Dermatologi for kommende speciallæger i almen medicin. Anne Danielsen, speciallæge, Ph.d Hudklinikken Panoptikon, Banegårdspladsen København V

Transkript

1 Dermatologi for kommende speciallæger i almen medicin Anne Danielsen, speciallæge, Ph.d Hudklinikken Panoptikon, Banegårdspladsen København V

2 Målbeskrivelse for hud i Almen Medicin Kunne håndtere patienten med hudsymptomer.

3 Målbeskrivelse for hud i Almen Medicin Kunne håndtere patienten med hudsymptomer. Kunne skelne de harmløse og forbigående hudmanifestationer fra de udrednings- og behandlingskrævende symptomer hos børn og voksne.

4 Målbeskrivelse for hud i Almen Medicin Kunne håndtere patienten med hudsymptomer. Kunne skelne de harmløse og forbigående hudmanifestationer fra de udrednings- og behandlingskrævende symptomer hos børn og voksne. Kunne håndtere de almindeligt forekommende hudlidelser.

5 Målbeskrivelse for hud i Almen Medicin Kunne håndtere patienten med hudsymptomer. Kunne skelne de harmløse og forbigående hudmanifestationer fra de udrednings- og behandlingskrævende symptomer hos børn og voksne. Kunne håndtere de almindeligt forekommende hudlidelser. Kunne behandle/visitere kløe.

6 Målbeskrivelse for hud i Almen Medicin Kunne håndtere patienten med hudsymptomer. Kunne skelne de harmløse og forbigående hudmanifestationer fra de udrednings- og behandlingskrævende symptomer hos børn og voksne. Kunne håndtere de almindeligt forekommende hudlidelser. Kunne behandle/visitere kløe. Vejlede om hudpleje og forebyggelse af hudlidelser.

7 Målbeskrivelse for hud i Almen Medicin Kunne håndtere patienten med hudsymptomer. Kunne skelne de harmløse og forbigående hudmanifestationer fra de udrednings- og behandlingskrævende symptomer hos børn og voksne. Kunne håndtere de almindeligt forekommende hudlidelser. Kunne behandle/visitere kløe. Vejlede om hudpleje og forebyggelse af hudlidelser. Kunne udrede patienten og iværksætte behandling eller visitere hudsymptomer, hvor symptomerne af del af underliggende systemisk sygdom, f.eks. infektionssygdomme, allergiske eller autoimmune manifestationer

8 Acne Atopisk dermatitis Nævi/Malignt melanom

9 Acne

10 Acne Papler Pustler Komedoner Fedtet hud cicatriser

11 Acne A B C D

12 A Acne

13 Acne

14 Acne

15 Acne

16

17

18 Acne behandling UNDGÅ CICATRISEDANNELSE

19 Cicatrisetyper

20 Svære cicatriser

21 Acne behandling Lokal behandling: Systemisk behandling: Basiron gel (benzylperoxid) Finacea/skinoren (azelainsyre) Redap (adaplene) Clindoxyl (benzylperoxid/clindamycin) Epiduo 0,1/0,3 % (adaplene/benzylperoxid) Acnatac (adaplene/clindamycin) Tetracyclin Tetralysal Vibradox (Erytromycin) Isotretinoin

22

23 Acne D

24

25 Acne

26

27

28

29

30

31

32 Diagnose?

33 Rosacea behandling Lokal: Systemisk: Creme soolantra Creme metronidazol Tetracykliner isotretinoin Gel azelainsyre Mirvaso (mod flushing)

34 Rosacea papler Pustler Erythem Teleangiektasier Talgkirtel hyperplasi rhinophyma Ingen komedoner Tørhed Sart hud Behandling: Creme metronidazol Gel azelainsyre Tbl. antibiotika

35

36 Hvad er teledermatologi?

37 Hvad er teledermatologi? Kan man sende et billede til en hudlæge og få svar på det?

38 Hvad er teledermatologi? Kan man sende et billede til en hudlæge og få svar på det? Ja, det kan man. Der skrives kort anamnese og vedhæftes billede(r).

39 Teledermatologi Teledermatologi anvendes, hvis den alment praktiserende læge har behov for en hurtig vurdering af en given hudsygdom hos patienten fra en dermato-venerologisk speciallæge. Pa baggrund af en fremsendt henvisning vedlagt billede og anamnese, kan speciallægen stille en tentativ diagnose til hjælp for den alment praktiserende læge samt foreslå behandling. Det er herefter hensigten, at den alment praktiserende læge kan færdigbehandle patienten i egen praksis. Al korrespondance mellem lægerne forega r via en krypteret forbindelse (via EDIFACT), som på denne ma de sikrer patientens personfølsomme oplysninger

40 Kaldes også: Atopisk dermatitis Astma eksem Børneeksem Prurigo Besnier

41 Definition af atopisk eksem Kronisk, kløende inflammatorisk hudsygdom Hyppigst hos børn, men ses også hos voksne Varierende forløb Ofte forhøjet IgE og familiær disposition for type I allergier (rhinitis og astma). AD er en klinisk diagnose, undtagelsesvis kan der biopteres, måles IgE eller fillagrin.

