KVALITETSRAPPORT FOR PRÆSTEMARKSKOLEN

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR PRÆSTEMARKSKOLEN 2017

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Forældretilfredshed 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i klasse 6.2. Trivsel i klasse 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 8. FORÆLDRETILFREDSHED 9. HANDLEPLANER 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

4

5 1. FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen med obligatoriske oplysninger. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på udvalgte kommunale indsatser, selvom det ikke er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale mål for folkeskolens udvikling og de aktuelle kommunale indsatser, der skal vurderes i en sammenfattende helhedsvurdering. Rapporten indeholder de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Desuden indeholder rapporten evt. lokale handleplaner og opfølgning på evt. tidligere handleplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handleplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handleplan for elevtrivsel, hvis skolen vurderer, at der er udfordringer. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2017, og den indeholder derudover sammenligninger med tidligere opnåede resultater. Data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem ( der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra forældretilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFOområdet, som er gennemført på alle folkeskoler i Favrskov Kommune i efteråret Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af de nationale resultatmål, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

6 Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og måltal kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 De seneste resultater i denne rapport er som nævnt fra foråret Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunale indsatser

7 På baggrund af den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen har Byrådet iværksat tiltag for at understøtte arbejdet med følgende indsatser: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Øget progression i læring og trivsel Flere i erhvervsuddannelse Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Skolens vurdering af de lokale resultater indgår i afsnittet Sammenfattende helhedsvurdering. Desuden indeholder skolerapporten de overordnede lokale resultater af den netop gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området. Skolens vurdering af disse resultater indgår ligeledes i den sammenfattende helhedsvurdering.

8 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Præstemarkskolen er grundlagt i Skoledistriktet er centreret omkring Søften, og samtidig er Præstemarkskolen overbygningsskole for elever fra Korsholm skole (7.-9. klasse). Skolen ligger i åbne, grønne omgivelser på en grund med unikke geologiske karakteristika, som kan føres tilbage til den seneste istid. Disse bevaringsværdige geologiske forhold har betydet, at skolen er bygget som tre selvstændige huse med godt 150 meters afstand til hinanden. Skolen er faseopdelt i en indskolingsafdeling for de 6-8 årige, et mellemtrinshus for klasse og et udskolingshus for klasse. Indskolingen: Indskolingsafdelingen er kendetegnet ved aldersblandede grupper og rullende skolestart, hvor de nye skolebegyndere starter i skole den første hverdag i måneden efter deres 6 års fødselsdag. Skolebegynderne starter således i et veletableret og velfungerende fællesskab i et sammenhængende tilbud (undervisning såvel som fritid). Normer og regler kendes af de elever, som går der i forvejen, og de kan derfor fungere som rollemodeller over for de nye elever. Eleverne udvikler sig over tid fra at være "den lille ny elev i gruppen", til at blive en af de store rollemodeller, som skal hjælpe de små nye elever på vej ind i skolens mangfoldige univers. For de nye elever betyder rutinen fra de ældre børn, at der bliver en større ro omkring skolestarten og dermed større mulighed for at have fokus på det enkelte barns læring og udvikling. De aldersblandede grupper giver udstrakt behov og mulighed for undervisningsdifferentiering med fokus på læringsmål for det enkelte barn. Eleverne i indskolingen undervises af team, der består af lærere og pædagoger, der er i tæt samarbejde omkring det enkelte barns hele skoledag. Indskolingshuset er også hjemsted for skolefritidsordningen, der deler lokaler med undervisningen. SFO på skolen er for eleverne i indskolingsafdelingen, mens børnene fra klasse har deres fritidstilbud i den nærliggende fritidsklub. Præstemarkskolens særlige indskolingsmodel medfører, at vi IKKE har et særligt før-skole sfo tilbud, som kommunens øvrige skoler. Folkeskolereformen har ikke grundlæggende ændret ved indskolingen, som bl.a. har 18 års erfaring med tæt lærer- pædagog samarbejde. Vi har forsøgt at tilpasse os, bevare alt det, der virker og videreudvikle på det, der kunne have behov for det. Vi har på skolen en opmærksomhed på, at det er tiltagende svært at bevare helheden og sammenhængen i indskolingen med den seneste omfordeling af specialundervisningsressourcer og bortfald af den særlige tildeling til Præstemarkskolens indskoling, som vi har haft siden år Mellemtrinnet: Vi danner først egentlige klasser ved overgangen til 3. klasse, hvor eleverne rykker til mellemtrinshuset. Her undervises de af et team, der stort set dækker årgangens timer, ligesom årgangens klasser har et nært og tæt samarbejde. Mellemtrinnets klasser er "makkerårgange" med et samarbejde omkring især de sociale aktiviteter. Udskolingen: Ved overgangen til 7. klasse overføres eleverne til udskolingshuset, hvor vi igen danner nye klasser, da Præstemarkskolen er overbygningsskole for Korsholm skole, hvorfra eleverne kommer ved starten på 7. klasse. I Tofthuset modtages eleverne igen af et team af lærere, der så vidt muligt dækker alle fag i klassen og som herved får optimale samarbejdsbetingelser og et stort kendskab til de enkelte elever. Valgfagene

