli 2008 Erhvervsevnetabsprocent: 35 pct. Midlertidig 1. august 2008 Selvforsørgelse 8. december 2008 Revalidering 28. juli 2009 Revision af erhvervsevnetab starter 21. september 2009 Erhvervsevnetab uændret 35 pct., 25 pct. mén 28. januar maj 2010 Revision af erhvervsevnetab starter Førtidspension 12. oktober 2010 Erhvervsevnetab 75 pct. 12. november 2012 Kapitalisering 39

40 I den anden sag skifter den tilskadekomne mellem selvforsørgelse og sygedagpenge frem til maj Den første afgørelse om positivt erhvervsevnetab kommer lige før, den tilskadekomne tilkendes førtidspension. Her træffes der afgørelse om midlertidig ydelse på 15 procent. Umiddelbart efter opstarter et revisionsforløb i Arbejdsskadestyrelsen, som ender med 65 procent i erstatning for tab af erhvervsevne. I den periode, hvor der er tilkendt førtidspension og et erhvervsevnetab på 65 procent, vil kompensationsniveauet være over 100 procent, hvis der er tale om en enlig førtidspensionist med en årsløn på kr. eller derunder før skaden. Hvis årslønnen ligger over kr., vil kompensationsniveauet være under 100 procent. Hvis den tilskadekomne er gift, vil kompensationsniveauet være lavere end for en enlig førtidspensionist. Sag 2: Arbejdsskadestyrelsen Offentlige ydelser 20. november 2006 Ulykken sker 10. december 2007 Sygedagpenge 4. februar 2008 Ulykken anmeldes 4. maj 2008 Selvforsørgelse 7. april 2009 Sagen anerkendes, 5 pct. mén og 0 pct. erhvervsevnetab 27. april 2009 Sygedagpenge 24. maj 2009 Selvforsørgelse 8. juni 2009 Sygedagpenge 1. oktober 2009 Anmodes om genoptagelse 28. maj 2010 Men 15 pct., erhvervsevnetab 15 pct. midlertidig 31. maj 2010 Revision af erhvervsevnetab starter Førtidspension 7. oktober 2010 Erhvervsevnetab 65 procent 15. december 2010 Kapitalisering 40

41 Erhvervssygdommen i sag 3 er anmeldt midt i sygedagpengeperioden. Den tilskadekomne skifter mellem selvforsørgelse og sygedagpenge frem til primo 2010, hvor vedkommende tilkendes førtidspension. Der er tilkendt 35 procent midlertidig ydelse frem til, den tilskadekomne bliver tilkendt førtidspension. Kort tid efter at den tilskadekomne bliver tilkendt førtidspension, bliver erhvervsevnetabet hævet til 65 procent. I den periode, hvor der er tilkendt førtidspension og et erhvervsevnetab på 65 procent, vil kompensationsniveauet være over 100 procent, hvis der er tale om en enlig førtidspensionist med en årsløn på kr. eller derunder før skaden. Hvis årslønnen ligger over kr., vil kompensationsniveauet være under 100 procent. Hvis den tilskadekomne er gift, vil kompensationsniveauet være lavere end for en enlig førtidspensionist. Sag 3: Arbejdsskadestyrelsen Offentlige ydelser 6. februar 2006 Sygedagpenge 8. marts 2006 Erhvervssygdommen anmeldes 21. maj 2006 Selvforsørgelse 28. august 2006 Sygedagpenge 13. maj 2008 Anerkendt, mén 10 pct. 8. august 2008 Erhvervsevnetab 35 pct. midlertidig 10. august 2008 Selvforsørgelse 27. januar 2009 Revision af erhvervsevnetab starter 28. maj 2009 Erhvervsevnetab uændret 35 pct. 5. januar 2010 Revision af erhvervsevnetab starter 29. marts 2010 Førtidspension 10. juni 2010 Erhvervsevnetab 65 pct. 15. juli 2010 Kapitalisering 41

