Halsnæs Kommune. Indholdsfortegnelse. Gennemkørende lastbiltrafik på Fjordvej Trafikanalyse NOTAT 27. januar 2017 ph/cf/ih

Transkript

1 Gennemkørende lastbiltrafik på Fjordvej Trafikanalyse NOTAT 27. januar 2017 ph/cf/ih Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Fjordvej Lastbiltrafik på Fjordvej Kørebanebredden Fjordvejs møde med Strandvejen Vejkurverne Jernbanebroen Utryghed ved Skolegade Trafikafvikling Færdselstavler Anlægsoverslag... 10

2 1 Baggrund Via Trafik udarbejdede i september 2016 notatet Hundested Havn og bymidte, hvori det blev undersøgt, hvordan sammenhængen mellem bymidten og havnen i Hundested kunne forbedres. I notatet redegøres der bl.a. for, at Strandvejen er barriereskabende, herunder lastbiltrafikken til og fra industrihavnen. I forbindelse med analysen af Hundested Havn og Bymidte blev Fjordvej foreslået som en mulig ny lastbilrute til og fra industrihavnen, jf. figur 1. Formålet med dette skulle dels være at forbedre lastbiltrafikkens adgang til havnen og at fredeliggøre bymidten. En analyse fra 2008 ( Hundested Havn, Overordnet trafikal vurdering ) havde dog konkluderet, at Fjordvej i sin nuværende udformning ikke er egnet til at afvikle tung trafik. Derfor blev denne forbindelse ikke behandlet nærmere i analysen fra Industrihavnen Porthusvej Figur 1. De overordnede veje til og fra industrihavnen i dag (sort) og via Fjordvej (rød). Halsnæs Kommune har efterfølgende bedt Via Trafik redegøre for, hvilke tiltag der skal gennemføres på Fjordvej for at gøre den velegnet til gennemkørende lastbiltrafik til og fra industrihavnen i Hundested. Side 2

3 Halsnæs Kommune 2 Fjordvej Fjordvej er en lokal fordelingsvej i Hundested, jf. figur 2. Den betjener trafik til og fra boligområder både nord og syd for vejen. Herudover betjener den sammen med Amtsvejen personbiltrafikken til og fra havnen og bymidten. Der foreligger ikke trafiktællinger for Fjordvej. På Amtsvejen er der en årsdøgntrafik (ÅDT) på ca tæt på havnen og øst for Fjordvej. På Strandvejen er der en ÅDT på ca Fjordvejs trafikbelastning er formentlig i samme størrelsesorden som Strandvejen. Andelen af lastbiltrafik på Fjordvej vurderes i dag at være meget lav, da der er gennemkørselsforbud mellem Nørregade og Amtsvejen grundet den begrænsede frihøjde på jernbanebroen på Fjordvej. Der er således forbud mod køretøjshøjder større end 3,8 m og 3,9 m i henholdsvis sydlige og nordlige kørespor, hvor lastbiler skal bruge yderligere ca. 20 cm for at kunne passere. Fjordvej er en tosporet vej i bymæssig bebyggelse, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/t. Langs vejen er der syv sidevejstilslutninger og et større antal overkørsler til private ejendomme. Der er signalkryds ved Nørregade og Amtsvejen, og der er fodgængerfelter på tværs af vejen ved Lynghøjvej og Plantagevej. 3.6 Jernbanebro Skolegade Figur 2. Fjordvej med markering af problemlokaliteter og henvisning til det afsnit, hvor de er gennemgået i dette notat. Side 3

4 Kørebanen er i alt 6 meter bred øst for Nørregade. Her er der kantstensadskillelse mellem kørebanen og de ca. 2 m brede enkeltrettede fællesstier i hver vejside. Løsningen med fællessti frem for et traditionelt fortov og cyklister på kørebanen er formentlig en konsekvens af, at Fjordvej også er skolevej til Hundested Skole på Skolegade. På strækningen vest for Nørregade er kørebanen ca. 8 meter bred, og her er der almindelige flisefortove i begge vejsider, og de er knap 2 m brede. Cyklister færdes på kørebanen på denne delstrækning. Fjordvej slutter brat i et 90 graders knæk, hvor vejen møder Strandvejen. Ud for Skolegade og Dalen er der to vejkurver, som begge har en radius på 150 m. Herudover er der relativt stor højdeforskel på Fjordvej. Fra syd mod nord stiger vejen i alt ca. 20 m på strækningen mellem Nørregade og Amtsvejen, og der er lange strækninger med længdefald på Lastbiltrafik på Fjordvej Der er i trafiktællinger på Strandvejen registreret op imod ca. 400 lastbiler pr. døgn i dagens situation. Det er ikke alt lastbiltrafikken på Strandvejen, som stammer fra industrihavnen, men alt lastbiltrafikken i området vurderes at være mere tilbøjelig til at vælge en ny rute via Fjordvej, da den er kortere. Via Trafik har ikke konkret viden om, at lastbiltrafikken til og fra området kan forventes at blive væsentligt større i de kommende år som følge af større aktivitet i industrihavnen eller nye arealanvendelser. Det skønnes derfor, at Fjordvej vil få lastbiltrafik i et omfang svarende til ca lastbiler pr. døgn, hvis gennemkørselsforbuddet fjernes. Via Trafik har gennemgået foreliggende historisk materiale om Fjordvej og jernbanebroen samt nyere handlingsplaner og gennemført en besigtigelse af strækningen. Der er på baggrund heraf udpeget følgende indsatsområder, såfremt Fjordvej skal afvikle gennemkørende lastbiltrafik: - Kørebanebredden - Fjordvejs møde med Strandvejen - Vejkurverne - Jernbanebroen - Utryghed ved Skolegade - Trafikafvikling 3.1 Kørebanebredden Fjordvej har på næsten hele strækningen en samlet kørebanebredde på 6,0 m, og lever dermed op til de vejledende minimumskrav for trafikveje med lastbiltrafik og en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Den anbefalede kørebanebredde er dog 6,5 m for veje af denne type, og der er risiko for følgende konsekvenser som følge af den reducerede bredde: - Et øget antal materielskadeulykker i form af mødeulykker mellem modkørende store køretøjer Side 4

5 - Øget utryghed hos de lette trafikanter som følge af lastbiler, der kører tæt op ad fællesstier og med høj fart ned ad Fjordvej De nævnte ulemper opleves formentlig ikke i udtalt grad på lastbilernes nuværende rute via Amtsvejen, da denne har bedre pladsforhold, og dermed er indrettet til formålet. Fjordvej er oprindelig indrettet til et andet formål, og er derfor ikke ligeså velegnet til at betjene lastbiltrafikken. Ulemper af enten den ene eller anden variant vil være en forventelig følge af at tillade lastbiltrafik på en vej med minimumsmål. Med udgangspunkt i vejreglerne er der dog ikke noget principielt i vejen i forhold til at tillade lastbiltrafik på Fjordvej. Dog overholder kørebanebredden ikke minimumskravene i de to vejkurver, der er på Fjordvej (se mere i afsnit 3.3). På figur 3 er til orientering vist, hvor meget plads en lastbil (vist som bus på figuren) har til rådighed ved forskellige køresporsbredder. Figur 3. Bevægelsesspillerum ved forskellige kørebanebredder. Figuren stammer fra Vejreglerne, men er suppleret med et eksempel for en kørebanebredde på 6,5 meter. 3.2 Fjordvejs møde med Strandvejen Fjordvej møder Strandvejen i et skarpt 90 graders sving, jf. figur 4. I mange år var der et vigepligtsreguleret T-kryds her, da Fjordvej fortsatte ned mod havnen. Ombygningen blev foretaget mellem 2012 og Det vurderes at der både før og efter ombygningen har været relativt begrænset lastbiltrafik grundet gennemkørselsforbuddet på Fjordvej samt Nørregades trafiksanerede udformning. Der forventes op imod lastbiler pr. døgn på strækningen, hvis gennemkørselsforbuddet ophæves. Lastbiltrafik i dette omfang berettiger, at vejanlæggene er udformet til at håndtere denne type trafik. Derfor bør vejkurven have en bredde, hvor lastbiler og sættevogne kan passere hinanden samtidigt. Alternativt er der risiko for bl.a. mødeulykker eller øgede Side 5

6 driftsudgifter som følge af opkørte rabatter og fortovsarealer, når to store køretøjer forsøger at passere hinanden i selve kurven. Vejens radius er i dag ca. 8 meter, og hvert kørespor er ca. 5,5 m bredt i svinget. Dette er ikke tilstrækkeligt til, at hverken to lastbiler eller to sættevogne kan passere hinanden samtidigt. Iht. vejreglerne skal kurvens kørespor hver især være mere end ca. 8 meter brede, såfremt to sættevogne skal passere hinanden samtidigt. Dette er en markant udvidelse af vejarealet, som bl.a. forudsætter arealerhvervelse. Vejen bør principielt udvides i dette omfang, såfremt Fjordvej fremover skal betjene lastbiltrafik til og fra industrihavnen. Figur 4. Forslag til ændret afmærkning, hvor Fjordvej møder Strandvejen i et skarpt 90 graders sving. I dag har lastbiler oversigt over kurven, når de kører frem mod svinget. Idet svinget er skarpt er deres hastighed også nedsat. De har derfor mulighed for at overskue, om der er modkørende trafik, som de skal vige for, inden de påbegynder deres svingmanøvre. Risikoen for mødeulykker og andre uhensigtsmæssige følgevirkninger vurderes derfor at være meget beskeden i dagens situation. Dette vil dog evt. ikke være tilfældet, såfremt grundejeren på den nordlige side af vejen etablerer f.eks. et højt hegn eller lignende, der hindrer oversigten. Det kunne undgås ved at pålægge ejendommen en oversigtsservitut. Et muligt alternativforslag kunne være at reetablere Fjordvejs gamle forlængelse mod havnen, såfremt dette ikke strider imod andre planlægningsinitiativer. Side 6

7 3.3 Vejkurverne Begge vejkurver har en radius på 150 m og en kurvevinkel på lidt under 40 gon. Iht. vejreglerne skal sådanne veje indrettes med en samlet køresporsbredde på lidt over 7,5 m, såfremt to sættevogne skal passere hinanden samtidigt. Til sammenligning skal vejen være ca. 6,70 m bred, hvis den skal indrettes til samtidig passage af to 13,7 m busser. I dag er den samlede vejbredde 6,0 m. Det anbefales at vejen udvides til ca. 7,5 m i begge vejkurver. Dette forudsætter i begge tilfælde arealerhvervelse. En kørebanebredde på mindre end 7,5 m vil medføre et forøget antal materielskadeulykker med lastbiler. Der vil formentlig også forekomme kørsel på fællesstierne, når to lastbiler forsøger at komme uden om hinanden i kurverne. Fællesstierne er ikke dimensioneret til dette, og der må derfor forventes forøgede vedligeholdelsesudgifter som følge af dette. 3.4 Jernbanebroen Jernbanebroen er skiltet med forbud mod køretøjer, som er 3,8-3,9 meter eller højere. Lastbiler må dog lovligt være op til 4,0 meter høje, og endda højere såfremt de har dispensation. Jernbanebroen er derfor en væsentlig forhindring for at kunne fjerne gennemkørselsforbuddet på Fjordvej, og det vurderes at være en forudsætning at dette udbedres, såfremt Fjordvej skal kunne være velfungerende som lastbilrute. Køretøjshøjden skal være skiltet min. 20 centimeter lavere end den reelle frihøjde. Det er ved besigtigelsen bekræftet med tommestok, at dette også er tilfældet på Fjordvej. Jernbanebroen er oprindeligt projekteret med en frihøjde på 4,05 cm, og det vurderes at frihøjden fortsat er i dette leje. For at forbudstavlerne kan fjernes helt, skal der være en frihøjde på min. 4,2 meter. Fjordvej skal derfor sænkes lokalt omkring jernbanebroen i et omfang svarende til ca cm. 3.5 Utryghed ved Skolegade Skolevejsundersøgelsen fra 2015 har udpeget krydset Fjordvej/Skolegade som utrygt. Det er især høj fart og trafikmængden, som er udslagsgivende for udpegningen. Det blev i denne forbindelse anbefalet, at der etableres: - En kort cykelsti i den vestlige side af Skolegade - En midterhelle på Fjordvej eller alternativt - En hævet flade Der kan ikke peges direkte på, at lastbiltrafik på Fjordvej vil forværre problemstillingen i forhold til de nuværende forhold. Herudover er der igangværende planer om en skolesammenlægning, som kan ændre elevsammensætningen og dermed de trafikale behov på stedet. Det anbefales dog alligevel at overveje at etablere tiltagene på Fjordvej samtidig med evt. tiltag i forbindelse med vejkurverne og/eller jernbanebroen, da der foreligger forslag herom. Der vil desuden være en besparelse ved at anlægge projekterne på samme tid. Side 7

8 3.6 Trafikafvikling Det bemærkes at køresporene ikke skal udvides i samme omfang som beskrevet i afsnit 3.3, såfremt der etableres midterhelle. Den samlede vejudvidelse med en midterhelle vil dog være cirka en meter større end en simpel vejudvidelse. En trafikforøgelse på ca lastbiler pr. døgn vil ikke medføre afviklingsproblemer ved Fjordvejs mange sidevejstilslutninger. Det kan dog give anledning til udfordringer i de to signalanlæg. Der foreligger ikke trafiktællinger i signalkrydsene ved Nørregade og Amtsvejen, jf. figur 5. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om de har tilstrækkelig kapacitet til at afvikle den forøgede lastbiltrafik. Figur 5. Signalkrydsene ved Nørregade og Amtsvejen er kapacitetsfølsomme. De to kryds har begge en begrænset kapacitet, da de er indrettet uden kanaliseringsspor. Krydsene er derfor mere følsomme over for små ændringer i trafikmængderne end andre signalkryds. Samtidig bemærkes det, at lastbiltrafik er vanskeligere at afvikle end personbiler. Der kan typisk afvikles to personbiler hver gang, der afvikles en lastbil, og lastbiler belaster derfor trafikafviklingen dobbelt så meget som den øvrige trafik. Dette er formentlig mest problematisk i krydset på Amtsvejen, hvor trafikbelastningen i forvejen er stor. Her vil der være mere svingende trafik fra Amtsvejen mod Fjordvej. Denne trafik skal i dag afvente modkørende trafik eller pilsignalet, og er derfor sværere at afvikle end den øvrige trafik. Lastbiltrafik på Fjordvej vil derfor medføre øget forsinkelse og kødannelse på Amtsvejen øst for Fjordvej, hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed. Der er gennemført besigtigelse af krydset ved Amtsvejen i både morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Den længste kødannelse forekommer på Amtsvejen i retning mod havnen med ca. 8 køretøjer i kø. Disse blev alle afviklet ved indkobling af pilsignalet i anlægget. Der blev ikke konstateret at være situationer, hvor trafikken ikke blev afviklet i hvert signalomløb, når pilsignalet blev indkoblet. På baggrund af trafiksituationen på besigtigelsestidspunktet tyder det på, at der er tilstrækkelig kapacitet i krydset til at afvikle den forøgede trafik uden Side 8

9 3.7 Færdselstavler nævneværdig kødannelse eller forsinkelse. Det bør dog eftervises med trafiktællinger og kapacitetsberegninger. På baggrund af besigtigelserne er der ikke behov for særlige tiltag i de signalregulerede kryds, såfremt lastbiltrafikken til industrihavnen fremover kører via Fjordvej. Der er i dag opsat et antal færdselstavler på Fjordvej og de omkringliggende veje, der skilter gennemkørselsforbuddet på Fjordvej. Disse tavler skal fjernes, hvis forbuddet fjernes. Den væsentligste skiltning er portaltavlen på Amtsvejen, jf. figur 6. Figur 6. Portaltavlen på Amtsvejen øst for Fjordvej. Tavlen vurderes umiddelbart at være nem at justere, da gennemkørselsforbuddet er monteret med tavler uden på den oprindelige portaltavle. Disse kan derfor relativt nemt nedtages. Det bør herudover overvejes om portaltavlen evt. skal fornyes så det tydeliggøres, at lastbiltrafikken fremover skal køre denne vej til havnen. Dette kan medføre, at der skal opsættes en ny portaltavle afhængig af ønskerne til skiltningen. Side 9

10 4 Anlægsoverslag Der er beregnet anlægsoverslag på de forskellige tiltag. Anlægsoverslagene er nedenfor vist enkeltvis, og de omfatter derfor kun entreprenørudgifterne ekskl. moms: Afsnit Kørebanebredden - Generel breddeudvidelse i den ene vejside: kr. Afsnit Fjordvejs møde med Strandvejen - Udvidelse af kurve: kr. - Oversigtsservitut: ej vurderet - Reetablering af Fjordvejs forlængelse: kr. Afsnit Vejkurverne - Udvidelse af nordlig kurve til 7,5 meter: kr. - Udvidelse af sydlig kurve til 7,5 meter: kr. Afsnit Jernbanebroen - Sænket kørebane: kr. (Det bemærkes at der er større usikkerhed om dette anlægsoverslag, som derfor skal kvalificeres i en evt. senere fase) Afsnit Utryghed ved Skolegade - Midterhelle og kurveudvidelse: kr. Afsnit Trafikafvikling - Ingen tiltag foreslået Afsnit Færdselstavler - Nedtagning af tavler: kr. - Ny portaltavle: kr. De samlede anlægsudgifter for alle anbefalede tiltag inkl. projektering, byggeledelse og fagtilsyn er opgjort i tabel 1 nedenfor. Der er taget højde for, at flere af de anbefalede projekter overlapper hinanden. Det medfører en økonomisk besparelse, som kun opnås ved at gennemføre alle de tiltag, der overlapper hinanden. Tabel 1. De samlede anlægsudgifter forbundet med at gøre Fjordvej egnet til gennemkørende lastbiltrafik. Post Udgift - Anlægsentreprise ,- - Projektering, byggeledelse og fagtilsyn (15 %) ,- - Uforudseelige udgifter (20 %) ,- SUM ,- Der er ikke indeholdt udgifter til arealerhvervelse og ledningsomlægninger i ovenstående. Det kan forventes, at det i alt vil medføre omkostninger i størrelsesordenen ca. 10,8 mio. kroner, at gøre Fjordvej egnet til gennemkørende lastbiltrafik. Side 10