Nibe. Skovbrynet Udstykning af 4 enfamiliehusgrunde Geoteknisk undersøgelse

Transkript

1 Nibe. Skovbrynet Udstykning af enfamiliehusgrunde Geoteknisk undersøgelse Geo projekt nr. Rapport, 8-6- Sammenfatning Aalborg Kommune påtænker at sælge grunde på Skovbrynet i Nibe til byggeri af parcelhuse. Som grundlag for grundsalget er der udført en geoteknisk placeringsundersøgelse med én boring på hver grund. I boringerne er der øverst truffet fyld til,,6 meters dybde, med størst mægtighed i boringerne på de to østlige grunde. Herunder er der truffet bæredygtige aflejringer af skrivekridt. Der er ikke truffet grundvand i boringerne. Bundforholdene er egnede for direkte fundering af traditionelt parcelhusbyggeri, men specielt på de østlige grunde bliver der tale om ekstrafundering pga. stor fyldmægtighed. Ekstrafunderingen foreslås udført vha. bundudskiftning med velkomprimeret sandfyld. Ved fundering over vekslende aflejringer anbefales ilagt revnefordelende armering i fundamenterne. Gulve kan udføres som terrændæk, når der afrømmes til bæredygtige aflejringer og efterfyldes med velkomprimeret sandfyld. Udgravnings- og funderingsarbejdet forventes at kunne udføres uden væsentlige grundvandsgener. Det kapillarbrydende lag under gulvene skal sikres tørholdelse. Der skal udføres skærpet kontrol med udgravnings- og funderingsarbejdet, så det sikres, at der overalt funderes på bæredygtige aflejringer. Sødalsparken, DK-8 Brabrand Tlf.: geo@geo.dk - CVR-nr: 9788

2 Geo projekt nr. 67 Rapport, 8-6- Udarbejdet for Aalborg Kommune Att.: ds Rytter Asferg Stigsborg Brygge 9 Nørresundby Udarbejdet af Jan Dannemand Andersen jda@geo.dk Kontrolleret af Nik Okkels Indhold Indledning Undersøgelser sultater. Jordbund. Grundvand Vurderinger Projektering og udførelse. Bundudskiftning. Fundamenter 6. Sætninger 6. Sætninger 6. Tørholdelse 7.6 Udgravning 7.7 Tilsyn og kontrol 7 6 Bemærkninger 8 Bilag.. Boreprofiler, boring -. Situationsplan Geo-Standard Signaturer og forkortelser, Nibe. Skovbrynet. Rapport, 8-6- Side /8

3 Indledning Aalborg Kommune påtænker at sælge grunde på Skovbrynet i Nibe til byggeri af parcelhuse, og i den forbindelse er Geo rekvireret til at udføre en geoteknisk placeringsundersøgelse med én boring centralt på hver grund. Formålet med undersøgelsen er at belyse funderings- og udgravningsforholdene på grundene. Undersøgelser Undersøgelsen omfatter boringer, som er placeret omtrent centralt på grundene som vist med punkterne på vedlagte situationsplan, bilag.. Undersøgelsespunkterne er indmålt og koteret vha. GPS-udstyr i system hhv. UTM/E89 og DVR9. Boringerne er ført til, meters dybde. Under borearbejdet er der registreret laggrænser, udtaget jordprøver samt udført vingeforsøg. I borehullerne er der etableret pejlerør, hvori dybden til grundvandsspejlet er målt ved borearbejdets afslutning. Jordprøverne er beskrevet geologisk i laboratoriet. På udvalgte prøver er der bestemt vandindhold. Jordprøverne opbevares i dage fra rapportdato. Samtlige resultater og målinger er angivet på boreprofilerne i bilag... De benyttede signaturer og forkortelser på boreprofilerne er forklaret på vedlagte Geo-Standard. sultater. Jordbund Terrænet i området falder mod sydvest, og ved borestederne er det målt i kote +8,7 a +,7. Ifølge et gammelt kort ( Lave Målebordsblade ) har der tidligere været råstofgravning i området, se nedenstående figur., hvor de udførte boringer er markeret med røde prikker. De bemærkes, at overførslen af det gamle kort til digital udgave er behæftet med en vis usikkerhed, og at omfanget af råstofgravningen kan være anderledes end vist på kortets øjebliksbillede. Dansk Geoteknisk Forening, ferenceblad for vingeforsøg (999). Dansk Geoteknisk Forening, Bulletin : Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse (99)., Nibe. Skovbrynet. Rapport, 8-6- Side /8

