Mælkeribruget i Danmark 1917.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mælkeribruget i Danmark 1917."

Transkript

1 Mælkeribruget i Danmark Af Professor B ernhard Bøggild.»lo længere Krigen varer, desto flere og desto større bliver Vanskelighederne, som moder os fra alle Sider, og saa maa vi dog erindre, al vi lier i Danmark er godt stillet i Sammenligning med saavel de krigsførende som de neutrale Folk i alle andre Lande i Europa. Saavel Produktions- som Omsætningsforholdene er Aar for Aar, ja Maaned for Maaned hievne mere abnorme, og skal man med faa Ord karakterisere Aaret, kan man gentage med forstærkede Udtryk, hvad der blev sagt om Aaret 1916; ja! Aaret 1917 kan karakteriseres ved: Stærk aftagende Mælkeproduktion, meget høje Priser paa Kul, Olie, Soda, Salt, Løbe, Pergament, Maskindele m. m. og store Vanskeligheder med at fremskaffe mange Nødvendighedsartikler, stor Utilfredshed blandt Personalet, meget livlig Efterspørgsel og ukendt høje Priser paa alle Mælkeriprodukter og derfor en stor Pengeomsætning og en mærkelig høj Nettoindtægt pr. Pd. Mælk. Aaret 1916 havde, som del vil erindres, været et godt Græsaar. Den tidlige og gode Sommergræsning havde muliggjort Indbjergning af en god Mængde baade Ager og Engbo, som jo under de høje Oliekagepriser var af stor Værdi, men destoværre kom Kornhøsten ikke til al svare til Forventningerne, den blev kun lille, og Avlen af Rodfrugter var ogsaa kun middelmaadig.

2 1 8 2 Man udnyttede derfor Efteraarsgræsningen saa hvnge som muligt; men Malkekøerne blev dog Ibr største Delen tagne paa Stald 1. Oktober paa Grund af Nattefrost og derefter følgende koldt Regnvejr, idet man haabede at have Halm og Hø nok; men Oliekagernes høje Pris og Knapheden paa hjemmeavlet Korn foranledigede snart, at man maatte beklage, al Mælkemængden kun blev lille. Mange Landmænd maatte tilmed snart til at spare paa Rodfrugterne for al kunne have Udsigt til at fodre de store besætninger Vinteren igennem. Der var jo nok i Løbet af 1915 og 1916 solgt en Del Køer bort, men den store Mængde Ungkvæg, som var kommen i Stedet, fortærede jo, naar der skulde spares paa Kraftfoderet, en Masse Rodfrugter, Halm og Hø. Heldigvis var November ret mild og ligeledes den forste Halvdel af December; og et stort Gode var det, at de Udbrud af Mund- og Klovesyge, der i Slutningen af Oktober var indtraadt ved Sorø og paa Falster, ikke bredte sig. Landmændene havde i frisk Minde de mange Ubehageligheder og Tab, som Sygdommen havde forvoldt i 1915, og som endnu sporedes i mange besætninger. Nogle Dage ind i det nye Aar begyndte Frosten; Januar kom der Sne, og midt i Maaneden var der saa megen Sne, at der tiere Steder i Jylland var Togstandsninger og Vanskeligheder med Mælkens Transport. I den sidste Del af Januar blev der god Lejlighed til Isbjergning, saa Ishusene let kunde fyldes, og inden Maanedens Slutning var Ismængden i Fjorde og Radier endog saa stor, al den var ret generende for Dampskibene. Endog Kattegat og Øresund var ved Maanedens Slutning ved at fyldes med Is, saa at Eksporten kunde ventes i væsentlig Grad hindret; men nu standsedes den pludselig den 1. F'ebruar ved T y s k la n d s E rk læ rin g om Iv æ rk sæ tte lse af s k æ rp e t U n d er v a n d sb lo k ad e,

3 183 idet E n g lan d, F ra n k rig og Ita lie n sk u ld e afsk æ res fra alle T ilfø rs le r, og Situationen blev pludselig saaledes, at ikke alene standsedes Danmarks Eksport til England, men Udsigterne for Importen af de haardt tiltrængte Foderstoffer, Kul og alle andre Varer formørkedes samtidig med, al mange gode danske Skibe med kostbare Ladninger sænkedes, og Besætningerne udsaltes for de skrækkeligste Lidelser i Vinterkulde og Mørke i aabne Baade paa det oprørte Hav. I den første Uge af Februar var Vinteren meget streng. Alle Varer steg i Pris eller blev forgæves efterspurgt. Jernbanerne kunde slet ikke magte Trafiken. Byerne manglede Tilforsler af Brændsel, Kartofler og mange andre Varer. Sømandsstrike og langvarige Forhandlinger mellem Betlere og Søinændenes Organisationer drøftedes i Bladene, og i flere Uger var næsten al Søfart standset, baade som Følge af Blokaden og paa Grund af Is i vore hjemlige Farvande. I de sidste Dage af Februar blev det vel Tøvejr, men allerede 1. Marts faldt det igen i med liaard Frost og senere med Snestorm, saa al Mælketransport blev i bøj Grad vanskeliggjort, og samtidig 6. M arts kom det for Situationens Alvor karakteristiske ministerielle Forbud mod O m tale af og M ed d elelser om S k ib s fa rt et Forbud, der endnu staar ved Magt, og som man vel aldrig tidligere havde tænkt sig muligt. Karakteristisk for Situationen var det ogsaa, at den aarlige jyske Mælkeriudstilling afholdtes i Hjørring Marts, medens Gaderne var fyldte med Sne og Landevejene ret ufremkommelige, og samtidig med at Telegrafen bragte Bud om R ev o lu tio n e n i P etro g rad. Hvilke Følger disse verdenshistoriske Begivenheder vilde faa for det danske Mælkeribrug, kunde der vel være forskellige Meninger om, men al der maatte ske sto re In d s k ræ n k n in g e r i d e n d y risk e P ro d u k tio n og i den d a n sk e E k s p o rt a f F ø d e v a re r v ar tem m elig givet. Man længtes efter Foraar og haa-

4 184 bede paa Fred; men den næste Begivenhed blev, at A m erik a sluttede sig til Ententen, hvilket hurtig førte til, at de smaa neutrale Landes Stilling blev endnu mere vanskelig. Den strenge Vinter foranledigede, at del svandt stærkt i Foderbeholdningerne, og Tilførsel af Foderstoffer maatte jo i Hovedsagen anses for udelukket. Ogsaa April Maaned blev kold og ubehagelig. Haabet om tidligt Foraar maatte opgives. Maj begyndte vel med Solskin, men Maj var del atter saa koldt, at hvem der kunde skaffe Brændsel, igen fyrede i Kakkelovnen, og Plantevæksten stod i Stampe, saa Dyrene fremdeles maatte holdes paa Stald. Det var først midt i Maj, vi fik Foraarsvarme; men Vind og Sol udtørrede samtidig Jorden. Nedbøren blev usædvanlig lille, og delte Forhold blev saa meget mere beklageligt, som Juni ogsaa blev tør, varm og solrig. Det blev derfor kun en ganske kort Tid, at der var en nogenlunde god Græsning til Køerne. Særlig i Jylland fik man vel nogle Tordenbyger, men mange Steder blev Jorden snart saa tor, at Græsningen blev helt tarvelig, af Agerhø blev der kun lidt eller intet, og Kornet blev tyndt og begyndte tidlig at modnes. Produktionen af Sommermælk blev saaledes en Skuffelse, og Udsigterne for den kommende Vinterfodring var kun sørgelige. Men heldigvis bragte August Bedring; der kom Begn, og Vejret vedblev at være mildt, saa al Græsmarkerne igen blev frodige, samtidig med at Bodfrugtmarkerne fik et helt lovende Udseende, og i September vedblev Vejret al være mildt og fugtigt, saa at Kvæget vedblivende kunde holdes ude og ernæres godt ved Græsningen, indtil Indbindingen efterhaanden blev nødvendig hen i Oktober Maaned. Meget maa det beklages, al de her kortelig omtalte Forhold vedrørende Mælkens Produktion og Mælkeribrugets Omsa'tning ikke kan belyses ved de tidligere sædvanlige statistiske Meddelelser. Det statistiske De-

