CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
|
|
- Bent Johansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været omtalt, at en stor del af råderummet er spist op. Fx har det været fremme, at boligaftalen lægger beslag på 20 eller 28 mia. kr. ud af råderummet på 40 mia. kr. i 202. Dette er forkert. Boligaftalen lægger beslag på knap 3 mia. kr. i 202, dvs. at råderummet efter boligaftalen i 202 er på 37 mia. kr. (40-3=37 mia. kr.). Råderummet på 37 mia. kr. kan bruges på enten lavere skatter eller højere offentlige udgifter. Råderummet skyldes i høj grad tidligere gennemførte reformer af f.eks. efterløn, folkepension og dagpenge. Hvis man prioriterer hele råderummet på højere offentligt forbrug, kan man få en offentlig forbrugsvækst på 0,9 pct. årligt frem til 202. Det er 0 pct. mere end den vækstrate på 0,6 pct., som Helle Thorning og Mette Frederiksen gik til valg på i 201. VLAK-regeringen opererer med en offentlig forbrugsvækst på 0,3 pct., hvilket svarer til 12 mia. kr. af råderummet. Tilbage er der 2 mia. kr., der kan anvendes på lavere skat. For 2 mia. kr. kan man få danmarkshistoriens største skattereform. Eksempelvis koster en flad skat på 40 pct. ifølge Finansministeriet blot 12 mia. kr. eller halvdelen af de 2 mia. kr.. Derudover vil der på samme tid være råderum til at afvikle registreringsafgiften (9 mia. kr.), reducere aktiebeskatningen fra 42 til 30 pct. (1½ mia. kr.) samt til at nedsætte selskabsskatten fra 22 til 20 pct. (2½ mia. kr.). Råderummet kan endvidere øges via nye reformer af eksempelvis efterløn og dagpenge. De offentlige finanser er meget sunde i Danmark. Den såkaldte holdbarhedsindikator vurderes af Finansministeriet at være på 0,9 pct. af BNP uden nye reformer. Det vil sige, at selv når de 37 mia. kr. er brugt på lavere skat eller øgede udgifter, så er skatterne er 0,9 pct. af BNP (ca. 18 mia. kr.) højere end, hvad der kræves til den langsigtede finansiering af de offentlige udgifter (til f.eks. sygehuse og folkepension). Den såkaldte hængekøjeudfordring indebærer, at der i en periode på 18 år fra vil være større offentlige underskud end 0, pct. af BNP, som er maksgrænsen for underskud i budgetloven. Hængekøjeudfordringen kan håndteres ved at nedsætte væksten i det offentlige forbrug fra 1,1 pct. årligt til 0,9 pct. i årene Dvs. at hængekøjeudfordringen kan løses med en vækst i det offentlige forbrug, der er højere end Socialdemokraternes valgløfte i 201. Hængekøjeudfordringen kan også løses ved at forhøje pensionsalderen til 68 år i 202 fremfor i Råderum uden nye reformer på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale Mia. kr Råderum før boligaftale 12 9 Råderum efter boligaftale CEPOS Landgreven 3, København K
2 I forbindelse med boligaftalen har det været omtalt, at en stor del af råderummet er spist op. Fx har det været fremme, at boligaftalen lægger beslag på 20 eller 28 mia. kr. ud af råderummet på 40 mia. kr. i 202. Dette er forkert. Boligaftalen lægger beslag på knap 3 mia. kr. i 202, dvs., at efter boligaftalen er råderummet på 37 mia. kr. (40-3=37 mia. kr.), jf. figur 1. Figur 1. Råderum uden nye reformer på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale Mia. kr Råderum før boligaftale 12 9 Råderum efter boligaftale Anm.: Råderummet er opgjort ved balance på de offentlige finanser i både 2020 og 202. Kilde: Konvergensprogram 2017, boligaftalen samt egne beregninger. 20 hhv. 28 mia. kr. i skattelettelse fra boligaftalen er misvisende De 20 hhv. 28 mia. kr. i skattelettelser fra boligaftalen, der har været fremført af flere ministre 1 og viderebragt i medierne, er akkumulerede tal for hele perioden Dvs., at man tager skattelettelsen for 2018 og lægger sammen med skattelettelsen i årene , hvilket giver en akkumuleret skattelettelse på ca. 20 mia. kr. i perioden Dertil lægges en engangsudbetaling på 8 mia. kr. pga. tilbagebetaling vedrørende ejendomme, hvor der er betalt for høje skatter, hvilket giver de 28 mia. kr. Denne opgørelse med akkumulerede beløb er misvisende. Det svarer til at give en årlig skattelettelse på.000 kr. og herefter fremføre, at skattelettelsen er på kr., fordi man lægger 8 års skattelettelser sammen. De akkumulerede tal på 20 hhv. 28 mia. kr. er ikke sammenlignelige med råderummet på 40 mia. kr. i 202. Derimod skal de 40 mia. kr. i råderum i 202 sammenlignes med provenutabet på knap 3 mia. kr. i 202 fra boligaftalen. Herudover kan det nævnes, at boligaftalen på langt sigt medfører et provenutab på 0,3 mia. kr. 1 Se fx pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet her CEPOS Landgreven 3, København K
3 Råderum på 37 mia. kr. kan anvendes på lavere skat eller højere offentlige udgifter Råderummet på 37 mia. kr. fremkommer ved at tage råderummet uden nye reformer på 40 mia. kr. fra regeringens Konvergensprogram 2017 i perioden Herefter fratrækkes effekten af boligaftalen på 3 mia. kr. i 202, hvorefter råderummet udgør 37 mia. kr. Det er 37 mia. kr., der kan bruges på enten lavere skatter eller højere offentlige udgifter. Råderummet skyldes i høj grad tidligere gennemførte reformer af bl.a. efterløn, folkepension og dagpenge. Reformerne har medvirket til, at der nu er finanspolitisk holdbarhed (dvs. de langsigtede udgifter kan finansieres uden skattestigninger), Samtidig har reformerne skabt et råderum på 37 mia. kr. (knap 2 pct. af BNP), som politikerne frit kan disponere over. Råderummet svarer til ca kr. pr. voksen i 202. Råderummet stiger gradvist frem til 202. I 2018 er der et råderum på mia. kr., der kan anvendes på lavere skat eller øgede udgifter. I 2019 er råderummet vokset til 9 mia. kr. efter boligaftalen, og herefter vokser det til 37 mia. kr. i 202, jf. figur 1 ovenfor. Hvis man prioriterer hele råderummet på højere offentligt forbrug, kan man få en offentlig forbrugsvækst på 0,9 pct. årligt frem til 202. Det er 0 pct. mere, end den vækstrate på 0,6 pct., som Helle Thorning og Mette Frederiksen gik til valg på i 201. Fortsat plads til stor skattereform på 2 mia. kr. med forbrugsvækst på 0,3 pct. VLAK-regeringen opererer med en planlagt vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året til 202. Det lægger beslag på 12 mia. kr. af råderummet. Tilbage er der 2 mia. kr., der kan anvendes på lavere skat (37-12=2 mia. kr.). For 2 mia. kr. kan man få danmarkshistoriens største skattereform. Eksempelvis koster en flad skat på 40 pct. ifølge Finansministeriet blot 12 mia. kr. eller halvdelen af de 2 mia. kr.. Derudover vil der på samme tid være råderum til at afvikle registreringsafgiften (9 mia. kr.). Samtidig kan bl.a. aktiebeskatningen reduceres fra 42 til 30 pct. (1½ mia. kr.), og selskabsskatten kan nedsættes fra 22 til 20 pct. (2½ mia. kr.). Plads til vækstplan, der kan løfte BNP med 4 mia. kr. Hvis man bruger hele råderummet på lavere skat, kan man for de 37 mia. kr. få gennemført alle nedenstående forslag, jf. tabel 1 nedenfor. Forslagene vil sænke skattetrykket med ca. 2 pct. af BNP. Ifølge OECD s seneste opgørelse har Danmark det højeste skattetryk ud af 3 OECDlande. Skattenedsættelserne vil styrke det danske vækstpotentiale svarende til, at BNP løftes med 4 mia. kr. En marginalskat på 40 pct. vil gøre det mere attraktivt at arbejde flere timer og mere produktivt. Desuden bliver det nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. En marginalskat på 40 pct. vil være lavere end i USA, UK, Tyskland og på niveau med Schweiz. CEPOS Landgreven 3, København K