4 Figur.: Udsnit af nutidigt -cm kort Figur.: Udsnit af gammelt kort ( Lave mådebordsblade ) I boringerne er der øverst truffet,,6 meter fyld, som består af muldblandet sand, ler og kalk. I alle boringer er der herunder truffet muldfrit kalk, som vurderes at være intakte kridttidsaflejringer (skrivekridt), til bund af boringer. Der henvises til bilagene for en detaljeret beskrivelse af de trufne bundforhold.. Grundvand Der er ikke truffet grundvand i boringerne. Det kan dog ikke udelukkes, at der i nedbørsrige perioder kan dannes sekundære grundvandssansmalinger over lavpermeable lerlag (fyld). Vurderinger Funderingen skal føres ned på bæredygtige lag. Oversiden af bæredygtige lag, forkortet OSBL, angiver det højest mulige funderingsniveau for byggeri, idet bæredygtigheden skal eftervises i både brudgrænsetilstanden (bæreevne) og anvendelsesgrænsetilstanden (sætning). De trufne senglaciale og kridt-aflejringer er bæredygtige for byggeri som det aktuelle. Oversiden af de bæredygtige lag er markeret på boreprofilerne og angivet i nedenstående tabel.. Med de trufne bundforhold kan der gennemføres dels en direkte fundering, dels en sandpudefundering, hvor lagene over OSBL-niveau udskiftes med sandfyld i kvalitet og omfang, så der efterfølgende kan funderes i normal frostsikker dybde herpå. Terrænet på grundene hælder mod sydvest, og regulering af terrænet kan medføre behov for ekstra opfyldning eller afgravning. Hvor OSBL-niveau ligger dybest, kan der principielt overvejes en punktfundering på f.eks. borede fundamenter og med fritspændende, armerede gulve, der bæres af dybt funderede fundamenter. Med de angivne dybder til OSBL-niveau skønner vi dog umiddelbart, at en sådan løsning ikke er økonomisk hensigtsmæssig. Funderings- og udgravningsarbejdet ventes ikke behæftet med afgørende grundvandsgener., Nibe. Skovbrynet. Rapport, 8-6- Side /8

5 Den udførte undersøgelse omfatter én boring på hver grund. Når byggeprojekterne er konkretiseret, skal behovet for supplerende undersøgelser vurderes. Den tidligere råstofgravning må forudses at kunne berøre alle parcellerne, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt tidligt i købs- og/eller byggefasen at få belyst omfanget af den nødvendige bududskiftning vha. supplerende boringer eller gravninger. Det bemærkes, at der erfaringsmæssigt kan forekomme såkaldte skorstene i oversiden af kalken/skrivekridtet. Skorstene er huller i kalken, som er naturligt dannede pga. nedsivende, surt vand (nedbør), som har oplyst kalken. Hullerne er typisk runde i kalkoversiden med en diameter på mellem få decimeter og op til et par meter, mens hullerne kan gå op til flere meter ned i kalken. Hullerne er efterfølgende udfyldt med nedfaldet, løst materiale fra de overliggende aflejringer, og som derfor normalt ikke kan henregnes som bæredygtige. Funderingen af bygninger skal udføres i henhold til bl.a. geotekniknormen DS/EN Ved fundering på kalk med risiko for kaviteter/ skorstene skal projektet behandles i geoteknisk kategori. Tabel.: Overside bæredygtige lag, OSBL Boring nr. Terrænkote Overside bæredygtige lag, OSBL Dybde Kote +8,7, +7,6 +,7, +, +9,7,6 +7, +9,,6 +6,9 Projektering og udførelse Nedenfor er der angivet bidrag til den geotekniske projekteringsrapport for byggeri på grundene.. Bundudskiftning Ved bundudskiftning under bygninger skal der afrømmes til bæredygtige aflejringer, jf. de angivne OSBL-niveauer, idet der efterfyldes med velkomprimeret sandfyld. Hvor der udstøbes fundamenter på sandfylden, skal udskiftningen ikke kun ske i byggefeltet, men også uden for bygningens omrids til en afstand afgrænset af anlæg, ( lodret,, vandret) fra yderste fundamentsunderkant. Som kvalitetskrav til tilført sandfyld kan anvendes Vejdirektoratets krav til bundsikringssand/-grus kvalitet II. Heri er der følgende krav til gradering (kategori /6, G N, OC 8 og UF 9): Ingen korn større end 9 mm Højst % større end 6 mm Højst 9 % mindre end,6 mm Desuden anbefales valgt et materiale med et uensformighedstal C U >. I henhold til Dansk Standard DS/EN 8 Vejmaterialer ubundne blandinger., Nibe. Skovbrynet. Rapport, 8-6- Side /8

