Vandring i Grønland. Oplev Grønland til fods. Start eventyret på

Transkript

1 Vandring i Grønland Oplev Grønland til fods Fotos: Greenland Tourism, Michael Hjort, Lars Reimers, Thomas P. Jensen Start eventyret på Greenland Tourism - Grønlands Turistråd Pilestræde 52 Postboks 1139 DK-1010 København K Tel Fax: info@greenland.com

2 Indholdsfortegnelse Gode råd Vandrerens 11 bud/praktiske tips til turen Vandrekort Beklædning Udstyr og 8 Godt at huske på Kort og kompas Mad/kogegrej Pakkeliste Nyttige Internetsider Mine fjeldture begyndte i 1986, hvor jeg med en gruppe venner gik ud i fjeldet, hvor vi vandrede i ca meters højde. Det var en lærerig tur på flere måder. En simpel ting som en fløjte pr. mand (kun én havde fløjte med), hvis man for vild, mindede os hurtigt om fjeldets øde og barske natur. Vi for vild! Efter 20 timers eftersøgning hvor vi ledte efter hinanden, endte det hele lykkeligt. Men oplevelsen satte tingene lidt i relief. Hvad kunne der ikke have sket? Jo, respekt for naturen og god forberedelse er noget, man skal tage alvorligt. Jeg har i denne brochure sammen med Greenland Tourism samlet nogle gode tips til forberedelserne før vandreturen. Man må selvfølgelig erkende, at der er flere måder at gøre tingene på. Men de garvede fjeldfolk bør man altid lytte til, hvis man vil undgå dumme og elementære fejl. Senere kan egne erfaringer give ideer til forbedringer og ikke mindst forenklinger i udstyret. Bøger og artikler kan give inspiration, men i fjeldet er det er din forberedelse og din krop, der skal nyde oplevelsen eller betale konsekvenserne, når turen er i gang. John M. S. Pedersen, Sisimiut Gode råd Hvis alle i vandregruppen er begyndere, så er det klogt at vælge en tur til jeres forudsætninger f.eks. en afmærket fjeldrute evt. med overnatning i hytter. Hvordan finder du så den rigtige rute? Ja, det kræver lidt research, bl.a. kontakt til forskellige turistkontorer samt gennemgang af turbeskrivelser enten i bogform eller på Internettet. Dernæst er du nødt til at studere kortene nærmere for at analysere ruten i forhold til holdets forudsætninger og lægge en realistisk dagrytme f.eks km om dagen i jævnt terræn og tage hensyn til andres ønsker - det kunne være ønsket om ørredfiskeri eller at kigge nærmere på historiske seværdigheder i fjeldet. Alfa og omega for en vellykket tur er kendskab til kort og kompas. Afmærkede ruter er gode og giver en vis tryghed for begyndere, men hvad nu hvis det bliver tåget? Så er det mere end blot rart at vide, hvor man er - det er simpelthen et krav! Øvelse gør mester, så flere ture sammen og brug af kort og kompas inden turen, gør alle fortrolige med tingene. Denne erfaring skal I bruge i fjeldet. Træningsturene lærer jer også noget andet, nemlig at blive fortrolige med jeres udstyr. I går støvlerne til og får en idé om hvem, der skal have ansvar for hvad - også for fællesudstyret, som bør fordeles blandt alle deltagere af hensyn til vægten. 1