42 Ulykken i sag 4 sker i starten af 2006, men den anmeldes først til Arbejdsskadestyrelsen ultimo Sygedagpenge starter også først ultimo Den tilskadekomne modtager sygedagpenge i cirka 2 år, hvorefter den tilskadekomne overgår til revalidering. Efter cirka 1,5 år på revalidering tilkendes den tilskadekomne førtidspension. I den periode, hvor den tilskadekomne modtager sygedagpenge, er vedkommende tilkendt 0 procent i erhvervsevnetab. I den periode, hvor den tilskadekomne er på revalidering, forhøjes méngraden fra 5 procent til 18 procent, og der tilkendes midlertidig erstatning på 25 procent. Da den tilskadekomne tilkendes førtidspension, tages erhvervsevnetabet til revision, og erhvervsevnetabet forhøjes til 85 procent. I perioden med revalideringen vil kompensationsniveauet maksimalt være 100 procent, da revalideringsydelsen og erstatningen ikke må overstige lønnen før arbejdsskaden. I den periode, hvor den tilskadekomne er tilkendt førtidspension, og hvor erhvervsevnetabet er fastsat til 85 procent, vil kompensationsniveauet ligger på 100 eller derover selv for enlige førtidspensionister med en årsløn på kr. før skaden. For gifte førtidspensionister vil kompensationsgraden være lavere, da førtidspensionen er lavere. Sag 4: Arbejdsskadestyrelsen Offentlige ydelser 12. januar 2006 Ulykken sker 6. oktober 2006 Sygedagpenge 16. oktober 2006 Skaden anmeldes 6. juni 2007 Anerkendt, mén 5 pct., 0 pct. erhvervsevnetab 2. januar 2008 Revision af mén og erhvervsevnetab starter 6. oktober 2008 Revalidering 16. oktober 2009 Mén 18 pct. 22. februar 2010 Erhvervsevnetab 25 pct. midlertidig 28. juni 2010 Førtidspension 27. august 2010 Revision af erhvervsevnetab starter 4. oktober 2010 Erhvervsevnetab 85 pct. 8. november 2010 Kapitalisering Fleksjob Ud af de tilskadekomne fra 2006, som har fået sagen anerkendt, er der cirka 1.600, som har været på fleksjob eller ledighedsydelse. Det er dog ikke alle, som er tilkendt en positiv erstatning for tab af erhvervsevne. Sagerne tager udgangspunkt i de regler for fleksjob, som var gældende før 1. januar Det medfører, at der blandt andet er tilkendt en kapitalerstatning. Med de nye regler for fleksjob (gældende for personer som tilkendes et fleksjob efter 1. januar 2013) vil sagen sandsynligvis have set anderledes ud, idet fleksjobbet er midlertidigt, og der derfor sandsynligvis ville være tilkendt midlertidig erstatning. 42

43 De eksempler, som er udvalgt til fleksjob, er udvalgt efter følgende kriterier: - skaden er sket i der er tilkendt positiv erstatning for erhvervsevnetab I sag 5 overgår den tilskadekomne til fleksjob efter at have været på sygedagpenge i lidt over 1 år. Der er tilkendt en kapitalerstatning på 15 procent. Da erhvervsevnetabsprocenten er fastsat med udgangspunkt i indtjeningen i fleksjobbet (inkl. tilskuddet fra kommunen), kan kompensationsniveauet ikke overstige 100 procent. Sag 5: 20. november 2006 Arbejdsskadestyrelsen 20. marts 2007 Skaden anmeldes 3. januar 2008 Anerkendt, men 15 pct. 11. februar maj 2009 Erhvervsevnetab 15 pct., kapitalerstatning Offentlig ydelse Skaden sker Sygedagpenge Fleksjob 43

