AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL"

Transkript

1 AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau. INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: FINN UDESEN & MIKKEL L. JACOBSEN UDGIVET: 11. JUNI 2018 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin og smågrise Produktionsøkonomi Sammendrag Sammensætningen af bedriftens driftsgrene påvirker aktivernes sammensætning, hvilket har betydning for, hvordan bedriftens nøgletal ser ud. Dette notat belyser sammenhængen mellem aktivernes sammensætningen for smågrise- og slagtesvinebedrifter og de økonomiske nøgletal. Analyserne omfatter smågrise- og slagtesvinebedrifter med regnskaber for årene 2014, 2015 og Analyserne viser, at planteavl generelt udgør en større andel af indtjeningen på en slagtesvinebedrifts økonomi end på en bedrift med smågriseproduktion. Analysen viser også, at driftsgrenen planteavl generelt giver et lavere afkast end driftsgrenen svin. For planteavl genereres generelt et lavere afkast, fordi aktivernes omsætningshastighed er lav for denne driftsgren, da jord er en stor investering i forhold til bruttoudbytte. Kombination, af at planteavl giver et lavere afkast, samt fylder mere hos slagtesvineproducenterne, betyder, at en slagtesvinebedrift alt andet lige vil have lavere afkastgrader end en smågriseproducent. Dette kan ses i analysen, da nøgletallene for en gennemsnitlig slagtesvineproducent er forholdsvis lave, men også mere stabile end en gennemsnitlig smågriseproducent. En del af planteproduktionens afkast forventes at komme fra værdiændringer i jorden, som først realiseres som afkast ved salg. Investeringer i planteavl ses som mindre risikofyldt trods den lavere 1

2 indtjening med baggrund i aktivets forventede værdifasthed. Hertil lægges forventning om værdistigning, som medfører mindre krav til det løbende afkast i planteproduktion end svineproduktion. Baggrund Afkastningsgraden er et vigtigt nøgletal til vurdering af bedriftens rentabilitet, og den bruges ofte til benchmarking. Afkastningsgraden er også et yndet nøgletal for pengeinstitutterne til at vurdere bedrifter og projekter indenfor landbruget. Men sammensætningen af bedriftens aktiver påvirker nøgletallet, og kan have betydning for, hvornår bedriften leverer et relativt godt afkast. Det er vigtig for landmanden at have et godt afkast på hele bedriften for at kunne drive landbruget på længere sigt og tilfredsstille bedriftens interessenter. Det er en udfordring og måske ikke relevant at sammenligne afkastgrader for hele bedriften med andre bedrifter. Det skyldes, at kravet til afkastgraden er forskelligt for planteproduktion og svineproduktion, og at de to driftsgrene vægter forskelligt mellem smågrise- og slagtestesvinebedrifter. Formål Formålet med dette notat er at belyse, hvordan udviklingen i driftsgrenene planteavl og svineproduktion kan påvirke afkastningsgraden for hele bedriften, og hvordan sammensætningen af aktiverne i forholdet mellem planteavl og svineproduktion kan have en effekt på hele bedriftens nøgletal. Notatet vil i den forbindelse også belyse udviklingen i svineproduktion med planteavl i perioden i både smågrise- og slagtesvineproduktion med hovedfokus på nøgletal. I analysen vil der hovedsageligt være fokus på nøgletal, og hvilke komplikationer der kan forekomme ved at udregne og bruge disse tal. Materiale og metode Datagrundlag Data består af driftsregnskaber og driftsgrensanalyser fra perioden 2014 til Analysen har fokus på forskelle i indtjeningsnøgletal for både smågriseproducenter med 30 kg s produktion og slagtesvineproduktion med planteproduktion samt bedriftens sammensætning af aktiver. Der er opsat nogle kriterier/krav til udvælgelse af regnskaberne i datasættet. For smågriseproducenter er det følgende krav: Bedriften er defineret som smågriseproducent (30 kg) og har samtidig planteproduktion. Bedriften har over 500 årssøer. 2

