Dansk vækst får baghjul af nabolande

Transkript

1 Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest ramte, og på flere helt centrale områder er vi kun overgået af gældsplagede lande som Grækenland, Spanien og Irland. Det er den indenlandske efterspørgsel, der er årsag til middelmådig vækst i Danmark, mens eksporten har det langt bedre end sit rygte. af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 17. juni 211 Analysens hovedkonklusioner Vækstmæssigt er dansk økonomi kommet middelmådigt gennem den økonomiske krise. Det dækker over, at faldet i indenlandsk efterspørgsel (forbrug og investeringer), kun er overgået af Irland, Grækenland og Spanien, mens vi målt på eksporten ligger i den pænere ende. Da Danmark samtidig har haft en af de største nedture, hvad angår importudvikling, står det klart, at udenrigshandlen har holdt hånden under den danske vækst. Sammenlignet med andre lande er den indenlandske efterspørgsel i Danmark hårdt ramt både hvad angår det private forbrug og de faste bruttoinvesteringer. Og modsat hvad man skulle tro, ligger vi ikke specielt højt hvad angår udviklingen i det offentlige forbrug. Både tyskerne og svenskerne er kommet over før kriseniveau, hvad angår indenlandsk efterspørgsel. På eksporten bliver vi slået af tyskerne, mens vi har klaret os bedre end svenskerne. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Danmark er kommet skidt gennem den økonomiske krise Man kan stadig høre påstanden om, at Danmark har klaret sig godt gennem den økonomiske krise sammenlignet med andre lande. For at teste dette udsagn sammenligner denne analyse den danske udvikling på en række helt centrale områder for vækst med 15 lande, vi normalt sammenligner os med. Tabel 1 giver et groft overblik over resultaterne. Tabel 1. Hvordan har Danmark og sammenlignelige lande klaret sig gennem krisen Placering BNP Indenlandsk efterspørgsel Eksport 1 Sweden Norway USA 2 USA Sweden Ireland 3 Germany Germany Netherlands 4 Austria Austria Germany 5 Belgium France Spain 6 France Belgium Denmark 7 Norway USA UK 8 Netherlands Netherlands Belgium 9 Portugal Finland Sweden 1 Finland Portugal Austria 11 Denmark Italy Portugal 12 Spain UK France 13 UK Denmark Norway 14 Italy Spain Italy 15 Greece Greece Finland 16 Ireland Ireland Greece Anm.: Tabellen viser, hvordan de forskellige størrelser lå i 1. kvartal 211 sammenlignet med 1. kvartal 28 (før krisen for alvor satte ind). Landene er soteret efter dem der har klaret sig bedst. For Belgien, Irland, og Portugal er sidste observation 4. kvartal 21, mens det for Grækenland er 3. kvartal 21 undtagen BNP der går til og med 1. kvartal 211. Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD. Som tabel 1 viser, er det svært at finde belæg for påstanden om, at vi skulle have klaret os bedre end de fleste andre lande på mht. BNP og indenlandsk efterspørgsel. Kun på eksporten har vi en placering i den pæne ende, og samtidig står det klart, at vores tyske og især svenske naboer giver os baghjul på de fleste centrale områder. Nordmændene (der har en speciel økonomi som følge af olien) har også klaret sig godt gennem krisen, mens finnerne generelt også ligger i den tungere ende. I de følgende afsnit dykker vi ned i de centrale størrelser med fokus på udviklingen i Danmark, Sverige, Tyskland og Finland. I appendiks kigges der videre på undergrupper til den indenlandske efterspørgsel det være sig privat forbrug, offentligt forbrug, samt de faste bruttoinvesteringer. 2

