Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Sengeafsnit for psykotiske lidelser, P2, 2. etage Søndersøparken 1, 8800 Viborg

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Sengeafsnittet for psykotiske lidelser er placeret på 2. etage på Søndersøparken 1 i Viborg. Organisatorisk hører afsnittet under Regionspsykiatrien Midt og er en del af Region Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse. Afsnittet er et åbent sengeafsnit med mulighed for skærmning. Det betyder, at yderdøren kan være låst for de patienter, der i afgrænsede perioder har behov for det. Sengeafsnittet er indrettet med 14 enestuer med tilhørende bad og toilet. Der er 4 lavintensiv sengepladser i underetagen, P0, P2 og M1 kan benytte disse sengepladser til udslusning inden udskrivelse. Personalegruppen på sengeafsnittet består af følgende faggrupper: sygeplejersker, læger, psykologer, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, socialrådgiver og servicepersonale. Afsnitsledelsen består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Du kan læse mere: Psykiatri og Social i RM: Regionspsykiatrien Midt: Sengeafsnit for psykotiske lidelser P2: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afsnittet er specialiseret med fokus på psykotiske lidelser, primært skizofreni. En del af patienterne har dobbeltdiagnoser med misbrugsproblematik. Der kan desuden være patienter med skizoaffektiv lidelse, patienter med retslige foranstaltninger som f.eks. surrogatfængslede, hvilket betyder, at de er indlagt på et psykiatrisk afsnit i stedet for at være indsat i arresten medens de afventer en dom. Der kan ligeledes være patienter indlagt med en dom til behandling. Der udover er patienter med svære personlighedsforstyrrelser også en del af målgruppen. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov, der kan være som følge af psykotiske lidelser, og er knyttet til psykotiske symptomer som hallucinationer, angst og vrangforestillinger. Forstyrrelser i døgnrytme 2/6

3 Dobbeltdiagnoser og misbrugs problematikker Problemområder inden for KRAM-faktorer Selvskadende adfærd Tvang Manglende accept af nyopdaget diagnose Manglende sygdomsindsigt Kognitive vanskeligheder Svigt i det nære netværk Medicinsvigt Selvmordsforebyggelse Social isolation og angst Problemer med eller manglende sociale færdigheder Urealistiske forestillinger om sig selv eller omverden Problemer med at styre økonomien Manglende sammenhæng i patientforløb Som studerende vil du komme til at arbejde med problemstillingerne set i relation til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis Temaet på 6. semester retter sig mod selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv og at kunne samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. I forhold til læringsudbyttet og det centrale indhold i semester beskrivelsen, så er du nået til den fase, hvor du skal kunne integrere flere aspekter, se sammenhænge og arbejde med at skabe nyt. Du skal opnå en stor grad af selvstændighed og ansvarlighed og arbejde med at anvende, formidle, argumentere, vurdere og reflektere over den sygepleje der udøves på afdelingen. Du vil få mulighed for at arbejde med metoder inden for kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, teknologiudvikling samt metoder til innovation, udvikling og forskning. Det tværfaglige og tværsektorielle er gennemgående fokusområder i temaerne; klinisk lederskab, klinisk beslutningstagning og situationsbestemt kommunikation. I nedenstående afsnit er beskrevet nogle af de metoder, som du vil få mulighed for at anvende på afsnittet. Klinisk Lederskab Fungerer som primær kontaktperson og derved være gennemgående og koordinerende i patientforløbet. Planlægning og afholdelse af udskrivningsmøder, koordineringsmøder og netværksmøder. Patient og pårørende samtaler f.eks. psykoedukation. Samarbejde mono og tværprofessionelt samt tværsektorielt om kontinuitet i patientforløbene. Prioriterer, koordinere og uddelegere sygeplejeopgaver. Planlægning og afholdelse af miljøterapeutiske patientmøder. Planlægning og organisering af egne lærerprocesser og udviklingsbehov. Tavlemøder ift. udvikling og implementering Igangværende udviklingsprojekter, f.eks. implementering af projektet af sikkerpsykiatri, nedbringelse af tvang, herunder deeskalering/safeward. Anvendelse af E-dok og kliniske retningslinjer. 3/6

4 Klinisk beslutningstagning. Anvende sygeplejeprocessen i klinisk praksis. Fokus på medinddragelse af patient, pårørende og samarbejdspartnere. Handleplaner og behandlingsplaner. Søge og anvende relevant sygeplejefaglig viden. Anvende forskellige vurderingsredskaber som eksempelvis: Selvmordsscreening, brøset, skærmningsniveau osv. Observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse. Medicinske behandling og håndtering, herunder virkning og bivirkninger, under hensyntagen til compliance. Situationsbestemt kommunikation. Præsentation af patientproblematikker til stuegang, behandlingskonferencer og overlevering til samarbejdspartnere. Etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialoger og samspil med patienter, pårørende og samarbejdspartnere. Argumentere og begrunde sygeplejen i et tydeligt fagsprog. Dokumentere i EPJ. Anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed til patienter og pårørende. Deltage i vidensdeling, refleksion og evaluering af den udførte sygepleje, eksempelvis ved refleksion i hver vagt og tavlemøder. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje 4/6

5 Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov 5/6

6 Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Udarbejdet januar 2018 Klinisk vejleder: Linette Bjerringholm Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Afdelingssygeplejerske: Annemette S. Hvoldal 6/6