Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til med kopi til

Transkript

1 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Sendt pr. mail til lzhj@sm.dk med kopi til jurint@sm.dk Høringssvar fra KL vedr, foreslåede ændringer af retssikkerhedsloven Børne- og Socialministeriet har sendt et udkast til ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i høring den 15. december Udkastet er en del af udmøntningen af handlingsplanen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet, der er en del af satspuljeaftalen for på børne- og socialområdet. Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden høringsfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet. KL tager endvidere forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til ændring af loven. RIL@kl.dk Side 1 af 5 Danmarkskortet fremmer ikke kvalitet i sagsbehandlingen KL støtter flere af initiativerne i den handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet, som satspuljepartierne er blevet enige om at afsætte midler til i satspuljeaftalen. KL støtter, at der sker en permanentgørelse, udvidelse og udvikling af Task forcen på handicapområdet, så der bl.a. kan gennemføres flere forløb i flere kommuner, ske en videreudvikling og forankring af voksenudredningsmetoden og udvikling af en ny ydelse i Videns og Specialrådgivningsorganisationen (VISO) med tilbud om yderligere rådgivning på myndighedsniveau. KL støtter imidlertid ikke, at børne- og socialministeren årligt skal offentliggøre et kommuneopdelt danmarkskort med det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven. Kommunerne har ikke noget imod at blive sammenlignet på tværs, men KL ser et problem i, at offentliggørelsen af det kommunefordelte danmarkskort ikke vil være medvirkende til at fremme læring i kommunerne og forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen. Danmarkskortet kan give borgerne et misvisende indtryk af, hvordan en kommune klarer sagsbehandlingen, da der er en lang række lokale forhold, som har betydning for en bestemt omgørelsesprocent et bestemt år. Danmarkskortet kan i værste fald være medvirkende til at mistilliden mellem borger og kommune øges.

2 1(1 Det er vigtigt, at samarbejdet mellem borgere og kommune fungerer, og at der er en god dialog. Danmarkskortet risikerer at gøre det vanskeligere at skabe et godt samarbejde. Det kan også føre til, at kommunerne får vanskeligt ved at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere til at arbejde på socialområdet. Det er allerede et problem i en række kommuner i dag. Hertil kommer, at kommunerne allerede i dag har stort politisk fokus på antallet af klagesager og Ankestyrelsens behandling af klagesagerne. Kvalitet i sagsbehandlingen på det sociale område er således en sag, der optager kommunerne rigtig meget. Side 2 af 5 KL er også imod, at det gøres obligatorisk, at kommunalbestyrelsen hvert år inden årets udgang skal behandle Børne- og Socialministeriets danmarkskort over onngørelsesprocenter på socialområdet på et møde. KL mener ikke, at der er behov for at lovgive om dette. Som nævnt har kommunerne allerede stort fokus på antallet af klagesager. KL mener, at det fortsat - som i dag - bør være op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan kommunen vil følge op på konkrete klagesager og herunder følge op på Ankestyrelsens klagestatistik og omgørelsesprocenter. Høje omgørelsesprocenter er ikke alene kommunernes ansvar Det er vigtigt for KL at understrege, at et højt antal omgjorte klagesager ikke nødvendigvis skyldes fejl i kommunernes sagsbehandling. Når en sag omgøres, betyder det, at den enten ændres eller hjemvises til fornyet behandling. De senere år er det i gennemsnit kun ca. 10 procent af de omgjorte sager, der er blevet ændret af Ankestyrelsen. Langt de fleste sager stadfæstes, hvor Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har truffet en korrekt afgørelse. Det stigende antal omgjorte sager dækker over en stigning i antal sager, der hjemvises til fornyet behandling i kommunerne. Hjemviste sager er ikke nødvendigvis forkerte. Der kan være tale om, at kommunen har glemt at medsende et dokument i klagesagen til Ankestyrelse, eller ikke har argumenteret tilstrækkeligt for, hvorfor og hvordan kommunens faglige vurdering af borgerens funktionsevne fører til den afgørelse, kommunen har truffet. Det er udtryk for proportionalitetsforvrængning at fokusere entydigt på, at nogle proceskrav til sagsbehandlingen ikke er overholdt. Det risikerer at fjerne fokus fra det væsentlige, som er effekten af indsatsen. En kommune kan meget vel stå for en god social indsats (i forhold til effekt, økonomi, målsætninger) og alligevel have mange hjemvisninger. Antallet af omgjorte sager skyldes også følgende forhold: 1) at serviceloven er en rammelov og 2) at lovgivningen er meget kompleks at administrere.

