Evaluering af Spritkampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist

Transkript

1 Evaluering af Spritkampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist 1

2 Indhold Selve kampagnen Tema, formål, målgruppe og kampagneelementer Formål med evalueringerne Et tilbageblik på målinger gennemført før, under og efter kampagnen Resultater fra kampagneevalueringerne ift.: o Viden, opmærksomhed og adfærd i relation til spritkørsel o Kendskab til kampagnen o Budskabsforståelse o Vurdering af kampagnen o Effekt af kampagnen Metode Bilag 1: Frafaldsanalyse på baggrund af evalueringen i

3 3 Selve kampagnen og formålet med evalueringerne

4 Kampagnen: Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist Rådet for Sikker Trafik og deres samarbejdspartnere har over en 3-årig periode ( ) kørt kampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist. Kampagnens tema er betydningen af andre menneskers indgriben overfor potentielle spritbilister, konkret specificeret ved, hvordan et enkelt spørgsmål fra en person i omgivelserne kan forhindre en spritulykke i trafikken. Kampagnens formål er at gøre det mere udbredt og legitimt at sige fra, henholdsvis gribe ind over for andres potentielle spritkørsel. 4 Den seneste udgave af kampagnen (2010) består af følgende elementer: o Kampagnefilm (3 versioner) o Radiospots o Busbannere o Online-bannere på internettet o Facebook-applikation o Postkort Kampagnens målgruppe er mænd og kvinder i alderen år.

5 Evalueringerne Formål og metode Formålet med nærværende undersøgelse er at evaluere kampagnen blandt befolkningen (M/K, år) i forhold til: o Kendskab til kampagnen og de enkelte kampagneelementer o Budskabsforståelse o Vurdering af de enkelte kampagneelementer og kampagnen som helhed o Effekt af kampagnen (talt med andre, niveau af viden, holdningsbearbejdning, niveau af opmærksomhed, overvejelse om indgriben og aktiv indgriben) Evalueringen afdækker samtidig: o Niveau af opmærksomhed omkring spritkørsel o Tilbøjelighed til at gribe ind over for potentielle spritbilister o Kendskabet til promillegrænsen Evalueringerne er i alle 3 år gennemført som kvantitative webbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (M/K, år) i Epinions Danmarkspanel. Indholdsmæssigt er evalueringerne stort set identiske, hvilket muliggør sammenligninger på tværs af årene. 5

6 6 Et tilbageblik på målinger før, under og efter kampagnen

7 Målinger, før under og efter kampagnen August 2007 Undersøgelse: Rekvirering af viden om spritkørsel Metodik: 4 fokusgrupper med Almindelige mennesker, Lejlighedsvise chancebilister, Håndværkere i alderen år Nov.-Dec Undersøgelse: Rekvirering af viden om erfaringer med spritkørsel Metodik: 7 personlige interview med tidligere spritbilister (rekrutteret via Alkohol- og Trafikkurser). Januar 2008 Undersøgelse: Prætest af manuskript til spritkampagne Metodik: 2 fokusgrupper med danskere mellem 25 og 60 år April 2008 Undersøgelse: Halltest af tre film til spritkampagnen Metodik: 200 semikvalitative interview med danskere mellem 25 og 60 år Apr.-Maj 2008 Undersøgelse: Nulpunktsmålin g før spritkampagnen Metodik: 1004 kvantitative interview pr. telefon med danskere mellem 18 og 60 år Juli 2008 Undersøgelse: Evaluering af spritkampagnen Metodik: 1099 kvantitative web-interview med danskere mellem 25 og 60 år Juli 2009 Undersøgelse: Evaluering af spritkampagnen Metodik: 1020 kvantitative web-interview med danskere mellem 25 og 60 år Juli 2010 Undersøgelse: Evaluering af spritkampagnen Metodik: 1005 kvantitative web-interview med danskere mellem 25 og 60 år 7 Forud for kampagnen er der gennemført en række undersøgelser af både kvalitativ og kvantitativ art. Disse undersøgelser har haft til formål dels at understøtte idé-udvikling til kampagnen, dels at præteste kampagnekonceptet og dels at afdække befolkningens holdning og viden til spritkørsel forud for kampagnen, dette for at have et nulpunkt at måle op imod efter endt kampagneforløb. Kampagnen er desuden blevet evalueret i både 2008, 2009 og Der er foretaget et skift i dataindsamlingsmetode fra nulpunktsmålingen til evalueringerne i Der skal tages højde for denne metodeforskel, når der i rapporten enkelte steder foretages sammenligninger mellem nulpunktsmålingen og evalueringerne. Skiftet i metode skyldes at enkelte besvarelser i nulpunktsmålingen afveg uforholdsmæssigt meget fra Rådets egne antagelser, hvorfor der opstod en velbegrundet mistanke om bias grundet interviewer tilstedeværelsen i telefonen. Det blev derfor besluttet at det var mest hensigtsmæssigt at gennemføre evalueringerne som webbaserede undersøgelser for at undgå denne interviewer-bias.

