FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE

Transkript

1 FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: slag pr. minut Maksimal puls: slag pr. minut Blodvolumen: 40 l i 500 kg hest Forsøgshestene er en meget vigtig del af forskningen i hjerteflimmer hos heste og mennesker. Her ses flokken af forsøgsheste, som nyder deres daglige rulletur på folden. 2 RIDEHESTEN h 02/17

2 TEKST: EVA ZANDER HESSELKILDE, HELENA CARSTENSEN OG MERLE FENNER Hjerteflimmer er en af de vigtigste hjertesygdomme, der rammer både mennesker og heste. Lidelsen kan være meget hæmmende for hestens præstationsevne under ridning eller løb, og hos mennesker kan den give anledning til alvorlige følgevirkninger såsom blodpropper. Da sygdommen opstår naturligt hos begge arter, har hesten vist sig at være en god model til at studere sygdommen, og studierne er til gavn for både mennesker og heste M ed en størrelse på op til 1,2% af kropsvægten og muligheden for at øge mængden af blod, der pumpes igennem hjertet op til 16 gange under arbejde er hesten helt unik sammenlignet med andre pattedyr. Dette er en af grundene til at forskergruppen bag denne artikel finder hestens hjerte interessant en anden er, at hesten sammen med mennesker stort set er de eneste pattedyr, der spontant får sygdommen hjerteflimmer. Hjerteflimmer den tavse dræber hos mennesker Hjerteflimmer (også kaldet forkammerflimmer eller atrieflimmer) er en tilstand, som skyldes forstyrrelser i den elektriske signalering i hjertet og resulterer i, at patienten (hvad enten det er en hest eller et menneske) er ude af stand til at kontrollere sin egen rytme. Sammentrækningen af hjertet bliver uregelmæssig og pumpefunktionen fungerer ikke længere optimalt. Sygdommen er meget hyppig hos mennesker, og hos heste er det den hjerterytmeforstyrrelse, med indflydelse på hestens præstationsevne, vi oftest ser. Hos mennesker kan hjerteflimmer resultere i alvorlige tilstande såsom blodpropper og slagtilfælde, og sygdommen kaldes også af nogle for den tavse dræber, da folk dør uden de helt store forudgående tegn. Sygdommen er både svær at forstå og behandle, og fremtidsprognoser spår at helt op til 25% af befolkningen vil udvikle sygdommen i takt med, at vi bliver ældre og ældre. Hos heste med hjerteflimmer er symptomerne primært, at de bliver trætte og præsterer dårligt under arbejde. Dette er især tydeligt hos væddeløbsheste og andre heste, der udfører hårdt fysisk arbejde. Ved at lytte til hjerterytmen hos en hest med hjerteflimmer i hvile, kan man høre uregelmæssige hjerteslag. For at stille diagnosen kræves det, at der optages et elektrokardiogram (EKG), der viser hjertets elektriske aktivitet. På et normalt EKG vil man kunne se, at linjen mellem hjerteslagene er lige, og at der kommer en tak for hver gang forkamrene trækker sig sammen (kaldet P-takken). På et EKG fra en patient med hjerteflimmer vil man i stedet se at linjen mellem hjerteslagene er uregelmæssig, og der kan ikke ses nogen P-takker (se næste side). Hesten som model Når vi behandler hjerteflimmer vil vi gerne have hesten eller mennesket tilbage i sin normale hjerterytme. Dette kan gøres medicinsk, men det optimale lægemiddel findes endnu ikke. De lægemidler der er tilgængelige i dag kan have forskellige bivirkninger, og de virker ikke lige godt på alle patienter, og når sygdommen er kronisk, virker de ofte slet ikke. Derfor er mere forskning nødvendigt for RIDEHESTEN h 02/17 3

3 FAGLIGT Forskning på KU Sund både hesten og menneskets skyld. Da heste som sagt selv lider af sygdommen modsat de traditionelle forsøgsdyr som mus, rotter, grise og geder er de en god model til studie af sygdommen. På denne baggrund har forskergruppen bag denne artikel lavet en række projekter for at opnå bedre forståelse af sygdommen hjerteflimmer, finde bedre diagnostiske metoder samt undersøge nye medicinske behandlingsmuligheder af tilstanden. Til projekterne bruges travheste, der af forskellige årsager ikke kan fungere som travheste mere, og hestene indgår derfor i forskningen. Undersøgelserne, der udføres, gør ikke ondt på hestene, og det er derfor muligt at foretage dem uden hestene er bedøvet. De heste, der indgår i projekterne bliver ordnet og striglet samt kommer på fold dagligt, og under selve undersøgelserne får de lov til at stå roligt og æde hø og gulerødder, så hestene har et godt hesteliv, mens de deltager i projekterne. Efter forsøgene bliver hestene aflivet, og herefter indgår hjerterne i endnu flere undersøgelser, da vi kan lære rigtig meget ved Hos heste med hjerteflimmer er symptomerne primært, at de bliver trætte og præsterer dårligt under arbejde To EKG er optaget på den samme hest. På det første har hesten normal hjerterytme, mens den på det andet har hjerteflimmer. EKG-optagelser er metoden til at diagnosticere hjerteflimmer. 4 RIDEHESTEN h 02/17

