SÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET

Transkript

1 2. oktober 2008 Af Frederik I. Pedersen direkte tlf Resumé: SÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens arbejdsløshedstal for august 2008 viste en uændret arbejdsløshed. Det er første gang i tre år, at arbejdsløsheden ikke falder. Ledigheden stiger nu blandt de forsikrede, herunder specielt inden for bygge og anlæg. I lyset af vækst- og produktivitetsudviklingen ventes arbejdsløsheden for alvor at stige de kommende måneder. Der er samtidig stor risiko for en kraftig stigning i den samlede arbejdsløshed. Den sæsonkorrigerede arbejdsløshed lå ifølge Danmarks Statistik uændret fra juli til august 2008 på fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret. Det svarer til en ledighedsprocent på 1,6 procent. Udviklingen den seneste måned dækker over en stigning for ledige dagpengemodtagere (forsikrede) på godt 300 fuldtidspersoner og et fald i ledige kontanthjælpsmodtagere på knap 0 fuldtidspersoner. Danmarks Statistik har samtidig oprevideret arbejdsløshedsniveauet fra til fuldtidspersoner. Aktiveringen af forsikrede arbejdsløse har ligget uændret den seneste måned (sæsonkorrigeret). Udviklingen i aktiveringen bidrager derfor ikke til arbejdsløshedsfaldet fra juli til august Siden årsskiftet er aktiveringen i statslig regi faldet med ca fuldtidspersoner. Figur 1 (nedenfor) sammenholder udviklingen i arbejdsløsheden med vores prognose fra marts Som det fremgår, har faldet i arbejdsløsheden været langt kraftigere end ventet og det endda samtidig med, at væksten i dansk økonomi har udviklet sig svagere end ventet. P:\GS\oktober 2008\ledighed-aug 2008.doc

2 2 Figur 1. Arbejdsløshed, AErådets prognose og nye tal fuldtidspersoner Ny opgørelse samt AE mar fuldtidspersoner * = nye observationer Kilde: Danmarks Statistik og AErådets prognose marts De nyeste nationalregnskabstal viser et direkte fald i produktiviteten i den private sektor fra 1. halvår 2007 til 1. halvår Altså er der i 1. halvår 2008 blevet produceret mindre per beskæftiget og per arbejdstime end i samme periode sidste år en situation, der også kendetegnede udviklingen fra 2006 til Skal vi tilbage til normal produktivitetsvækst, må arbejdsmarkedet tilpasse sig i form af færre arbejdstimer og færre beskæftigede. Med de udsigter, der er for væksten i det private forbrug, for investeringerne i boliger, bygninger, anlæg, maskiner, software mv. samt for eksporten, er der udsigt til lav vækst i produktionen den kommende tid. Det peger også på nedgang i beskæftigelsen. Ser man på beskæftigelsesindikatorerne fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometer, peger de da også på enten uændret beskæftigelse (service) eller direkte fald (bygge og anlæg samt industri) efter 2. kvartal Det viser figur 2 (nedenfor).

3 3 Figur 2. Beskæftigelsesindikatorerne for de tre private hovederhverv nettotal 0 0 nettotal Service B&A Industri Anm.: Indikatorerne afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Hvor hårdt, beskæftigelsesvendingen vil slå ud i arbejdsløsheden, kommer til at afhænge af flere forhold: For det første kan de beskæftigedes arbejdstid tage noget af tilpasningen til den lavere vækst. De nyeste nationalregnskabstal peger således på et lille fald i den gennemsnitlige arbejdstid i den private sektor ind i 1. halvår 2008, og der er mere i vente her. For det andet vil beskæftigelsesfaldet i nogen grad blive modsvaret af, at færre deltager på arbejdsmarkedet, dvs. at arbejdsstyrken vil falde. Nationalregnskabstallene fra 2. kvartal 2008 tyder på, at arbejdsstyrken er begyndt at falde dog fra et meget højt udgangspunkt. En faldende arbejdsstyrke er uheldig, hvis det fx modsvarer, at de ældre trækker sig helt ud af arbejdsmarkedet. For når først de ældre har trukket sig, kommer de sjældent tilbage på arbejdsmarkedet igen, selvom konjunkturerne bliver bedre. For det tredje kan en stigning i aktiveringen af ledige dagpengemodtagere bremse stigningen i den registrerede arbejdsløshed. Alt peger på, at det ikke er arbejdskraftmangel, der bliver problemet i dansk økonomi den kommende tid. Tværtimod er der risiko for, at arbejdsløsheden kommer til at stige stærkt, og det kan være uheldigt, hvis det sætter sig negativt i strukturerne. Vi mener derfor, at regeringen skal være klar til at gribe ind fra slutningen af 2009, hvis arbejdsløsheden stiger kraftigt.