3 Dansk vækst i den tunge ende I figur 1 ses, at Danmark fra 1. kvartal 28 (før krisen for alvor satte ind) til 1. kvartal 211 har haft et tab i den samlede produktion (BNP), der ligger i den tunge i sammenligning med de 14 europæiske lande, vi normalt sammenligner os med, plus USA. Vi ligger således på en 11. plads ud af de 16 lande. Irland skiller sig markant ud med et tab på over 12 Også Grækenland ligger med et stort tab. Blandt duksene findes Sverige, USA og Tyskland, der allerede nu har et højere BNP-niveau, end før krisen for alvor satte ind. Figur 1. BNP sammenlignet med førkriseniveau (1. kvartal 28 til 1. kvartal 211) Ireland Greece Italy UK Spain Denmark Finland Portugal Netherlands Norway France Belgium Austria Germany USA Sweden Anm.: For Irland, Portugal og Belgien er seneste observation 4. kvartal 21. Hvis vi zoomer ind på Danmark, Sverige, Tyskland og Finland, kan vi se udviklingen hvert kvartal i figur 2. Som det fremgår, havde alle lande en meget skidt økonomisk udvikling i løbet af 2. halvdel af 28 og starten af 29. Især Finland blev ramt hårdt og tabte 1 af BNP. Herefter begyndte det at gå frem fra 1. kvartal 29 i Tyskland og Sverige, og fra 2. kvartal 29 for Danmark og Finland. Den hast, hvormed fremgangen er kommet, er dog forskellig. Trods et nogenlunde ensartet bundniveau i Danmark, Sverige og Tyskland ligger de to sidstnævnte nu betydeligt højere end Danmark. Med den seneste danske recession (de seneste to kvartaler har budt på negativ vækst) er Finland samtidig rykket over os, selvom Finland var betydeligt længere nede, mens krisen rasede for alvor. Mens det danske BNP siden bunden kun er steget med 3, har der i Tyskland været en stigning på 7,3, i Finland en stigning på 7,4, mens der i Sverige har været en stigning på hele 9,5 Som det fremgår af figuren, er både svenskerne og tyskerne allerede over det niveau, der var før krisen satte ind, mens Danmark har efterslæb på 3,7 3

4 Figur 2. BNP i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden Målt på den samlede produktion, BNP, er det altså forkert at sige, at Danmark har klaret sig godt sammenlignet med de fleste andre lande. Ser man bort fra katastrofelandene i Sydeuropa samt Irland, er der snarere tale om en placering i bunden. Indenlandsk efterspørgsel i den helt tunge ende Bag den middelmådige placering på BNP gemmer der sig flere historier om dansk økonomis udvikling. BNP består af en række komponenter, som groft kan grupperes i enten indenlandsk efterspørgsel eller nettoeksport, dvs. eksporten minus importen. Den indenlandske efterspørgsel måler privat forbrug, offentligt forbrug samt investeringerne i både virksomheder og husholdninger (boliger). En status for den indenlandske efterspørgsel internationalt i forbindelse med krisen ses i figur 3. I figuren ses, at den indenlandske efterspørgsel i Danmark frem til 1. kvartal 211 er faldet hele 7,8, og at Danmark kun er overgået af det gældsramte lande Irland, Grækenland og Spanien. Irland, der er værst ramt, har indtil nu haft en nedgang i den indenlandske efterspørgsel på ikke mindre end 24 I den pæne ende finder vi igen Sverige med en fremgang på 3,9, mens Tyskerne har haft en stigning på 1,7 I Norge har der været en fremgang på næsten 6, mens finnerne har haft en nedgang på 1,7 Danmark er altså virkelig sejlet agterud, hvad angår den indenlandske efterspørgsel sammenlignet med vores nabolande. 4

5 Figur 3. Indenlandsk efterspørgsel sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 28 til 1. kvt. 211) Ireland Greece Spain Denmark UK Italy Portugal Finland Netherlands USA Belgium France Austria Germany Sweden Norway Anm.: Sverige er baglæns beregnet pba. BNP og nettoeksport. For Belgien, Irland, og Portugal er sidste observation 4. kvartal 21, mens det for Grækenland er 3. kvartal 21 Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD. Som det ses af figur 4, var den tyske indenlandske efterspørgsel mindre berørt, mens krisen rasede. Den danske nedtur startede lidt hurtigere end i Sverige og Finland, men varede længere end i Sverige, og har samtidig været kraftigere end i vores nabolande. Som man også kan se, har der i Sverige været så kraftig fremgang i den indenlandske efterspørgsel fra bunden i 21, at man nu allerede er markant over førkriseniveauet. Figur 4. Indenlandsk efterspørgsel i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden Anm.: Sverige er baglæns beregnet pba. BNP og nettoeksport. Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD. 5

6 Samtidig er den efterfølgende fremgang ikke nær så markant i Danmark som i de andre lande, og de nyeste tal peger på, at den indenlandske efterspørgsel i Danmark er faldet yderligere 1 i 1. kvartal 211. Årsagen til den danske recession skal derfor også findes i den indenlandske efterspørgsel. Målt på den samlede indenlandske efterspørgsel har Danmark altså bestemt ikke klaret krisen godt. Vi er blandt de lande, hvis indenlandske efterspørgsel ligger mest under det niveau, der var før krisen satte ind. Appendiks 1 dykker ned blandt de komponenter, der udgør den indenlandske efterspørgsel. Her fremgår det, at årsagen til den danske udvikling og placering skal findes blandt det private forbrug og investeringerne. Og i modsætning til, hvad man skulle tro, er det offentlige forbrug faktisk ikke steget mere end i de fleste andre lande. At vi er placeret under midten, hvad angår offentlig forbrugsvækst, skyldes bl.a., at det offentlige forbrug i Danmark er faldet de seneste kvartaler i forbindelse med opstramningen af de offentlige budgetter og genopretningsplanen 2. For både privat forbrug og investeringer (erhvervs-, offentlige og boliginvesteringer) gælder, at vores fald kun er overgået af Irland, Grækenland og Spanien. Sammenlignet med vores nabolande er det ligeledes karakteristisk, at den fremgang, der har været, siden vi nåede bunden, har været mere svag, ujævn og med en faldende tendens de seneste kvartaler i Danmark. Eksport i den bedre ende I modsætning til det indtryk, man kan få af den offentlige debat, har den danske eksport klaret krisen pænt. Ud af de 16 lande ligger vi således på en 6. plads kun et mulehår efter Spanien og Tyskland. Det viser figur 5. I Danmark lå eksporten i 1. kvartal 211 knap 1 over niveauet fra 1. kvartal I Spanien og Tyskland er niveauet hhv. 1,5 og 1,7 højere end før krisen. Helt i top har vi USA, Irland og Nederlandene. I den tunge ende finder vi Grækenland med et fald på næsten 28, hvorefter kommer Finland med 15½, og Italien med et fald på knap Salget af en boreplatform i 1. kvartal 211 påvirker den indenlandske efterspørgsel negativt via investeringerne. Men selv hvis man renser for denne ændres billedet ikke af at den indenlandske efterspørgsel har været faldende de seneste kvartaler. 22 Oven i købet viser nye regnskabsoplysninger, at det offentlige forbrug i 21 er steget 1,8 mia.kr. (løbende priser) mindre end det der ligger i nationalregnskabet bag sammenligningen i denne analyse. Det svarer realt og isoleret set til ca. ½ på forbrugsvæksten. 3 Det skal bemærkes, at den danske eksport i 1. kvartal 211 var mærkbart påvirket af eksporten af en boreplatform. Men selv når man renser for den, var der flot fremgang i den danske eksport. 6

7 Figur 5. Eksport sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 28 til 1. kvt. 211) Greece Finland Italy Norway France Portugal Austria Sweden Belgium UK Denmark Spain Germany Netherlands Ireland USA For Belgien, Irland, og Portugal er sidste observation 4. kvartal 21, mens det for Grækenland er 3. kvartal 21 Det ses, at Danmark er bedre placeret end Sverige. Det har ellers været indtrykket i debatten, at det var den svenske eksport, der havde ført Sverige så flot gennem krisen. Som det fremgår af figur 6, har den danske eksportudvikling været noget forskellig fra vores nabolande. I både Sverige, Tyskland og Finland var der meget store fald i krisens begyndelse frem til 2. kvartal 29. Herefter er det gået kraftigt fremad igen, især for Tyskland, hvor man allerede i 4. kvartal 21 var tæt på førkriseniveau. Figur 6. Eksporten i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden 7

