KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Rundhøjskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Rundhøjskolen 508 Elever 34,6% Af distriktets elever 28 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 19,9% Af skolens elever har dansk som andetsprog Rundhøjskolen Holmevej Højbjerg Tlf.: Skoleleder: Mogens Toustrup mot@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Hvor man trives, lærer man Rundhøjskolen - din lokale folkeskole, idrætsskole og esaa-skole Rundhøjskolen er den lokale folkeskole med fokus på trivsel og læring for alle vores børn. Udover at være distriktets skole er Rundhøjskolen esaa-skole og 10. klassescenter. Rundhøjskolen består af en undervisningsdel og en SFO-del ( kl), som samlet set udgør skolen - med et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere som grundlag. På Rundhøjskolen er det grundlæggende for os, at arbejde på at være en skole for ALLE børn, således at vi arbejder positivt med den mangfoldighed, vores elever repræsenterer, herunder børn og unge med særlige behov og særlige talenter. arbejder ud fra de tre overordnede værdier - trivsel, faglighed og fællesskab - og vores mål er, at hver enkelt elev bliver individuelt, fagligt og personligt udfordret, således at de efter 9. klasse har opnået det faglige fundament, der gør dem parate til at tage den ungdomsuddannelse, som de drømmer om. Et højt fagligt niveau kan dog ikke stå alene, da der er mange andre kompetencer, der efterspørges i en globaliseret fremtid. I vores globaliserede videnssamfund er det blandt andet kompetencer som nysgerrighed, innovation, research, kommunikation, lysten til at lære at lære, samarbejdsevner mv, der vil få en central betydning, og derfor har det en central betydning i vores undervisning og samvær med eleverne. Som forælder er det svært at aflæse en skoles evne til at give eleverne et højt fagligt niveau, da alle elever har forskellige forudsætninger, og et højt fagligt niveau for én elev kan være et lavt fagligt niveau for en anden elev. Derfor er det utroligt vigtigt, at hver enkelt elev bliver fagligt udfordret i forhold til det niveau, de er på. Det kan man aflæse i en kvalitetsrapport og forældretilfredshedsundersøgelse, mens klassers karaktergennemsnit altid er meget varierende og intet siger om undervisningseffekten. Undervisningseffekten er et mål for en skoles evne til at løfte sine elever set i fohold til deres socioøkonomiske baggrund. Vi arbejder med fremtidens skole for at uddanne hele mennesker med udgangspunkt i de fire ligestillede kompetencer: - Faglige kompetencer - Kulturelle kompetencer - Sociale kompetencer - Personlige kompetencer Allle disse kompetencer vil få en central betydning for elevernes dannelse/uddannelse til en globaliseret verden, et såkaldt vidensamfund. Et af vores midler til trivsel og læring er vores idrætsskolekoncept, hvor alle elever klasse dagligt har en times idræt/bevægelse. Vi kan se, at det er en succes i forhold til vores mål om øget trivsel, sundhed, indlæringsparathed og faglighed. Skolestarten er det vigtigste i forhold til at få skabt det bedst mulige fundament for et godt skoleforløb. arbejder tæt sammen med daginstitionerne i distriktet i det såkaldte lokale distriktssambejde, og vi har fælles pædagogiske indsatsområder og aktiviteter med det mål at skabe en rød tråd 0-18 år for det enkelte barn i forhold til trivsel, læring, faglighed og dannelse. Vi er glade for at kunne præsentere vores skole, som vi er stolte af. En innovativ skole i konstant udvikling, hvor trivsel, læring, dannelse og faglighed er i højsædet. Denne rapport giver kun et lille indblik i, hvilken skole vi er - I er altid velkomne til at kontakte os for yderligere oplysninger og besøg på skolen. God læselyst! 