4 at studere hjerterne efter hestene er døde. På denne måde får vi mest viden ud af hver enkelt hest. Forskergruppen bag disse projekter består af dyrlæger fra Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet med professor Rikke Buhl i spidsen samt en række læger fra blandt andet Rigshospitalet og flere biologer og hjerteforskere fra andre institutter på Københavns Universitet. Desuden har gruppen samarbejdsforbindelser flere steder i udlandet blandt ledende forskere inden for sygdommen hjerteflimmer. Forandringer i hjertet efter længerevarende hjerteflimmer For at udvikle nye diagnostiske værktøjer samt nye behandlinger er det væsentligt at forstå sygdommen til bunds. Gennem et projekt med heste, der undersøges løbende fra udvikling af hjerteflimmer og frem til sygdommen er permanent og ikke længere mulig at behandle, har vi været i stand til at studere, hvordan og hvor hurtigt hjertet forandres. Det var tydeligt, at der sker gradvise forandringer både i den elektriske aktivitet i hjertet, i hjertevævets struktur samt i, hvor let det er at behandle sygdommen. At vi nu har en bedre idé omkring, hvor hurtigt disse forandringer sker, betyder vi kan forsøge at skræddersy behandlingen efter hvor lang tid en hest eller et menneske har gået med hjerteflimmer. Nye diagnostiske værktøjer Hjertekardiogrammet med de mange afledninger: Når man traditionelt optager et EKG på en hest benyttes tre såkaldte afledninger. På mennesker laves oftest et EKG med 12 afledninger, og de ekstra afledninger kan bruges til at sige noget om, hvor den unormale elektricitet i hjertet stammer fra. Disse ekstra afledninger har tidligere været forsøgt optaget på heste, men uden brugbare resultater. Vi 1/2 ann. høj mm Til optagelse af EKG påsættes klistermærker uden på hesten, hvorpå ledninger kan hægtes fast. Ledningerne kobles herefter til selve optageren, der sender signaler til en computer. For at finde en god placering til optagelse af 12 afledninger på heste som det ofte gøres hos mennesker forsøgte vi en lang række forskellige placeringer, som det ses på hesten ovenfor. RIDEHESTEN h 02/17 5

5 FAGLIGT Forskning på KU Sund Billede af forskergruppen involveret i Hestens Hjerte fra det årlige sommermøde. De to specialestuderende Karen Hougaard og Kirsten Ravn sammen med forsøgshesten Alfa og de to ph.d.- studerende Eva Hesselkilde og Helena Carstensen. Mere forskning er nødvendigt for både hesten og menneskets skyld har nytænkt placeringen af elektroderne (klistermærker, der sættes uden på pelsen) på hestene og har efter en lang række afprøvninger fundet frem til en metode, som kan give os nogle af de samme oplysninger som 12 afledninger hos mennesker kan (billede 3). Metoden blev præsenteret på en konference for dyrlæger i Colorado, Denver, sidste år, hvor metoden blev taget rigtig god imod. I skrivende stund er metoden yderligere ved at blive undersøgt på heste med forskellige hjertelidelser blandt andet hjerteflimmer. Hjertemåler under huden: Mennesker med hjerterytmeforstyrrelser kan få lagt en lille optager (en såkaldt Loop Recorder), der er mindre end et USB-stik, ind under huden, som kan holde øje med hjerterytmen og sende besked, når der er noget galt. På den måde kan behandling startes tidligere og succesraten stiger dermed. Disse optagere har vi, som de første i verden, forsøgt at anvende i heste med henblik på at diagnosticere hjerteflimmer. Optagerne fungerer rigtig godt til dette formål og håbet er, at de i fremtiden kan bruges til at opdage tilbagefald tidligere samt at diagnosticere heste på det tidligste stadie af hjerteflimmer, hvor de kun oplever tilstanden i meget korte perioder. På den måde vil vi kunne behandle og forhåbentlig helbrede mange flere heste, da vi vil opdage sygdommen langt tidligere end i dag. Kombination af lægemidler til behandling af hjerteflimmer: Normalt består den medicinske behandling af hjerteflimmer primært af ét lægemiddel. En ny tankegang er at bruge to forskellige lægemidler i kombination for at få en øget effekt. Samtidig er håbet, at vi kan bruge en lavere dosis af hvert lægemiddel for dermed at undgå bivirkninger. I vores studier hos heste har vi forsøgt denne form for behandling med lovende resultater. Vi testede lægemidler, som tidligere kun har været brugt på mennesker og undersøgte deres virkning både alene og sammen. Det viste sig, at lægemidlerne som antaget havde bedre effekt ved lavere dosis, når de blev kombineret, så måske er der her en ny og forbedret medicinsk behandling til heste og mennesker i vente. h HJERTEFLIMMER (forkammerflimmer eller atrieflimmer) Rytmeforstyrrelse hvor styringen af hjertet fra forkamrene mistes Rammer 1-4% af heste og op mod 10-25% af mennesker Symptomer: træthed og nedsat præstation Behandlingsmuligheder: medicinsk eller ved elektrisk stimulering af hjertet Sygdommen er ofte tilbagevendende AVB 6 RIDEHESTEN h 02/17

6 RIDEHESTEN h 02/17 7