5 185 partement tilbageholder Tallene, men mider disse Omstændigheder kan del derfor være af desto større Interesse at gennemgaa Resultaterne af Aarsregnskaberne fra nogle Andelsmælkerier, og heldigvis er der atter i Aar modtaget de samme f> Madkeriers Aarsregnskaber, som nu i mange Aar velvillig har været stillet til Raadighed. Det fy n sk e A n d e lsm æ lk eri, hvis Regnskab har været omtalt i de 13 foregaaende Aarsberetninger, har i Aaret 1. November 191(5 til 31. Oktober 1917 modtaget 7.09(5.463 Rd. Sodnuelk i Sammenligning med, at der blev modtaget i ( Rd., i S Rd. og i < Rd., allsaa stadig Nedgang, hvorhos del maa erindres, at Mælkemængden i vilde være bleven meget større, hvis Krigen ikke var udbrudt, og Folk for at spare paa Kraftfoderet havde ladet Koerne gaa ude alt for længe om Efteraaret, saaledes at Mælkeriet i September og Oktober 1914 kom til at modtage daglig indtil 3000 Rd. Mælk mindre end paa samme Tid i de foregaaende Aar. Nedgangen i Mælkeproduktionen er altsaa fortsat igennem alle Krigsaarene, først i Efteraaret 1914, fordi der sparedes paa Oliekager, og senere i 1915 og 1916, fordi der solgtes en Del Køer, og nu i 1917, fordi vi lik en daarlig Græssommer og ingen Tilførsel af Oliekager. Ja Nedgangen fortsættes jo nu i forøget Grad, idet Bestyreren skriver, al der 1. November 191(5 blev indvejet Pd., men ved Regnskabsaarets Slutning 31. Oktober 1917 kun 12.7(50 Rd., hvilket Tal yderligere dalede, saaledes al der 15. December 1917 kun blev indvejel 11.66(5 Rd. M æ lk e fo rb ru g et til et Rd. Sm ør, der i kun var 23.8, har i været 24.55, netop det samme som det var i , medens det i og var 25.5 og Del lorbausende lave Forbrug i har altsaa ikke holdt Tidsskrift f. Landøkonomi

6 186 sig, men Resultatet er dog ret tilfredsstillende, særlig da Smørprisen pr. Pd. Smør, der i var Øre pr. Pd., nu i er stegen til 174 Øre pr. Pd. O s te p ro d u k tio n e n er Aar for Aar bleven mere fordelagtig. Den i 1916 indførte Ordning, al Andelshaverne kun fik 70 pct. Mælk hjem til 1 Øre pr. Pd., medens de maatte betale 12 Øre pr. Kande for, hvad de vilde have mere, har gjort det muligt at opretholde Osteproduktionen med en forholdsvis lille Nedgang. Og for fremdeles at kunne fortsætte, er der nu 1. December 1917 yderligere indført den Forandring, at Prisen paa de 70 pct. er forhøjet fra 4 til 8 Øre pr. Kande, og hvad de vil have mere, maa betales med 16 Øre pr. Kande. Osteregnskabet for opgøres saaledes: Der er brugt til Ost Pd. Skum. og Kiernem æ lk ;'i 1 O re ,12 Kr. Der e r b rugt til Ost Pd. Sødm ælk å 7.97 Ore O m kostninger ved O ste la v n in g ,36 B eholdning fra i F j o r ,00 lait U d g ift ,39 Kr. Der er solgt Ost f o r ,26 Kr. Valle fo r ,25 O pgørelsen af Lageret /" ,00 lait In d tæ g t ,51 Kr. Fortjenesten paa Osteproduktionen kan saaledes bogføres til Kr. 12 Øre, naar Skummetmælken bogføres til kun 1 Øre pr. Pd., eller med andre Ord: Skummetnuelken er ved Osteproduktionen udbragt i næ sten 4 Ø re pr. Pd. Butikssalget er steget fra ca Pd. Mælk til ca Pd., idet Prisen Aarel igennem kun har været 2 Øre pr. Liter Skummetmælk og Kærnemadk og 15 Øre pr. Liter Sødmælk, hvilken Pris først en Maaned efter Aarsregnskabets Afslutning, nemlig 1. December 1917, er bleven forhøjet til 5 Øre pr. Liter Skummetm;elk og 20 Øre pr. Liter Sødmælk.

7 187 Trods de lave Priser i Detajlhandelen og ved Mælkens Afregning til Andelshaverne er en Kande Mælk udbragt i 31.9 Øre, medens det tilsvarende Tal for var 27.6 og for var 23.8 Øre; men Bestyreren skriver, at Aaret har ikke været lyst, idet Ma'lkemængden har været nedadgaaende, og Mælkeforbruget til et Pd. Smør har været stigende. Del sam m e sto re, m eget m ø n ste rv æ rd ig e jy sk e An d elsm æ lk e ri m ed sto r O s te p ro d u k tio n, som har været omtalt hvert Aar siden 1894, har i Aar indsendt omstaaende Hegnskab for Tiden 1. November 1916 til 2. November Mælkemængden har heri 1917 kun været Pd., medens den i Aarene var henholdsvis * Pd., Pd. og Pd. Der har saaledes været en ret betydelig Nedgang i Mælkemængden, men bemærkes maa det, at Mælkeforbruget til et Pd. Smør, der i 1916 gik ned fra til 24.29, i 1917 kun bar været 24.2, altsaa er endog gaaet yderligere lidt ned. Smørprisen, der i 1916 steg fra Øre til Øre pr. Pd., er i 1917 stegen til Øre, og Smørproduktionen har saaledes her været ret gunstig; men mest fordelagtig har dog Osteproduktionen været. Osteregnskabet stiller sig saaledes; Der er b rugt til Ost Pd. Sodm ælk a 8.83 Ø re ,10 Kr Skum m etm. il 2 Ø re , K æ rnem æ lk 5 2 Ø re 1.556,30 Lønning, R enter og F o rb ru g s a rtik le r ,00 O v e rsk u d , ,43 Kr. Der er solgt Ost f o r ,38 Kr Valle f o r ,10 - Beregnet V allepris for gratis tilbageleveret V alle Kr. 14*

8 188 UDGIFTER paa et jy sk A ndelsm ælkeri med sto r O steproduktion. Ialt Ø re pr K roner I d. Mælk Kørsel ,82 169,8 Kul. Torv, Kvas m ed Fragt og K ø rs e l ,41 175,6 Olie ,00 6,8 L ø n n in g e r ,69 149,6 S m ø rd ritle r , Salt, Farve etc ,48 149,6 I n v entarets V edligeholdelse ,51 65,8 Bygningers V edligeholdelse ,76 16,2 Mælkevogne ,5 Regnskabsbøger, R ejser m. ni , H enter og A fdrag ,0 A ndre U d g ifter ,63 17,4 Ia lt ,98 946,7 INDTÆGTER p a a et jy sk A ndelsm æ lkeri med sto r O steproduktion. Salg af I d. Sm ør (å 177 Ore) ,78 Kr O s t ,38 A ndelshaverne Pd. Skum.- og K ærnem ælk , V a l le I d. F lø d e ,17 D etailsalg af Mælk og F lø d e ,38 - A ndre In d tæ g te r ,45 - I a l t ,23 Kr. D er er ialt indvejet ! Pd. nvm alket Mælk, altsaa er M ælken u d b ragt i Ore pr. I d. D er er udbetalt til A ndelshaverne for Ma.dk F o rsk el.... i.87 Øre pr. I d. D riftsudgift O v e rs k u d Ore pr. I d.