3 1(1 Omgjorte sager kan skyldes forskellige juridiske vurderinger At serviceloven er en rammelov betyder, at der indgår et stort omfang af skøn, når kommunen skal træffe afgørelser efter serviceloven. Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens situation, og kommunens afgørelser skal træffes på baggrund af tilstrækkelige oplysninger. Det er vigtigt og nødvendigt med denne fleksibilitet, da ikke to borgere er ens. Det er dermed ikke givet på forhånd, hvad der er den rigtige afgørelse i en given sag. Da lovgivningen stiller krav om skøn er det helt naturligt, at nogle borgere vælger at klage til Ankestyrelsen, hvis de er uenige med kommunen. I forlængelse af dette vil der være et vist antal klagesager, som omgøres i Ankestyrelsen, fordi Ankestyrelsens juridiske vurdering af sagerne falder anderledes ud end kommunens. Side 3 af 5 Med andre ord kan omgørelser være udtryk for forskellige tolkninger af, hvad borgeren juridisk set har ret til, og hvilke oplysninger, der er nødvendige for, at sagen vurderes at være tilstrækkeligt oplyst. Denne uenighed handler ikke om fejl, men er en naturlig følge af, at loven bygger på, at der skal foretages individuelle skøn. Lovgivningen på det sociale område skal forenkles Lovgivningen på det sociale område er kompleks. Det betyder, at flere lovområder er vanskelige at administrere for kommunerne. Lovgivningens kompleksitet afspejler sig til dels i ankestatistikken og i antallet af klagesager. Der er for eksempel relativt mange klagesager og omgjorte sager vedrørende merudgiftsydelse til børn såvel som til voksne, jf. serviceloven. På merudgiftsområdet skal kommunen tage højde for en lang række kriterier i deres vurdering af, om en person har merudgifter. Kommunen skal bl.a. sammenligne personens situation med andre personer på samme alder og i samme livssituation, som ikke har nedsat funktionsevne. Kommunen skal vurdere, om merudgifterne er nødvendige og er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Dette er ofte i praksis meget vanskeligt at vurdere og afgøre. Samlet set er det vigtigt for KL at understrege, at det ikke kun er kommunerne, der har ansvaret for, at færre sager omgøres. Det er regeringen og Folketingets ansvar, at reglerne på det sociale område er nemme at forstå og administrere. KL anbefaler derfor, at reglerne så vidt muligt forenkles, så det bliver tydeligere for borgerne og kommunen, hvordan reglerne skal tolkes, og hvordan kommunens socialfaglige skøn skal udøves. Datakvaliteten skal være i orden Det er vigtigt for KL, at der ikke forekommer fejl i Ankestyrelsens klagestatistik og de oplysninger og data om kommunernes afgørelser i klagesager på det sociale område. Der ligger således for KL at se en ekstra valideringsopgave i Ankestyrelsen i at sikre, at tallene er korrekte. Hertil kommer, at der er et behov for, at kommunerne i højere grad får mulighed for at følge med i egne tal. KL foreslår derfor, at Ankestyrelsen fremover noterer og medsender den