44 I sag 6 skifter den tilskadekomne mellem fleksjob og ledighedsydelse. Der er dog et forudgående forløb på sygedagpenge, som varer i 1 ¾ år. I perioden med sygedagpenge tilkendes der intet erhvervsevnetab. Den først afgørelse om erhvervsevnetab ligger i den 2. periode med ledighedsydelse. Her er der tilkendt 40 procent midlertidig ydelse. Den midlertidige ydelse løber frem til, den tilskadekomne er i fleksjob, der er dog flere revisioner undervejs. Den midlertidige erstatning erstattes af en kapitalerstatning på 15 procent, når den tilskadekomne kommer i fleksjob. Kompensationsniveauet for personer i fleksjob er under 100 procent, idet erhvervsevnetabsprocenten fastsættes på baggrund af lønnen i fleksjob (inkl. tilskuddet fra kommunen). Sag 6: Arbejdsskadestyrelsen Offentlig ydelse 12. juni 2006 Skaden sker 10. juli 2006 Sygedagpenge 6. september 2006 Skaden anmeldes 31. maj 2007 Anerkendt, men 10 pct, intet erhvervsevnetab 29. oktober 2007 Revision af erhvervsevnetab starter 9. marts 2009 Ledighedsydelse 29. juni 2009 Fleksjob 21. september 2009 Intet erhvervsevnetab 6. september 2010 Ledighedsydelse 8. september 2010 Genoptagelse af erhvervsevnetab 3. november 2010 Erhvervsevnetab 40 pct. midlertidige 25. februar 2011 Revision af erhvervsevnetab starter 31. maj 2011 Erhvervsevnetab uændret 40 pct. 27. juli 2011 Revision af erhvervsevnetab starter 1. september 2011 Erhvervsevnetab uændret 40 pct. 27. februar 2012 Revision af erhvervsevnetab starter 30. april 2012 Fleksjob 10. juni 2012 Erhvervsevnetab 15 pct. kapitalerstatning 44

45 III. Beskrivelsen af en skadeårgang Dette afsnit indeholder en beskrivelse af en skadeårgang. Beskrivelsen ser på, hvilken afgørelser der er truffet i arbejdsskadesagen samt, hvilke sociale ydelser den tilskadekomne har modtaget. Der medtages sociale ydelser fra året før skadedatoen til 5 år efter skadedatoen. Der er valgt at tage udgangspunkt i 2006, idet det ligger efter arbejdsskadereformen, og skadeårgangen vil være langt i sagsbehandlingen. En person kan godt have flere skader, men der er i afsnittet valgt kun at tage den alvorligste skade med. Det vil sige, hvis den tilskadekomne har en afvist skade og en anerkendt skade, vælges den anerkendte skade. Hvis den tilskadekomne har en skade med 50 procent i erhvervsevnetab og 15 procent i erhvervsevnetab, vælges sagen med 50 procent. Tabel 3.1 viser antallet af personer med en arbejdsskadesag i Der er knap ulykker og knap erhvervssygdomme. Tabellen er fordelt på klasse og sagens nuværende kendelse. Kategorien Andet indeholder sager, som endnu ikke er færdigbehandlet. Der er stadig enkelte sager fra skadeårgang 2006, som ikke er færdigbehandlet. Det kan skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen først har fået kendskab til dem senere. Tabel 3.1: Antal personer med en arbejdsskadesag i 2006 Ulykker Erhvervssygdomme I alt Antal sager Anerkendt med erhvervsevnetab 10 Anerkendt med positivt mén Anerkendt uden erstatning Afvist Henlagt Andet I alt Tabel 3.1a svarer til tabel 3.1, her er det bare den procentvise fordeling, der fremgår. Ud af de personer, som har anmeldt en ulykke i 2006, er der 8,7 procent, som er kommet så alvorligt til skade, at det har påvirket deres erhvervsevne. I størstedelen af de sager, hvori der tilkendes et positivt erhvervsevnetab, vil der også være tilkendt godtgørelse for varigt mén. Udover de 8,7 procent, hvor der er tilkendt erhvervsevne, er der derudover 27 procent, som er tilkendt et positivt mén. (se bilag 1 for sammenhæng mellem erhvervsevnetab og mén) Yderligere cirka 42 procent har fået anerkendt deres arbejdsulykke, men er ikke tilkendt erstatning. Der er 19 procent af ulykkerne, som er afvist. 10 Tilskadekomne, som er tilkendt et midlertidig positiv erstatning, indgår ligeledes i gruppen, selvom den midlertidige erstatning er stoppet. 45