9 189 Vallen er beregnet til 2 Øre pr. Kande, og Lageret blev saavel ved Aarets Begyndelse som ved Slutningen opgjort til o.620 Kr. Resultatet er, at regnes Fedtet i Sødmælken til Smørværdi, er en Kande Skummetma*lk udbragt i 20 Øre Netto (sidste Aar 17 Øre) for hele den store Produktion, hvad der jo er et ganske fortrinligt Resultat, som er naaet ved Produktion af Goudaost, Edamosl, Taffelost og»s ødm æ lksost«altsammen Øst af Blandinger af Sødmælk og Skummetmælk, der næsten alt er solgt til gamle Kunder til indenlandsk Forbrug, idet»u dforselsbeviserne«er solgt for sig til god Pris. - Og den meget erfarne Bestyrer angiver, at det udmærkede Resultat er naaet derved, at der hele Aaret har været godt Aflnek, hvad der i Forsommeren nok ellers ikke var Tilfældet alle Steder. 1 Detailhandelen har Priserne været forholdsvis meget mindre end i Osteriet, idel der kun er taget 6 Øre pr. Liter Skummetmælk og Kærnemælk og 22 Øre pr. Liter Sødmælk, til hvilken Pris der er solgt ca Liter, medens der i 1916 blev solgt ea Liter til en Pris af 5 Øre for Skummetmælk og 18 Øre for Sodmælk. For Fløde har Prisen været 125 Øre pr. Liter. Salget foregaar for største Delen fra Vogn, som korer rundt i Stationsbyen, saa at Kunderne faar Mælken bragt til de nævnte Priser. Samtidig med Stigningen i Produktionspriserne er dog ogsaa Driftsudgifterne stegne endnu meget højere end i Pr Pd. Mælk var Driftsudgifterne i Ore i (1.3 i 191(1... 7(18.1 i (1.7 Udgifterne til Brændsel har i de 4 Aar været henholdsvis 41.5 Øre 69.5 Øre Øre og Øre pr Pd. Mælk, og medens der de første Aar blev

10 190 brændt Kul, er det nu Kul, Tørv og Kvas man liar maattet bruge, og en Del af Udgiften er jo gaaet til Fragt og Kørsel af det hjemlige Brændsel. Udgiften til Lønninger pr Pd. Mælk har i de fire Aar været henholdsvis 7( og Øre: men mest er dog Udgiften til Salt, Farve, Løbe m. m. stegen, idet den har været og Øre, eller med andre Ord: Udgiften er bleven næsten 10 Gange saa stor. Vil man endelig sammenligne Nettoudbyttet, som Andelshaverne har faaet af Mælken i de lire Aar, maa det erindres, at de tidligere betalte Mælken, de fik hjem, med 1 Øre pr. Pd., i 1916 med IV j Øre og nu i 1917 med ca. 2.4 Øre pr. Pd., og Besidtatel bliver da, al 1 Pd. Mælk er udbragt i 4.97 Øre 6.77 Øre 8.18 Øre og 9.97 Øre eller og Øre pr. Kande; men som Bestyreren skriver, det er jo ogsaa nødvendigt at faa meget ud af den, for at den rette Balance kan komme frem i Fodringsregnskabet. Det v estjy sk e A n d e lsm æ lk eri, hvis Regnskab har været meddelt i de foregaaende 16 Aarsberetninger, har i de 4 Aar, hvad Mælkemængden angaar, været stillet som følgende Tal viser: Pd. Sødm æ lk Mælkemængden ses saaledes ogsaa her at være stadig nedadgaaende i 1917 endog betydelig mere end i de foregaaende Aar. Salget af Køer, der blev omtalt i Beretningen for 1916, er fremdeles fortsat: men Mælkeribestyreren mener dog, at det har været af størst Betydning, at Forsommeren blev tør med meget følelig Græsmangel, samtidig med at der blev fuldstændig

11 191 Mangel paa Kraftfoder. Og de her nævnte 4 Tal er et Eksempel paa, at Nedgangen i Mælkemængden inaa belyses, ikke alene ved at sammenligne Tallene for 1917 med Tallene for 1919, men ved en Sammenstilling af Tallene for alle Krigsaarene, og endnu mere bliver delte nodvendigt, naar vi næste Aar skal have 1918 med. Mælkemængden gaar ned af forskellige Grunde og i forskellig Grad i de forskellige Aar paa de forskellige Mælkerier, og Forholdene siges nogle Steder paa Grund af»g aardslagtning«eller»o vergang til k v æ g lø st L andbrug«eller»hidtil u k e n d t G ræ s m angel«eller» fu ld stæ n d ig M angel paa O liekager«o. s. v. at væ re g an sk e a b n o r m e ja! det er netop det, d er sk al b ely ses Forholdene er ganske abnorme, og det samlede Resultat er, at nu i d enne V in ter er der m an g e M æ lkerier, hv is daglige M æ lk em æ n g d e k u n er det h alv e af, hvad den v a r i de sam m e Dage i V in tere n Og hvor abnormt Mælkeproduktionen vil blive stillet i Vinteren , derom kan vi endnu kun have løse Formodninger hvem der lever, faar det at se. Mælkeforbruget til 1 Pd. Smør har i de lire Aar været og nu i altsaa efter vestjyske Forhold vedvarende ret lavt; og Smørpriserne har været Øre Øre Øre og nu i Øre pr. Pd. Men er Smørpriserne stegne, er ogsaa Driftsudgifterne, som anføres i omstaaende Tabel, stegne i betydelig Grad. De samlede Driftsudgifter pr Pd. Mælk har i de lire Aar været: Ore Her er der ikke nogen stor Osteproduktion, der foranlediget stærk Stigning; der laves kun lidt

12 192 UDGIFTER p a a et vestjysk A ndelsm æ lkeri. Ialt Ore pr K roner Pd. Mælk Korsel af M æ lk ,76 418,4 - Kul, Sm ør m. m ,8 L ønninger ,6 B ræ n d se l ,3 D ritler og P e rg a m e n t , Olie og F e d t Salt. Farve, Løbe, P apir og Rengøringsa r t i k l e r ,4 V edligeholdelse af B y g n in g e r ,1 - In v entar ,51 0,5 Skat, R enter og A fd ra g ,18 43,0 A ndre U dgifter ,15 6,2 Ialt ,1 INDTÆGTER p a a et vestjysk A ndelsm æ lkeri. Solgt Pd. Sm ør (å O re ) ,65 Kr Sk.- og K ærnem. til A ndelshaverne ,06 Mælk og F lø d e ,88 A ndre In d tæ g te r la it ,24 Kr. Der cr ialt in d rejet Pd. Sødm ælk, som er udbragt i... 7.(i4<S Ore pr. Pd. Der er udbetalt A ndelshaverne for Mælk Kr. 95 Ore, a lts a a... (i.(151 F o r s k e l Ore pr. Pd. D riftsudgift O v e rs k u d Øre pr. Pd.

13 193 Skummetmælksost til en Del af Andelshaverne; men det er særlig Udgifterne til Kørsel og Brændsel, der er siegne. Til Kørsel af Mælken har Udgifterne i de lire Aar været henholdsvis Øre Øre Øre og nu Øre pr l'd. Mælk; og til Brændsel er der medgaaet henholdsvis og nu Øre pr Pd. Mælk. Her er der den Besynderlighed, at Udgiften i 1910 var mindre end i 1915, idel man i 1910 hrugte Kvas i ret stor Mængde; men den megen Sne i Vinteren foranledigede, at man ikke kunde faa Kvas fra Plantagerne; man maalle køhe Kul til store Priser, og senere er det hjemlige Brændsel ogsaa blevet meget dyrere. Og endelig er der jo Grund til at fremhæve, at selve Nedgangen i Mælkemængden jo hidrager til, at saavel disse Udgifter som ogsaa Udgiften til Lønninger bliver stigende pr Pd. Mælk meget mere, end Lønnen i og for sig bliver stigende for Bestyreren eller Kuskene. Det er for disse en meget betamkelig Sag, at Mælkemængden gaar saa meget ned, som Tilfældet nu er; de kan ikke indskrænke Udgifterne til Folkehold eller Hestehold - tværtimod Undermejeristerne forlanger større Løn, og Havre og Ho er snart ikke til at køhe for Penge. Ogsaa Udgiften til Udhaling af Breinselarver er stegen. Den var tidligere 150 Kr. aarlig, i Kr. og nu i Kr. 50 Øre. Det er en Foranstaltning, som Andelshaverne fremdeles er godt tilfreds med. Det endelige Resultat er, som omstaaende Regnskab viser, at Mælken i 1017 er udbragt til en Nettoværdi af Øre = Øre pr. Pd. eller Øre pr. Kande, medens det tilsvarende Tal for 1916 var Øre pr. Kande, idel Skummetmælk og Kærnemælk begge Aar er leveret tilbage til gennemsnitlig lidt over 3 Øre Kanden; men tilføjer Bestyreren det anførte Overskud (0.178 Øre pr. Pd. Mælk) er ikke udbetalt Andelshaverne. Del er anvendt til et ekstraordi-