3 Vandrerens 11 bud Vandrekort Beklædning 1. Ens fysiske form er selvfølgelig relevant for vandreturen. Man skal tilpasse ruten efter, hvad man kan gennemføre. Har man helbredsmæssige begrænsninger, skal der tages hensyn til disse. Begiv dig ikke på vandretur uden først at have trænet til og planlagt turen. 2. Husk endelig at efterlade din/jeres vandrerute hos et turistkontor i det pågældende område. Så ved de, hvor I er, hvis det skulle blive nødvendigt at søge efter jer. Sig hvor du bor, hvor du skal hen, og hvornår du regner med at være tilbage. 3. Vejret er alfa og omega på en vandretur. Lyt til vejrudsigten og vær i det hele taget opmærksom på vejrforholdene. Det er individuelt, hvad vandrere kan udholde af vejrforhold, men lad være med at tage afsted, hvis vejret er dårligt! 4. Lyt til gode råd fra erfarne vandrere. 5. Vær forberedt på dårligt vejr og ulykker, selv på kortere ture. 6. Husk altid vandrekort og kompas. 7. Gå aldrig alene. 8. Vend om før forholdene bliver for kritiske. 9. Spar på kræfterne og kig efter hvilesteder, mens der stadig er tid. Der er endeløse muligheder for vandreture i Grønland og der er ikke plads til at nævne alle her. Enkelte ruter er markerede, men ellers går de fleste vandreture i Grønland ad umarkerede stier uden broer, skilte og lignende. Du kan altid finde områder med en passende sværhedsgrad, uanset om du er nybegynder eller bjergklatrer i sværvægtsklassen. Greenland Tourism har udgivet en lang række vandrekort over mange forskellige områder i Grønland med indtegnede ruter i forskellige farver, der hver markerer sværhedsgrad. På bagsiden er der information om fjeldsikkerhed, udstyr, rutebeskrivelser, m.m. Du kan læse mere om disse på: Kortene kan oftest købes lokalt eller hos: Nordisk Korthandel Studiestræde DK-1455 København K Tel.: Fax: post@scanmaps.dk Atuagkat Boghandel Postboks 1009 DK-3900 Nuuk Tel.: Fax: atuagkat@greennet.gl Når det handler om tøj, skal det holde kroppen tør og varm. Derfor er det nødvendigt, at sveden transporteres væk fra kroppen. En bomuldsundertrøje eller en T-shirt vil ganske rigtigt opsuge sveden, men varm er den ikke. Her er svedtransporterende undertøj sagen, for med det bliver man ikke kold på kroppen. Sveden føres væk fra kroppen og opsuges af næste lag, der er en fleecetrøje eller en skjorte. Dernæst vil en trøje gøre godt til at isolere kroppen med. For at holde på varmen, når det blæser, skal du have en vindtæt jakke/anorak på. Populært kaldes dette system 3-lags princippet (vindtæt - isolerende - svedtransporterende). Regntøj Regntøj er nødvendigt til de våde dage. I begyndelsen kan man nøjes med det, man nu engang har, men i længden vil et regnsæt, huden kan ånde igennem, være at foretrække. Regnfrakken skal kunne holde til sliddet fra rygsækken og helst være af solid kvalitet. Jakke En god jakke med store og brugbare lommer anbefales. Fjällräven laver fremragende funktionelle og vindtætte jakker, men de er naturligvis ikke ene om det. Igen anbefales kvalitet. Husk der skal også være plads til en tyk trøje under jakken. Bukser Udvalget af fritidsbukser til fjeldbrug er stort. Der findes forskellige farver, og de senere år har man fundet på at kombinere shorts og lange bukser via en lynlås/velcro. Vær sikker på at myggene ikke kan stikke igennem bukserne, for ellers bliver man en levende gine. Trøjer En god kraftig uldtrøje eller en fleecejakke er god at have hen ad aftenen, når aktivitetsniveauet er lavt, og kroppen skal holdes varm. Undertøj Undertøj i kunststof f.eks. blandingen af viskose og polyester eller polypropylen har gode svedtransporterende egenskaber. Sokker og støvler Hvad skal man vælge som indersok; uld, Coolmax eller bomuld? For 20 år siden ville man anbefale uldsokker med naturligt fedtindhold eller bomuld. I dag er der kommet andre og måske bedre muligheder på markedet. Bomuld er som tidligere nævnt god til at opsuge sveden, men ikke til at få den væk. Et par rigtige svedige sokker kan på en hel dags vandring fremelske turens mest ubudne gæst - vabler. Sokker med svedtransporterende egenskaber er et rigtigt godt valg, f.eks. Coolmax sokker. En kraftig ragsok eller uldfrotté er også et godt valg som ydersok. 10. Medbring altid det nødvendige førstehjælpsudstyr. 11. Medbring altid ekstra varmt tøj, selv på kortere ture. 2 3