4 kodning, som den afgjorte klagesag har fået i Ankestyrelsen, når kopi af Ankestyrelsens afgørelse fremsendes til kommunen. Ankestyrelsen skal bidrage til at styrke kvaliteten i kommunernes sagsbehandling Regeringen og KL er med Økonomiaftalen for 2018 blevet enige om at afdække Ankestyrelsens praksis, herunder dennes betydning for kommunernes muligheder for at arbejde rehabiliterende. På den baggrund gennemføres en analyse af ankesystemet på det specialiserede socialområde. Det er vigtigt for KL, at afdækningen af Ankestyrelsens praksis fører til: Konkrete anbefalinger til, hvordan den kommunale sagsbehandling og styring på området kan styrkes inden for den eksisterende lovgivning Konkrete anbefalinger til, hvordan Ankestyrelsen i sin vejledning og øvrige dialog med henholdsvis kommunerne samt Børne- og Socialministeriet kan understøtte den kommunale sagsbehandling inden for eksisterende lovgivning Forslag til, hvordan det samlede lovgrundlag kan ændres med henblik på at styrke kommunernes indsats Side 4 af 5 VIVE har i 2017 offentliggjort en evaluering af kommunernes udbytte af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed. Den viser, at kommunerne har stor nytte af indsatsen, men at den praksiskoordinerende virksomhed ikke i sin nuværende form opfylder det behov for dialog med Ankestyrelsen, som kommunerne har. Det gælder især behovet for en tydeliggørelse af, hvad der vægtes i afgørelser på klagesager. KL anbefaler på baggrund heraf, at Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed forbedres og udvikles så den i højere grad understøtter kommunernes kvalitet i sagsbehandlingen på det sociale område, og at der kan drages læring ud af de klagesager, der behandles i Ankestyrelsen. Det er vigtigt, at Ankestyrelsen yder tilstrækkelig vejledning og rådgivning til kommunerne. Det betyder alt andet lige, at risikoen for, at kommunerne begår fejl mindskes. Herunder er det også vigtigt, at Ankestyrelsen løbende offentliggør nye principafgørelser. Disse er en vigtig ledetråd for kommunerne, når de skal træffe afgørelser, og medvirker til at gøre det lettere for kommunerne at tolke og administrere de komplekse regler. Det er en stor opgave for den enkelte medarbejder løbende at følge med i og bevare overblikket over de principafgørelser, Ankestyrelsen udsender og offentliggør, og afgørelsernes betydning for praksis. Derfor anbefaler KL, at Ankestyrelsen forbedrer formidlingen og informationen til kommunerne om nye principafgørelser, så de bliver lettere at tilgå og anvende for kommunerne. Sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen skal nedbringes Lovforslaget indeholder to forslag, som handler om sagsbehandlingsfrister i kommunerne, herunder at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til at offentliggøre sagsbehandlingsfrister for behandlingen af sager efter serviceloven på kommunens hjemmeside.

5 KL er enig i, at det er vigtigt, at borgerne er informeret om sagsbehandlingsfrister og om, hvornår de kan forvente at få svar på deres anmodninger om hjælp. KL mener dog ikke, at det er nødvendigt at lovgive om dette. Det bør som i dag være op til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvor og hvordan borgeren oplyses om sagsbehandlingsfrister. KL mener derudover, at det er afgørende, at Ankestyrelsen også har fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden for klagesager. Det er et stort problem for borgerne, at de i nogle tilfælde må vente meget længe på at få afgjort en klagesag i Ankestyrelsen. KL er opmærksom på, at Ankestyrelsen allerede har fokus på dette, og anbefaler, at dette fokus fastholdes og styrkes. RIL@kl.dk Side 5 af 5 Der er pr. 1. januar 2018 indført en varslingsordning, som betyder, at borgere, der klager over frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter særlige bestemmelser i serviceloven skal have deres klagesag behandlet indenfor en 14 ugers periode i Ankestyrelsen. Handlingsplanen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet indeholder desuden et forslag om, at der indføres et fast track i Ankestyrelsen for behandlingen af klager over kommunernes nye afgørelser i hjemviste sager. Det er vigtigt for KL, at implementeringen af varslingsordningen og indførelsen af en fast track-ordning ikke fører til, at sagsbehandlingstiden for øvrige klagesager stiger. KL anbefaler derfor, at Ankestyrelsen har fokus på at undgå dette. d ven ig hilse Niels Arendt Nielsen