14 194 nært Afdrag paa Gælden, der derefter kun beløber sig lil Kr. ' Del tred ie sto re jy sk e A n d e lsm æ lk eri, der har været omtalt i de sidste 10 Aarsberetninger, har indsendt Regnskab for Aaret 22. Oktober 1910 til 20. Oktober I de fire sidste Aar har Mælkemængden her været: !\l Den store Nedgang fra 1914 til 1915 skyldtes saavel Stigningen i Foderstofpriser som den paa denne Egn meget daarlige Sommergræsning i 1915, der foranledigede, at mange Køer solgtes, men Mælkemængden er senere stadig vedbleven at gaa ned. Mælkeforbruget til 1 Pd. Smør, der i 1914 og 1915 var henholdsvis 25.7 og 25.5, og som i 1916 gik ned til 25.3 Pd., er i 1917 steget til 25.7, og Smørprisen har i de fire Aar været henholdsvis Øre pr. Pd Øre Øre og nu i Øre. Men ogsaa Driftsudgifterne er stadig stigende, idel de i fire Aar har været henholdsvis Øre Øre Øre og Øre pr Pd. Mælk; eller udtrykt paa en anden Maade: Driftsudgiften pr. Pd. Smør har i de fire Aar været henholdsvis Øre Øre Øre og Øre altsaa i 1917 meget nær dobbelt saa meget som i Her er Udgiften til Brændsel, iberegnet Kørselen heraf, stegen til Øre pr Pd. Mælk, og at Vedligeholdelsesudgift af Vogne, Bygninger, Maskiner og Inventar, som i 1916 var 391/a Øre pr Pd. Mælk, har i 1917 været 266Va Øre; de nødvendigste Ting kan kun faas til fabelagtige Priser, og Haandværkerlønnen er stegen omtrent i samme Forhold som Materialerne.

15 195 Saavel paa Landel som i Byerne faar man nu kun sørgelig lidt Arbejde for Pengene; og hvornaar vil dette meget betænkelige Forhold blive bedre? Med den dalende Mælkemængde er Osteproduktionen gaaet stærkt ned, idet der i 1915 blev solgt Pd., i Pd. og nu i 1917 kun Pd. til en Gennemsnitspris af kun Øre pr. Pd. (for største Delen til Interessenterne). Det endelige Resultat er, at 1 Pd. Sødmælk i de lire Aar er udbragt til en Nettopris af henholdsvis 4.50 Øre, 5.88 Øre, 6.56 Øre og nu 7.2 Øre pr. Pd., medens Skummetmælken de to første Aar tilbageleveredes til Andelshaverne til 3 Øre pr. Kande, hvorimod Prisen senere gentagne Gange er blevet forhøjet, saaledes at den i 1916 gennemsnitlig blev afregnet til 0.9 Øre pr. Pd. og i 1917 til ca Øre pr. Pd. en endnu meget lav Pris i Sammenligning med Priserne paa Ost, Kalvekød og Flæsk. Og endelig det fy n sk e A n d elsm æ lk eri, der har været omtalt i de sidste seks Aarsberetninger, og hvor man først lavede Kasein og senere blød fransk Ost (G ervais-o st), har indsendt Regnskab for Aaret 29. September September Her har Mælkemængden i de fire Aar været: Pd Tallene viser her en jævn Dalen gennem alle Krigsaarene, og Nedgangen angives her i Aar at skyldes hovedsagentlig Manglen paa Foderkager samt fremdeles nogen Nedgang i Koantallet, der som tidligere omtalt allerede var nedadgaaende i Sommeren og Efteraaret Nu er der en god Roeavl, saa Kvægbestanden

16 kan opretholdes, omend Mælkemængden vil gaa stærkt ned i Vinter, men man haaber paa, at den vil slige igen, naar Græstiden kommer. Mælkeforhrnget til el l d. Smør har her været: ") f> men der er Grund til al bemærke, al Uregelmæssigheden i de to sidste Aar vel for en Del er paavirket af Salget af vekslende Mængder Sødmælk til Osteriet. Smørprisen er stegen fra Øre til Øre pr. P d.; og øvrigt kan det oplyses, at den tidligere omtalte Ordning af Salg af Mælk til en Osteforpagter er blevet fortsat og ventes fremdeles at kunne fortsættes trods Nedgangen i Mælkemængden, saafremt blot ikke Mælkeriet faar Paalæg om Levering af Mælk til Byerne. Osteriet har betalt Sødmælken med gennemsnitlig.71.7)0 Øre pr. Kande og Skummetmælken og Kærnemælken med Øre pr. Kande samt Vallen frit tilbage, og Osteriet har modtaget Pd. Sødmælk og Pd. Skummetmælk og Kærnemælk samt Pd. Fløde. Det endelige Resultat er, at Andelshaverne har l aaet Pd. Mælk hjem til 4 Øre pr. Kande, samtidig med at Sødmælken er udbragt i Øre pr. Kande, medens del tilsvarende Tal for 1910 var Øre, for Øre og for Øre. H o v e d in d try k k e t af disse godt overensstemmende Regnskaber er, at M æ lk e m æ n g d e n A ar for A ar h a r v æ ret n ed a d g aae n d e, m ed en s P ro d u k tp ris e rn e og alle D riftsu d g ifte r h a r v æ ret s tæ rk t stigende. Særlig stor er Udgiften til Brændsel bleven. Dyrest har del været at fortsætte med Kul. Bedst har de

17 n>7 Mælkelier været stillet, der liar kunnet faa Tørv fra nærliggende Moser eller Fyrrekvas fra nærliggende Plantager; men paa mange Mælkerier har man i Aarcts Løl) fyret med mange forskellige Ting, Kul, Briketter, Brunkul, Tørv, Kvas, Top, Spaaner, Knippel- og Favnebrænde, paa Fyn har man fyret med Tjørn*) fra Hegnene, der tidligere har været betragtet som værdiløst Brændsel, og i Jylland har man fyret med Lyng, ja endog med Halm, indtil det den 3. August blev forbudt at fyre med Halm under Dampkedler. Ved Fællesorganisationens Aarsmøde 5. (i. Juli oplyste f. Eks. (iaardejer d ir. Beiultsen**), at man paa Ørsted Mælkeri siden 20. Marts daglig til ca Pd. Mælk brugte ea Pd. Halm og en halv Rummeter Granbrænde, hvilket sidste maatte hentes 2 Mil borte. Andelshaverne leverede Halmen for 15 Kr. pr. Læs, og der var rigeligt Tilbud til den Pris. Hvede- og Rughalm var bedre end Byghalm. En Mand 11 k 3 Kr. daglig for at passe Fyret. Størst Tilfredshed har der været med Tørv og Fyrrekvas, og disse to Sorter Brændsel ventes foreløbig at faa størst Betydning. Enkelte Mælkener har kobl Skov eller Mose (Ret til al fælde Træerne eller grave Tørv). L a n d b ru g s a a r e ts v e k sle n d e S m ø rp ris e r belyses ved omslaaende Tabel over de lire sidste Aars maanedlige Gennemsnit. For de lo første Aar er saavel Børsudvalgets som Statistikudvalgets Tal opført, men for de to sidste Aar er opfort Gennemsnitstallene af de ugentlige»a fregningstal«. Om dette Afregningstal maa det erindres, som omtalt i Beretningen for 1915 (se»tidsskrift for Landøkonomi«191(5, S ), at det indforles i Oktober *) Se»M æ lkeritidende«1917 S. 402» B r æ n d s e l s S p ø r g s - m a a l e t p a a M e j e r i e r n e «, af M æ lkeribestyrer Torben Jensen, Gislev. (1 Læs T jørn daglig lil 5 Kr. pr. Læs). **) Se R eferatet i A ndelsbladet.