4 En høj fodformet støvle med god ankelstøtte og en solid sål kan kraftigt anbefales til fjeldturen. Der findes mange typer af støvler i fuldlæder, nubuck, ruskind og de kombinerede støvler af kraftig nylon og ruskind/nubuck har ofte en Goretex membran, så de er vandtætte og fødderne kan ånde. Skal sålen være randsyet eller vulkaniseret og limet på? Ja, der er mange spændende muligheder. Som når du vælger sko, så kig støvlerne efter i sømmene: Er det en solid kvalitet? Kan de vrides eller sålen bøjes? Er de for bløde? Prøv dem med to par sokker på. Der skal stadig være god plads til fødderne - støvlerne må ikke stramme hverken i bredden eller i længden. Støvlerne skal give en god støtte til anklen og til resten af foden, når du går i fjeldet, så du hverken vrider om eller får ondt i fødderne, når du vandrer. Hvilket terræn, du går i, har også betydning for støvlevalget. Er det stenet og kuperet underlag, skal du vælge en kraftig og lidt stiv støvle. Er det lettere terræn, kan en nylon/ruskindsstøvle være valget. Hvis du ikke er indstillet på at gå dine støvler til gennem længere tid før vandreturen så lad være med at købe en fuldlæderstøvle. Husk også gamacher og ekstra sko. Udstyr Sovepose Dun- eller fibersovepose? Handler det om vægt, er dun lettest. Dun har dog den ulempe, at dunene falder sammen, når de bliver våde og så isolerer de ikke. Hulfiber varmer, selvom de bliver våde. Der findes mange kvaliteter dun, og ligeledes findes der mere end en håndfuld forskellige fiberfyld. En god dunsovepose med et vandtæt og åndbart overtræk fylder og vejer langt mindre end en fibersovepose. Det er dyrt, men dejligt. Uanset hvad man vælger, så skal man aldrig købe en sovepose med gennemgående syninger, for her er der kuldebroer. I sommerfjeldet kan man nøjes med en sovepose med komforttemperatur på omkring minus 5 grader Celsius. Soveposen skal passe til dig. Det vil sige, den må ikke være for bred eller for lang. Kroppen skal ikke bruge unødigt meget energi på at varme soveposen op. Derfor er det vigtigt, at du prøver posen i butikken og får den rigtige vejledning. En god sovepose er en ven for natten og kan holde i 10 år. Rygsæk Den mest populære model er den anatomiske rygsæk (rammeløse rygsæk), hvor alt skal være inden i rygsækken (også soveposen), men underlag og telt kan godt spændes fast udenpå. Fjällrävens rammerygsække findes stadig, og her skal tingene også være indeni rygsækken, men der er flere fastspændingsmuligheder på rammen f.eks. til sovepose og andre ting end på den anatomiske rygsæk. Derudover kan posen tages af, og man kan bl.a. bære ting på rammen. Prøv rygsækken hos forhandleren. Få en, der passer til din ryg og ikke mindst din bæreevne. Det er stadigvæk muligt at prøve fyldte rygsække hos visse forhandlere. Så får man et realistisk billede af, hvordan denne rygsæk er i dagligt brug. Det er faktisk en god idé at vælge rygsæk udfra det kriterium. Hvis man vil være sikker, så køb de anerkendte mærker som Lowe, Bergans og lignende. De holder længe. Overtræk til rygsækken er en god idé til de regnfulde dage og til brug i teltets apsis, hvor rygsækken lægges ovenpå overtrækket, så rygsækken ikke bliver jordslået. Man kan med fordel fremstille ekstra remme af gjord af nylon og spænder til rygsækken, så underlaget sidder fast, eller pakposer af nylon til tøj og lignende indeni sækken, så tingene er under god kontrol. 4 5

5

6 Telt Der findes flere gode teltkonstruktioner f.eks. tunnelteltet, det traditionelle A-telt og kuppelteltet. Kravet til teltet bør være soliditet og stabilitet i kraftigt vejr. Desuden bør der være plads nok til grej og folk. Det formål opfylder tunnelteltet, der slås op med apsisen mod vindretningen, så vinden har mindst overfladeareal at angribe på, og teltet står imod hårde vejrforhold. Et telt, der står på et jævnt underlag, er behageligt at ligge i. Sørg for, at der er rindende vand i nærheden - det skal man bl.a. bruge til madlavningen. Valg af telt kan være svært, da der er mange nye konstruktioner på markedet ofte kombinationer af flere typer telte (kuppel/tunneltelt). Men teltet behøver ikke at have været på Mount Everest for at være godt. Et godt telt som f.eks. Wolf 2000 fås fra ca. DKK og opefter. Godt at huske på Af sikkerhedshensyn så sørg for - inden du går i fjeldet - at lægge din planlagte rute hos turistkontoret. Så ved de, hvor du er, hvis uheldet er ude. De lokale kender området og redningstjenesten bedst. Stol på deres råd. Hvad mere skal medbringes? Førstehjælpskasse med medicin, vabelplaster, solcreme og nødraketter samt fløjte, kniv, astro/redningstæppe, toiletpapir og sygrej er obligatoriske. Myggenet og myggeolie. En notesbog og blyant til dagbog kan være nyttige. Gaffatape, ståltråd og en lille tang er gode hjælpemidler til reparationer. Et nylontov som livline, når der vades, er også en god idé. En kikkert er rart, men ikke nødvendig, og en mobiltelefon er god, hvis den rækker. Fiskegrej er godt, hvis turen er til det. Kort og kompas Et kort viser detaljerne i landskabet. De lodrette linier kaldes meridianer. Dem skal man bruge, når man vælger kompasretningen. Højdekurverne er linier, der viser, hvor stejl eller flad et fjeld eller en bakke er. Tætte linier betyder meget stejlt fjeld. På kortet er der også en anden vigtig ting nemlig misvisningen, som orienterer dig om, hvor mange eller hvor få grader kompasset skal justeres. Kompasset er din vejviser. Kompaspladen har en pil, som viser den retning, du skal følge. Den runde cirkel, som kompasnålen sidder indeni, hedder kompashuset. Det kan drejes, så en misvisning kan justeres ind. Det skal man tage højde for, når misvisningen i Grønland kan komme op på omkring 40 grader. Den røde del af kompasnålen peger mod den magnetiske nordpol. Er du på kortet og skal bruge kursen i terrænet, lægger du misvisningen til, men har du kursen i terrænet og skal bruge den på kortet f.eks. til en pejling, skal du trække misvisningen fra. Udover kompasmisvisning, skal man også tage højde for, at der nogle steder i Grønland findes metaller i jorden, som kan skabe forstyrrelser i kompasset. I tilfælde af dette, eller at du mister dit kompas, er det vigtigt, at du holder øje med omgivelserne og skaber din egen stedsans. Mister du dit kompas og kort er det svært at finde frem, men sker dette, kan du finde de fire verdenshjørner ved hjælp af et nøjagtigt ur med visere. Før middag (kl 12.00) lader du timeviseren pege mod solen og halvere afstanden mellem timeviseren og 12 på uret. Denne retning er syd. Efter middag (kl 12.00) finder du syd ved at halvere afstanden mellem 12 på uret og timeviseren. Når du har fundet syd kan du også finde nord, øst og vest og dermed navigere uden kompas i en nødsituation. GPS Et lidt nyere hjælpemiddel er GPS, Global Positioning System. Det er et radionavigationssystem, der bruges verden over. GPS er et slags elektronisk kompas. Det bygger på konstellationen af 24 satellitter og disses grundstationer. Det er ligesom, at hver kvadratmeter i verden får egen adresse. Med de helt avancerede GPS er kan man måle sig frem med under én centimeters nøjagtighed. GPS-modtagere er blevet meget økonomiske, og teknologien er stort set tilgængelig for alle. I dag anvendes GPS i fly, både, biler, m.m. Det kan være et godt hjælpemiddel til navigation i fjeldet. Der findes flere forskellige og programmerbare systemer, men spørg hos de store forhandlere eller søg på Internettet på dette emne, for produktudviklingen går hurtigt. Læs og lær mere om GPS på: Vandrekort Før du begiver dig ud på en vandretur, bør du anskaffe dig et vandrekort over det område, du planlægger at besøge. Bag på vandrekortene fra Greenland Tourism er der detaljerede oplysninger om lokale, klimatiske, geologiske og sikkerhedsmæssige forhold for det pågældende område samt mange andre informationer, som er nødvendige for at gøre din tur sikker og god. I alt 19 forskellige vandrekort er lavet over Nord-, Syd-, Øst- og Vestgrønland. De kan købes på de forskellige turistkontorer rundt omkring i Grønland og i butikkerne nævnt på side