4 4 Tegn på Stigende arbejdsløshed i de fleste a-kasser Tabel 1 viser arbejdsløshedsudviklingen fordelt på a-kasser (AEs sæsonkorrektion). Selvom man altid skal være forsigtig med at tolke en enkelt måneds udvikling, så tyder opgørelsen på, at arbejdsløsheden er begyndt at stige i de fleste a-kasser. Kun Danske Sundhedsorganisationer, Magistre, 3F, de Selvstændige og de Selvstændige Erhvervsdrivende har ifølge opgørelsen haft faldende arbejdsløshed den seneste måned. Tabel 1. Arbejdsløshedsudvikling på a-kasser Juli-aug 08 Aug07-aug08 Ændring i fuldtidspersoner Økonomer (CA) 0,34-0,31 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 0,18-3,80 Kristelig a-kasse 0,18-1,70 Teknikere 0,13-0,45 Akademikere (AAK) 0,11-0,86 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 0,10-1,43 Ingeniører (IAK) 0,10-0,44 Fag og Arbejde (FOA) 0,08-1,73 Lærere (DLF-A) 0,07-0,83 Metalarbejdere 0,06-0,48 Træ-Industri-Byg (TIB) 0,05 0,13 Danske Lønmodtagere (DLA) 0,05-0,27 Stats- og Teleansatte (STA) 0,05-0,24 El-faget 0,03 0,00 Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 0,02-0,80 Frie Funktionærer (FFA) 0,02-0,21 Business 0,02-0,13 Byggefagenes a-kasse 0,01 0,02 Socialpædagoger (SLA) 0,01-0,42 Ledere 0,01-0,45 Journalistik, Kommunikation og Sprog 0,00-0,31 Funktionærer og Servicefag 0,00-0,25 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF) 0,00-0,43 IT-faget og Merkonomer (PROSA) 0,00-0,17 Danske Sundhedsorganisationer (DSA) -0,01-0,22 Magistre (MA) -0,04-1,26 Faglig Fælles a-kasse (3F) -0,04-3,93 Selvstændige (DANA) -0,04-0,43 Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) -0,10-1,35 Anm.: De foreløbige data er korrigeret iht. forskellen mellem foreløbige og endelige data i måneden året før. Kilde: AErådet på baggrund af Danmarks Statistik. Tabellen viser også arbejdsløshedsudviklingen for a-kasserne det seneste år. Alle har haft fald på nær Træ-Industri-Byg, El-faget samt Byggefagenes a- kasse alle a-kasser, der traditionelt har været tilknyttet bygge- og anlægssektoren. Figur 3 viser arbejdsløshedsudviklingen for netop disse a-kasser over tid. Som det fremgår, er det særligt de seneste måneder, arbejdsløshe-

5 5 den er begyndt at stige. Der er altså nu tegn på, at bygge- og anlægssektoren bliver ramt af afmatningen i denne sektor. Figur 3. Arbejdsløshedsudviklingen i de a-kasser, der traditionelt er knyttet op på bygge- og anlægssektoren, fuldtidspersoner 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2006M M M M M M M M M M M fuldtidspersoner 0,0 Bygge-a-kasser Anm.: A-kasserne, der traditionelt har været knyttet op på bygge- og anlægssektoren, er Byggefagenes a-kasse (tidl. Blik og rør samt malerfaget og maritime), El-faget og Træ- Industri-Byg. Tallene for de seneste 6 måneder er foreløbige. Disse er korrigeret for den forskel, der var mellem de foreløbige og endelige tal i samme måned året før. Kilde: AErådet (sæsonkorrektion) pba. Danmarks Statistik.