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Faglighed, herunder læring, resultater i læsetests, taltests osv. Vedligeholde trivsel: Idrætskonceptet skal vedligeholdes og videreudvikles. Distriktssamarbejde: Ledelsesfællesskab med dagtilbud. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Ad 1 Faglighed: Vi har udarbejdet en hvidbog, som beskriver forventningerne til den professionelle medarbejder på Rundhøjskolen - herunder forventningerne til målsætning, evaluering og forældresamarbejde m.v. Ad 2 Vedligeholde trivsel: Vi har ansat en idrætsafdelingsleder, som er påbegyndt arbejdet med at videreudvikle idrætsskole konceptet. Ad 3 Distriktssamarbejde: Der er udarbejdet en lokaludviklingsplan for lokaldistriktetsamarbejdet / i fællesskab med Rundhøj dagtilbud, Ung i Aarhus og den selvejende institution Børnegården RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Ad 1 Faglighed: Umiddelbart ser det ud til at karakterniveauet er stigende. Cepos undersøgelse vedrørende de danske skolers undervisningseffekt viser, at Rundhøjskolen forbedrer det forventede karakterniveau med 0,36, og placerer Rundhøjskolen i den bedste 10-del i Danmark, og i Aarhus i den bedste 5-del. Ad 2 Vedligeholde trivsel: Elevtrivslen på Rundhøjskolen er forsat høj jvf elevtrivselsundersøgelsen Ad 3 Distriktssamarbejde: Der er udarbejdet en fælles pædagogisk indsatsplan om inklusion og rummelighed - Fællesskab for alle. Storbørnsgrupperne fra dagtilbuddet har nu deres daglige gang på skolen. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Vi arbejder hele tiden på at optimere kommunikationen mellem skole og hjem. Vi har fokus på åbenhed og opfølgning og en koordineret indsats mellem undervisningen og SFO. I følge vores princip for skole/hjem samarbejdet, arbejder vi ud fra en differentieret model hvor samtaler og møder afholdes efter behov (forældres behov og/eller skolens behov). Som resultat ser vi, at... Der er et stort forældreengagement, og de udtrykker stor tilfredshed med skolens indsats. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 51,7% 75,6% 80,8% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 45,0% 62,9% 78,5% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 46,9% 61,2% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 63,0% 81,4% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 68,3% 79,9% 88,1% 79,7%...SFO samlet set 84,7% 79,6% 88,1% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... At give alle børn passende og målrettede udfordringer. At styrke børnenes parathed, koncentration og indlæring gennem vores idrætsskoleprojekt, hvor alle børn har 1 times idræt/bevægelse hver dag. Vores mål er at vi altid ligger på niveau eller over karaktergennemsnit beregnet af Undervisningsministeriet og korrigeret for socioøkonomiske referencer (undervisningseffekt). Overordnet ønsker vi som skole at alle vores elever får den ungdomsuddannelse de ønsker - og vores mål er, at 100% gennemfører en ungdomsuddannelse. Som resultat ser vi, at... Vi ligger over Undervisningsministreriets karaktergennemsnit korrigeret for socioøkonmiske referencer (CEPOS). Vi kan se at den målrettede indsats omkring trivsel og læring allerede nu har givet betydelig bedre læseresultater for vores 3. og 8. årgang. Alle vores elever er efter endt skolegang i gang med en ungdomsuddannelse eller forberedelse til en sådan. Trivselsrapporterne viser at vores elever stortrives på skolen. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 5,5 7,3 7,0 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 5,8 7,5 7,0 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,0 7,6 6,8 6,6 Dansk skriftlig orden 5,2 5,8 - Dansk mundtlig 7,1 7,8 7,9 7,9 Matematik færdigheder 6,2 8,3 7,8 7,4 Matematik problemløsning 6,0 7,2 6,8 6,5 Engelsk mundtlig 7,6 7,9 8,7 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,8 6,1 7,3 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 6,4-9,3 7,7 Tysk mundtlig 4, ,2 Fransk mundtlig 5,2 7,0-7,3 Historie mundtlig - 5,1 6,5 7,5 Samfundsfag mundtlig 6,8-6,5 7,3 Kristendomskundskab mundtlig - 9,1 9,1 7,8 Biologi skriftlig 7,9 6,2 6,3 7,2 Geografi skriftlig 6,8 8,4 7,8 7,5 Mundtlig matematik - 8,6 7,2 Tysk skriftlig 9,0 8,7 8,1 Fransk skriftlig 7,9 8,5 6,5 Samlet gennemsnit 6,2 7,3 7,5 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 5,0 3,7 5,5 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 3,2 3,8 3,9 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,1 10,0 10,5 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 47,1% 66,8% 75,5% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 94,7% 94,9% 96,2% 92,5% 1. klassetrin 85,3% 87,1% 90,9% 91,1% 2. klassetrin 90,9% 93,9% 91,9% 93,0% 3. klassetrin 95,8% 100,0% 87,9% 94,5% 4. klassetrin 80,0% 95,7% 96,9% 92,7% 5. klassetrin 81,3% 90,5% 95,2% 91,9% 6. klassetrin 95,7% 88,2% 100,0% 90,8% 7. klassetrin 66,7% 89,7% 83,3% 88,4% 8. klassetrin 92,8% 91,4% 92,3% 87,5% 9. klassetrin 90,3% 90,2% 88,1% 87,2% 10. klassetrin 90,9% 86,4% 89,9% 87,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 43,3% 51,6% 47,7% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 53,3% 45,2% 46,5% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 80,3% 80,0% 88,3% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 77,1% 70,3% 76,7% 72,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 75,2% 82,7% 82,9% 78,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 61,9% 78,0% 79,9% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... At gøre sundhed til en livskompetence. er idrætsskole hvor vi arbejder udfra en meget ambitiøs sundhedspolitik. Vi ser trivsel og sundhed som fundamentet for at lave god skole, og herunder sikre optimal læring. Som resultat ser vi, at... Elevernes trivselsrapport viser en meget høj trivsel blandt eleverne. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 82,1% 83,7% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 97,3% 97,4% 100,0% 97,1% 1. klassetrin 97,1% 96,7% 90,7% 96,6% 2. klassetrin 93,9% 97,0% 97,3% 97,5% 3. klassetrin 95,8% 100,0% 100,0% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 96,0% 100,0% 100,0% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 95,2% 98,3% 6. klassetrin 95,7% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 97,4% 83,3% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 97,4% 98,3% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 97,0% 98,0% 10. klassetrin 99,1% 95,5% 98,9% 97,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 88,0% 95,7% 100,0% 94,0% 5. klassetrin 87,5% 95,2% 100,0% 92,9% 6. klassetrin 87,0% 88,2% 95,0% 93,8% 7. klassetrin 77,8% 92,3% 66,7% 93,1% 8. klassetrin 95,9% 97,1% 92,3% 91,4% 9. klassetrin 91,9% 87,8% 92,5% 91,6% 10. klassetrin 97,3% 89,8% 91,2% 93,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 84,0% 100,0% 93,8% 93,6% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 93,3% 6. klassetrin 95,7% 94,1% 95,0% 94,2% 7. klassetrin 92,6% 97,4% 83,3% 92,8% 8. klassetrin 91,7% 92,9% 93,6% 93,9% 9. klassetrin 96,8% 92,7% 91,0% 92,8% 10. klassetrin 92,7% 80,7% 87,9% 88,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,0 3,1 3,2 3,3 1,1 3,1 2,4 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 5,9 6,1 7,5 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,0 12,2 13,1 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,0% 6,1% 6,6% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 33% 32% 41% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 19,3% 22,7% 22,4% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 83,3% 68,4% 75,0% 82,2% 1. klassetrin 75,8% 64,5% 84,1% 80,8% 