6 Vi foreslår, at sandfylden komprimeres til tætheder som angivet i tabel., idet densiteter forudsættes målt med isotopsonde. ferenceværdier bestemmes ved standardiserede forsøg i laboratoriet, hvor valget af referenceforsøg afhænger af materialet. Tabel.: Komprimeringskrav under bygninger. teriale Finstofindhold ferenceforsøg Middelværdi Mindste værdi (korn <,6 mm) Sand < % lativ lejringstæthed, ID,6, Sand > % Standard Proctor, % SP 96 9 Sand, gruset < % Vibrationsindstampning, %-vibration 9 9. Fundamenter Fundamenternes bæreevne kan bestemmes ud formlerne i anneks D i geotekniknormens nationale anneks. Fundamenter under ydervægge skal mindst føres til frostsikker dybde,9 meter under færdigt terræn, for fritstående konstruktioner dog mindst, meter. Ved eventuelle ændringer i funderingsniveau anbefales dette at ske i spring på maksimalt,6 meter med resulterende hældning fladere end anlæg a =,. De bæredygtige aflejringer består af enten skrivekridt eller sand (smeltevandssand eller velkomprimeret fyldsand) med overvejende relativ god bæreevne. Ved fundering på skrivekridt foreslås bæreevnen i det udrænede bæreevnetilfælde forudsat en karakteristik, udrænet forskydningsstyrke c u;k c fv = kpa, svarende til en regningsmæssig bæreevne på ca. kpa ( tons pr. m ) ved fundering i,9 meters dybde. En sådan bæreevne er normalt ikke bestemmende for fundamentsbredden. Ved fundering på sand og skrivekridt foreslås i det drænede bæreevnetilfælde forudsat en karakteristisk, plan friktionsvinkel φ k = 8 samt rumvægte γ = 8 hhv. (over grundvandsspejlet). Ved fundering i,9 meters dybde kan der til overslagsvurderinger forudsættes regningsmæssige bæreevner på ca. kpa ( tons pr. m ). Ved fundering på tynde sandlag skal det principielt sikres, at der ikke sker gennemlokning til det underliggende kalk med eventuelt lavere bæreevne. Der foreslås regnet med en lastspredning under : under fundamenterne.. Gulve Gulvene kan udlægges som terrændæk efter udskiftning til OSBL-niveau med velkomprimeret sandfyld, jf. afsnittet om bundudskiftning. Terrændækket inkluderer et sædvanligt kapillarbrydende lag.. Sætninger For traditionelt byggeri med moderate belastningsintensiteter skønnes sætningerne af fundamenter og gulve at være relativt små, dvs. mindre end ca. cm. Sætninger af denne størrelsesorden er normalt uden praktisk betydning., Nibe. Skovbrynet. Rapport, 8-6- Side 6/8