42

43 Risikofaktorer for udvikling af atopisk eksem 70 % af pt med AD har et familiemedlem med atopi. 2-3 gange øget risiko, hvis en forældre er atopiker. 3-5 gange øget risiko, hvis begge forældre har atopiske sygdomme. Størst risiko hvis mater har atopi. FLG null mutations medfører øget risiko for tidlig udvikling af AD og svær og persisterende sygdom.

44 Atopisk dermatitis/filagrin Filagrin er et vigtigt protein, der er med til at danne en sund hudbarriere. Mutation i genet, der koder for filagrin er årsag til ichthyrosis vulgaris og disponerer til atopisk dermatitis.

45 Filaggrin-genmutationer og atopisk eksem Filaggrin-proteinet findes i de yderste hudlag. Fillaggrin er vigtig for opbygningen af en normal hud, dvs: hudens evne til at binde vand, hudens evne til at beskytte mod påvirkninger udefra, så som f.eks. vand, sæbe, allergifremkaldende stoffer og mikroorganismer.

46 Filaggrin-genmutationer og atopisk eksem Omkring 8 % af den danske befolkning, har en mutation i det gen der koder for filaggrin proteinet. Der kan være delvis eller fuldstændig mangel på proteinet i huden.

47 Filaggrin-genmutationer og atopisk eksem Hvis man har en filaggrin-genmutation, medfører det en mindre effektiv hudbarriere, og man er derfor arveligt disponeret for sart hud, der ofte viser sig i form af tørhed, kløe eller rødme. Blandt personer med atopisk eksem er forekomsten af filaggrin-genmutationer helt op til 50 %. Filaggrinmutation betragtes derfor som den mest betydende genetiske faktor, der disponerer for eksem.

48

49 Atopisk dermatitis

50

51

52

53

54

55

56 Behandling af atopisk dermatitis Fed fugtighedscreme Fed fugtighedscreme Fed fugtighedscreme Fed fugtighedscreme Fed fugtighedscreme Fed fugtighedscreme Fed fugtighedscreme Fed fugtighedscreme

57 Atopisk eksem- pleje Gør det så simpelt som muligt Lav en opskrift: 1. Fugtighedscreme daglig 2. Lokalsteroider på forskellige lokalisationer, nedtrappes ved bedring. 3. Protopic som vedligeholdelsesbehandling.

58 Lokalsteroider Blev markedsført i 1950érne. Effektive anti-inflammatoriske præparater, der bruges til at kontrollere eksemer, psoriasis og andre kroniske hudsygdomme. Kaldes lokalsteroider, binyrebarkhormoncremer, hormoncremer, steroidcremer mv Der kan være bivirkninger ved brugen af lokalsteroider, særlig hvis de anvendes forkert.

59 Optagelse af lokalsteroider gennem huden Steroider absorperes forskelligt afhængig af hudtykkelsen. Derfor anvendes der forskellige styrker steroid på forskellige steder på huden. Størst absorption af steroid på tynd hud (øjenlåg, genitalia)/i hudfolder/under okklusion. Absorptionen af steroid afhænger af hvilket vehikel det er opløst i: - Størst optagelse af steroider opløst i salver/geler. - Mindre optagelse af steroider opløst i creme/lotion

60 Opdeling af lokalsteroider Lokalsteroider kan opdeles i 4 grupper: Gruppe 1: svagest (hydrocortison) Gruppe 2 (ex locoid) Gruppe 3 (ex elocon, betnovat, diproderm) Gruppe 4: stærkest (dermovat, diprolen) - Generelt: brug den svageste styrke, der kan behandle dermatosen - Dog kan det være hensigtsmæssigt at bruge en stærkere lokalsteroid i kortere tid, for at sikre sig at dermatosen fjernes helt.

61 Hvilken gruppe hvor? Gr 1 ansigt og inverst (børn)/periorbitalt (voksne) Gr 2 universelt undt periorbitalt/ansigt, hals, inverst Gr 3 truncus og extemiteter Gr 4 svære behandlingsresistente eksemer Behandlingsstrategi: 1 x dgl til markant bedring, derefter nedtrapning. Svære recidiverende eksemer kan evt smøres x 2/uge i lang tid for at hindre recidiv

62 Hvilket vehikel hvor? Valg af vehikel afhænger af hudforandringerne, lokalisation på huden, mulighed for irritation: Lotioner er nemme at smøre ud. Cremer trænger hurtigt ned i huden Salver er bedst, hvis det er en meget tør dermatose (eksem/psoriasis) Geler og kutanopløsninger er brugbare i behårede områder. Undgå potente steroider i ansigtet undtagen til visse sjældne dermatoser.

63 Undgå steroidkaos

64 Bivirkninger ved brug af lokalsteroider Lokale bivirkninger: Udtynding af huden (striae/blødninger) Tydelige blodkar i huden (telangiectasier) Perioral dermatitis Skjuler infektioner (tinea incognito)/ udsætter diagnostisering af hudsygdomme Øger mulighed for hudinfektioner Allergi overfor lokalsteroider Udløse steroidacne, steroidrosacea

65 Bivirkninger ved brug af Systemiske bivirkninger: lokalsteroider Hvis der anvendes mere end 50 gram gruppe 4 steroid eller 500 gram gruppe 1 steroid om ugen kan optagelsen gennem huden være så høj, at der kan der ske en suppression af glandula suprarenalis og udvikling af cushings syndrom over tid. Pludselig ophør med brug af lokalsteroid kan være potentielt farligt ved så stort et forbrug. Cushing syndrom: væske retension, hypertension, diabetes, osteoporose mv

66 Overveje at bruge calcineurininhibitorer Blev introduceret i år 2003 Sælges som protopic (tacrolimus), og elidel (pimecolimus). Tilhører ascomycin gruppen af macrolactam immunosuppresiva. Hæmmer interleukinfrigørelse fra aktivede T- lymfocytter. Virker i styrke som gruppe 1 og 2 lokalsteroider.

67 Atopisk dermatitis behandling Systemisk behandling Prednisolon kortvarigt Azatiprin (imurel), Methotrexate Dupilumab (biologisk behandling) Lysterapi UVB PUVA

68 Modermærker og malignt melanom

69 Melanocytter sidder i overhuden

70

71

72 Pigmentering af huden Pigmentering af huden er en kompleks proces, der foregår i huden og i hårfolliklerne. Først produceres melanin i melanosomer i melanocytterne. Derefter flyttes melanosomerne til nabokeratocytterne (ved siden af og ovenover). I basallaget i epidermis lægger melaningranula sig ovenover cellekernen og danner en melaninkappe for at beskytte DNAet i basalcellerne mod UV-lys.

73 modermærker Vi fødes uden og vi dør uden modermærker. Modermærkerne opstår i løbet af barndommen og ungdommen, flest til vi fylder 25 år, derefter aftager mængden af nye nævi. Efter 40 års alderen skal der ikke opstå nye modermærker.

74

75

76 Kontrollen hos dermatolog Disposition til MM. Hvis 1. grads slægning, der har haft MM er der øget risiko for MM (3-7 %). Solvaner: Rejser, solariebrug tidligt i livet, forbrændinger i barndommen. Hudtype 1-6: Hvor nemt bliver huden pigmenteret? Øvrige sygdomme: immunsupression Tidligere hudkræft: Bcc, Scc, MM Tidligere fået fjernet nævi (patobank).

77 Hudtyper Hudtype 1. Jeg bliver altid solskoldet og bliver aldrig brun. Hudtype 2. Jeg har en øm solskoldning efter et døgn, når jeg har fået en times sol første gang om foråret. Jeg er let brun efter syv dage. Hudtype 3. Jeg har en let øm solskoldning efter et døgn, når jeg har fået en times sol første gang om foråret. Jeg er moderat brun efter syv dage. Hudtype 4. Jeg bliver aldrig solskoldet af en enkelt times sol, og jeg er godt eller meget brun efter syv dage. Hudtype 5. Jeg har en mørke brun hud og bliver aldrig solskoldet og altid brun. Hudtype 6. Jeg har sort hud og bliver aldrig skoldet.

78 Huden ses efter Tøjet tages helt af, evt i flere tempi. Huden efterses overalt inkl fodsåler og hårbund. Pt informeres om selvundersøgelse fremover: Mistænkeligt nævus fjernes/observeres

79

80

81

82 Opstår MM i nye eller gamle nævi?

83 Opstår MM i nye eller gamle nævi? 70 % af maligne melanomer opstår i NYE nævi 30 % af maligne melanomer opstår i allerede eksisterende nævi

84 Look for the ugly duckling Er der nævi, der ikke passer til de øvrige? Er der er solitært nævus hos en person over 50 år?

85 Den grimme ælling

86 Dermoskopi

87 Forskellige mønstre i dermoskopet

88 Forskellige mønstre i dermoskopet

89 Hvordan ser man på nævi? Look for the ugly duckling

90 Hvordan ser man på nævi? Look for the ugly duckling

91 The ugly duckling

92 The ugly duckling

93

94 The ugly duckling

95 The ugly duckling

96

97

98

99

100

101

102 The ugly duckling

103 The ugly duckling

104 The ugly duckling

105

106 MM typer

107 Overlevelse efter MM

108 Malignt melanom Risiko 1:100 i dk, stigende Risikofaktorer: Familiær Hudtype 1 Forbrændinger > 50 nævi Atypiske nævi

109 Malignt melanom Vurdering: Begrundet mistanke om malignt melanom Akut til plastikkirurgisk afdeling.telefonisk anmodning. Vurdering: muligt malignt melanom Fjernelse af nævus i egen klinik

110 Dermoskopi

111 Hvad kan praktiserende læger bruge et dermoskop til? Lær at diagnostisere: - Seboroiske keratoser - Senile angiomer - Evt benigne nævi, der ligner alle de andre. - Se efter scabiesmider

112 Seboroiske keratoser

113

114

115 Seboroiske keratoser

116 Senile angiomer

117 Senile angiomer