3 For slagtesvineproducenter er det følgende krav: Bedriften er defineret som slagtesvineproducent og har samtidig planteproduktion. Bedriften producerer over slagtesvin på årsbasis. Derudover må bedrifterne ikke have betydelige indtægter fra andre kilder så som mink og kvæg, da det kan have en betydelig effekt på bedriftens overordnede rentabilitet. Bedrifterne skal have driftsgrensanalyser i begge driftsgrene. Bedrifterne skal også hovedsagelig være selvejende, da det ikke ønskes at belyse forskellen på nøgletal for lejere og ejere, da netop dette kan have en stor påvirkning på nøgletallene. Derfor sorteres bedrifter med ekstrem lav andel fast ejendom på balancen fra, da det er en god indikator for, at bedriften hovedsagelig er lejet. Det giver følgende antal regnskaber som data for analysen. Tabel 1. Antal regnskaber i analysen Antal regnskaber Slagtesvineproduktion Smågriseproduktion Samlet Der indgår kun bedrifter, der har fået lavet både regnskab samt driftsgrensanalyse indenfor de enkelte år. Der analyseres på følgende nøgletal: Afkastningsgraden (AG), overskudsgraden (OG) og aktivernes omsætningshastighed (AOH). Afkastningsgraden forklares som resultat før finansielle omkostninger over aktiver og viser hvor rentabel bedriften er. Den viser altså afkastet på den investerede kapital. Afkastningsgraden beregnes på følgende måde: Afkastningsgrad = Resultat af primær drift + EU støtte ejerløn korrigeret nettoforpagning Landbrugsaktiver Men kan også udregnes ud fra de andre nøgletal: Afkastningsgrad = Overskudsgrad Aktivernes omsætningshastighed Denne sammenhæng gør, at man kan forklare afkastningsgraden og dens udvikling ud fra de andre to nøgletal. 3

4 Overskudsgraden forklares som resultat før finansielle omkostningers andel af bruttoudbyttet. Overskudsgraden viser bedriftens indtjeningsevne eller evnen til at omdanne omsætning til overskud. Overskudsgraden er, som nævnt i Notat nr af Thomas Ø. Pedersen og Finn K. Udesen [1] en rigtig god indikator for, hvordan bedriften klarer sig. Det er vigtigt, at landmanden kan lave overskud på den omsætning, som han laver. Den regnes ud på følgende måde: Overskudsgrad = Resultat af primær drift + Eu støtte ejerløn korrigeret nettoforpagning Bruttoudbytte I ovenstående formel skal den afkoblede EU-støtte ses som en ekstra indtægt, mens ejerlønnen er en ekstra omkostning. Dele af nettoforpagtningen skal medregnes i resultatet før renter, da disse indtægter og udgifter relaterer sig direkte til driften. Grundet kravet om sammenlignelighed på tværs af bedrifter ønskes den del af forpagtningen, som svarer til renteudgifterne, ikke medtaget. Den korrigerede nettoforpagtning beregnes således som: Lejeindtægter jordleje bygningsleje (1 A) hvor (1 A) angiver den andel af bygningslejen, som svarer til renteudgifterne, hvis bygningerne havde været ejede. Dette er naturligvis en tilnærmet størrelse baseret på skøn. I dette notat er (1 A) estimeret til 1/3 over alle år, baseret på en analyse af historiske forholdstal for afskrivninger og renteudgifter i driftsgrensanalyserne. Ved at foretage denne korrektion sikres en højere grad af sammenlignelighed på tværs af bedrifter med forskellige eje-/lejeforhold. Aktivernes omsætningshastighed forklares som omsætning over aktiver. Den beskriver, hvor god bedriften er til at skabe omsætning ud fra bedriftens aktiver, samt tilpasse den investerede kapital i forhold til omsætningen. Det kan dog være svært at forbedre aktivernes omsætningshastighed, da mange aktiver er svære at omsætte hurtigt, men nøgletallet er vigtig i forhold til afkastningsgraden. Den regnes ud på følgende måde: Aktivernes omsætningshastighed = Bruttoudbytte Landbrugsaktiver I ovenstående formel bruges landbrugsaktiver til beregning af aktivernes omsætningshastighed. Aktivmassen omfatter kun de aktiver, der ejes. Leje af jord og stalde indgår ikke i aktivmassen. Det giver udforinger for nøgletal som aktivernes omsætningshastighed og afkastningsgraden. Hvis en bedrift ejer alle sine aktiver, påvirker det aktivernes omsætningshastighed negativt og dermed også afkastgraden. 4