7 Kogegrej og mad Mad er en nydelse og giver din krop energi til en ny dag. En succesfuld tur afhænger bl.a. af dit overskud, spis derfor mindst 3 regelmæssige måltider om dagen og suppler gerne med mellemmåltider undervejs. Væskebehovet må endelig ikke undervurderes, drik derfor før I er tørstige! Når man er sulten, skal maden helst tilberedes hurtigt og sikkert. Der findes mange gode kogeapparater til både petroleum, benzin og gas, men for begynderen er Trangia stormkøkken nok det bedste valg. Det er nemt og driftsikkert. Til et standard Trangia medfølger der 2 gryder med låg. Låget kan desuden fungere som stegepande, hvis du nu skulle fange en ørred eller to. Standardmonteringen er rigeligt, tekande og diverse tilbehør fylder og trods lav vægt, er det næsten unødvendigt. Udover Trangiaen, så er et plastikkrus til kakao eller suppe samt en spiseske egentlig nok. Du kan spare vægt ved at bruge gryden som tallerken, men er I flere om samme kogegrej, så tag lette dybe tallerkener med. Spritforbruget ligger på ca. 0,1 liter pr. mand/dag. Er du utålmodig og synes minutter er lang tid, så kan du for ca. 350 kr. installere gas i Trangiaen, så koger vandet på ca. 4 minutter. Regn med ca. 1 gasdåse pr. mand på turen. 10 Det eneste nødvendige tilbehør til Trangiaen er en nylongrydesvamp, stormtændstikker og en lighter. For mad se venligst under pakkeliste. Her er der kort listet det nødvendige. Husk mellemmåltiderne undervejs, rosiner eller mini-sneakers fungerer fint som energitilskud midt på dagen. Vil du selv bage brød eller have tips til kosten, så se Adventure World nr. 34, marts/april Pakkeliste I det følgende vises et forslag til udstyr på én uges vandring. Varier selv listen efter dine behov. Pak rygsækken praktisk helst med de ting du skal bruge dagligt øverst. De tunge ting bør placeres ind mod kroppen i den øverste halvdel af sækken, så opnås en god vægtfordeling. Skarpe ting som f.eks. kogegrej kan pakkes ind i tøj. Brug pakkelisten! Ude til højre er der angivet vægt i kg. Prøv inden turen at veje alt det udstyr du ønsker at medbringe. Når du kender vægten og ikke mindst ser, hvor meget det fylder, er det nemmere at lægge de ting til side, der skal med. Beklædning (på): Svedundertrøje Underbukser Bomuldsstrømper/vandrestrømper og tykke uld-sokker (til støvler) Skjorte Fjeldbukser eller kampbukser Jakke/anorak Vandrestøvler inkl. gamacher Kasket Jakke: Læderhandsker, solbriller & læbepomade, kort, kompas, fløjte og evt. højdemåler Bukser: Dolk, astrotæppe Rygsæk (Anatomisk) Toplomme: Medicin, kamera, regntøj, myggenet og -balsam, læderfedt, toiletrulle. Indvendigt rum/under toplomme: Pung, sygesikring og lignende. Hovedrum: Goretex regntøj (eller i toplommen på rygsækken) Trangia stormkøkken, tallerkner, skeer, m.v. Tændstikker (storm og alm.), lighter og grydesvamp Uldtrøje Termojakke/vest 1 par ekstra bukser og 1 skjorte 2 par underbukser 2 par strømper (bomuld/svedtransporterende) 1-2 par uldsokker (tykke) 1 håndklæde Bog, notesbog og blyant Minimum 0,7 ltr. sprit/1 gasdåse Mad (se detaljer på næste side) Lommekniv og toiletting (tandbørste m.v.) Termobukser eller lange underbukser Evt. mini steigeisen Nylontov Ståltråd, sekundlim Fladtang med bidefunktion Gaffatape Ekstra remme med spænde til rygsæk el.lign. Sovepose (inkl. overtræk m.m.) Knæbind, Pamol, tigerbalsam, vabelplaster Evt. fiskegrej 11

8 På rygsæk: Feltflaske (fyldt) Evt. telt i kompressionsremme på rygsæk Underlag til sovepose Rygsækvægt eget udstyr i alt: Fællesudrustning (minimum udstyr til f.eks. 2 personer): Førstehjælpskasse (medicin, tigerbalsam, bind, vabelplaster, o.a.) Solcreme, fugtighedscreme Sygrej Telt & tilbehør (pløkker, underlag, gummihammer) Shampoo og sæbe 1 viskestykke Plastposer Salt, sukker, m.v. 20 m nylontov Lygte Ekstra kompas og kort (evt. kopi) Evt. kikkert Nødraketter (brug dem kun, hvis folk kan se dem!) Vægt pr. mand: Madration én mand i en uge: 8 frysetørrede retter Bulgur/couscous Kartoffelmos (til vand) Rosiner, chokolade, m.m. 0,8 kg havregryn 4 breve tomat/champignon suppe 4 blåbærsuppe/frugtsuppe/hybensuppe 4 brødblokke, skibskiks eller hjemmelavet tørbrød 1 kg kakao (til vand) Kaffe, te Slik Diverse krydderier Vandring i Gr Vandring i Grønl (svensk hjemmeside med gode vandretips) (norsk hjemmeside) (om fjeldet og fluefiskeri) Vægt i alt for mad: TOTALVÆGT FOR DIN RYGSÆK: KG Vandring i Grøn Vandring i Grønland 12 13