8 8 Resultater fra evalueringerne

9 Hovedkonklusioner Viden, opmærksomhed og adfærd i relation til spritkørsel o Kendskabet til promillegrænsen er udbredt i målgruppen, og kendskabet stiger fra 2008 til o Hovedparten af målgruppen er generelt opmærksomme på, om personer, de er sammen med har drukket for meget til at køre, hvis de i bil, og denne opmærksomhed er stigende fra 2008 til o Blandt målgruppen er der en stor tilbøjelighed til at ville forhindre andre i at køre bil i påvirket tilstand, og tilbøjeligheden er stigende med årene. Ikke overraskende er tilbøjeligheden til at ville gribe ind større, jo bedre man kender personen, man potentielt skal gribe ind overfor. Kendskab til og vurdering af kampagnen o Omkring hver anden i målgruppen har kendskab til kampagnen i alle tre år. Kendskabet til kampagnen falder dog en smule i målgruppen i de tre år, hvor kampagnen kører. Hvad der kan være årsagen til dette fald i kendskabsgrad er svært at fastsætte på baggrund af nærværende besvarelser. o I de tre år, hvor kampagnen har kørt, er det mere end halvdelen af målgruppen, der har bemærket en eller flere af kampagnefilmene. Kampagnefilmene bliver gennem hele perioden vurderet positivt af langt over hovedparten af målgruppen, om end vurderingen falder en smule fra 2008 til o Den generelle vurdering af kampagnerne er positiv i målgruppen. o Kampagnefilmens budskab går godt igennem til målgruppen på tværs af alle tre år. o Hver femte person i målgruppen har i alle tre år hørt et eller flere af de radiospots, der i forbindelse med kampagnen er blevet bragt i radioen, og det er mere end hver fjerde, der har bemærket bus-bannerne i o Af godt 7 ud af 10 i målgruppen vurderes kampagnen som helhed positivt, og denne vurdering går på tværs af årene. 9

10 Hovedkonklusioner Effekt af kampagnen o Omkring hver fjerde person i målgruppen oplever at kampagnen i høj grad eller nogen grad har givet dem en større viden om spritkørsel og risikoen ved ikke at gribe ind over for spritkørsel. Denne tendens går på tværs af de tre år. Knap halvdelen af de personer, der imidlertid slet ikke oplever, at kampagnen har givet dem større viden, begrunder dog dette med, at de i forvejen har en stor viden omkring risikoen ved spritkørsel og manglende indgriben. o Også omkring hver fjerde i målgruppen oplever gennem alle tre år, at kampagnen i høj grad eller nogen grad har været med til at ændre deres holdning over for spritkørsel. Blandt de personer, der imidlertid slet ikke oplever at kampagnen har ændret deres holdning, er det dog langt hovedparten, der begrunder den manglende holdningsændring med, at de i forvejen synes, at spritkørsel er uacceptabelt. o Omkring halvdelen af målgruppen eller lidt derunder oplever i gennem de tre år, at kampagnen i høj grad eller i nogen grad har været med til at skærpe deres opmærksomhed på andres potentielle spritkørsel. Blandt de personer, der slet ikke oplever, at kampagnen har haft denne effekt på dem, er det dog 6 ud af 10, der begrunder dette med, at de i forvejen er meget opmærksomme på potentiel spritkørsel i omgivelserne. o Godt halvdelen af målgruppen har som effekt af kampagnen i høj grad eller nogen grad overvejet at gribe ind over for spritkørsel. Denne tendens går på tværs af de tre år, hvor kampagnen har kørt. o For omkring hver fjerde person i målgruppen har kampagnen ligefrem fået dem til aktivt at gribe ind over for spritkørsel. Denne effekt gør sig gældende henover alle tre år. Det skal bemærkes, at der udelukkende er tale om målgruppens egen selvrapporterede adfærd. Dog tyder besvarelserne på, at udbredelsen af indgriberrollen i målgruppen er godt på vej. 10