5 Resultater og diskussion Udviklingen i nøgletallene for slagtesvineproducenterne på bedriftsniveau ses i tabel 2. Tabel 2. Nøgletal for slagtesvineproducenter på bedriftsniveau Nøgletal på bedriftsniveau, slagtesvineproduktion Afkastningsgrad, % 0,56 0,83 0,80 Overskudsgrad, % 3,38 4,44 4,19 Aktivernes omsætningshastighed 0,19 0,19 0,19 Som vist i tabel 2 er udviklingen i nøgletallene stabile og uden de store udsving. Afkastningsgraden ligger lavt og er gået fra 0,56 % i 2014 til 0,8 % i Den lille ændring skyldes ikke aktivernes omsætningshastighed, da den er uændret og generelt lav i perioden og er alle tre år på 0,19. Den lille forbedring skyldes overskudsgraden, som er forbedret. I 2014 var den 3,38 % og i 2016 var den 4,19 %. Dette betyder, at slagtesvinebedrifterne generelt er blevet bedre til at gøre omsætning til indtjening. Nøgletallene på bedriftsniveau viser dog kun den overordnede udvikling, derfor kan man ikke se, hvordan udviklingen har været i de to driftsgrene og hvordan de har påvirket bedriftens overordnede økonomi. Tabel 3. Nøgletal for driftsgrenen svin for slagtesvineproducenterne Nøgletal for driftsgrenen svin Afkastningsgrad, % -5,39-4,15 2,42 Overskudsgrad, % -8,33-6,19 3,02 Aktivernes omsætningshastighed 0,74 0,75 0,73 I tabel 3 er nøgletallene for slagtesvinebedrifternes driftsgren svin vist. Som det kan ses har det været hårdt de seneste år med en negativ afkastningsgrad i både 2014 og Dette skyldes blandt andet den russiske embargo, der blev indført i 2014 og et generelt presset marked for svinekød. Udviklingen i afkastningsgraden skyldes ikke aktivernes omsætningshastighed, da den er stabil i analyseperioden. Dette betyder, at landmændene har været gode til at tilpasse deres aktiver i perioden, og desuden betyder det også, at udviklingen i afkastningsgraden skal findes i overskudsgraden. Overskudsgraden er som tidligere beskrevet et produkt af bruttoudbytte og indtjeningen, og derved bruttoudbyttet og omkostningerne som kan ses i figur 1. 5

6 Økonomisk udvikling, slagtesvin 530,00 520,00 510,00 500,00 490,00 480,00 470,00 460,00 450,00 440, Bruttoudbytte pr. SLSV Fremstillingspris pr. SLSV Figur 1. Økonomisk udvikling, slagtesvin. Fremstillingspris pr. slagtesvin er i dette tilfælde beregnet som bruttoudbytte pr. slagtesvin fratrukket årets resultat pr. slagtesvin Som det ses i figur 1, var fremstillingsprisen højere end bruttoudbyttet både i 2014 og 2015, hvilket resulterer i en negativ overskudsgrad. Slagtesvineproducenterne har dog formået at nedbringe fremstillingsprisen igennem hele perioden, hvilket resulterer i et overskud i 2016, hvor bruttoudbyttet pr. slagtesvin stiger over fremstillingsprisen, og derfor opnår en positiv overskudsgrad. Som det ses, er nøgletallene for driftsgrenen noget anderledes end for bedriften. Selv om driftsgrenen har en negativ afkastningsgrad de først to år er afkastningsgraden positiv for bedriften. Tabel 4, Nøgletal for driftsgrenen planteavl for slagtesvineproducenterne Nøgletal for driftsgrenen planteavl Afkastningsgrad, % 1,24 1,42-0,04 Overskudsgrad, % 17,0 19,7 1,3 Aktivernes omsætningshastighed 0,07 0,08 0,06 Når der analyseres på nøgletallene for planteavl for slagtesvineproducenterne, ser det noget anderledes ud i forhold til driftsgrenen svin. Overskudsgraden er positiv i alle tre år. I 2014 og 2015 ligger overskudsgraden på henholdsvis 17 % og 19,7 %, mens den lå på 1,3 % i Som det kan ses i figur 2, er fremstillingsprisen uden de store ændringer i perioden, men bruttoudbyttet var væsentligt lavere i 2016 sammenlignet med de to andre år. 6

7 Økonomisk udvkikling for planteavl, slagtesvin , , , , Bruttoudbytte pr. HA Fremstillingspris pr. HA Figur 2. Økonomisk udvikling for planteavl for slagtesvineproducenterne. Fremstillingspris pr. ha er beregnet som bruttoudbytte pr. ha fratrukket årets resultat pr. ha. I tabel 4 ses det, at ved planteavl er aktivernes omsætningshastighed relativt lave. Det betyder, at der er investeret meget kapital i forhold til bruttoudbyttet. Det har stor indvirkning på afkastningsgraden. I 2015 var overskudsgraden i gennemsnit 19,7 %, med en afkastningsgrad på 1,42 %. Afkastningsgraden ligger i alle år på under 1,5 %. Det skal bemærkes, at i år 2016 var overskudsgraden positiv, mens afkastningsgraden var negativ. Normalt vil der være samme fortegn for afkastningsgrad og overskudsgrad. Årenes afkastningsgrad og overskudsgrad er beregnet som gennemsnit af afkastningsgrader og overskudsgrader for en række producenter og det er forskelle i sammenhængene mellem overskudsgrad og afkastningsgrad producenterne mellem der giver denne effekt. Det er generelt for de tre år, at de to driftsgrene har udlignet hinanden, og derfor ses ikke de store ændringer i nøgletallene på bedriftsniveau, selv om der har været væsentlige udsving for de to driftsgrene. Tabel 5. Nøgletal for smågriseproducenter på bedriftsniveau Nøgletal på bedriftsniveau, smågrisproduktion Afkastningsgrad, % 0,86-0,31 5,07 Overskudsgrad, % 3,63-0,26 16,64 Aktivernes omsætningshastighed 0,26 0,25 0,30 I tabel 5 vises nøgletallene for smågriseproducenterne på bedriftsniveau. Aktivernes omsætningshastighed ligger generelt højere for smågriseproducenterne i forhold til slagtesvineproducenterne. Overskudsgraden er mere svingende over årene, og sammenhængen i nøgletallene resulterer i, at afkastningsgraden også har store udsving. 7

8 Tabel 6. Nøgletal for driftsgrenen svin for smågriseproducenterne Nøgletal for driftsgrenen svin Afkastningsgrad, % 1,36-3,11 14,50 Overskudsgrad, % 2,53-4,75 19,77 Aktivernes omsætningshastighed 0,60 0,60 0,73 Udviklingen i driftsgrenen svin for smågriseproducenter ses i tabel 6. Det viser en lidt anden udvikling end for slagtesvineproducenterne, men med samme tendenser. Smågriseproducenterne blev først for alvor ramt i 2015, hvor overskudsgraden faldt til -4,75 %. Priserne for smågrise fik dog et ordentlig boost i 2016, hvor et generelt bedre marked for svinekød, samt en stigning i efterspørgslen på smågrise fra udlandet, fik priserne til at stige. Dette kan ses i figur , , , , ,00 Økonomisk udvikling, søer 9.000, Bruttoudbytte pr. årsso Omkostninger pr. årsso Figur 3. Økonomisk udvikling, søer. Fremstillingspris pr. årsso er i dette tilfælde beregnet som bruttoudbytte pr. årsso fratrukket årets resultat pr. årsso Denne udvikling i prisen betød en stigning i overskudsgraden til 19,77 % samt forbedret omsætningshastighed af aktiverne, der gik fra 0,60 til 0,73. Dette medførte en stigning i afkastningsgraden, der gik fra -3,11 % i 2014 til 14,5 % i Tabel 7. Nøgletal for driftsgrenen planteavl for smågriseproducenterne Nøgletal for driftsgrenen planteavl Afkastningsgrad, % 0,88 1,28-0,31 Overskudsgrad, % 13,57 18,26-3,61 Aktivernes omsætningshastighed 0,07 0,07 0,06 I tabel 7 vises udvikling for driftsgrenen planteavl for smågriseproducenterne. Udviklingen minder meget om udviklingen fra slagtesvineproducenterne. I 2014 og 2015 lå overskudsgraden på henholdsvis 13,6 % og 18,3 % for planteavlen, mens den i 2016 lå på 3,6 %. Afkastningsgraden ligger også her under 1,5 % alle tre år, og den var endda -0,31 % i Det kan ses i figur 4, hvor udviklingen er vist. 8

9 Økonomisk udvikling for planteavl, søer Bruttoudbytte pr. Ha. Fremstillingspris pr. HA Figur 4. Økonomisk udvikling for planteavl, søer. Fremstillingspris pr. ha er beregnet som bruttoudbytte pr. ha fratrukket årets resultat pr. ha Bemærkelsesværdigt er det dog, at slagtesvineproducenter klarer sig bedre indenfor planteavl igennem alle tre år målt på de forskellige nøgletal. Dette kan skyldes, at slagtesvineproducenter har større fokus på planteavl, idet det har større betydning for slagtesvinebedriftens indtjening end for smågriseproducenten. Det ses også af figur 5, at planteavl udgør en større andel af bruttoudbyttet og af landbrugsaktiverne end for smågrisebedrifter. Fordelingen for slagtesvineprodudent Fordelingen for en smågriseproducent 100% 100% 80% 80% 60% 60% 40% 40% 20% 0% Bruttoudbytte Landbrugsaktiver 20% 0% Bruttoudbytte Landbrugsaktiver Svineproduktion Planteavl Andet Svineproduktion Planteavl Andet Figur 5. Fordeling af bruttoudbytte og landbrugsaktiver i forhold til svineproduktion og planteavl for henholdsvis slagtesvineproducenter og smågriseproducenter. Dette er et gennemsnit over de tre år I gennemsnit for de analyserede bedriftstyper stod planteproduktionen for 80 % af aktiverne for slagtesvineproducenterne, mens det kun var 65 % for smågriseproducenterne, som det ses i figur 5. Dette betyder, at svineproduktionen stod for 20 % af aktiverne for slagtesvineproducenterne, mens det stod for 35 % af aktiverne for smågriseproducenterne. Dette påvirker de teoretiske ønskede/ forventede afkastningsgrader på følgende måder: Slagtesvineproducent: 8 % 20 % + 4 % 80 % = 4,8 % Smågriseproducent: 8 % 35 % + 4 % 65 % = 5,4 % 9

10 Som det ses, bliver de ønskede afkastningsgrader forskellige for de to bedriftstyper på grund af aktivernes sammensætning. Så selv om at bedrifter opnår samme nøgletal på driftsgrenene, er nøgletallene forskellige på bedriftsniveau. Generelt skal man passe på med at sammenligne bedrifters nøgletal. Som det ses, kan sammensætningen af aktiver have stor betydning. Der skal også tages højde for, hvor mange af aktiverne der er lejet. Hvis en landmand lejer store dele af sin gård, vil aktivernes omsætningshastighed være større end hvis han ejede jorden, og derved vil han have lettere ved at opnå en god afkastningsgrad. Det er også en god ide at kigge på mere specifikke ting indenfor produktionen. Det er er derfor en god ide at få udarbejdet driftsregnskaber og benytte sig af Business og DB-check, som giver gode mulighed for at benchmarke bedriften med lignende bedrifter. Det giver også en god mulighed for at se, hvor der er forbedringsmuligheder. I sidste ende, handler det dog om at lave gode resultater på bedriftsniveau, hvilket et breakdown af bedriftens økonomi i driftsgrene kan medvirke til og give en fair vurdering af afkastet. Konklusion Nøgletallene overskudgrad og afkastgrad er velegnede til at vurdere bedriftens indtjeningsevne så længe de anvendes internt på en bedrift. Hvis nøgletallene skal anvendes til at benchmarke bedrifter, er der en række forhold, der skal tages højde for. I planteavl skal overskudsgraden være langt højere end i svineproduktion for at skabe samme afkastgrad. Overskudsgraden er ikke påvirket af aktivernes sammensætning. Dermed er overskudgraden velegnet til at benchmarke bedrifters indtjeningsevne indenfor de forskellige driftsgrene, men ikke på bedriftsniveau. Afkastningsgraden påvirkes af aktivernes sammensætning og om aktiverne ejes eller lejes. Benchmarking af afkastgrad bør kun ske mellem bedrifter, der ejer aktiverne. Benchmarking af afkastgrad bør som hovedregel kun ske på driftsgrensniveau, men kan dog også ske på bedriftsniveau, hvis bedriften ejer aktiverne. Nøgletallene for svineproduktionen er vigtigere at forholde sig til end nøgletallene for planteavlen. Dog er planteavl mere vigtig for slagtesvineproducenterne, da det fylder en større del af balancen og indtjeningen hos dem. Forskel i driftsgrenenes evne til at generere løbende afkast betyder også, at blandt andet pengeinstitutterne, men også eksterne investorer, har forskellige krav til rentabiliteten for henholdsvis planteavl og svineproduktion. Ved planteavl vurderes det, at der generelt ønskes en afkastningsgrad på omkring 4 %, mens afkastningsgraden hos svineproduktion gerne skulle ligge omkring 8 %. Det 10

11 lavere krav til afkastgrad i planteavl hænger sammen med forventningen om værdistigninger på jorden. Referencer [1] Pedersen, Thomas Ø.; Udesen, Finn K. (2016): Identifikation af de bedste slagtesvineproducenter. Notat nr Videncenter for Svineproduktion //TOG// Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11

AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT Driftsgrenen planteavl, fylder mere hos slagtesvineproducenterne end hos smågriseproducenterne. Dette betyder at slagtesvineproducenterne

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER

IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER NOTAT NR. 1627 Analysen af slagtesvineproducenter med mere end 10.000 slagtesvin på årsbasis viser at overskudsgraden er et godt nøgletal til at identificere

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

KARAKTERISTIK AF SMÅGRISEPRODUCENTER MED PLANTEAVL

KARAKTERISTIK AF SMÅGRISEPRODUCENTER MED PLANTEAVL KARAKTERISTIK AF SMÅGRISEPRODUCENTER MED PLANTEAVL NOTAT NR. 1713 Driftsresultatet hos smågriseproducenter med planteavl er meget afhængig af smågriseproduktionen. Kun få bedrifter opnår gode resultater

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER

KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER NOTAT NR. 1629 Analyse af smågriseproducenternes regnskaber viser, at fremstillingsprisen er afgørende for at opnå god økonomi i smågriseproduktionen. INSTITUTION:

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN

OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1843 Omkostninger ved at have flere produktionssteder viser sig oftest som indirekte omkostninger med tab af management og ledelsesoverblik.

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

KARAKTERISTIK AF SLAGTESVINEPRODUCENTER MED PLANTEAVL

KARAKTERISTIK AF SLAGTESVINEPRODUCENTER MED PLANTEAVL KARAKTERISTIK AF SLAGTESVINEPRODUCENTER MED PLANTEAVL NOTAT NR. 1706 De dygtigste virksomhedslandmænd er ekspansive og driver virksomheden med en høj finansiel risikofaktor. I 2015 var der kun 10 % af

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN

ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1912 Panelstalde og Rundbuestalde koster cirka 640 kr. mindre pr. stiplads end traditionelle stalde. Beregningerne viser, at de billigere

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 17 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 5 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business

Læs mere

Økonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019

Økonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019 Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

Driftsresultater 2009

Driftsresultater 2009 Driftsresultater VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Foreløbige tal pr. 28. maj SMÅGRISEPRODUCENTER PRODUKTIONSGRUNDLAG 2008 Antal regnskaber Landbrugsareal, ha Antal årssøer Antal producerede grise pr. årsso Aktiver

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Regnskabsresultater 2017

Regnskabsresultater 2017 Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.

Læs mere

ØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN

ØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN ØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1712 For at opnå en god indtjening i smågriseproduktionen skal der være fokus på produktionseffektiviteten, foderomkostningen og salgsprisen. En forskel

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere