L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)
|
|
- Poul Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet. Senere vil læsehandleplanen blive udvidet til også at omfatte overbygningen. Slagelse Kommune har udsendt en handleplan for læsning for kl., som læsehandleplanen på Eggeslevmagle Skole tager udgangspunkt i. Vi anbefaler, at man orienterer sig i den kommunale læsehandleplan, da denne kommer med uddybende kommentarer og anbefalinger til arbejdet med læsning, som vil have relevans for alle med interesse i læsning i skolearbejdet. Formålet med en læsehandleplan er at skabe en rød tråd for elevernes læseindlæring i alle fag gennem hele skoleforløbet. Læsning er ikke længere kun en sag for dansklærerne, men noget der involverer lærere i alle skolens fag, hvorfor det er vigtigt, at man i de enkelte klasseteam drøfter mulighederne for, hvorledes læsning og læserelaterede aktiviteter implementeres i alle fag i hele skoleforløbet. Det skal ikke ses som en ekstra byrde, men som en hjælp til at få det optimale ud af undervisningen velvidende at alt nyt er svært i starten. Læsehandleplanen indeholder udover beskrivelser af læsning på de enkelte klassetrin også nyttig viden om læsning, danskvejlederens rolle samt forslag til tilegnelse af yderligere viden om læsning. Nyttig viden om læsning En stor del af læseforskningen har snart i tre årtier taget udgangspunkt i at beskrive læsning som i nedenstående almindeligt kendte formel for læsning. L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Formlen viser, at der først er tale om læsning, når afkodning og forståelse ganges med hinanden. I praksis betyder det, at man i undervisningen skal tilgodese både arbejdet med afkodning og forståelse, for at eleverne kan opfattes som værende funktionelle læsere. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i formlen er tale om et multiplikationstegn og ikke et additionstegn, da der ikke kan være tale om læsning, såfremt en af faktorerne A eller F er nul. Opfattes formlen som en additionsformel, vil man mene, at eleverne skal kunne afkode først for derefter at kunne forstå, hvilket angiveligt ville have den konsekvens, at der ikke fokuseres på læseforståelsen i de første skoleår. Der skal fra starten af elevernes skolegang arbejdes med og undervises eksplicit i både afkodning og forståelse. I det daglige arbejde med læsning i skolen og hjemme, er det relevant at tage udgangspunkt i nedenstående interaktive læsemodel. Modellen viser hvilke delelementer, der er vigtige i forhold til arbejdet med læsning. Dette bevirker også, at man i undervisningssammenhæng bør tilgodese arbejdet med de enkelte elementer. En interaktiv læsemodel, Brudholm 2002 efter Ehri 1995 Viden om sprog: -Syntaks -Semantik -Pragmatik Viden om tekster Viden om verden Den centrale meningsskabende funktion Metabevidsthed Hukommelse for tekst Grafem-fonem kendskab Ordkendskab: -Ordbilleder -Ordforråd 1
2 Danskvejlederens rolle På udvalgte årgange vil danskvejlederen periodevis deltage i undervisningen for at støtte op om det daglige arbejde med læsning, samt medvirke til at alle klassens lærere implementerer og anvender relevante læse- og skriveskabeloner, der er tilknyttet de enkelte læseforståelsesstrategier. Danskvejlederen vil afholde klassekonferencen på årgang, hvor klassens læsefærdigheder evalueres, og den videre læseudvikling samt tiltag drøftes. Testtagning forestås jævnfør evalueringspunktet for de enkelte klassetrin og evalueres som deri beskrevet. Her vil det også vurderes, om enkelte elever vil have glæde af et intensivt læse- skrivekursus i skolens resursecenter. I det daglige arbejde med læsning vil danskvejlederen stå til rådighed for alle skolens lærere og yde råd og vejledning i det omfang, det er nødvendigt. Endvidere vil danskvejlederen deltage i forældremøder på udvalgt årgange, og derigennem medvirke til, at relevant viden om læsning også videreformidles til forældrene. Yderligere viden om læsning Nedenstående bøger anbefales i forhold til tilegnelsen af nyttig viden inden for læseområdet. De nævnte bøger er på skolebiblioteket. Brudholm, Merete: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea, 2002 Præsenterer dels nyere, fortrinsvis udenlandsk, forskning dels gode erfaringer fra undervisningen i praksis med netop læseforståelsen. Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til såvel fortællende som informerende tekster dvs. til både skøn- og faglitteratur. Fredheim, Gerd: At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier, Gyldendal 2006 Her er fokus på, hvordan læreren kan undervise i læsestrategier i relation til læsning i fagene. Her findes også et kapitel om, hvordan forældre kan indgå og bakke op. Bråten, Ivar: LÆSEFORSTÅELSE Læsning i videnssamfundet teori og praaksis, KLIM, 2008 Hvad vil det sige at forstå det, man læser, og hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så den fremmer elevernes læseforståelse? Læseren får indsigt i, hvad der kræves for at blive en god læser i videnssamfundet, og i, hvad god undervisning i læseforståelse indebærer. Maagerø, Eva mfl.: At læse i alle fag, KLIM,
3 Denne bog retter søgelyset mod læsning af fagtekster. I alle fag i skolen er vi afhængige af sprog for at udvikle viden, forståelse og refleksion, og i alle fag har vi forskellige måder at bruge sproget på. Hvert fag udvikler sine særlige genrer, sammenhænge, begrebsapparater og måder at udtrykke sig på. Elbro, Carsten: Læsning og læseundervisning, Gyldendal, 2006 Bogen rummer centrale dele af den aktuelle, forskningsbaserede viden om læsning, fx om emner som skriftens principper, læseprocesser, læsevanskeligheder og metoder i læseundervisning. 2. udgave er opdateret med de seneste års indsigter inden for læsning og indeholder nyskrevne afsnit om bl.a. læsning på dansk som andetsprog og brug af elektroniske ordbøger i undervisningen. Elbro, Carsten: Læsevanskeligheder, Gyldendal, 2008 Bogen tilbyder en samlet, forskningsbaseret oversigt over læse- og skrivevanskeligheder, hvad de skyldes, og hvad man kan gøre ved dem. Bogen handler især om ordblindhed, vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og sammensatte sproglige vanskeligheder i læsning. Frost, Jørgen: Principper for god læseundervisning, Psykologisk forlag, Jørgen Frost præsenterer et afbalanceret læsesyn, hvor der både ses på, hvordan læreren bør være rustet til at møde de krav, skolen stiller i dag, og hvad den gode elev og den gode skole er, når vi taler om optimale betingelser for læseundervisning Danske børn skal blive bedre til at læse. Det er grunden til, at Nationalt Videncenter for Læsning er blevet oprettet. Denne hjemmeside er din indgang til den nyeste viden om læsning, nyheder om aktuelle begivenheder og erfaringsudveksling med kollegaer og forskere. 3
4 Læsning 0. klasse Eleverne vil i 0. kl. dagligt arbejde med sproglig opmærksomhed, således de herigennem lærer de tre alfabeter (bogstavernes form, navn og lyd), hvilket forbereder dem på den egentlige læseindlæring, som de vil møde i 1.kl. Der bør dagligt i klassen skabes rum for lærerens oplæsning af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden. Allerede i 0. kl. vil eleverne stifte bekendtskab med sammenhængende tekstskrivninger, hvor de i starten legeskriver og efterhånden, som bogstaverne indlæres, vil begynde så småt at anvende børnestavning, hvor de skriver de bogstavers lyde, de kan høre i de enkelte ord. Det er vigtigt, at forældrene fra starten af 0. kl. informeres om deres betydning for læseindlæringen, og at de opfordres til daglig højtlæsning for deres børn, hvor der også samtales om indholdet af det læste. Det er i 0. kl., at grunden for en god læserutine skal lægges, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 15 minutters læsning hjemme hver dag. Her bør hjemmet tage udgangspunkt i folderen Læsning i 0. klasse kom godt i gang. På introduktionsmødet for kommende 0. klasses forældre holder danskvejlederen et oplæg om læseindlæring. Alle forældre modtager ved det første forældremøde en folder Læsning i 0. klasse kom godt i gang, hvori det beskrives, hvad man kan gøre hjemme for at støtte op om læseindlæringen. Danskvejlederen vil i samarbejde med børnehaveklasselederen planlægge og afholde en klassekonference i maj, hvor der tages afsæt i test som beskrevet under evaluering. Danskvejlederen laver et forløb med opdagende skrivning i andet halvår af 0. kl.. I 0. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående - målsætningen er slutningen af skoleåret. Test/Evaluering Testtager Evalueres af Tidspunkt Læseevaluering på begyndertrinnet: -Store bogstaver Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder August-september -Vokaler Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder August-september -Find billedet Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder August-september -Alle bogstaver Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder April-maj -Konsonanter Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder April-maj -Forlyd og rimdel Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder April-maj -Find billedet Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder April-maj LUS Børnehaveklasseleder Danskvejlederen Sep., dec., feb. og maj På klassekonferencen i maj evalueres klassens begyndende læsefærdigheder med danskvejleder, hvor tiltag samt den videre Den kommende dansklærer bør også deltage. Evalueringsmaterialet med samlet klasseoversigt fra Læseevaluering på begyndertrinnet videregives ved skoleårets afslutning til kommende dansklærer. 4
5 Læsning i 1. klasse Eleverne er i 1. kl. ved at tilegne sig læsefærdigheder, og vi arbejder på skolen ud fra en lydmetode til læseindlæringen, hvor vi benytter bogsystemet Den første læsning, som lægger stor vægt på arbejdet med bogstav og lydforbindelser. I det daglige arbejde med læsning vil også arbejdet med elevernes læseforståelse prioriteres højt eksempelvis gennem dialogisk oplæsning og litteratursamtaler. Gode læserutiner er vigtige for den fortsatte læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 15 minutters læsning hjemme hver dag. Der bør dagligt i klassen skabes rum for lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst samt elevernes selvstændige læsning. Fra starten af 1. kl. skal der arbejdes på, at eleverne får en stor genreindsigt, da det støtter deres læseforståelse. Endvidere bør eleverne dagligt skrive såvel berettende som informerende tekster ud fra princippet om børnestavning, således eleverne derigennem dels opnår genrebevidsthed samt får arbejdet med bogstav- og lydforbindelser. Arbejdet med IT forventes at være en integreret del af læse- og skriveundervisningen. Bogstav- og lydforløb tilbydes med en lærer fra resursecenteret i uge 33-40, til de elever hvor de tre alfabeter endnu ikke er sikket indlært. Læseløft tilbydes fra uge 43 med en lærer fra resursecenteret, til de elever hvor det af danskvejlederen skønnes nødvendigt. Danskvejlederen afholder klassekonference i november. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 1. kl. Matematik: Sætte ord og begreber på fagene ved at lave væg-ord-bøger, elevernes egne begrebshæfter med ord fra matematik. Arbejde med regnehistorier. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Musik: Fælles læsning af sangtekster eksempelvis ved brug af projektor, smartboard eller gennem elevernes egne sangmapper. Tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud fra et billede? I 1. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående - målsætningen er slutningen af skoleåret. Test/Evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 9. Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Sep., dec., feb. og maj Skriveraketten Start fase 2. Dansklærer Dansklærer/danskvejleder OS64 Danskvejleder Danskvejleder Maj På klassekonferencen i november evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 5
6 Læsning i 2. klasse Eleverne i 2. kl. anvender og veksler mellem relevante afkodningsstrategier, og vi fortsætter arbejdet med bogsystemet Den første læsning, som i 2. kl. lægger stor vægt på at gøre eleverne sikre i deres afkodning. Læsningen er som ofte kendetegnet ved endnu ikke at være flydende, og eleverne går ofte i stå under afkodning af ukendte ord. Gode læserutiner er vigtige for den fortsatte læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 15 minutters læsning hjemme hver dag. Det er i 2. kl. fortsat vigtigt, at der skabes rum for lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst samt elevernes selvstændige læsning. I det daglige arbejde med læsning vil også arbejdet med elevernes læseforståelse blive prioriteret højt eksempelvis gennem dialogisk oplæsning og litteratursamtaler. Der bør arbejdes med enkle læseforståelsesstrategier i alle fag både mundtligt og skriftligt. Eleverne skal bl.a. lære at anvende de læse- og skriveskabeloner, der er knyttet til de enkelte strategier Danskvejlederen afholder klassekonference i november måned for hele klasseteamet. Danskvejlederen deltager i korte intensive perioder i undervisningen i udvalgte fag og bl.a. introducerer eleverne for læse- og skriveskabeloner, samt inspirerer til hvordan der også mundtligt kan arbejdes med de enkelte læseforståelsesstrategier. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 2. kl. Matematik: Sætte ord og begreber på fagene ved at lave væg-ord-bøger, elevernes egne begrebshæfter med ord fra matematik. Arbejde med regnehistorier. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Musik: Fælles læsning af sangtekster eksempelvis ved brug af projektor, smartboard eller gennem elevernes egne sangmapper. Tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud fra et billede? I 2. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 12 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Sep., dec., feb. og maj Skriveraketten Fase 2 Dansklærer Dansklærer Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober og april ST 2 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Maj På klassekonferencen i november evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 6