18 198 M aanedlig G ennem snit af K øbenhavns Sm ørnotering. (Øre pr. Pd.). 11) Statistikudv. Børsudv. udv. Afregningstal Statistik- Børsudv. Afregningstal Novem ber ;> D ecem ber Ja n u a r F ebru ar M a r ts A p ril... 1) M a j J u n i Ju li A u g u s t Septem ber O k to b e r G ennem snit for hele A a re t , idet Børsudvalget og Statistikudvalget da traadte sammen for under de daværende abnorme Forhold al fastsætte en ugentlig Pris paa Grundlag af hvilken Mælkenerne kunde faa Ugens Smør betalt; og samtidig oprettede det da nylig nedsatte S m ø re k s p o rt-u d v a lg et Kontor i Frederiksberggade i København, hvor der ved stadige Indberetninger fra Eksportører og Toldvæsen føres Kontrol med Overholdelsen af de for Eksporten gældende Regler, og hver Uge bestemmes, efter hvilket» F o rh o ld sta l«smørret skal eksporteres til England og imod Syd, hvortil kommer, at det blev gjort umuligt saavel for de enkelte Mælkerier som for hidtil ukendte Smørhandlere at eksportere Smør, idet alene de af Ministeriet autoriserede Eksportører kan eksportere. Denne Ordning, der virkede meget tilfredsstillende i , saaledes at der Uge efter Uge blev sikret vore gamle engelske Kunder en anselig Part af den

19 danske Smørproduktion, er ogsaa bleven opretholdt i , men Eksporten til England har dog voldt store Vanskeligheder. Den regelmæssige Dampskibsforbindelse blev pludselig standset ved den udvidede Undervandsbaadsblokade 1. Februar, og det varede 7 8 Uger, inden der igen blev nogenlunde regelmæssig Forbindelse med England, men dog kun ad den lange Omvej om ad Bergen for at komme under engelske Krigsskibes Beskyttelse. Herved steg Omkostningerne voldsomt. Medens man hidtil havde undgaaet Udgift til Krigsforsikring af Smørret, idet Mælkerierne havde forpligtet sig til gensidig at dække alle Tal), og saadanne ikke var indtraadt *), fandt man det nu nødvendigt al reassurere, og samtidig med al der saaledes maatte betales en anselig Krigsforsikringspræmie ** *), steg Fragten pr. Ton Smør fra i Januar 1917 at have været 86 Kr. til 198 Kr. pr. Ton, hvorhos Smørret, der havde været ophobet, klumpedes sammen, saa at Markedet snart blev overfyldt. 1 syv Uger i Februar og Marts kunde der ikke fastsættes noget Afregningstal. Madkerierne fik noget Forskud af Eksportørerne, og da de ugentlige Afregningstal omsider begyndte at fremkomme, blev Rosultatet de lave Priser, som Tabellen viser for Februar, Marts og April Maaneder. Men netop da det engelske Marked i Begyndelsen af April viste sig al blive overfyldt af det ophobede Smør, meldte Sverige sig som Køber, og efter nogen Forhandling om at faa dansk Smør ombyttet med svenske Varer, som vi tramgte til, blev der 9. April begyndt en Eksport til Sverige, der efterhaanden steg, saa den i Juli naaede til et Kvantum af 280 Tons*'1"*) *) Ved denne O rdning m enes d er fra August 1914 til Ja n u a r 1917 at være sparet ca. 8 M illioner K roner. **) P ræ m ien var en Tid endog 15 pct. af Sm ørrets Værdi, hvoraf dog de 5 pct. senere er tilbagebetalt. **) T alangivelser m. m. h id rø re r fra A ndelsbladet «s R eferat af M ejeriforeningernes Fæ llesorganisations Aarsmøde.

20 200 ugentlig, samtidig med at der begyndte lidt Eksport til Norge af dansk Smør som Kompensation for norske Varer. Sommeren igennem gik det derefter nogenlunde regelmæssigt med Eksporten; men Priserne i England var som Regel meget lavere end, hvad der kunde opnaas i Tyskland, hvorhos Fragterne var meget høje, og omsider i November 1017 gik Eksporten mod Vest ganske istaa, idet England fastsatte en saadan Maksimalpris for alt Smør, at danske Producenter uden Tilforsel af Oliekager umulig kunde nøjes dermed. Hvor meget Smør, der er gaaet til England, kan ikke oplyses, da den e n g e lsk e S ta tis tik nu o g saa b liv er tilb a g e h o ld i; men danske Producenter kan have den Bevidsthed, al de med betydeligt Olier har søgt trods de største Vanskeligheder at bolde de gamle engelske Kunder forsynede, saa længe det har været muligt. 1 Lobet af Efteraaret var imidlertid Smørproduktionen aftaget betydeligt, Margarinefabrikationen var efterhaanden børt op af Mangel paa RaastolTer, og Produktionen af Flæsk og Svinefedt maalte stærkt indskrænkes formedelst Mangel paa Korn og andre Foderstoller. Del blev derfor nødvendigt al gaa til en Rationering af hele Landets Forsyning med Fedtstoffer, og det saa meget mere som en yderligere Nedgang i Mælkeog Smørproduktionen var at forudse, efterhaanden som de smaa Beholdninger af Oliekager blev opbrugt. Sagen drøftedes paa et af Mejeriforeningernes Fællesorganisation indkaldt ekstraordinært Repræsentantmøde i København den l.s. Oktober, idet man ønskede at faa en Ordning til Forsyning af Hjemmemarkedet, samtidig med at der kunde blive noget Smør til Eksport for al anvendes som Kompensationsvare for her i Danmark haardt tiltrængte udenlandske Varer. Den under normale Forhold tidligere almindelige Produktion af Driller ugentlig ventedes at gaa ned til ca Dritler ugentlig, og med en Ratione-

21 2 0 1 ring af 250 g ugentlig vilde der forbruges Dritler foruden ca Dritler til Bagerier, Restaurationer o. lign., saa at der dog turde haabes at blive ea Dritler ugentlig til Eksport. Man enedes om, at 2 Kr. 30 Øre pr. Pd. kan anses for en rim elig Pris for Producenterne, hvilken Pris Staten skulde sikre Producenterne; men da denne Pris med Tillæg af Fragt og Omkostninger vilde blive for høj for det store Flertal af Forbrugerne, naar Margarine og Fedt ikke er at faa, skulde Prisen nedsættes, idet Differencen da;kkes dels af Slat og Kommune og dels ved Indtægten gennem en højere Pris paa det eksporterede Kvantum Smør og eventuelt Ost og Mælk. Og om denne Ordnings Iværksættelse kan her henvises til de ved A arets S lu t ning vedtagne Love og Anordninger, der refereres som en Efterskrift til denne Aarsoversigt. O s te p ro d u k tio n e n har i 1917 været af større Betydning end nogen Sinde tidligere her i Danmark. Der er blevet lavet Ost paa ca. 900 Mælkerier, medens der før Krigen kun blev lavet Ost paa ca. 600 Mælkerier, og mange Steder bar Produktionerne været forholdsvis store og værdifulde. Der er blevet lavet, ligesom i 1916, en ret betydelig Del Roquefort-, Camembert- og Emmenthalerost, saaledes at ikke alene har del hjemlige Marked været godt forsynet med disse Varer, men der er ogsaa blevet eksporteret en Del, og samtidig har Forbruget af de her i Landet producerede almindelige Ostesorter, saavel med som uden Sødmælk, været ret stort, idet Handelen er gaaet livligt med Undtagelse af en kort Tid i Foraaret, da Produktionen endog var ved at blive for stor for Forbruget, særlig for de magrere Sorters Vedkommende. Hvad Eksporten angaar, maa det erindres, at allerede ved Justitsministeriets Bekendtgørelse af 5. November 1915 var det blevet forbudt at udføre mere end 15 pct. af den samlede Produktion, hvorhos Udførselen kun maatte ske gennem de af Landbrugsministeriet Tidsskrift f. Landøkonomi

22 dertil godkendte Eksportører paa de tor Udførselen særlig foreskrevne Vilkaar, saaledes al Hjemmeforbrugels Tarv behørig iagttoges. Man ønskede at sikre Hjemmemarkedet den billigste Ost, og samtidig vilde man forhindre, at den daarlige magre Ost vedblivende skulde misrekommandere den danske Osteproduktion paa det udenlandske Marked. Den (S. November 191b bekendtgjorde Justitsministeriet, at Udførsel kun maatte linde Sted af Ost med et Sødmælksindhold, der var 2. i Vægtdele Fedt til hver 100 Vægtdele Ostestof og 15 pcl. Fedt i Tørstoffet, og som Maksimum 157 Vægtdele Fedt paa hver 100 Va*gtdele Ostestof og 50 pct. Fedt i Tørstoffet. Og hertil kom under 10. Marts 1917 en Bestemmelse om, at Udførsel af blød Ost (f. Fks. Gervais-Ost) kun maa linde Sted, naar Osten har et Sødmælksindhold, der som Minimum skal svare til 114 Vægtdele Fedt paa hver 100 Vægtdele Osleslof og 45 pct. Fedt i Tørstoffet, samt at Vandindholdet i saadan Ost ikke maa overstige 04 pol.. og at den i Justitsministeriets Bekendtgørelse af S. November 1916 fastsatte Maksimumsbestemmelse for Sødmælksindholdet fremdeles er gældende. Hvad Priserne ungnar, viser efterstaaende Tabel øver de maanedlige Gennemsnitspriser, som er betalt paa Produktionsstederne, at Priserne har været ret jævne indtil September Oktober Maaned 1917, og Udførselsbeviserne ses at have været højt betalt og ogsaa at være stegne stærkt i Oktober Aarsagen til den betydelige Stigning mod Slutningen af 1917 var naturligvis, al Mælkemængden tog stærkt af, og at man frygtede, at Osteproduktionen maatte indskrænkes Vinteren igennem. Og for al sikre Hjemmcforbrugel den nødvendige Forsyning bekendtgjorde Justitsministeriet derfor 5. November 1917, at Udførsel kun maatte ske gennem de af Ministeriet dertil godkendte Eksportvirksomheder paa visse nærmere foreskrevne Vilkaar, hvilken Bekendtgørelse straks traadte i Kraft. Eksporten blev allsaa

23 G ennem snitspriser paa Ost p aa M æ lkerierne. (Pris i Øre pr. kg). Aar og Maa ned pct. Sødm ælk 50 pct. Sødm adk 20 pct. Sødm ælk C entrifugem ælk Udførselsbevisets Værdi mil) (Ik to b e r > N ovem ber Decem ber J a n u a r F e b r u a r ) M arts A p r i l Maj Juni J u l i August Septem ber O ktober Novem ber. 2«3.il V Decem ber ? ikke helt forbudt, men det gjordes muligt al benytte en vis Mængde værdifuld Ost*) som Kompensationsvare for haardl tiltrængte udenlandske Varer. - Og endelig I. Januar 191S reguleredes den hele Osteproduktion saaledes, al der kun maa fremstilles visse faa Kvaliteter, der skal sælges til visse fastsatte Priser (se Efterskriften S ). B y ern es F o rs y n in g m ed M ælk er bleven fortsat i del i Beretningen for 1910 S. 127 omtalte Spor, idet der fra Madkerier langs Jærnbanerne er blevet leveret» S u p p lerin g sin æ lk «til Kobenhavn og andre Byer, hvis Mælkehandlere ikke har kunnet faa Mælk *) I)e indvendige U dførsels-b eviser kan faas ved H envendelse til O steeksport-u dvalget mod Betaling af en af dette Udvalg fastsat Afgift (se I.andbrngsm inislerlets C irkulæ re af 5. N ovem ber 11)17). lfi*

24 204 nok fra deres sædvanlige Leverandører. Man har ved den trufne Ordning opnaaet, at den værste Mangel er bleven afhjulpen; men Kvaliteten har i mange Tilfælde ladet meget tilbage at ønske. Mælken har ofte været syrlig og ildesmagende, fordi den ikke straks efter Malkningen har været hurtig og stærkt afkølet, og Mælkehandlerne har ofte kun haft Valget imellem at modtage den uholdbare Mælk eller ikke at faa Mælk nok til Kundernes nødvendige Forsyning. Gang efter Gang er Detailpriserne stegne, og i København var de mod Aarets Slutning uanet til 40 Øre pr. 1 for en Flaske Sødmælk og 14 Øre for Skummetmælk. Egentlig Rationering blev vel undgaaet; men det blev dog nødvendigt at faa Forholdene regulerede, og dette er sket ved Mælkeloven af 21. December li) 17 og en ministeriel Anordning af 22. December s. A. m. m., der senere skal omtales (se Efterskriften). Meget maa det beklages, at den i Aarsberetningen for 1916 S. 129 omtalte L ø n k a m p mellem Undermejeristerne og Mælkenerne ikke er bleven bilagt i 1917, men er bleven mere bitter, særlig i Ilorsensegnen, og for mange Mælkeribestyrere bar 1917 i økonomisk Henseende været et endnu mere vanskeligt Aar end Mejeriforeningernes Fællesorganisation vedtog ganske vist paa Aarsmødet i Juli 1917, at tilraade alle Mælkener for Aaret 1017 at give Mælkeribestyreren en Løn, der svarer til Lønskalaen med et Tillæg af 40 pct.; men dels er dette Ilaad vel ikke blevet fulgt alle Steder, og dels har selve Lønskalaens Tal, ved al rette sig efter Mælkemængden, jo i høj Grad været nedadgaaende paa Grund af Nedgangen i Mælkemængden. Resultatet er derfor blevet, at mange Mælkeribestyrere ganske sikkert mere end andre Husfædre bar maattet bære Dyrtidens Tryk, idel de foruden Familiens Medlemmer bar maattet føde til stigende Priser de nødvendige Medlemmer, der endog har stillet Fordringer om Lønforhøjelse, kortere

25 Arbejdstid, Ekstrabetaling for alt Overarbejde m. ni. Og mere og mere stærkt bliver Undermejeristernes Krav ikke alene om at laa Lønnen udbetalt direkte af Mejeriets Kasse, men ogsaa om at faa fast Ugeløn saaledes, at de ikke mere skal have Kost og Logis paa Mælkeriet Krav, som mange Mælkeribestyrelser bestemt afviser, og som derfor Bestyrerne ikke kan gaa ind paa, selv om de uden Tvivl i mange Tilfælde ellers kunde være tilbøjelige til det bl. a. for at skaffe Husmoderen lettet for Vanskelighederne med det store Kosthold. Det synes at blive ret umuligt at finde en Ordning, der kan blive tilfredsstillende for alle Parter og saavel i By som paa Land. Mange Mælkener er saaledes beliggende og har saa gode Beboelsesforhold, at del formentlig vil være bedst for de unge Medhjadpere at bo som hidtil, men en anden Sag er det jo i Byerne og for ældre, gifte Medhjælperes Vedkommende. Paa Ladelund og Dalum Mælkeriskoler er Undervisningen foregaaet planmæssig, og nye Kursus med god Tilslutning af Elever blev begge Steder begyndt 1. September. Og medens der i 1918 ikke vil blive afholdt store provinsielle Mælkeriudstillinger, kan det nævnes, at saadanne afholdtes i alle tre Landsdele i Marts 1917 i Odense og Hjørring ganske vist under vanskelige Sneforhold, og det bør erindres, at ved Udstillingen i Hjørring opnaaede Ringkøbing Amt med 97 Udstillere det bedste Resultat. Særlig bør det nævnes, at»søndre Kreds«var repræsenteret ved 27 Udstillere *), der alle havde fejlfrit Smør, og som tilkendtes 12 Sølvmedailler, 0 Broncemedailler og 7 Hædrende- Omtale, samt at dette fortrinlige Resultat blev naaet uden Brug af Vand til Nedskylning og uden Skylning af Smørret efter Kærningen et interessant Vidnes- *) Se»M æ lkeritidende«1917 S. 301»Resultat og Arbejdsfil aa de«, af B estyrer J. Jørgensen, T rekløver.

26 206 byrd om, at den nu ret hyppige Paastand om, al Brugen af en stor Mængde Vand ved Kærningen og Smørrets Behandling er nødvendig for at faa godt Smør, ingenlunde er holdbar. Bestyrerne i Ringkøbing Amts sondre Kreds viser, al Kærnemælk kan fremstilles med stort Tørstofindhold, ogsaa hvor man producerer Smør af fineste Kvalitet. Til Slutning skal der endnu mindes om, at Forpagter AT. Tillisch, tidligere Gunderup, Sekretær i Landbrugskandidatforeningen og Censor ved Landbohøjskolen, døde den 10. Januar. Hofjægermester Fr. Friis, tidligere Duelund, Direktør for Forsøgslaboratoriet, Landbrugsminister og Direktør for Landbohøjskølen, døde 29. Januar. Etalsraad Fmil Holm, der i 1868 indførte Vandmælkerisystemel paa Lerrhenfeldt, i mange Aar Medlem af Smørnoteringsudvalget og Tilsynsmand og Censor ved Landbohøjskolen, døde dl. Maj. Og Lensgreve Clir. Ahlefeldl-Laurnit/en, der paa Tranekær drev en af Landets hedste Osteproduktioner og i stor Udstrækning var Vært for Forsøgslaboratoriets Forsøg, Fodermesterskolen m. m., døde 28. August. Deres Nekrologer findes alle i Tidsskriftet for Ære være deres Minde. Efterskrift. De vigtigste Bestemmelser, vedrørende Smør, Ost og Mælk, i de overordentlige Foranstaltninger fra Slutningen af Aaret 1917, og som er gældende i 1918: Smør. Til Bekendtgørelse af 20. O k to b e r 1917 kom en Tillægs-Bekendtgørelse vedrørende Hjemmemarkedets Forsyning med Smør, hvori det forbydes at anvende Smør, Fløde og Mælk til Fremstilling af Surrogater for.smør, der udbydes til Salg her i Landet, dog at dette ikke gælder for Fremstilling af Margarine

27 Blod Ost maa højst indeholde 04 pct. Vand, Tørstoffet skal indeholde pct. Fedt, og Produktet maa kun falbydes under Betegnelsen»Blød Ost«eller»O stem asse«, og som Tillægsbetegnelse maa ikke anvendes Ord, hvori Ordet»Smør«, indgaar (allsaa ikke»krigssm ør«eller lignende Betegnelse). I Lov af 10. D ecem b er 1917 om Befolkningens Forsyning med Sinor, Flæsk m. v. bestemmes, at Producenterne af Smør skal allevere saa meget til Hjemmemarkedets Forsyning til Husholdningsbrug, al hvert Individ kan faa 270 g Smør ugentlig, saml el Kvantum Smør, som fordeles til Bagerier, Restauranter o. lign.... Eksport af Smør maa kun foregaa, naar Hjemmemarkedet saaledes er forsynet... For det til Husholdningsbrug rationerede Smør skal Grossisten betale 2 Kr. S9 Ore pr. kg, Detailhandleren 2 Kr. 97 Øre og Forbrugeren.'i Kr. 20 Øre, medens Staten garanterer Producenterne 4 Kr. 00 Øre pr. kg for Smørret. Differencen mellem 2 Kr. 89 Øre pr. kg og 8 Kr. 80 Øre pr. kg betales straks af Statskassen til Smøreksportudvalget, og Differencen mellem.'! Kr. 80 Øre og 4 Kr. 00 Øre pr. kg forskudsvis af De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation ved Hjælp af det Overskud, som Salg til Bagere, Restauratører og Eksport indbringer. I Henhold til ovennævnte Lov af 10. December 1917 udsendte Indenrigsministeriet en Rekendtgørelse af 12. December s. A. om Befolkningens Forsyning med Smør, hvori angives, at fra og med 81. December maa Salg af Smør til Forbrug paa Hjemmemarkedet kun tinde Sted mod Afgivelse af»sm ørm æ rker«efter navrmere afgivne Regler... H u sh o ld n ings-sm ørm æ rk e r udstedes dels lydende paa 270 g, dels som Bytte* m æ rk er med mindre Yægtpaalvdende (til Køb af Smørrebrød paa Restaurationer), og disse Kort skal udleveres ved Kommunalbestyrelsernes Foranstaltning... Det forbydes Producenter af'mælk at tilbageholde Mælk

28 208 i større Omfang end fornødent til Anvendelse i Husholdningen eller til Opfodring af S {fedekalve og Sinaagrise, ligesom Hjemmekærning af Smør er Mælkeprodm eenterne forbudt. Gennemførelsen af de her omhandlede Foranstaltninger er overdraget Smøreksport-Udvalget i Forbindelse med Det statistiske Departement. Omkostningerne ved Central-Ledelsen af merværende Ordning bæres af Statskassen, medens Udgifterne ved de lokale Foranstaltninger afholdes af Kommunerne. Ost. B e k e n d tg ø re lse af 5. N o v e m b e r 1917 angaaende Udførsel af Ost angiver, at Udførsel af Ost kun maa ske gennem de af Landbrugsministeriet dertil godkendte Eksportvirksomheder paa visse nærmere foreskrevne Vilkaar, saaledes at Hjemmemarkedets Tarv behørig varetages., Og ved et Cirkulære ligeledes af 5. N o v em b er meddeltes det Mælkenerne, at Eksportørerne ved direkte Henvendelse til Osleeksport-Udvalget faar udleveret de nødvendige Udførselsbeviser mod Betaling af en af Osteeksport-Udvalget fastsat Afgift. For at faa Del i de ved disse Afgifter indkomne Beløb maa Mælkenerne som hidtil føre en nøjagtig» P ro d u k tio n sb o g «, saaledes at Produktionernes Størrelse kan konstateres m. m. I en ju s tits m in is te rie l B e k e n d tg ø re lse af 24. N o v em b er om Udførsel af Hornkvæg, Faar og Geder samt af forskellige Landbrugsprodukter gentages de samme Bestemmelser. Den 22. D ecem b er 1917 udsendte Landbrugsministeriet et Cirkulære til samtlige Mælkerier, hvori det foreskrives, at der efter 1. Januar 1918 kun maa fremstilles følgende 4 Sorter Ost: 1 1. Skummet Mælks Ost til en Produktionspris af Kr. pr. kg.

29 pct. Sødmælksost med el mindste Indhold af 9 pct. Fedt i Tørstoffet til en Produktionspris af 1 Ivr. (50 Øre pr. kg pct. Sødmælksost med et mindste Indhold af 15 pct. Fedt i Tørstoffet til en Produktionspris af 1 Kr. 90 Øre pr. kg pct. Sødmælksost med et mindste Indhold af 50 pct. Fedt i Tørstoffet til en Produktionspris af 2 Kr. (50 Øre pr. kg, dog at Fremstilling af sidstnævnte Ost kun er tilladt i Henhold til derom indhentet Tilladelse fra det under Landbrugsministeriet hørende Osteeksport-Udvalg... Det forbydes indtil videre al fremstille al anden Ost (derunder Ostemasse) saavel som Kasein; dog er det tilladt at fremstille og straks bringe i Handelen Myseost, Klosterost, Appetitost og Rygeost, for saa vidt disse Ostesorter er fremstillet af skummet Ma4k, Kærnenuelk eller Valle. De Mæl ker i er, der for Tiden fremstiller fuldfed Ost, som f. Kks. Emmenthaler, Roquefort, Camembert, Gouda o. lign., vil efter indhentet Tilladelse fra Landbrugsministeriet kunne fremstille disse Ostesorter i begrænset Omfang og paa nærmere fastsatte Retingelser... Den 21. F e b ru a r 1918 udsendte Indenrigsministeriet en Bekendtgørelse om Handel med Ost, hvori fastsættes følgende højeste Priser paa de ovenfor nævnte Ostesorter: Skummetmælksost ved Salg til Eksportør, Grossist eller anden Mellemhandler 1 Kr. 30 Øre pr. kg, ved Salg til Forbruger 1 Kr. 60 Øre pr. kg, 10 pct. Sødmælksost henholdsvis 1 Kr. 60 Øre og 2 Kr. 10 Øre, 20 pct. Sødimelksost henholdsvis 1 Kr. 90 Øre og 2 Kr. 70 Øre, 50 pct. Sødmælksost henholdsvis 2 Kr. 60 Øre og 3 Kr. 60 Øre pr. kg. Ved Tilsa'tning af Kommen maa beregnes et Tillæg

30 210 af 4 Øre pr. kg og for parafineret Osl et Tillag af 0 Øre pr. kg til foranna*vnle Priser. Appetitost og Klosterost, pakket i Emballager, ved Salg til Eksportør, Grossist eller anden Mellemhandler 1 Kr. 10 Øre pr. kg, ved Salg til Forbruger 1 Kr. f)0 Øre pr. kg, Myseost henholdsvis 1 Kr..' (I Øre og 1 Kr. <S0 Øre, Sødmadksmyseost henholdsvis 1 Kr. 00 Øre og 2 Kr. 50 Øre pr. kg, Rygeost pr. Stk. a 500 g Salgsvægt henholdsvis 30 og 50 Øre pr. Stk. Dansk Emmenlhaler ved Salg lil Eksportør, Grossist eller anden Mellemhandler (i Kr. 32 Øre pr. kg, ved Salg til Forbruger S Kr. 25 pr. kg. Dansk Sehweitzerosl og Dansk Gouda henholdsvis (i Kr. 07 Øre og 8 Kr., Dansk Roquefort henholdsvis 5 Kr. 75 Øre og 7 Kr. 50 Øre pr. kg, Dansk Camembert (inkl. Æske) mindst 300 g Salgsvægl henholdsvis 1 Kr. 62 Øre og 2 Kr. 18 Øre pr. Stk. De foran mevnte Ostesorler skal være mærkede med Mælkeriets Nummer og med Procentindhold af Sødmælk. M;erket angives med rød Farve lor 10 pgt. Sodmælksosten, blaa Farve for 20 pct. Sodmælksosten, gron Farve for 50 pct. Sødmælksoslen, og skal anbringes saaledes, at begge Flader af Østen er oversleniplede. De fuldfede Oste mærkes i sort Farve med Mælkeriets Nummer og Indskriften»Fuldfed«. Mælk. Lov af 21. D ecem b er 1017 v ed rø re n d e B efo lk n in g en s F o rs y n in g m. v. Naar en Rationering af Fedtstoffet linder Sted, skal Mælkeproducenter samt Mælkerier o. lign. Virksomheder v;ere pligtige lil efter nærmere af Indenrigsministeren truffen Bestemmelse at aflevere den fornødne Miengde Mælk saavel i Form af Sødmælk som Skummetmælk og Fløde lil Husholdningsbrug samt lil Brug i Bagerier, Restauranter o. lign. Virksomheder. Det Kvantum Mælk, der saaledes stilles lil Raadiglied, svarer til 2, r, I Sødmælk (Naturmælk) daglig pr. Individ,

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET ERHVERVSØKONOMISKE RAAD

DET ERHVERVSØKONOMISKE RAAD DET ERHVERVSØKONOMISKE RAAD FO RDELINGSKO NTO RET P o sta d re sse : V O G N M A G E R G A D E 2 København K.( 1»LC. 19 3 $ Konto Ni.159981 E k s p e d itio n : K R O N P R IN S E S S E G A D E 2 0 DE.-!,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Mælkeribruget i Danmark 1905.

Mælkeribruget i Danmark 1905. Mælkeribruget i Danmark 1905. A f Professor B. B ø g g ild. A a r e t 1905 har været et godt Aar for det danske Mælkeribrug, om end adskillige Forhold, trods Landets Lidenhed, have stillet sig mere eller

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Byrådssag fortsat

Byrådssag fortsat Byrådssag 1873-01 Byrådssag 1873-01 fortsat Byrådssag 1873-02 Indenrigsministeriet har under 8 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Da der er opstaaet Spørgsmaal om, hvorvidt der maatte være Anledning til af

Læs mere

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk.

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 Kilder Kildeintroduktion: Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Ark No 1/1884 Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Arbejdernes Sygekasse Forening for Størstedelen kun af mindre bemidlede Folk, saasom Daglejere, Arbejdsmænd, Haandværkssvende,

Læs mere

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter.

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. REGISTER I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. F re m s e n d e ls e a f S e rie A N r. 1 5... - A N r. 6 7...v...... R e g le m e n t I ( O rg a n is a tio n s

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner Drømme i København (Max Kestner, 2009). Foto: Henrik Bohn Ipsen. Upfront Films. Dage i København En film om det, der gør en by A f Max Kestner J e g e ls k e r K ø b e n h a v n. J e g e r f ø d t o g

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

bekæmpes med Arbejde! Arbejdsløsheden af, hvorledes Arbejdet kan gives til de Arbejds- Vi skal alle være Arbejdsgivere, der finder ud

bekæmpes med Arbejde! Arbejdsløsheden af, hvorledes Arbejdet kan gives til de Arbejds- Vi skal alle være Arbejdsgivere, der finder ud Det gælder en Samling af alle Landets levende Kræfter om den Opgave at opbygge vor Fremtid Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse Om dette Navn har Kvinder og Mænd fra alle Kredse dannet en Forening

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Årsberetning. Skoleåret

Årsberetning. Skoleåret Årsberetning * ak fra SKAGEN SKOLE Skoleåret 1949 50 V ed skoleinspektør A age Sørensen Årsberetning f r a SKAGEN SKOLE Skoleåret 1949 50 V ed skoleinspektør A age Sørensen S k a g e n s k o l e k o m

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad Maj 1970 sendes kun til Den danske Landinspektørforenings m edlem mer redaktion Kay Lauritzen, landinspektør

landinspektøren s meddelelsesblad Maj 1970 sendes kun til Den danske Landinspektørforenings m edlem mer redaktion Kay Lauritzen, landinspektør landinspektøren s meddelelsesblad sendes kun til Den danske Landinspektørforenings m edlem mer redaktion Kay Lauritzen, landinspektør adresse Bredgade 45 B, 1260 København K. indhold Overenskomst mellem

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset.

5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset. 5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset. 5. Kreds (Viborg) stiftedes den 29. Maj 1919 paa Foranledning af,,viborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen.

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen. 00060.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00 Fredningen vedrører: Kanderende Sti Domme la ksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 14-11-1919 Fredningsnævnet 28-07-1919 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Mælkeribruget i Danmark 1907.

Mælkeribruget i Danmark 1907. Mælkeribruget i Danmark 1907. Af Professor li. Iiø g g i Id. Ligesom om Aarene 1905 og 1906 kan der ogsaa siges om 1907, al det h ar været et godt Aar for det danske M ælkeribrug. Vel vare Priserne paa

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Faglig k a l e n d e r

Faglig k a l e n d e r L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D 16. årgang, nr. 1 Udsendes til Landinspektørforeningens medlemmer, Red.: landinsp. Je n s i Dali Eksp.: Den Danske Landinspektørforening Bredgade

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

MD Foods og Kløver Mælks mælkepriser til det danske marked

MD Foods og Kløver Mælks mælkepriser til det danske marked MD Foods og Kløver Mælks mælkepriser til det danske marked Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Jnr.: 2:802-2/mda Rådet skal tage stilling til MD Foods og Kløver Mælks priser for mælk til det danske

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) 20.10.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 274/19 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 977/2009 af 19. oktober 2009 om godkendelse af mindre ændringer i varespecifikationen for en betegnelse, der er opført

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 597-1933) Originalt emne Belysningsvæsen Elektriske Ledninger, Installationer og Leverancer Uddrag fra byrådsmødet den 3. januar 1934 - side 1 Klik her for at åbne den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Se d en paa B a g sid en tr y k te V ejlednin g'. Ansøgning om Rationeringsmærker for PETROLEUM

Se d en paa B a g sid en tr y k te V ejlednin g'. Ansøgning om Rationeringsmærker for PETROLEUM A. Se d en paa B a g sid en tr y k te V ejlednin g'. Ansøgning om Rationeringsmærker for PETROLEUM til Husholdning og andet privat Forbrug i Helaarsbolig. Undertegnede, boende Menstrup pr Hyllinge (B oligen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen. 00530.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00530.00 Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist Domme Taksatio nskom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1936 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Ark No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad

Ark No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad Ark No 10/1876 Ved at remittere hoslagte Indstilling fra Markinspectionen for Veile Søndermark, undlader Skovudvalget ikke at meddele, at der for Skovens Vedkommende Intet findes at erindre imod det paatænkte

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Foderværdien for Svin

Foderværdien for Svin Soyakager. Spørgsm aalet om, hvorvidt denne nye Foderkage kan kaldes et forsvarligt Foderemne, har sikkert i Aar ofte paatrængt sig Landmændene, og ganske særligt fordi der fra flere Sider, saa vel udefra

Læs mere

Byrådssag Transskriberet af Henry Ammitzbøll Oktober 2012

Byrådssag Transskriberet af Henry Ammitzbøll Oktober 2012 Byrådssag 1871-11 Undertegnede Skomager Obel giver sig herved den allerærbødigste Frihed at ansøge det ærede Byraad om gunstigst at eftergive mig den Skatterestance som jeg skylder for forrige Aar og hvorfor

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

STATISTIQUE DU DANEMARK.

STATISTIQUE DU DANEMARK. mum mimii STATISTIQUE DU DANEMARK. STATISTISKE MEDDELELSER, TREDIE RÆKKE, IITE Bind. Communieations de statistique 3^ série, tome IP. UDGIVET AF J)ET STATISTISKE BUREAU. Publié par le Bureau de Statistique.

Læs mere

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 57. BIND 8. HÆFTE. COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4«>e série TOME 57 B^e LIVRAISON KAP TELSTAKSTER

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 57. BIND 8. HÆFTE. COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4«>e série TOME 57 B^e LIVRAISON KAP TELSTAKSTER DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 57. BIND 8. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4«>e série TOME 57 B^e LIVRAISON KAP TELSTAKSTER FOR AFGRØDEN M. V. 1918 AF 1. FEBRUAR 1919 PRIX OFFICIELS

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere