Specialiseringsmodulet for dagtilbud. - cases

Transkript

1 Specialiseringsmodulet for dagtilbud - cases

2 Case til specialiseringsmodulet for dagtilbud Det er formiddag i børnehaven. En helt almindelig dag, sådan en, der er flest af. Inde i puderummet er en gruppe børn rigtig godt i gang med at bygge og udvikle en leg. Oliver på 4,5 år opsøger en pædagog og siger, at han keder sig. Han ved ikke, hvad han skal lave. Pædagogen opfordrer ham til at spørge børnene i puderummet. Hun ved, at han ofte søger denne gruppe jævnaldrende børn, men at han kan have svært ved at spørge. Så hun går med ham og støtter ham i at spørge om lov til at være med i legen. Børnene fortæller tydeligt, at Oliver ikke må være med, fordi han altid slår. Pædagogen reagerer ved at fremhæve, at Oliver rigtig gerne vil være med, og at han skal have en chance. Derefter går hun i håbet om, at børnene sammen finder ud af at give Oliver en rolle i legen. Flere gange over den næste halve time bliver pædagogen kaldt på af børnene. Hver gang med beskeden om, at Oliver slår eller skubber. Pædagogen roser børnene for at hente hjælp. Pædagogen får hjulpet børnene gennem konflikten, og legen genoptages. Fjerde gang, børnene kalder pædagogens navn, reagerer hun ved at udbryde: Hvad har han nu lavet? Denne gang slutter pædagogen med at sige: Når du hele tiden slår, så kan du ikke være med. Du må komme ud til mig. Resten af formiddagen er Oliver sammen med pædagogen og hjælper med forskellige gøremål. Pædagogen har en oplevelse af, at de faktisk hygger sig sammen, og Oliver virker rigtig glad og er meget snakkesalig. I middagsstunden observerer pædagogen, at Oliver kører rundt på en mooncar. Det gør han for det meste. Men denne dag ser det ud til, at han er med i en leg. Han kører rundt på legepladsen med spande og skovle, som han afleverer til en børnegruppe, der leger ved et legehus. Han er posten, der kommer med pakker. De andre børn sender ham afsted igen, men næste gang han kommer tilbage, bliver han afvist med besked om, at han ikke må komme endnu. Han vender jævnligt tilbage, men afvises igen og igen og må køre videre. Det ender med, at Oliver tager en spand med sand, går hen til legehuset og begynder at kaste sand på de andre børn. Blandt det pædagogiske personale er der enighed om, at den fremherskende fortælling om Oliver er, at han slår, at han ikke er god til at lege, og at han har meget negativ kontakt.

3 Øvelser til modulets case A: Tegn på mobbemønstre et med denne øvelse er at få skærpet det analytiske blik samt at opnå forståelse for de fire tegn på mobbemønstre, og de begreber og forståelser, der knytter an til disse minutter. Kan varieres efter antal deltagere og struktur på dialogen. Minimum 2 personer. Denne dialogøvelse kan laves i såvel små som store grupper. Ønsker I at lave øvelsen med mange deltagere, anbefaler vi, at I først arbejder i små grupper for derefter at lave opsamling i plenum. I den forbindelse er det vigtigt at udpege en øvelsesleder, der har ansvaret for at styre tiden og talerækken. Læs casen for dagtilbudsspecialiseringen, samt teksten "4 tegn på mobbemønstre" i grundmodul 2 af Stine Kaplan Jørgensen. Som supplement kan I læse Sådan kan du arbejde med mobbehåndtering i dagtilbud, men det er ikke nødvendigt for øvelsen. Diskuter casen ud fra de fire tegn på mobbemønstre. Anvend spørgsmålene herunder. Hvilke tegn på eksklusionsangst får I øje på? Hvilke tegn på sociale og moralske ordener får I øje på? Hvilke tegn på foragtproduktion får I øje på, og hvad er det, der producerer foragt? Hvilke tegn på dominerende fortællinger, der legitimerer foragt, får I øje på? Afslut med at perspektivere til jeres egen praksis. Har dialogen givet jer anledning til nye forståelser af egen praksis? Har I fået øje på noget, som I er blevet nysgerrige efter at undersøge nærmere? Sørg for at strukturere jeres tid, så I når alle fire spørgsmål igennem, samt perspektiveringen til jeres egen praksis. Aftal, hvordan jeres pointer og eventuelle beslutninger bliver nedskrevet og hvem der har ansvaret. Laves øvelsen med flere grupper, samles grupperne i plenum og fremlægger. Derved får I flere perspektiver på casen, på tegnene på mobbemønstre, og på hvad det kan give anledning til i jeres praksis.

4 B: De mange kræfter et med denne øvelse er at få skærpet blikket for de mange kræfter, der indvirker på kulturen i et dagtilbud, og dermed også på de faktorer, der kan medvirke til eksklusionsprocesser. Ca. 1 time. Kan varieres efter antal deltagere og struktur på dialogen. Grupper af 3-5 deltagere. Læs casen for dagtilbudsspecialiseringen, samt teksten "Sådan kan du arbejde med mobbehåndtering i dagtilbud". Aftal, hvordan I nedskriver jeres pointer og eventuelle beslutninger, og hvem der har ansvaret. Med afsæt i casen skal I tage en dialog om, hvilke kræfter I kan få øje på, der kunne indvirke på casens indhold og forløb. Kræfterne kunne være: Dagens struktur, pædagogikken omkring børneinitieret leg og fri leg, børnesyn, personalets fordeling i de fysiske rum, dagtilbuddets indretning, forældresamarbejde, kulturens normer, narrativer om børn og børnefællesskaber samt dagtilbuddets og kommunens politikker. Tag afsæt i ovenstående bud på kræfter, og udvid gerne med dem, I selv får øje på. Det er vigtigt, at I kommer med eksempler. Eftersom casen ikke giver alle oplysninger, kan I diskutere ud fra erfaringer i jeres dagtilbud. Afslut med at opdatere listen over de mange kræfter, som I har fået øje på, også indvirker på jeres praksis.

5 C: Må jeg være med? Fokus på retspraksis et med denne øvelse er at diskutere jeres tilgang til børneinitierede legefællesskaber, med fokus på børnenes adgang til en leg. Denne øvelse kan åbne for at iværksætte nye tiltag i praksis. Dette ligger uden for den time, der er sat af til øvelsen. 1 time til diskussion. Vi anbefaler, at hele personalegruppen laver øvelsen. Enten i mindre grupper eller i fællesskab. Ved opdeling i mindre grupper er det vigtigt at prioritere en fælles opsamling samt en struktur for dette. Læs modulets kernetekst "Viden om mobning i dagtilbud". I kan supplere med litteratur og forskning om leg, men det er ikke nødvendigt for at lave øvelsen. Aftal, hvordan I nedskriver jeres pointer og eventuelle beslutninger, og hvem der har ansvaret. Diskuter følgende spørgsmål med afsæt i jeres praksis. Anvend fagbegreber om mobbekultur og tegn på mobbemønstre, samt viden om leg og relationer til at argumentere med. Hvordan støtter I børnenes adgang til leg? Hvilken effekt har det for børn, at der er voksne, der støtter? Hvilke faglige begrundelser kan der være for, at børn gerne må sige nej til andre børn, der spørger om de må være med? Hvilke faglige begrundelser kan der være for, at de ikke må sige nej? Er der forskel på, hvilke situationer der er tale om? Eventuelt hvilke? Er der forskel på, hvilke børn der er tale om? Uddyb. Er der børn, der oftere får nej end andre? Hvordan kan det være? Hvordan bliver jeres forståelse for og tilgang til leg gennemsigtigt for børnene? Nedskriv jeres pointer i løbet af diskussionen. Laves øvelsen med flere grupper, skal I dele disse pointer med hinanden, for eksempel ved at samle udsagn og pointer på en fælles tavle og diskutere dem i fællesskab. Afslut øvelsen med at aftale, hvad næste skridt skal være. Har øvelsen givet anledning til at undersøge noget nærmere? Her anbefaler vi, at I arbejder videre ved at anvende Mobbehåndteringsmodellen.