11 11 Viden, opmærksomhed og adfærd i relation til spritkørsel

12 Kendskab til promillegrænsen Ved du hvad promillegrænsen i Danmark er? 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 Mere end 0,8 Nej /Ved ikke 2008 (0-pkt.) 1 % 3 % 5 % 2 % 2 % 62 % 1 % 1 % 4 % 3 % 17 % % 3 % 7 % 2 % 3 % 74 % 1 % 1 % 4 % 0 % 5 % % 2 % 8 % 2 % 2 % 72 % 1 % 1 % 7 % 0 % 6 % I alle tre år vurderer hovedparten af respondenterne, at promillegrænsen i Danmark er 0,5. Kendskabet til promillegrænsen er således ganske udbredt blandt målgruppen henover årene. Andelen af respondenter, der giver svarangivelsen 0,5 stiger samtidig fra 2008 til 2010 (fra 62 procent til 72 procent). Det er værd at bemærke, at andelen af respondenter, som svarer nej/ved ikke, er en del større i 2008 sammenlignet med andelen i 2009 og Noget kunne tyde på, at gruppen af respondenter, der før var i tvivl, nu har fået en større viden på området. 12

13 2008 (0-pkt.) Opmærksomhed på potentiel spritkørsel i omgivelserne Procent Hvor opmærksom er du generelt på, om nogen du er sammen med, har drukket lidt for meget til at køre, hvis de er i bil? (n=1005) 38% 39% 20% 3% (n=1020) 42% 36% 18% 4% (n=916) 31% 25% 24% 13% 2% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad opmærksom I høj grad opmærksom I nogen grad opmærksom I mindre grad opmærksom Slet ikke opmærksom Ved ikke 13 Hovedparten af respondenterne er i alle tre år enten i meget høj grad eller i høj grad opmærksomme på, om de er sammen med nogen, der har drukket lidt for meget til at køre, hvis den pågældende person er i bil (2008: 65 procent, 2009: 78 procent og 2010: 77 procent) Sammenlignes resultaterne på tværs af de tre år ses det, at opmærksomheden stiger over årene. Fra er opmærksomhedsniveauet steget med 21 procent-point, hvis man ser på andelen, som har svaret, at de enten i meget høj grad eller i høj grad er opmærksomme på andre, som har drukket for meget til at køre bil. Besvarelserne fra 2008 er fra nulpunktsmålingen, hvorfor stigningen i opmærksomhedsniveauet har fundet sted efter, at kampagnen har kørt. Hvorvidt der er tale om en reel effekt af kampagnen kan dog ikke udledes på baggrund af besvarelserne. Analyseres resultaterne i forhold til køn ses det, at kvinder i højere grad er mere opmærksomme på om nogen de er sammen med har drukket for meget til at køre bil sammenlignet med mænd. Dette resultat gør sig gældende for alle tre år (se tidl. Fremsendte tabelrapport for procentsatser).

14 Hyppighed af samvær med personer, der drikker for meget til at køre bil Hvor ofte er du sammen med andre personer, hvor du oplever, at de drikker for meget til at kunne køre bil med lovlig promille? (n=1005) 1% 8% 11% 60% 18% 2% (n=1020) 2% 8% 9% 63% 16% 2% (n=1099) 2% 8% 10% 57% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% En gang om ugen eller oftere 2-3 gange om måneden En gang om måneden Sjældnere end en gang om måneden Aldrig Ved ikke Knap 80 procent af respondenterne i alle tre år vurderer, at de enten sjældnere end en gang om måneden eller aldrig er sammen med personer, som de oplever drikker for meget til at kunne køre bil med en lovlig promille. For ca. hver femte respondent sker dette dog en gang om måneden eller oftere. Besvarelserne viser, at størstedelen af respondenterne sjældent befinder sig i samvær med personer, som de oplever drikker for meget til at kunne køre bil med lovlig promille, og således heller ikke hyppigt bør kunne stå i situationen, hvor de kan risikere at skulle gribe ind over for en potentiel spritbilist. 14

15 Tilbøjelighed til indgriben ved godt kendskab til person Hvis du har mistanke om, at en person som du kender godt (nær familie, venner eller kollegaer), er på vej til at køre efter at have drukket lidt for meget, hvor sandsynligt eller usandsynligt er det, at du siger noget til personen eller gør noget for at f (n=1005) 49% 40% 8% 2% 1% (n=1020) 46% 42% 10% 1% (n=1099) 45% 42% 10% 2% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget sandsynligt Sandsynligt Usandsynligt Meget usandsynligt Ved ikke Knap 90 procent af respondenterne i alle tre år vurderer, at det enten er meget sandsynligt eller sandsynligt, at de vil gøre noget for at forhindre nær familie, venner eller kollegaer i at køre bil, hvis personen har drukket lidt for meget. Samtidig kan der ses en lille stigning fra i sandsynligheden for, at man vil forhindre andre i at køre bil i en påvirket tilstand. Dette resultat skal dog tages med forbehold, idet der kun er tale om en stigning af meget begrænset karakter. Uafhængigt udviklingen mellem de tre år, er der på tværs af de tre år tale om forholdsvis store andele, som vurderer det som sandsynligt at ville gribe ind overfor en potentiel spritbilist, hvis de har et godt kendskab til personen. 15

16 Tilbøjelighed til indgriben ved overfladisk kendskab til person Hvis du har mistanke om, at en person som du kun kender overfladisk er på vej til at køre efter at have drukket lidt for meget, hvor sandsynligt eller usandsynligt er det, at du siger noget til personen eller gør noget for at forhindre det? (n=1005) 20% 53% 21% 3% 3% (n=1020) 20% 49% 25% 3% 3% (n=1099) 20% 47% 25% 5% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget sandsynligt Sandsynligt Usandsynligt Meget usandsynligt Ved ikke Omkring procent af respondenterne i alle tre år vurderer, at det enten er meget sandsynligt eller sandsynligt, at de vil gøre noget for at forhindre en person, de kun kender overfladisk i at køre, hvis personen har drukket lidt for meget. Ved sammenligning af resultaterne for de tre år ses det samtidig, at den samlede andel af de, som svarer meget sandsynligt eller sandsynligt stiger en smule for hvert år. Generelt for alle tre år gælder, at der er forholdsvis mange i målgruppen, som vurderer det som sandsynligt at ville gribe ind. Det er ikke overraskende at se, at tilbøjeligheden til at gribe ind aftager en smule når kendskabsgraden til personen tilsvarende falder. Sammenlignes med forrige slide er der således færre, der er tilbøjelige til at gribe ind over for en potentiel spritbilist, hvis kendskabet til personen kun er overfladisk, end hvis kendskabet er godt (jf. tendens i forrige slide) 16

17 Tilbøjelighed til indgriben ved manglende kendskab til person Hvis du har mistanke om, at en person som du slet ikke kender er på vej til at køre efter at have drukket lidt for meget, hvor sandsynligt eller usandsynligt er det, at du siger noget til personen eller gør noget for at forhindre det? (n=1005) 12% 39% 31% 11% 8% (n=1020) 13% 32% 36% 12% 7% (n=1099) 11% 33% 35% 14% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget sandsynligt Sandsynligt Usandsynligt Meget usandsynligt Ved ikke I 2008 er det 44 procent, der vurderer, at det enten er meget sandsynligt eller sandsynligt, at de vil forhindre en person, de slet ikke kender i at køre, hvis personen har drukket lidt for meget. I 2009 er tilsvarende andel på 45 procent, mens den i 2010 er steget til 51 procent. Der ses således en udvikling i positiv retning. Igen er det dog ikke overraskende at se, at tilbøjeligheden til at gribe ind aftager når kendskabsgraden tilsvarende falder. Sammenlignes med de forrige slide er der således færre, der er tilbøjelige til at gribe ind over for en potentiel spritbilist, hvis kendskabet til personen ikke er til stede, end hvis kendskabet er henholdsvis overfladisk eller godt (jf. tendenser i de to forrige slides) Opsummeres på besvarelserne i de sidste tre slides, tyder noget på, at tilbøjeligheden til at gribe ind overfor personer, hvor kendskabet enten er overfladisk eller helt fraværende har bevæget sig i positiv retning - om end der tale om forsigtige stigninger. Tilbøjeligheden til at gribe ind ved godt kendskab ligger som nævnt generelt højere end ved de øvrige kendskabsgrader, men er samtidig mere stabilt hen over årene. 17