7 Læsning 3. klasse. Eleverne vil i løbet af 3. kl. have en flydende og automatiseret sætningslæsning med god indholdsforståelse af alderssvarende tekster. Det er vigtigt for den videre læseudvikling, at der dagligt læses meget, og at der i skolen dagligt gives tid til individuel læsning i omkring 20 min. Fra 3. kl. arbejder vi på skolen bl.a. ud fra bogsystemet Pegasus, hvor eleverne vil blive præsenteret for et bredt udvalg af skønlitterære og faglitterære tekster. I opgavebøgerne til Pegasus vil eleverne arbejde med opgavetyper, som tilgodeser arbejdet med læseforståelsen. Gode læserutiner er vigtige for den videre læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 15 minutters læsning hjemme hver dag. Danskvejlederen afholder klassekonference i december måned for hele klasseteamet. Som led i brobygning til 4. kl. holder danskvejlederen oplæg om læseudvikling på et forældremøde i marts måned, hvor alle forældre på 3. årgang - inklusiv 3. årgang på Boeslunde Skole er inviteret. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 3. kl. Matematik: Arbejde med regnehistorier samt introducere eleverne for skabelonen procesnotater til matematik. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning, læseteater m.v. Historie: Arbejde med idemylder og tankekort som indledning til tekstarbejde, hvorigennem der skabes forforståelse til den tekst, eleverne skal læse. Arbejde med VØL-strategi, tidslinje og to-kolonne-notater. Natur/teknik: Gennem feltnotater sætte ord på små eksperimenter for efterfølgende at samle det i små mundtlige/skriftlige beretninger (Først tog vi derefter ). Musik: Fælles læsning af sangtekster samt tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. I 3. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 14 og 15 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Sep., dec., feb. og maj DVO-screening Læsevejleder Danskvejleder August Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober SL 60 Læsevejleder Danskvejleder Maj ST3 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober/maj Skriveraketten I fase 3 Dansklærer Dansklærer På klassekonferencen i december evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 7
8 Læsning 4. klasse Når eleverne begynder i 4. kl. forudsættes det, at afkodningen for de fleste elever er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal eleverne i skolen mødes med spændende tekster og krav om, at de skal forholde sig til indholdet, og der skal derfor fortsat være fokus på elementerne i den interaktive læsemodel, således at eleverne bevarer en aktiv læseindstilling. Eleverne bør daglig have mulighed for individuel stillelæsning i omkring 20 min. Der bør i 4. kl. arbejdes med, at eleverne får udviklet deres læsehastighed. Der arbejdes i 4. kl. bl.a. med bogsystemet Pegasus - som beskrevet under 3. kl. Gode læserutiner er vigtige for den videre læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 20 minutters læsning hjemme hver dag. Danskvejlederen afholder klassekonference i december måned for hele klasseteamet. Danskvejlederen deltager i korte intensive perioder i undervisningen i udvalgte fag og bl.a. introducerer eleverne for læse- og skriveskabeloner, samt inspirerer til hvordan der også mundtligt kan arbejdes med de enkelte læseforståelsesstrategier. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 4. kl. Matematik: Arbejde med regnehistorier samt introducere eleverne for skabelonen procesnotater til matematik. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning, læseteater m.v. Historie: Arbejde med idemylder og tankekort som indledning til tekstarbejde, hvorigennem der skabes forforståelse til den tekst, eleverne skal læse. Arbejde med VØL strategi, tidslinjer og to-kolonne-notater. Natur/teknik: Gennem feltnotater sætte ord på små eksperimenter for efterfølgende at samle det i små mundtlige/skriftlige beretninger (Først tog vi derefter ). Musik: Fælles læsning af sangtekster samt tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud fra et billede? I 4. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 16 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder November/maj Skriveraketten Dansklærer Dansklærer Maj Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober og april ST4 Dansklærer Dansklærer Oktober/maj På klassekonferencen i december evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 8
9 Læsning 5. klasse Eleverne skal i 5. kl. arbejde med at konsolidere deres læsning, hvilket bl.a. gøres ved at læse meget, hvorfor der dagligt fortsat bør gives tid til individuel stillelæsning i ca. 20 min. For at sikre en progressiv læseudvikling skal eleverne i skolen mødes med spændende tekster og krav om at de skal forholde sig til indholdet, og der skal derfor fortsat være fokus på elementerne i den interaktive læsemodel, således eleverne bevarer en aktiv læseindstilling. I 5. kl. skal der arbejdes med, at eleverne lærer hvilken læseteknik, der er egnet til læsningen af de enkelte tekster skal der nærlæses, punktlæses, indholdslæses eller oversigtlæses? Der arbejdes i 5. kl. bl.a. med bogsystemet Pegasus - som beskrevet under 3. kl. Gode læserutiner er vigtige for den videre læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 30 minutters læsning hjemme hver dag. Danskvejlederen afholder klassekonference i marts måned for hele klasseteamet. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 5. kl. Matematik: Arbejde med regnehistorier samt introducere eleverne for skabelonen procesnotater til matematik. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Arbejde med VØL-strategi, rammenotater og to-kolonne-notater. Historie: Arbejde med idemylder og tankekort som indledning til tekstarbejde, hvorigennem der skabes forforståelse til den tekst, eleverne skal læse. Arbejde med VØL-strategi, tidslinjer og to-kolonne-notater. Natur/teknik: Gennem feltnotater sætte ord på eksperimenter for efterfølgende at samle det i små mundtlige/skriftlige beretninger (Først tog vi derefter ). Musik: Fælles læsning af sangtekster samt tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud fra et billede? I 5. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret. Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 17 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder November/maj LÆS 5 Danskvejleder Danskvejleder Februar ST5 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober/maj Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober På klassekonferencen i marts evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejleder, hvor tiltag samt den videre 9
10 Læsning 6. klasse Eleverne skal i 6. kl. arbejde med at konsolidere og videreudvikle deres læsning yderligere, hvilket gøres ved at læse meget, hvorfor der dagligt fortsat bør gives tid til individuel stillelæsning i ca. 20 min. Der skal derfor læses varierede tekster, samt være fokus på at eleverne er aktive i deres læsning udgangspunktet er fortsat elementerne fra den interaktive læsemodel. Valg af læseteknik, der er egnet til læsningen af de enkelte tekster, bør efterhånden foregå automatisk skal der nærlæses, punktlæses, indholdslæses eller oversigtlæses? Endvidere bør der nu være fokus på også at anvende relevante læseteknikker på internettet generelt og på udvalgte hjemmesider. Der arbejdes i 6. kl. bl.a. med bogsystemet Pegasus som beskrevet under 3. kl. Gode læserutiner er vigtige for den videre læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 30 minutters læsning hjemme hver dag. Danskvejlederen afholder klassekonference i marts måned for hele klasseteamet. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 6. kl. Matematik: Arbejde med regnehistorier samt introducere eleverne for skabelonen procesnotater til matematik. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Arbejde med VØL-strategi, rammenotater og to-kolonne-notater. Historie: Arbejde med idemylder og tankekort som indledning til tekstarbejde, hvorigennem der skabes forforståelse til den tekst, eleverne skal læse. Arbejde med VØL-strategi, tidslinjer og to-kolonne-notater. Natur/teknik: Gennem feltnotater sætte ord på eksperimenter for efterfølgende at samle det i små mundtlige/skriftlige beretninger (Først tog vi derefter ). Arbejde med VØL-strategi. Hjemkundskab: Arbejde med at læse for at gøre. Have fokus på og introducere eleverne for de ord og begreber, der knytter sig til faget. I 6. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret. Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 18 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder November/maj Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober og april ST 6 Dansklærer/danskvejleder December/ maj På klassekonferencen i marts evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 10
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereLæseforståelse 3. årgang
Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereHandleplan vedrørende skolens læsepolitik.
Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereLæsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereTest og prøver på Eggeslevmagle Skole
Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,
Læs mereLæsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Læs mereTHOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK
THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs mereForord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereHandleplan for læsning Virring Skole
Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse
Læs mereRingsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereFra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereFaglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 3. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 2. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereUlbjerg SDI Handleplan for læsning
Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereLæsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereLæsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE
Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE Læsepolitik på Trelleborg Friskole På Trelleborg Friskole arbejder vi målrettet med læsning og læsestimulering. Formålet med vores læsepolitik er, at etablere og fastholde
Læs mereHolstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning
Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne
Læs mereIndhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning side 2
0 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Hvad er læsning side 3 Læsning i indskolingen side 5 Læsning i børnehaveklassen side 8 Læsning i 1. klasse side 10 Læsning i 2. klasse side 12 Læsning i 3. klasse
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereHandleplan for læsning
Hald Ege skole Handleplan for læsning Læsning er alle fags moder, og det er derfor vigtigt, at eleverne får udviklet deres læsefærdigheder på alle klassetrin, og derved bliver rustet til at anvende forskellige
Læs mereLæsehandlingsplan. Formål
Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.
Læs mereEggeslevmagle Skole. Læse- og skriveudvikling. Eggeslevmagle Skole
Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning? Læsning kan defineres ud fra følgende formel: L
Læs mereGenerelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien
Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereLokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk
0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte
Læs mereHandleplan for læsning på Holmsland Skole
Handleplan for læsning på Holmsland Skole Holmsland Skole Indholdsfortegnelse Indledning...5 Forventninger til forældre...6 Læsning i børnehaveklassen...7 Formål...7 Mål...7 Det skrevne sprog...7 Aktiviteter...7
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs mereTreja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Læs mereHERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK
HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]
Læs mereLæsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år
Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereLæseprofilen for Bislev skole
Læseprofilen for Bislev skole 1 Man begynder at læse, første gang man forstår et trykt ord, og man lærer noget om at læse, hver gang man læser. Indholdsfortegnelse 2 En fortælling om læsning på vores skole...3
Læs mereVemmedrupskolens handleplan for læsning
Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for
Læs mereHandleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Læs mereMETTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening.
SKOLEN PÅ LA COURS VEJ LÆSEPOLITIK 1. UDGAVE MAJ 2009 METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereLæsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13
Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13 Læsevejlederne Lone Mikkelsen og Marianne Hagen Laursen Indholdsfortegnelse Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13... 3 Vores mål for læsning i skoleåret
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs merePå Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:
Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden
Læs mereHERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK
HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,
Læs merePå Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.
Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og
Læs mere0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle
Læs mereTarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK
Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK 1 KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er sket ændringer i de Nye Fælles Mål. Som
Læs mereBrug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30
Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..
Læs mereSprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereLæsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen
Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne
Læs mere0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle
Læs mereRisbjergskolen læsehandleplan
Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereHandleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen
01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...
Læs mere+Læsehandleplan Sortedamskolen
2 Indledning s 3 Om læsning s 3 Læsning i fagene s 4 Indskolingen s 5 Mellemtrinnet s 9 Udskolingen s 12 Idékatalog til 6. 9.klasse s 13 Ansvarsområder s 16 Bilag 1 s 19 Bilag 2 s 20 3 Indledning: I forlængelse
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mere