9 tilbydes på tværs af årgang, og studietid varetages på Præstemarkskolen af elevernes daglige lærere og pædagoger, idet vi har ønsket at gøre studietiden så udbytterig for eleverne som mulig. Overgange: På grund af de mange overgange har Præstemarkskolen stærkt fokus på overgangsproblematikker, herunder mange aftalte køreplaner og procedurer for overgangene, så det sikres, at disse forløber bedst muligt - og skaber sammenhæng - for elever og forældre. Herunder ikke mindst overgangen fra børnehave til skole. Desuden kræver den stærke opdeling med tre selvstændige afdelinger og årgangsteam, at der er et langsgående samarbejde om alle fag i skolen. Dette samarbejde sker dels gennem egentlige fagudvalg, dels gennem fagsamarbejde inden for de enkelte afdelinger. Dette faglige samarbejde har været forstærket og udbygget i de seneste år, hvilket klart er en styrke for skolen. Folkeskolereformen har givet os nogle udfordringer med at finde tid til dette arbejde, men Præstemarkskolen har fundet en model, hvor vi afholder hele fagudvalgsdage samtidig med, at eleverne undervises på tværs af afdelinger og med fokus på læring i "den åbne skole", ofte og gerne med undervisere udefra. Specialklasserne: Præstemarkskolen har fem specialklasser, en i indskolingen, 2 på mellemtrinnet og 2 i overbygningen. Specialklasserne er for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser. Det er skolens klare mål, at disse specialklasser skal være en integreret del af afdelingen, således at eleverne, i det omfang, de kan profitere heraf, undervises i de almindelige klasser i enkelte eller flere fag. Eleverne i specialklasserne har alle en stamklasseplacering, og der er aftalte retningslinjer for, hvordan de integreres i deres stamklasse. Derudover har skolen en årelang tradition for at inkludere elever med behov for særlig pædagogik i de almindelige klasser, vi har som klart mål at være distriktsskole for alle børn. Vi har som også i år valgt at købe pædagogtid fra Søften Fritidscenter til vores specialklasser på mellemtrinnet - bl.a. for at sikre sammenhængen mellem undervisning og fritid for specialklasseeleverne.

10 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Præstemarkskolen er stabilt over årene i stand til at opnå meget tilfredsstillende resultater på såvel faglighed som trivsel. Skolens personale arbejder ihærdigt og målbevidst på dette og er optaget af at øge alle elevers lyst til og motivation for læring, samtidig med at vi fortsat bestræber os på at inkludere alle børn i skolens fællesskab. Præstemarkskolen har fortsat fokus på give alle vores elever muligheder for at udvikle deres kompetencer og har også i det seneste skoleår samarbejdet med diverse aktører uden for skolen om dette. Skolens messingblæserorkester, valgfagssamarbejdet med billedskolen, bridgeforløb med pensionister og vores flotte resultater i skoleskak (Præstemarkskolen blev årets skakskole i 2016) er eksempler på dette. Præstemarkskolen udbygger i disse år samarbejdet med ungdomsuddannelserne, vi har mange deltagere i talentforløb på gymnasiet ligesom vi med stor glæde samarbejder med Den jydske Haandværkerskole om deltagelse i Skills for grundskoleelever - som vi i øvrigt har tradition for at blive Favrskov mestre i. Skolen har et særligt fokus på drenges lyst til læring. En af vores visioner er, at "vi vil have lys i overbygningselevernes øjne", og selv om det ikke lykkes hver dag, så oplever vi flere lyspunkter på vejen mod en skole, hvor vi (også) kan motivere drengene i overbygningen. Præstemarkskolen har gennem H/D undervisningen og valgfaget programmering haft særligt fokus på innovation, dette udvider vi i det kommende skoleår til flere fag og årgange. Præstemarkskolens bestræbelser på at være distriktsskole for ALLE skoledistriktets børn lykkes i vidt omfang, skolen er fortsat velrenommeret, og vi oplever en tiltagende søgning fra elever uden for skoledistriktet. Skolens gode resultater på inklusion har gennem mange år medført, at vi tiltrækker elever fra andre skoledistrikter - også undervejs i elevernes skoleforløb, og vi har et klart ønske og mål om at fastholde dette gode inklusionsniveau også i de kommende år. 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Præstemarkskolens resultater for de seneste par år vurderes samlet set som meget tilfredsstillende. Skolens elever opnår resultater klart over 80% målsætningen i alle nationale test, og især er det glædeligt, at vores fokus på også at opnå 80% målsætningen for 8. årgang er lykkedes de to sidste år. Når resultaterne ligger så godt, kan det være svært at vedblive med at øge andelen af elever med gode resultater, men vi har naturligvis fokus på at fastholde det fine faglige niveau, som de nationale testresultater afspejler. 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Afgangsprøveresultaterne er generelt tilfredsstillende, skolens prøveresultat i dansk skriftlig fremstilling dog undtaget. Sidste års indførelse af en ny prøveform i skriftlig dansk vurderes at have haft indflydelse, idet eleverne kun havde kort tid til at omstille sig til nye krav til den skriftlige fremstilling. Resultaterne i matematik og fysik er til gengæld meget tilfredsstillende. Alle afgangseleverne (inkl. vores specialklasseelever) har som minimum opnået karakteren 2 i dansk og matematik; statistikken, der angiver, at vi ikke er på 100% her afspejler, at enkelte af vores specialklasseelever sidste år var fritaget for dele af afgangsprøverne. Skolens elever klarede sig 0.2 point over den socioøkonomiske reference, hvilket må betegnes som tilfredsstillende; skolen har en ambition om altid at være over den socioøkonomiske reference.

11 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse Præstemarkskolens elever er ved udgangen af 9. klasse allesammen "sendt videre" enten til ungdomsuddannelse eller 10. klasse (folkeskole eller efterskole). Skolen har traditionelt en høj andel af elever, der vælger 10. klasse på efterskole, og vi har derfor et stort fokus på, om eleverne efter 15 mdr. er i gang med en ungdomsuddannelse. De få elever, der efter 15 måneder ikke er i gang med en ungdomsuddannelse kommer ofte fra specialklasserne - de har af og til brug for lidt længere tid og særligt tilrettelagte forløb for at komme i gang med ungdomsuddannelserne. Derudover har Præstemarkskolen tidligere erfaret, at elever, der undervejs i ungdomsuddannelserne flytter til en anden kommune, fremgår i statistikkerne som værende ikke i gang med en ungdomsuddannelse. 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Præstemarkskolens trivselsresultater ligger stabilt på eller over værdierne på landsplan i de viste parametre. Vi har generelt fokus på overgange og på at skabe sammenhæng mellem skolens afdelinger for at sikre elevernes trivsel, og har tidligere været meget glade for at kunne have SFO pædagogerne med i dele af 3. klasses undervisning i efteråret for at skabe sammenhæng mellem indskoling og mellemtrin. Dette tiltag har vi dog været nødt til at stoppe i forbindelse med omfordelingen af specialundervisningsressourcerne. Elevtrivselsmålingen i skoleåret er bearbejdet i alle team, der udover at udarbejde handleplaner efter behov, også inddrager forældrene i arbejdet med at øge trivslen. Vores inklusionsvejledere bliver sat i spil i klassedrøftelser på de årgange, hvor der evt. er grund til bekymring. Skolen arbejder bevidst med trivsel i de mange "på tværs" arrangementer vi laver for at styrke sammenhold og dannelse på tværs af skolens afdelinger. Her arbejdes med elevernes alsidige personlige udvikling og opstilles mål ud fra ønsket om at arbejde med elevernes personlige, sociale og følelsesmæssige kompetencer. Skolens kompetencedækning: Præstemarkskolen har generelt øget sin kompetencedækning for lærerne til nu samlet 94%, hvilket bl.a. er sket gennem et bevidst ansættelsesarbejde, idet skolen har haft naturlig afgang blandt en del af lærerstaben. 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Synlig læring, trivsel og dannelse for alle Præstemarkskolen arbejder nu på 3. år på læringsplatformen Meebook. Implementeringen har taget længere tid end forventet, bl.a. fordi læringsplatformen ikke fungerer optimalt i en aldersblandet indskoling, ligesom forældreadgangen til platformen er så besværlig, at vi ikke har alle forældre på. Skolens undervisere benytter derudover mange digitale læringsmiljøer i dagligdagen, vi har abonnement på mange digitale platforme, som flittigt benyttes, og det vurderes, at dele af undervisernes arbejde lettes ved bruges af it, - f.eks. ved vidensdeling gennem Google docs, som Præstemarkskolens undervisere benytter sig af i meget høj grad. Digitale lege - og læringsformer Præstemarkskolens pit er har sammen med indskolingen deltaget i de forskellige kommunale tiltag omkring leg og læring i digitale sammenhænge. Skolens H/D lærere har deltaget i et uddannelsesforløb omkring digitalt design og laserskæring, og skolens laserskærere og 3d printere er flittigt benyttede i dagligdagens

12 undervisning. Vi afprøver desuden for Undervisningsministeriet nyt indhold til valgfaget programmering med to af skolens lærere. Kapacitetsopbygning Skolen er under stadig udvikling i forhold til arbejdet med it; vi har i dette skoleår især haft fokus på at lette vidensdeling i de professionelle sammenhænge og læringsfællesskaber. Adgang til velfungerende it for alle Vi oplever i dagligdagen på Præstemarkskolen, at både netværk og it-udstyr fungerer godt i både klasse - og faglokaler. De seneste mange års prioriteringer har medført, at skolen i dag har elektroniske tavler i alle fagog klasselokaler, at alle skolens elever fra 3-6 klasse er udstyret med en chromebook, og at alle elever i 7. klasse er udstyret med en pc. Elever i 8-9 klasse kan låne en skole pc, hvis de ønsker det. I indskolingen kører vi stadig med "klassesæt" af ipads og pc er, - og det fungerer efter hensigten. Alle medarbejdere, også løse vikarer og praktikanter, har en arbejds-pc til rådighed. Det har været en meget stor udskrivning for skolen at nå hertil, så vi ser med glæde frem til, at Favrskov kommune nu giver et bidrag til dette arbejde Forældretilfredshed Forældretilfredshedsundersøgelsen er for første gang en del af kvalitetsrapporten med den nyligt afholdte brugertilfredshedsundersøgelse. Præstemarkskolen opnåede en svarprocent på 69,2, hvilket vi er meget glade for. Skolens forældre har en samlet tilfredshed med Præstemarkskolen på 4.1, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende. Rapporten over undersøgelsen er så ny, at vi endnu ikke har behandlet den i skolebestyrelsen eller i LMU, men vi forventer, at arbejdet her vil yderligere kvalificere de mange data, vi har fået med fra undersøgelsen.

13 4. RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Undervisningsministeriet oplyser i noter til testresultaterne, at en sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsving i matematik mellem 2013/14 og 2014/15, idet der er foretaget en omfattende kvalitetssikring og genberegning, der med stor sandsynlighed har påvirket testresultaterne på disse områder. Derfor er det alene måltal fra 2014/15 og frem, der anvendes herunder. Tabel 1. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 16/17 16/17 Skolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 1. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de

14 enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

15 4.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Tabel 2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Nej Nej Nej Kommunen Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 3. Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

16 4.1.3 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Tabel 3. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Nej Ja Nej Kommunen Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 5. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 4. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

17 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Tabel 4. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 7,3 8,0 7,6 Skolen, 15/16 7,8 7,9 7,8 Skolen, 14/15 7,3 8,1 7,5 Kommunen, 16/17 7,2 7,3 7,3 Note: Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabel 5. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 7,1 7,5 8,5 7,4 7,8 7,5 Skolen, 15/16 7,1 8,4 8,2 7,7 7,4 8,1 Skolen, 14/15 6,4 8,5 7,9 8,3 6,8 8,4 Kommunen, 16/17 6,5 8,1 7,4 7,2 6,9 7,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

18 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Tabel 6. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 7,6 7,4 Skolen, 15/16 7,8 7,8 Skolen, 14/15 7,5 7,6 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Figur 7. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Figur 8. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

19 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1 Uddannelsesstatus Figur 9. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

20 6. TRIVSEL 6.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Figur 10.1 Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.2 Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

21 Figur 10.3 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.4 Er du glad for dine lærere? Figur 10.5 Er lærerne gode til at hjælpe dig?

22 Figur 10.6 Lærer du noget spændende i skolen? Figur 10.7 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

23 6.2 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Figur 11. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

24 6.2.2 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Figur 12.1 Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.2 Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

25 Figur 12.3 Støtte og inspiration Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.4 Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0.Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

26 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Figur 13.1 Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

27 Figur 13.2 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

28 Figur 13.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

29 8. FORÆLDRETILFREDSHED Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse

30 Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse

31 9. HANDLEPLANER Præstemarkskolen har ikke skullet udarbejde handleplaner.

32 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER Vi iværksatte i forbindelse med sidste kvalitetsrapport en handleplan for læseresultaterne for 8. årgang. Vi kan heldigvis konstatere, at arbejdet med dette er gået godt, idet 8. årgangs læseresultater ved de nationale test i både 2016 og 2017 er over 80% gode læsere. Vi fortsætter samarbejdet med læsevejleder, Korsholm Skole og dansklærerne i overbygningen for at fastholde resultatet.

33 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Præstemarkskolens bestyrelse konstaterer med tilfredshed, at skolen fortsat opnår de opsatte og forventede mål samt er i god udvikling. Der er dog bekymring for, hvorvidt omfordelingen af ressourcerne i skolevæsenet på sigt vil give sig udslag i en generel nedgang i de fine faglige og trivselsmæssige resultater. Bestyrelsen ser med tilfredshed på, at den særlige indsats for at opnå bedre resultater på læseområdet i 8. klasse har virket, således at vi nu 2 år i træk har alle de nationale test i 80% kategorien. Det er endvidere bemærkelsesværdigt og positivt, at niveauet i matematik ligger stabilt højt over tid. Karaktergennemsnittet for afgangseleverne afspejler ikke det korrekte billede. Vi har ingen elever, der ikke opnår minimum karakteren 2 ved afgangsprøverne. Vi har derimod et lille antal specialklasseelever, der fritages for afgangsprøverne eller nogle af afgangsprøverne. Vi tror, det er dem, der slår igennem i figur 7, afsnit 4.2.3, selv om teksten angiver, at specialklasseelever ikke er indeholdt i grafen. Bestyrelsen undrer sig over, at kun 95% af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen af 9. klasse. Skolens vurdering er, at alle vores elever er i gang efter 15 måneder og håber stadig, at UU kan hjælpe os med at blive klogere på denne problematik. Bestyrelsen har som pejlemærke, at Præstemarkskolen også fremadrettet har en opmærksomhed på, at hver enkelt elev får så stort et udbytte af skolegangen som muligt.