4 Tabel 1. Anvendelse af råderum på lavere skat mia. kr. Flad skat på 40 pct. 12 Afskaffelse af registreringsafgift 9 Nedsættelse af selskabsskat fra 22 til 12 pct. 14 Aktionærskat på 30 pct. (42 pct. i dag) 1 2 Lavere afgifter på øl, vin og spiritus 1 I alt 37 1) Inkl. nedsættelse af beskatning af renteindtægter (netto) til 30 pct. (i dag op til 42 pct.) Anm.: Afrunding medfører at tallene ikke summer til totalen Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet En selskabsskat på 12 pct. vil være blandt de allerlaveste i OECD og lavere end i Irland, der gennem mange år har tiltrukket mange udenlandske selskaber som følge af en selskabsskat på 12½ pct. Den lavere selskabsskat vil gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i nye maskiner, teknologi og forskning, hvilket vil øge produktiviteten. Ifølge Produktivitetskommissionen er lavere selskabsskat meget effektivt til at øge produktiviteten. En reduktion i aktieskatten fra 42 til 30 pct. vil gøre det nemmere for mindre og nystartede virksomheder at tiltrække aktiekapital til nye investeringer i maskiner, teknologi mv. Danmark har med 42 pct. en af de højeste aktieskatter i OECD. I Sverige udgør den 30 pct. Bortfald af registreringsafgiften vil reducere forvridningen i det private forbrug og øge arbejdsudbuddet mærkbart. Lettelser i afgiften på øl, vin og spiritus vil reducere grænsehandelen og øge arbejdsudbuddet (fordi der kan købes flere varer for en ekstra arbejdstime). Råderummet kan øges via nye reformer Råderummet på 37 mia. kr. er til stede helt uden, at der skal gennemføres nye reformer. Såfremt der gennemføres nye reformer, kan råderummet øges markant. Et stop for tilgang til efterløn i 2018 øger råderummet med 1 mia. kr. i 202, en forkortelse af dagpengeperioden fra 2 til 1 år forøger råderummet med 6½ mia. kr., mens en reduktion af dimittendsatsen fra kr. ned til kr. forøger råderummet med 1 mia. kr. Hængekøjeudfordringen kan nemt håndteres Generelt er de offentlige finanser meget sunde i Danmark. Den såkaldte holdbarhedsindikator vurderes af Finansministeriet at være på 0,9 pct. af BNP uden nye reformer. Det svarer til, at skatterne er 0,9 pct. af BNP (ca. 18 mia. kr.) højere, end hvad der kræves til den langsigtede finansiering af de offentlige udgifter. Overholdbarheden kan dog ikke umiddelbart omsættes til lavere skat inden for den nuværende budgetlov. Det skyldes den såkaldte hængekøjeudfordring. Den indebærer, at der i en periode på 18 år fra 2032 til 2049 vil være større offentlige underskud end 0, pct. af BNP, som er maksgrænsen for underskud i budgetloven. CEPOS Landgreven 3, København K
5 Hængekøjeudfordringen kan dog relativt nemt håndteres. I regeringens Konvergensprogram 2017 skønnes underskuddet maksimalt at udgøre 1,3 pct. af BNP omkring årene Hængekøjeudfordringen kan håndteres ved fx at nedsætte væksten i det offentlige forbrug fra 1,1 pct. årligt til 0,9 pct. i årene Til sammenligning gik Helle Thorning og Mette Frederiksen i 201 til valg på en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. Med andre ord kan hængekøjeudfordringen løses med en vækst i det offentlige forbrug, der er højere end Socialdemokraternes valgløfter i 201. Hængekøjeudfordringen kan også løses ved at forhøje pensionsalderen til 68 år i 202 fremfor i Derudover finder de økonomiske vismænd i deres seneste rapport, at underskuddet ikke på noget tidspunkt kommer under budgetlovens underskudsgrænse på 0, pct. af BNP. Dvs. at der i vismændenes fremskrivninger ikke er behov for at gennemføre opstramninger for at overholde budgetlovens underskudsgrænse. Længere levetid for alle grupper Den forventede levetid er over de seneste 20 år vokset med 6 år for mænd og med knap år for kvinder. Størstedelen af stigningen i den forventede levetid skyldes længere levetid for personer over 60 år. Siden 1996 er den forventede restlevetid for 60-årige øget med 4,2 år for mænd og med 3,4 år for kvinder siden 1996, ifølge en analyse fra Finansministeriet 2. Samtidig fremgår det af analysen, at alle faggrupper har oplevet markante stigninger i den forventede restlevetid for 60-årige. Det gælder både ufaglærte, faglærte samt personer med hhv. kort, mellemlang og lang videregående uddannelse (KVU, MVU og LVU). Desuden har der også været markante stigninger i restlevetiden for 60-årige på tværs af indkomstgrupper ifølge analysen. Der er altså ikke tale om, at det kun er udvalgte grupper som lever længere tværtimod er den længere levetid for 60-årige bredt fordelt i befolkningen. Højere pensionsalder kan også fjerne hængekøjen Stigningen i levetiden har været markant højere end forventet, da man indgik Velfærdsaftalen i I dag er den forventede levetid for en 60-årig godt 83 år. Dette niveau forventede man først at nå i 200, da man indgik Velfærdsaftalen i I Velfærdsaftalen i 2006 (og senere i Tilbagetrækningsaftalen fra 2011) er sigtepunktet at man i gennemsnit skal forvente at have 14½ år på folkepension, dvs. folkepensionsalderen indekseres til den forventede levetid. Folketinget skal vedtage forhøjelsen af folkepensionsalderen hvert. år med 1 års varsel. Eksempelvis vedtog Folketinget i 201 at forhøje pensionsalderen i 2030 fra 67 år til 68 år (idet folkepensionsalderen diskretionært forhøjes fra 6 til 67 år i ). I 2020 skal man vedtage at forhøje folkepensionsalderen til 69 år i 203. Som en del af Velfærdsaftalen kan pensionsalderen maksimalt stige med 1 år hvert år. Kombineret med 2 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper, Finansministeriet, april 2017 CEPOS Landgreven 3, København K
6 store stigninger i levetiden (jf. ovenfor) har det betydet, at personer, der går på pension i 2018, kan forvente 19 år på folkepension, dvs. 4½ år mere end sigtepunktet på 14½ år, jf. figur 2. Figur 2. År på folkepension År på folkepension År på folkepension Forhøjelse med 1 år i 202 og 2030 Gældende regler Sigtepunkt Anm.: Antal år på folkepension er opgjort som middellevetiden for en 60-årig fratrukket folkepensonsalderen. Kilde: Finansministeriet og egne beregninger Frem mod 200 forhøjes folkepensionsalderen til 72 år, hvilket indebærer, at man nærmer sig sigtepunktet på 14½ år. Imidlertid vil en række generationer opleve markant længere tid som folkepensionist end de 14½ år. For at undgå, at nogle generationer får meget længere tid på pension end andre, kan man fremrykke stigningen i folkepensionsalderen, således at folkepensionsalderen forhøjes til 68 år i 202 (fremfor i 2030) og til 69 år i 2030 (fremfor i 203). Der er alene tale om en fremrykning (sigtepunktet på 14½ år fastholdes), og fra 200 er pensionsalderen uændret i forhold til de nuværende regler. Forslaget vil give en mere ensartet gennemsnitlig pensionsperiode på tværs af generationer, jf. figur 2. Samtidig vil forslaget øge vækst og beskæftigelse, fordi flere ældre vil deltage på arbejdsmarkedet. Desuden vil det give en forbedring af de offentlige finanser, som kan fjerne hængekøjeudfordringen. Alternativt kan budgetforbedringen anvendes på f.eks. at sænke skattetrykket. Som nævnt er der overholdbarhed på de offentlige finanser, svarende til 0,9 pct. af BNP. Dvs., at skattetrykket kan sænkes med 0,9 pct. af BNP samtidig med, at man kan finansiere de langsigtede udgiftsforpligtelser. Hvis pensionsalderen hæves med 1 år i 202 og 2030, øges overholdbarheden til ca. 1 pct. af BNP. V-regeringen fremlagde i august 2016 et forslag i Helhedsplanen om at forhøje pensionsalderen med et ½ år i 202 og i Forslaget vurderes at øge beskæftigelsen med personer i 202 og øge råderummet med 3,7 mia. kr. i 202. Hvis provenugevinsten går til at forbedre de offentlige finanser, kan det løse omtrent halvdelen af hængekøjen. Alternativt kan skattetrykket sættes ned. CEPOS Landgreven 3, København K
7 Systemfejl i Velfærdsaftalen Det forhold at personer, der trækker sig tilbage i de kommende år, vil få meget længere tid på folkepension end kommende generationer, skyldes en systemfejl i Velfærdsaftalen og efterfølgende i Tilbagetrækningsaftalen. Systemfejlen består for det første i, at den første indeksering først sker i 2030, hvor den burde ske allerede i 202, jf. ovenfor. For det andet giver den maksimale stigning i pensionsalderen på 1 år hvert. år en meget langsom tilpasning til sigtepunktet på de 14½ år som folkepensionist. Alternativt kunne man tilpasse pensionsalderen hvert 3. år. Det vil også gøre indekseringen mere robust overfor stigninger i levetiden, som (igen) overstiger antagelserne i fremskrivningerne. Ifølge Finansministeriets analyse er den forventede levetid for 60 årige mænd steget med 4,2 år over de seneste 20 år, dvs. mere end 1 år hvert. år. Dvs., at stigningen i restlevetiden for mænd de seneste 20 år har været højere end den maksimale stigning i pensionsalderen i Velfærdsaftalen (1 år hvert. år). Historien viser, at fremskrivninger af levetid kan ramme meget ved siden af. Jf. ovenfor har man i Danmark kraftigt undervurderet stigningen i levetiden. Tilsvarende har man i England også konsekvent undervurderet stigningen i levetiden, jf. figuren herunder. Det indebærer, at indekseringsreglen bør være robust overfor meget store ændringer i levetiden, jf. ovenstående forslag om at tilpasse pensionsalderen med op til 1 år hvert 3. år frem for hvert. år. Alternativt kan det have store konsekvenser for de offentlige finanser. Kilde: IMF, Global Financial Stability Report, april 2012 CEPOS Landgreven 3, København K
8 Dokumentation af råderummet på 37 mia. kr. i 202 I Konvergensprogram 2017 (s. 41) fremgår det, at råderummet er på ca. 40 mia. kr. i 202: I boligaftalen ( Tryghed om boligbeskatningen, s. 17) fremgår det, at aftalen medfører et provenutab på knap 3 mia. kr. i 202 (2,8 mia. kr.): Dermed kan råderummet i 202 efter boligaftalen beregnes til 40-3=37 mia. kr. CEPOS Landgreven 3, København K
CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereResumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereKender du din pensionsalder?
Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS kommentarer til Vismandsrapporten, forår Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen
Notat: kommentarer til Vismandsrapporten, forår 2019 18-06-2019 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Kapitel 1 konjunktur og offentlige finanser Vismændene forventer fortsat en blød landing for dansk økonomi
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereDansk pensionsalder vil sætte international rekord
Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereAf Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: NEDSÆTTELSE AF SELSKABSSKAT FRA 22 TIL 15 PCT. ØGER LØNNEN FOR EN LO-ARBEJDER MED 2.000 KR. 08-07-2016 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mere2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst
Læs mereS OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 611 Offentligt T A L E September 2016 Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereYderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015
d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereDemografiske udfordringer for pensionssystemet
Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mere