7 Hvor fundamenterne støbes over varierende aflejringer, anbefales fundamenterne armeret med, % gennemgående armering, fordelt med halvdelen foroven og forneden, for at imødegå eventuelle gener fra differenssætninger.. Tørholdelse Det kapillarbrydende lag under gulvene skal sikres tørholdelse. Underbunden af kalk har erfaringsmæssigt en vis nedsivningsevne (pga. små sprækker), hvorfor der næppe vil opstå gener pga. opstigende grundvandsspejl. For gulve udlagt mindre end, meter over det omkringliggende terræn foreslås det dog ved højtliggende kalkoverside - overvejet at sikre tørholdelsen vha. omfangsdræn med forbindelse til et veldrænende lag under gulvet. Der henvises til drænnormen..6 Udgravning Udgravninger til beskeden dybde over grundvandsspejlet ventes at kunne stå relativt stejlt i en kort periode. Ved større og eller længerevarende udgravninger må der påregnes at skulle graves med anlæg a, -,. Kalken er opblødningsfølsom ved vandtilskud og mekanisk påvirkning. Færdsel direkte på afrømningsniveau på kalk anbefales derfor undgået, bl.a. ved at afgrave med skovl fra et højere niveau, og at udlægge de nederste lag sandfyld med grej, der ikke er for stort. Der må ikke efterlades løsnet, opblødt eller frosset materiale under bygninger. Med det trufne jordbunds- og grundvandsforhold ventes udgravninger for fundamenter, ledninger m.v. generelt at kunne ske uden afgørende grundvandsgener. Eventuelt overfladevand i udgravninger kan fjernes ved simpel lænsning fra pumpesumpe eller dræning..7 Tilsyn og kontrol Når der foreligger konkrete byggeprojekter, anbefales der udført supplerende undersøgelser (boringer eller gravninger) til afgrænsning af fyld, både horisontalt og vertikalt, og lokalisering af oversiden af bæredygtige aflejringer. Det skal, jf. geotekniknormen, ved kontrol sikres, at projektforudsætningerne er opfyldt overalt herunder at funderingen sker på aflejringer med den forudsatte beskaffenhed og styrke. Dette kan ske ved skærpet kontrol af afrømningsniveau og udgravningsniveau for fundamenter af erfaren geotekniker samt ved vingeforsøg i fundamentsudgravninger i kalk. Ved kontrollen skal det særligt sikres, at al fyld bortgraves, og at der ikke funderes over skorstene med nedfaldet løst materiale, jf. placeringen af funderingsprojektet i geoteknisk kategori. I givet fald vil det normalt være nødvendigt at bortgrave det løstlejrede materiale i skorstenen og at opfylde med f.eks. velkomprimeret sandfyld, eller på anden måde at tage højde herfor (f.eks. ved armering af fundamenter og gulve henover skorstenen ). Dansk Standard. DS 6 Norm for dræning af bygværker m.v., Nibe. Skovbrynet. Rapport, 8-6- Side 7/8

8 I det tilfælde, at der udstøbes fundamenter på sandfyld, eller der indbygges velkomprimeret sandfyld i mere end 6 cm s tykkelse under gulve, skal der udføres komprimeringskontrol. Dette kan ske vha. isotopsondemålinger af sandets densitet, hvor resultatet sammenholdes med indstampningsforsøg i laboratoriet, jf. tabel.. 6 Bemærkninger Vi gør opmærksom på, at Geo naturligvis gerne deltager ved det videre arbejde med byggeprojekterne, herunder: - Udførelse af supplerende undersøgelser og rådgivning - Projektering af jordrelaterede konstruktioner - Udgravningskontrol - Komprimeringskontrol, Nibe. Skovbrynet. Rapport, 8-6- Side 8/8

9 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR9 8.7 FYLD: SAND, fint, graderet, stærkt leret, stærkt siltet, muldet, m. kalkkorn, lys gråt - brunt FYLD: LER, m. mange kalkkorn, lys gråt +8 OSBL: 7,6 FYLD?: SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt siltet, svagt muldet?, mørk brunt KALK, uhærdnet, stærkt slammet, hvidt?? Tør:88 9 Boring tør under borearbejdet + + (%), (kn/m²) Koordinatsystem : X : 968 UTME89 Y : 66 Projekt : Nibe Boret: GEO JBJ Dato : 8--8 Geologi : TRS Boring : Boremetode : Tørboring 6'' DGU-nr : Bilag :. v.: S. / Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis - Hstgdk :7:

10 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR9.7 OSBL:, FYLD: SAND, fint, ringe graderet, siltet, stærkt kalkholdigt, muldet, lys brungråt KALK, uhærdnet, stærkt slammet, hvidt Tør:88 9 Boring tør under borearbejdet +6 + (%), (kn/m²) Koordinatsystem : X : 97 UTME89 Y : 668 Projekt : Nibe Boret: GEO JBJ Dato : 8--8 Geologi : TRS Boring : Boremetode : Tørboring 6'' DGU-nr : Bilag :. v.: S. / Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis - Hstgdk ::6

11 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR FYLD: SAND, mellem, ringe graderet, svagt siltet, gruset, svagt muldet, m. roddele, mørk brunt FYLD: SAND, mellem - groft, ringe graderet, svagt siltet, gruset, svagt muldet, m. enk. roddele, mørk brunt FYLD: LER, stærkt sandet, muldet, m. kalkkorn, brungråt +8 FYLD: KALK, uhærdnet, stærkt slammet, muldet, brungråt - hvidt FYLD: KALK, uhærdnet, svagt gruset, stærkt slammet, muldet, brungråt - hvidt OSBL: 7, +7 6 FYLD: KALK, uhærdnet, gruset, stærkt slammet, muldet, brungråt - hvidt 7 KALK, uhærdnet, stærkt slammet, hvidt Tør:88 + Boring tør under borearbejdet (%), (kn/m²) Koordinatsystem : X : 979 UTME89 Y : 66 Projekt : Nibe Boret: GEO JBJ Dato : 8--8 Geologi : TRS Boring : Boremetode : Tørboring 6'' DGU-nr : Bilag :. v.: S. / Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis - Hstgdk ::6