2. klassetrin 78,8% 93,8% 78,4% 85,7% 3. klassetrin 82,6% 87,9% 100,0% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 84,0% 47,8% 18,8% 40,2% 5. klassetrin 100,0% 28,6% 30,0% 46,6% 6. klassetrin 93,5% 52,9% 40,0% 57,4% 7. klassetrin 88,5% 51,3% 33,3% 54,7% 8. klassetrin 96,9% 77,1% 74,0% 53,9% 9. klassetrin 93,5% 74,4% 86,6% 54,3% 10. klassetrin 84,4% 60,2% 51,6% 37,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 7,7 11,4 9,5 11,7 6. klassetrin 9,1 13,8 13,3 17,2 9. klassetrin 13,6 13,3 18,8 16,1 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 3,7% 2,6% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 1,0% 1,4% 1,3% 1,9% 9. klassetrin 3,2% 9,8% 0,0% 3,6% 10. klassetrin 17,3% 20,5% 18,7% 18,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 3,7% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 4,1% 4,3% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 11,3% 13,4% 4,5% 10,2% 10. klassetrin 29,1% 21,6% 18,7% 19,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 63,2% 57,8% 72,9% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 5,3% 4,7% 0,0% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... At tage hensyn til det enkelte barn og klassen som helhed, udfra det syn at rummelighed skal være en gevinst for såvel det enkelte barn som for klassen. arbejder med tidlig indsats sammen med daginstitutionerne i skoledistriktet, således hvert enkelt barn er pædagogisk velbeskrevet, inden skolestart. At skolens kompetencecenter skal være hjertet i skolens arbejde med rummelighed og inklusion. Der arbejdes ud fra et helhedssyn - undervisning og fritid, med nøgleordene fleksibilitet og mangfoldighed. Tilgangen til vores arbejde er - børn vil hvis de kan!. Som resultat ser vi, at... vores arbejde i følge vores opfattelse lykkes jf. ovenstående, udfra personale-, forældre- og elevudsagn. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 100,0% 100,0% 88,0% 97,7% 1. klassetrin 94,1% 96,8% 93,2% 97,7% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 94,6% 98,4% 3. klassetrin 95,8% 100,0% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 96,9% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 92,6% 100,0% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 98,6% 96,2% 99,1% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 98,5% 98,0% 10. klassetrin 99,1% 97,7% 98,9% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 69,9% 71,6% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 61,2% 71,4% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 56,0% 78,3% 84,4% 73,1% 5. klassetrin 81,3% 90,5% 90,5% 70,9% 6. klassetrin 54,3% 82,4% 95,0% 71,2% 7. klassetrin 63,0% 71,8% 66,7% 69,3% 8. klassetrin 72,2% 78,6% 67,9% 71,9% 9. klassetrin 90,3% 57,3% 73,1% 72,0% 10. klassetrin 73,6% 67,0% 63,7% 66,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 97,4% 100,0% 88,0% 96,5% 1. klassetrin 100,0% 93,5% 90,5% 95,0% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 89,2% 96,4% 3. klassetrin 91,7% 90,9% 84,8% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 64,0% 95,7% 93,8% 88,1% 5. klassetrin 100,0% 95,2% 95,2% 91,2% 6. klassetrin 82,6% 94,1% 95,0% 94,8% 7. klassetrin 92,6% 97,4% 100,0% 95,7% 8. klassetrin 96,9% 95,7% 98,7% 96,6% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 97,0% 97,0% 10. klassetrin 95,5% 95,5% 98,9% 96,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 53,4% 69,9% 76,4% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 7,9% 8,8% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen på Rundhøjskolen er yderst tilfreds med skolens generelle udvikling i de seneste år. Trods sparsomme ressourcer og en lukningstrussel i formår skolen stadig at være innovativ og en stærk partner i lokalområdet. Rundhøjskolen er en attraktiv folkeskole, der kan og vil