46 For personer med en erhvervssygdom er der 4,2 procent, som er tilkendt erstatning for erhvervsevnetab. 10,5 procent er tilkendt godtgørelse for varigt mén uden erhvervsevnetab. Der er 6,2 procent, som har fået anerkendt deres erhvervssygdom uden erstatning og 73,5 procent, som har fået erhvervssygdommen afvist. Tabel 3.1a: Procentfordeling Ulykker Erhvervssygdomme I alt Procentandel Anerkendt med 8,7 4,2 6,7 erhvervsevnetab Anerkendt med 27,0 10,5 19,6 positivt mén Anerkendt uden 41,9 6,2 26,0 erstatning Afvist 19,1 73,5 43,3 Henlagt 3,1 5,5 4,2 Andet 0,2 0,0 0,1 I alt En ulykke anmeldes til arbejdsgiverens forsikringsselskab, som sender anmeldelsen videre til Arbejdsskadestyrelsen, hvis den skønnes at have erstatningsmæssige følger eller har medført et sygefravær på mere end 5 uger. Erhvervssygdomme anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. En erhvervssygdom anmeldes ofte midt i et sygdomsforløb, men i Arbejdsskadesstyrelsens systemer anvendes anmeldedatoen ofte som skadedato. Tabel 3.2 viser tiden fra skaden til anmeldelsen. For ulykkerne går der i gennemsnit 6,5 måneder fra ulykken sker, til sagen oprettes i Arbejdsskadestyrelsen. Tabel 3.2: Tid fra skaden til anmeldelsen Ulykker Erhvervssygdomme Antal dage Anerkendt med erhvervsevnetab Anerkendt med positivt mén Anerkendt uden erstatning Afvist Henlagt Andet I alt Tabel 3.3 viser sagsbehandlingstiden fra sagen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, til sagen afsluttes første gang. For ulykker er der en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7,5 måneder, og for erhvervssygdomme er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 6,5 måneder. Der er dog stor forskel 11 Kategorien andet indeholder sager under behandling. Arbejdsskadestyrelsen har i både 2012 og 2013 modtaget anmeldelse vedrørende ulykker sket i Derfor er antallet af dage meget højt i denne kategori. 46

47 indenfor de forskellige kendelser. En ulykke med positivt erhvervsevnetab tager i gennemsnit 15 måneder, mens en afvist ulykke tager cirka 4,6 måneder. En erhvervssygdom med positivt erhvervsevnetab tog i gennemsnit 18,5 måneder, mens en afvist erhvervssygdom tog cirka 5 måneder. 91,4 procent af ulykkerne fra skadeår 2006 er anmeldt i 2006 eller 2007, men der er enkelte anmeldelser vedrørende 2006, som kom i De kan være rettidig anmeldt til forsikringsselskabet, men er først sendt videre til Arbejdsskadestyrelsen. Der vil dog også være sager i en skadeårgang, som er for sent anmeldt. Tabel 3.3: Tid fra anmeldelsen til 1. afslutning Ulykker Erhvervssygdomme Antal dage Anerkendt med erhvervsevnetab Anerkendt med positivt mén Anerkendt uden erstatning Afvist Henlagt Andet I alt Revisioner og genoptagelser Arbejdsskadestyrelsen har mulighed for at træffe midlertidige afgørelser, hvis den tilskadekomnes situation ikke er endeligt afklaret på afgørelsestidspunktet. Der sættes så revision i sagen, og sagen tages op igen på et senere tidspunkt. Den tilskadekomne har mulighed for at få sagen genoptaget, hvis vedkommendes situation har ændret sig. Der er desuden mulighed for at anke sagen, så sagen eventuelt skal over i Ankestyrelsen. Tabel 3.4 og tabel 3.5 viser antallet af revisioner og genoptagelser i henholdsvis ulykker og erhvervssygdomme fra skadeårgang Tabellen giver et statusbillede pr. januar Hvis opgørelser laves på et senere tidspunkt, vil tallene have ændret sig. I 83 procent af ulykkerne er der ingen revisioner eller genoptagelser. Der er revision i cirka 7 procent af sagerne og genoptagelse i cirka 13 procent af sagerne. I 3 procent af sagerne er der både revisioner og genoptagelser. I 86 procent af erhvervssygdommene er der ingen revisioner eller genoptagelser. Der er revision i godt 7 procent af erhvervssygdommen og genoptagelse i knap 8 procent. I under 1 procent af erhvervssygdommene er der både revisioner og genoptagelse. 47

48 Tabel 3.4: Antal revisioner og genoptagelser i ulykkessager fra skadeårgang 2006 Antal Antal genoptagelser revisioner I alt Antal sager I alt Tabel 3.5: Antal revisioner og genoptagelser i erhvervssygdomssager fra skadeårgang 2006 Antal Antal genoptagelser revisioner I alt Antal sager I alt Midlertidige erstatninger Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidige afgørelser i de sager, hvor den erhvervsmæssige situation ikke er endeligt afklaret. For skadeårgang 2006 er der midlertidige forløb. Der kan være flere midlertidige forløb i hver sag. De midlertidige ydelser er defineret som løbende ydelse under 50 procent 12. Et midlertidige forløb starter således med, at der tilkendes en midlertidig ydelse. Et midlertidig forløb afsluttes med at der enten tilkendes en løbende ydelse på 50 procent eller derover, at der træffes en afgørelse om intet erhvervsevnetab, eller der træffes en afgørelse om kapitalerstatning. Tabel 3.6 viser antallet af midlertidige forløb i skadeårgang 2006 fordelt på, hvilket år det midlertidige forløb er startet. 55 procent af de midlertidige forløb er startet i enten 2008 eller Men der er også midlertidige forløb, som er opstartet i Det kan være tilfælde med en midlertidig løbende ydelse på 50 procent eller derover. 48

49 Tabel 3.6 Midlertidige forløb Året for start af midlertidig ydelse I alt Antal forløb Ulykker Erhvervssygdomme I alt Tabel 3.7 viser afslutningerne af de midlertidige forløb. Tabellen er fordelt på, hvordan det midlertidige forløb er stoppet. 27,5 procent af forløbene er ikke stoppet endnu (jf. tabel 3.7a). Cirka 19 procent af forløbene er stoppet med en forhøjelse af den løbende ydelse, cirka 25 procent er stoppet med en kapitalerstatning, og 29 procent er stoppet uden erstatning. Tabel 3.7: Midlertidige forløb Ulykker Erhvervssygdomme I alt Antal forløb Midlertidig Forhøjelse (løbende ydelse på 50 pct. eller derover) Kapitalerstatning Nul-afgørelse I alt Tabel 3.7a: Procentfordeling midlertidige forløb. Ulykker Erhvervssygdomme I alt Procentandel Midlertidig 29,3 21,1 27,5 Forhøjelse (løbende 19,4 17,4 18,9 ydelse på 50 pct. eller derover) Kapitalerstatning 23,0 30,0 24,6 Nul-afgørelse 28,3 31,6 29,0 I alt Tabel 3.8 viser varigheden af de midlertidige forløb målt i dage. Et midlertidigt forløb varer i gennemsnit 618 dage (20,6 måneder). Der er lidt forskel på ulykker og erhvervssygdomme. Der er desuden forskel på varigheden afhængig af afslutningen på den midlertidige periode. I de tilfælde, hvor den midlertidige periode afsluttes uden erstatning, varer den midlertidige periode i gennemsnit 23 måneder (knap 700 dage) og i de tilfælde, hvor den midlertidige periode afsluttes med erstatning, er varigheden cirka 19 måneder (cirka 565 dage). 49

50 Tabel 3.8: Midlertidige forløb dage i gennemsnit. Ulykker Erhvervssygdomme I alt Dage Forhøjelse (løbende ydelse på 50 pct. eller derover) Kapitalerstatning Nul-afgørelse I alt Positivt erhvervsevnetab I nogle tilfælde går der flere år, før den tilskadekomnes erhvervsmæssige situation bliver påvirket af skaden. Tabel 3.9 viser året for den første tilkendelse af positivt erhvervsevnetab for de personer, som kom til skade i For cirka halvdelen af de personer, som tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne, kommer den første afgørelser i løbet af de første år efter skaden (perioden ). Godt 4 procent af personerne, som kom til skade i 2006, er først tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne i 2011 eller senere. Tabel 3.9: tidspunkt for første positive erhvervsevnetab Ulykker Erhvervssygdomme I alt Antal sager I alt Sociale ydelser Samtidig med at arbejdsskadesagen behandles i Arbejdsskadestyrelsen, kan der køre en sag i kommunerne. Figur 3.1 viser modtagelsen af sociale ydelse for de personer, som anmeldte en ulykke i 2006, og hvor personen efterfølgende er tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne. Personer, som kun modtaget erstatning i en kortere periode, indgår også i figuren. Modtagelsen af sociale ydelser er fundet ved hjælp af en samkørsel med DREAM-registret. I det efterfølgende er det antaget, at en person er selvforsørgende, hvis vedkommende ikke har modtaget en social ydelse. I figuren er der medtaget perioden fra året før skaden til 5 år efter skaden. Årsopgørelsen tager udgangspunkt i den tilskadekomnes skadedato. Det vil sige, hvis den tilskadekomne kom til skade den 1. juni 2006, vil året før skaden være perioden 1. juni maj Året efter skaden vil være 1. juni maj

51 De farvede søjler dækker den periode, hvor den tilskadekomne har modtaget en social ydelse. Den øvre grænse i tabellen er sat til 365 dage. Derved kan selvforsørgelsen aflæses fra toppen af søjlen op til kanten. Året før skaden var selvforsørgelsen på 78,1 procent (jf. tabel 3.10) for de personer med en ulykke, som er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. I løbet af perioden falder selvforsørgelsesgraden og ender det 5. år efter skaden på knap 17 procent. Året efter skaden modtager personerne sygedagpenge i 62 procent af tiden. Andelen på sygedagpenge falder i periode herefter til cirka 7 procent i det 5. år efter skaden. Året før skaden modtog personerne sygedagpenge i 5 procent af tiden. Figur 3.1: Modtagelsen af aldersrelaterede ydelser stiger med 9,9 procentpoint fra året efter skaden til 5. år efter skaden. I samme periode stiger andelen af andre sociale ydelser med 3,6 procentpoint, og andelen på selvforsørgelse falder med 13,4 procentpoint. 51

52 Tabel 3.10: sociale ydelser for ulykker med erhvervsevnetabserstatning Året før Året efter 2. år efter 3. år efter 4. år efter 5. år efter Procentandel Aldersrelaterede ydelser 13 1,4 1,9 5,5 8,5 10,1 11,8 Andre sociale ydelser 20,5 67,9 68,5 70,4 72,6 71,5 Selvforsørgelse 78,1 30,1 26,0 21,1 17,3 16,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Til sammenligning er medtaget en figur for de personer, som har en anerkendt ulykke uden erstatning. De personer, som fik anerkendt en ulykke uden erstatning, var selvforsørgende i 80 procent af tiden året før skaden. Året efter skaden falder selvforsørgelsen til cirka 73 procent. Der sker en lille stigning fra året efter skaden til 2. år efter skaden. Herefter falder selvforsørgelsesgraden igen og ender på cirka 64 procent 5. år efter skaden. Figur 3.2: Andelen af aldersrelaterede ydelser stiger med 7,4 procentpoint fra året efter skaden til 5. år efter skaden. I same perioden stiger andelen af andre sociale ydelser med 2,2 procentpoint, og andelen af selvforsørgelse falder med 9,6 procentpoint. 13 Indeholder efterløn, folkepension og andet 52