12 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR9 9. Sten +9 FYLD: LER, stærkt sandet, gruset, muldet, m. enk. roddele, m. kalkkorn, brungråt FYLD: KALK, uhærdnet, svagt gruset, stærkt slammet, muldet, lys gråt - mørk brungråt FYLD: LER, stærkt sandet, gruset, muldet, m. mange kalkkorn, lys gråt - brungråt +8 FYLD: KALK, uhærdnet, svagt gruset, stærkt slammet, m. muldpletter, hvidt - meget lys gråt FYLD: KALK, uhærdnet, stærkt slammet, m. muldpletter, hvidt OSBL: 6, FYLD: LER, sandet, gruset, stærkt muldet, m. kalkkorn, mørk brungråt 7 KALK, uhærdnet, stærkt slammet, hvidt Tør:88 + Boring tør under borearbejdet (%), (kn/m²) Koordinatsystem : X : 976 UTME89 Y : 66 Projekt : Nibe Boret: GEO JBJ Dato : 8--8 Geologi : TRS Boring : Boremetode : Tørboring 6'' DGU-nr : Bilag :. v.: S. / Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis - Hstgdk :6:

13 Del af mat. nr. "b", ca.7 m,7 Signatur: Del af mat. nr. "b", ca.76. 8,7 m st..8 Del9, af mat. nr. "b", ca.7 m kto 8-- L:\projekter\-\_Nibe. Skovbrynet_JDA\7_Tegninger\_siteplan_v.dwg Del af mat. nr. "b", 9,7 ca.7 m Geoteknisk boring a: Punkt nr. b a st. Projekt: Nibe. Skovbrynet Emne: Situationsplan m Side / : Rapport Bilag. Aarhus v.

14 Geo-Standard Geo-Standard : Signaturer og forkortelser Geotekniske og miljøtekniske boreprofiler Filtersætning Geologi Prøver Aflejring Beton Tilbagefyldt jord Muld Ler Silt Sand Grus Sten Lille pose eller glas Stor poseprøve Rørprøve Br Fe Fl Gl Gr Ne Ov Sk Sm Vi Vu Brakvand Ferskvand Flydejord ld Gletsjer Grundfjeld rin Nedskyl Overjord Skredjord Smeltevand Vind Vulkansk Forerør Pejlet vandspejl med dato Filterrør Lavpermeabel pakning Filtersand ld Tørv Tørvedynd Gytje (dynd) Kalk Klippe/beton Muldet Planterester Skaller Moræneler (sandet, gruset) Morænesand/-silt (leret, gruset) Kerneprøve Sigteanalyse Alder cent Pg Postglacial Sg Senglacial Gc Glacial Ig Interglacial Is Interstadial Nn Neogen (tidl. tertiær) Pn Palæogen (tidl. tertiær) Mi Miocæn Ol Oligocæn Eo Eocæn Pl Palæocæn Se Selandien Da Danien idt Ju Jura Pk Prækambrium Forsøg w Vandindhold wl Flydegrænse wp Plasticitetsgrænse IP Plasticitetsindeks IK Kvældindeks e Poretal emax Poretal i løseste standardlejring emin Poretal i fasteste standardlejring γ Rumvægt ρ Densitet gl Glødetab ka Kalkindhold PID Photoionisationsdetektormåling Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg (omrørt) N Standard penetrationsmodstand (SPT) qc Spidsmodstand (CPT) fs Kappemodstand (CPT) Rf Friktionsforhold (=fs/qc) u Poretryk (CPT) Henvisninger/noter DS/EN 997 Eurocode 7: -Geoteknik Dansk Geoteknisk Forening: -"Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse" -"Felthåndbogen" -"Laboratoriehåndbogen" -ferenceblad for vingeforsøg -ferenceblad for SPT-forsøg I moræne-jordarter må der forventes et varierende indhold af grus, sten og blokke. Vingeforsøg er udført og tolket i henhold til Dansk Geoteknisk Forening, "ferenceblad for vingeforsøg", revision, august 999. Geo-Standard., v., DK