rumme alle elever. Trivsel, faglighed og fællesskab er skolens værdigrundlag og bliver til fulde udmøntet i hverdagen. Som kvalitetsrapporten dokumenterer, trives skolens elever, og den høje faglighed bekræftes af den seneste Cepos-undersøgelse af skolers karaktergennemsnit set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund. Undersøgelsen viser, at Rundhøjskolen har en meget høj undervisningseffekt. Det vil sige, at skolens resultater ligger højere end forventeligt, når man tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Undersøgelsen viser, at Rundhøjskolen hører blandt de stærkeste folkeskoler i Aarhus Kommune. En stærk, rummelig skole med god trivsel og læring er en forudsætning for, at børnene senere kommer i gang med - og gennemfører - en undgomsuddannelse. Kvalitetsrapporten viser, at Rundhøjskolen scorer højt på dette område. Kvalitetsrapporten bekræfter skolebestyrelsens opfattelse af, at skolen takket været en solid indsats fra først og fremmest ledelse og medarbejdere fortsat udvikler sig og leverer flotte resultater på flere fronter. Resultaterne er bemærkelsesværdige, når man tager de seneste to års turbulens med i betragtning. For to år siden var skolen lukningstruet, og sidste år var præget af lockouten i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. I øjeblikket arbejdes der på at planlægge implementeringen af den vidtrækkende folkeskolereform. Skolebestyrelsen ser frem til roligere tider med optimale betingelser for den daglige videreudvikling af såvel undervisning som SFO. Vi ved, at skolens medarbejdere har engagementet og kompetencerne, og at ledelsen har evnen og visionerne til at ruste skolen til fremtidens udfordringer. Det er dog skolebestyrelsens indtryk, at møder i og med forvaltningen beslaglægger en uforholdsvis stor del af skoleledelsernes tid, hvilket kan besværliggøre den daglige og nødvendige kontakt mellem ledelse og medarbejdere. Ledelse og medarbejdere har i det forløbne år i fællesskab udviklet en hvidbog, som giver rammerne og strukturen for råderummet i en lærende professionel organisation med professionelle medarbejdere. Hvidbogen er efter skolebestyrelsens vurdering et solidt og gennembearbejdet værktøj og et udtryk for den professionalisme, der kendetegner skolen. Et af skolens kendetegn er stadig vores idrætsskole-koncept. Skolereformens krav til mere idræt og bevægelse har vi opfyldt de seneste 4 år - ikke blot kravet til et vist antal timers idræt, men i høj grad i form af en kultur og tankegang på skolen omkring idræt, der gør, at det er ganske naturligt for os at integrere idræt og bevægelse i mange forskellige sammenhænge. har fysiske rammer, der understøtter fysisk aktivitet, og allerede gennemførte og kommende projekter sørger for fortsat inspiration til læringsunderstøttende fysisk aktivitet - ikke bare på skolen, men også i samarbejde med vores lokalområde. Også i den sammenhæng ser skolebestyrelsen frem til udmøntningen af RULL-projektet, som Rundhøj i skrivende stund (marts 2014) er indstillet til. Med projektet bliver der omsider mulighed for at modernisere og renovere udendørsarealet for de yngste årgange i skole og SFO. I samarbejde med skolens ledelse har skolebestyrelsen i en årrække arbejdet med rekrutteringen af nye elever for at øge andelen af egne distriktsbørn på skolen. Lukningstruslen bidrog ikke positivt til dette arbejde. Den direkte effekt var, at skolen mistede elever. Derudover vil skolen i lang tid frem lide under søskendeeffekten - dvs. at forældre, der har fravalgt Rundhøjskolen til deres første skolebarn, sandsynligvis ikke vælger skolen til kommende søskende. Vi arbejder dog ufortrødent videre, da vi er overbeviste om skolens kvaliteter og eksistensberettigelse. Skolebestyrelsen på Rundhøjskolen, marts KVALITETSRAPPORT