8 Danmark havde, som man kan se, et markant mindre fald i eksporten frem til 2. kvartal 29. Til gengæld har fremgangen efterfølgende så været tilsvarende svagere. Resultatet er samlet set, at dansk eksport er kommet bedre gennem krisen end både Finland og Sverige, mens vi ligger marginalt bagefter Tyskland. Samlet er det altså ikke eksporten, der kan klandres for, at vi har haft en sløj udvikling, hvad angår BNP og økonomisk genopretning. Importen også i den tunge ende Den anden side af den internationale handel er importen. Udviklingen over de senere år er vist i figur 7. En lavere import er med til at holde hånden under BNP via nettoeksporten. Udenrigshandlen kan således godt bidrage positivt til BNP-væksten i en situation, hvor eksporten falder, hvis importen falder endnu mere. Udenrigshandelen har holdt hånden under det danske BNP, idet importen er faldet godt 6, jf. figur 7,mens eksporten altså er steget knap 1, jf. figur 5 ovenfor. Figur 7. Import sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 28 til 1. kvt. 211) Greece Spain Finland Denmark UK Ireland Italy Portugal Austria USA Belgium France Sweden Netherlands Germany Norway Anm.: For Belgien, Irland, og Portugal er sidste observation 4. kvartal 21, mens det for Grækenland er 3. kvartal 21 Som det ses af figuren, er der enorm forskel på, hvor meget importen ligger under niveauet fra før krisen. Det største fald står Grækenland for med et fald på mere end 3 Dette matcher således også det voldsomme fald, landet har oplevet i eksporten. Derudover er det kun Spanien og Finland, der har oplevet en større nedgang i importen end Danmark. Sammenlignet med Sverige og især Tyskland, der allerede er over førkriseniveau, er der et kæmpe efterslæb. Tysklands import ligger således 5,8 højere end før krisen. I Sverige har der været en stigning på ¾ 8

9 Figur 8. Importen i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden Udviklingen fra krisens start frem mod bunden i 2. kvartal 29 er for de fire lande i figur 8 nogenlunde ensartet trods lidt forskellig styrke i faldet. Finland og Sverige havde store importfald, mens Danmark og Tyskland havde lidt mindre fald. Den danske importudvikling i den efterfølgende fremgangsperiode var ligesom eksportudviklingen mere afdæmpet end udviklingen i Sverige og Tyskland og har de seneste kvartaler udviklet sig relativt svagt. Finland har haft en ujævn udvikling, men en underliggende positiv fremgang. Den internationale handel bidrager som sagt positivt til den danske vækst, ligesom det er tilfældet for flere af de andre lande i analysen om end på forskellig baggrund. En svag udvikling i importen er typisk tegn på et svagt hjemmemarked, hvilket er en ting, vi allerede har set bekræftet i figur 3 og 4. Så selvom den lave import isoleret set er en god ting for den danske BNP-udvikling, er det samtidig et tegn på det svage hjemmemarked. 9

10 Bilag 1. Privat forbrug, offentligt forbrug og faste bruttoinvesteringer Privat forbrug udgør den største del af BNP for de fleste lande og dermed den klart største del af den indenlandske efterspørgsel. Det er derfor ikke overraskende, at udviklingen i det private forbrug er meget ensartet med udviklingen i den indenlandske efterspørgsel i figur 3. Det ses af figur A. Det danske privatforbrug er under krisen faldet med 4,4 Kun de hårdt ramte sydeuropæiske lande samt Irland og Storbritannien (UK) har oplevet større fald. I den modsatte ende finder vi en række lande, der har oplevet positiv vækst i det private forbrug i samme periode. Det gælder f.eks. både Sverige, Norge, Finland og Tyskland. Figur A. Privat forbrug sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 28 til 1. kvt. 211) Ireland Greece UK Spain Denmark Netherlands Italy Finland Germany Portugal USA Belgium France Austria Sweden Norway Kilde: AE på baggrund af Eurostat Udviklingen i forbindelse med krisen i Danmark og vores tre nabolande er vist i figur B. Som det ses, havde Danmark et kraftigere fald i det private forbrug end de andre lande. Og den efterfølgende fremgang fra 1. kvartal 29 har samtidig været mere beskeden. Tyskerne oplevede næsten ingen tilbagegang, men har heller ikke oplevet den store vækst i det private forbrug i forbindelse med den økonomiske vending. Svenskerne havde også et mindre fald i det private forbrug, men har på trods af det haft den mest markante fremgang af de fire lande. Faldet i det danske privatforbrug i 1. kvartal 211 er også ret enestående. 1

11 Figur B. Privat forbrug i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= 14 indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden Faste bruttoinvesteringer En anden vigtig del af den indenlandske efterspørgsel er investeringerne i maskiner mv., bygninger, anlæg samt boliger. Der er samtidig tale om en af de mest konjunkturfølsomme komponenter. I gode tider vokser investeringer typisk meget kraftigt, mens de falder tilsvarende drastisk i dårlige. Dette kan ses af figur C, hvor det hårdest ramte land, Irland, har haft en nedgang i investeringerne på 6 Danmark kommer igen ind i bunden kun overgået af de gældsramte lande Irland, Grækenland, Spanien og Portugal. De danske investeringer ligger i 1. kvartal 211 hele 26 under niveauet fra før krisen. Som det også fremgår, har alle analyserede lande haft nedgang i investeringerne. Tyskland er dog stort set tilbage til førkriseniveauet. Både Sverige og Finland har haft et betydeligt mindre fald end Danmark. Som det fremgår af figur D, har tyskerne igen været mildere ramt end de øvrige lande. Det markante danske fald i 1. kvartal 211 dækker delvist over salget af en boreplatform, der løfter eksporten, men som reducerer investeringerne. Når det er sagt, så var der stadig betydeligt fald i investeringerne, selvom man renser for boreplatformen. 11

12 Figur C. Faste bruttoinvesteringer sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 28 til 1. kvt. 211) Ireland Greece Spain Denmark Portugal UK USA Finland Italy France Sweden Netherlands Norway Austria Belgium Germany Figur D. Faste bruttoinvesteringer i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden 12

13 Offentlige forbrug Et element i den indenlandske efterspørgsel, der ikke er konjunkturfølsomt, er det offentlige forbrug. Det er enten politisk fastsat eller styret af forhold, der ikke har meget med den generelle konjunktursituation at gøre. Som det fremgår af figur E, er det offentlige forbrug steget i alle lande undtagen Irland. I sidstnævnte er det oven i købet faldet med hele 6½ Noget overraskende har Danmark IKKE en topplacering her vi ligger på 1. på pladsen ud af de 16 lande. Sverige, Tyskland og Norge har alle haft højere vækst end Danmark. Men også de gældsplagede lande som Grækenland og Portugal har haft større fremgang. Figur E. Offentligt forbrug sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 28 til 1. kvt. 211) Ireland Italy Austria Belgium Finland USA Denmark UK France Sweden Spain Greece Netherlands Portugal Germany Norway I figur F vises udviklingen siden krisens start i det offentlige forbrug for Danmark, Sverige, Finland og Tyskland. Som det fremgår, havde Danmark den største vækst indtil 29, herefter blev vi overhalet af tyskerne og med opbremsningen og faldet i det offentlige forbrug sidste år, blev vi ved udgangen af 21 også overhalet af svenskerne. Med det store fald i det offentlige forbrug i 1. kvartal 211 nærmer vi os Finland, der ellers har haft en meget behersket fremgang i det offentlige forbrug gennem hele perioden. Udviklingen i det offentlige forbrug 4 har på den ene side været medvirkende til, at det ikke er gået endnu værre for den danske indenlandske efterspørgsel, mens krisen for alvor rasede. På den anden side står det også klart, at det offentlige forbrug har været med til at bremse den indenlandske efterspørgsel efter 2. kvartal 21. Som det fremgår af sammenligningen, er det i starten af 211 svært at sige, at det danske offentlige forbrug i særlig grad har understøttet væksten sammenlignet med andre lande. 44 Oven i købet viser nye regnskabsoplysninger at det offentlige forbrug i 21 er steget 1,8 mia.kr. (løbende priser) mindre end det der ligger i nationalregnskabet bag sammenligningen i denne analyse. Det svarer realt og isoleret set til ca. ½ på forbrugsvæksten. 13

14 Figur F. Offentligt forbrug i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= 11 indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden 14