Program for Temamøde om pejlemærker til Fremtidens skole Gladsaxe Pædagogiske Videns og dokumentationscenter (GPV), Værebrovej 156C, 2880 Bagsværd

Transkript

1 Program for Temamøde om pejlemærker til Fremtidens skole Gladsaxe Pædagogiske Videns og dokumentationscenter (GPV), Værebrovej 156C, 2880 Bagsværd 14. juni 2017 fra Kl Lunchboxes Kl Velkomst v. Claus Wachmann, formand for Børne og Undervisningsudvalget Kl Pejlemærker for Fremtidens skole v. Thomas Berlin Hovmand, Børne og kulturdirektør Kl Gruppedrøftelsesrunde 1 om pejlemærkerne (hver deltager vælger ét pejlemærke til drøftelsen) Kl Pause Kl Gruppedrøftelsesrunde 2 om pejlemærkerne (hver deltager vælger ét pejlemærke til drøftelsen) Kl Spørgsmål og fælles drøftelse v. Thomas Berlin Hovmand, Børne og kulturdirektør Kl Afrunding v. Claus Wachmann, formand for Børne og Undervisningsudvalget

2 Udtalelser fra skolebestyrelsesaftenen om pejlemærker for Fremtidens skole 1. Børn og unge lærer fremtidens kompetencer De klassiske færdigheder bør betones i pejlemærket læsning, skrivning, regning er fortsat altafgørende. måske skal disse undergå en opdatering kodning og computional thinking kunne måske nævnes også Fagligheden er fuldstændig essentiel og de faglige færdigheder bør således anføres i begyndelsen af pejlemærket, så det signaleres at disse netop er forudsætningen for de andre. En pyramide model blev foreslået a la Maslow men fandt ikke bred genklang Dilemma: Kunne man forsøge at hierarkisere de enkelte kompetencer taksonomisere dem? Det kan omvendt være problematisk at forsøge at hierarkisere, da noget derved forudsættes for andet og sådan forholder det sig ikke nødvendigvis Selvstyrende princip bør betones, det fremtidige ledelseslandskab ser formodentligt anderledes ud på det fremtidige arbejdsmarked. hvilket kræver kompetente og modige mennesker, som er parate til at afprøve, begå fejl og at kunne lede sig selv Fail early fail cheap Perspektivere filosofere, forholde sig til etiske dilemmaer er essentielle på fremtidens arbejdsmarked Når vi skriver innovative hvad ligger der egentlig i det? Ordene nysgerrighed, undre sig Vi skal betone det klassiske faglighedsbegreb Kritisk tænkning er helt afgørende Drøftelse vedr. dannelsesbegrebet som livsduelighed overfor læringsduelighed Skal vi måske turde at være lidt mere deduktive i vores tankemåde Faglige kompetente mennesker er forudsætningen for at de kan være kritiske En opmærksomhed på det sproglige niveau ift. den bredde i modtagergruppen som pejlemærket henvender sig til Kunne pejlemærket lanceres af nogle videoklip, så det foldes bedre ud til en bredere modtagergruppe? Motivation mangler som begreb 2. Læringsmiljøerne skabes i fællesskab og er fleksible Det velkendte i det nye/udfordrende Tryghed sker ikke kun på fysiske steder, men også i relationer Hjælp til den enkelte skole kan tænkes anderledes/kreativt i en proces fx gennem konsulentbistand. Alle skal bruge deres spidskompetencer Videndeling af de gode erfaringer fra skole til skole Trivsel er et kerneord som skal indgå overalt Forældresamarbejde på tværs Fællesskabet i læringsmiljøerne skal være trygge, og et sted hvor børn og unge trives med at fejle og har et tilhørsforhold

3 Hvad er et læringsmiljø definition! Engagement skal i højsædet at gøre/røre Alle børn skal opleve tilhørsforhold/at have en base Tilhørsforhold er ikke kun et sted, men en gruppe, nogle voksne Grundlæggende skal vi tale om, hvordan børn og unge trygge/forankret/en del af et fællesskab Der er brug for rum, som kombinerer flere fag Der er behov for faglokaler for at skabe faglig inspiration 3. Digitale læringsmiljøer understøtter læring og digital dannelse Det digitale er et værktøj/redskab på linje med papir og blyant. Det kan være motiverende og animere til kreativitet og innovation Brugen af teknologier skal være bevidst, og tilgængeligheden stor også af det nyeste materiel Digital dannelse er centralt. Herunder kommunikation. Læringsmiljøet skal være fleksibelt, men ikke foranderligt fra dag til dag. Det er vigtigt med struktur og faste rammer, særligt for børn i vanskeligheder. Der skal være plads og tid til særlige behov. Det er vigtigt at eleverne lærer at forholde sig kritisk til brugen af teknologi. Eleverne skal være aktive skabere i det digitale felt ikke passive forbrugere. Der skal være en mangfoldighed af teknologier. Det er vigtigt at lærerne er med på udviklingen i forhold til at være nysgerrige ikke som bedst vidende (dog med en basal viden) men som facilitatorer. Teknologi skal fungere! Der SKAL være tilgængelig support. 4. Faglig udvikling og samarbejde mellem med pædagogiske medarbejdere i praksis Feedback kulturen skal udvikles, så der er tid og ressourcer til at gøre feedback til en reel udvikling Det tværfaglige samarbejde forudsætter, at alle fagpersoner er selvbevidste om egne kompetencer/færdigheder, så det faglige udvikles målt på elevernes læring Nye fysiske rammer bør være et fælles tredje, hvor der ikke er et rum, der ejes af en monofaglighed Nogle gang er glæden ved faglighed værd at forfølge 5. Bedre anvendelse af skolens faciliteter De fysiske rammer skal inspirere eleverne Alle skolens arealer skal give mulighed Ikke kun udearealerne Differentierede læringsmiljøer skal skabe mere motiverede elever Fleksibilitet Udnytte eksisterende rammer Vigtigt at have fokus på eksisterende erfaringer imellem skolerne Fokus på at udnytte skolernes samlede bygningsmasse Udvikling og differentierede læringsmiljøer Fysiske rammer som understøtter praksislæring Fysiske rammer skal udvikles så de understøtter ALLE årgange også udskolingseleverne Innovativt erstattes med Udviklende

4 Der er behov for mere end udvikling af eksisterende bygningsmasse der er behov for investering i NYE bygninger Positivt at pejlemærket er konkret Indrette skolens arealer på en måde så det giver mulighed for at blive benyttet af lokalsamfundet ex foreninger 6. Skolerne samarbejder i og med lokalområdet Pejlemærke 6 er mindst todelt, og begge dele kobler sig til pejlemærke 7 Centralt står åben skole, partnerskaber med virksomheder og forældrenes kompetencer At lære om livet Samarbejde mellem skoler når det giver mening Både børn, unge, ansatte, FORÆLDRE og lokale aktører skal opleve at have ejerskab til skolen Mødet mellem mennesker bliver helt centralt Hvis folkeskolen skal fortsætte med at være samfundets smeltedigel, skal vi blive bedre til at samarbejde, så eleverne i højere grad møder mennesker med en anden baggrund end den de selv kommer fra Vi får bundet byen tættere sammen hvis børnene bevæger sig imellem lokalområderne. Det udvisker fordommene om de andre 7. Mangfoldige læringsmiljøer i faglig balance Hvad betyder faglig balance? Mangfoldige læringsmiljøer med fokus på faglighed og kompetencer til alle. Godt med forpligtende samarbejder Samarbejdet på tværs skal give mening i undervisningen Læringssamarbejde på tværs af skoler fx i læringsforløb man har fælles På de enkelte skoler kunne man gå i gang med at samarbejde på tværs på årgange/klasser etc. Skolerne kunne specialisere sig indenfor områder/kompetencer og byde sig til På tværs ja, men der er også de enkelte skoler og deres mangfoldighed! Ambitionen må være at løfte alle. Derfor skal der være opmærksomhed på ikke kun at løfte bunden så vi glemmer de elever som stemmer med fødderne og vælger en privatskole Eleverne skal være en del af et større fællesskab: Her er det vigtigt at være opmærksom på, at når man begynder i skole, kan selve skolen være et stort nok fællesskab Det er vigtigt der (også) er mangfoldighed på den enkelte skole! Det er vigtigt at overveje hvordan mange forskellige mennesker ex forældre får adgang til at deltage i skolen. (Pt. er det meget akademiske/bedre middelklasse forældre som har adgang til skolen). Ex beskrivelsen af pejlemærkerne. Der skal være fokus på at udnytte den mangfoldighed som er på den enkelte skole Skolen skal tage initiativ til, sætter rammer for og have forventninger til at børn og forældre går på tværs 8. Praksisforsøg som arena for udvikling af skolerne Kvalitet og ressourcer skal være defineret og sikre tryghed for børns læring Ligeledes skal der sikres tryghed for det pædagogiske personale i de nye rammer

5 Godt med udvikling plads til forskellighed, mangfoldighed og medskabelse Forsøg: Eksperimentér ikke med vores børn der har været rigeligt eksperimenter (skolereform) Videndeling på mange og anderledes måder Problemløsning kræver frirum: meget er for styret, længere skoledage Godt med elementer af eksperimenterende processer men ikke hele tiden, der skal også være noget kendt Generelle læreprocesser Hvad menes der? Hvad skal vi afvige fra? Hvad nu hvis det virker? Er der stort set ingen lærere/pædagoger, der står ved tavlen og underviser en klasse? Kombination med den virkelige verden kobling så læring/undervisning giver mening. Hvordan sikrer vi læring for alle? Sprænge rammerne meget mere fagligt, aldersmæssigt, motivationsmæssigt Underbygge praktisk orientering virkelighedstjek om hvad kan vi bruge det til Kræver ændring af mindset Følger omgivelserne med? Nye lærere etc.