18 18 Kendskab til kampagnen

19 Kendskab til kampagnen (uhjulpet) Har du inden for den seneste måned lagt mærke til en kampagne mod spirituskørsel? (n=1005) 45% 50% 5% (n=1020) 53% 42% 5% (n=1099) 57% 37% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke Mere end halvdelen af respondenterne har i 2008 og 2009 bemærket en kampagne mod spirituskørsel i kampagneperioden. I 2010 er tilsvarende andel dog faldet lidt til 45 procent. Hvad der er årsagen til kendskabet hen over de tre år let faldende vidner besvarelserne dog ikke umiddelbart om. 19

20 Kendskab til kampagnefilm Har du set en eller flere af de kampagnefilm, som er blevet vist på tv, og som begynder med disse billeder? (n=1005) 23% 27% 14% 31% 5% (n=1020) 19% 26% 12% 31% 12% (n=1099) 34% 27% 12% 21% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, mere end 5 gange Ja, 2-5 gange Ja, en enkelt gang Nej Ved ikke Samlet set er det 73 procent af respondenterne i 2008, der har set en eller flere af de kampagnefilm, som er blevet vist på tv i kampagneperioden. Tilsvarende andel er i 2009 faldet til 53 procent, mens den i 2010 igen stiger til 64 procent. Ses der på hyppigheden af antallet af gange, respondenterne har set kampagnefilmen(e) er det i 2008, at respondenterne har set kampagnefilmen(e) flest gange (34 procent har set den mere end 5 gange i 2008 mod 19 procent i 2009 og 23 procent i 2010). 20

21 Kendskab til kampagnefilm (Sommerhus) Har du set den kampagnefilm, som er blevet vist på tv, og som slutter med dette billede? (n=1005) 5% 12% 7% 59% 17% (n=1020) 7% 12% 9% 53% 19% (n=1099) 8% 14% 10% 52% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, mere end 5 gange Ja, 2-5 gange Ja, en enkelt gang Nej Ved ikke I forhold til den specifikke kampagnefilm, som slutter med billedet til højre, er der samlet set 32 procent af respondenterne i 2008, som har set denne film i kampagneperioden. I 2009 er tilsvarende andel på 28 procent og i 2010 er andelen faldet yderligere til 24 procent. Kendskabet til pågældende kampagnefilm falder således en smule henover årene. På tværs af årene er der imidlertid ikke den store forskel i hyppigheden af antallet af gange, respondenterne har set filmen. 21

22 Kendskab til kampagnefilm (Fodbold) Har du set den kampagnefilm, som er blevet vist på tv, og som slutter med dette billede? (n=1005) 4% 15% 12% 56% 13% (n=1020) 6% 14% 14% 51% 16% (n=1099) 6% 17% 12% 52% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, mere end 5 gange Ja, 2-5 gange Ja, en enkelt gang Nej Ved ikke Der er samlet set 35 procent i 2008, som har set kampagnefilmen, som slutter med billedet til højre. 34 procent har set den i 2009, og i 2010 er der 31 procent, som har set filmen. Der kan også registreres et begrænset fald i kendskabet til denne film henover årene om end der er tale om et beskedent fald. Som tilfældet var ved den forrige film, er der heller ikke her den store forskel i hyppigheden af antallet af gange, respondenterne har set filmen på tværs af årene. 22

23 Kendskab til kampagnefilm (Familiefest) Har du set den kampagnefilm, som er blevet vist på tv, og som slutter med dette billede? (n=1005) 3% 10% 8% 61% 18% (n=1020) 4% 12% 8% 57% 19% (n=1099) 7% 13% 10% 52% 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, mere end 5 gange Ja, 2-5 gange Ja, en enkelt gang Nej Ved ikke Den sidste af de tre kampagnefilm, som slutter med billedet til højre, er der samlet set 30 procent af respondenterne, som har set i 2008, mens der er 24 procent, som har set den i 2009 og 21 procent, der har set den i Kendskabet til denne film falder således også en smule henover årene. Ses der på hyppigheden af antallet af gange respondenterne har set filmen, er det i 2008, at respondenterne har set kampagnefilmen flest gange. 23

24 Vurdering af kampagnefilmen(e) Hvad synes du generelt om den eller de kampagnefilm, du har set? (n=689) 24% 55% 8% 1% 12% (n=644) 27% 56% 6% 1% 10% (n=835) 37% 48% 6% 1% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget god(e) God(e) Mindre god(e) Dårlig(e) Ved ikke Ses der på respondenternes vurdering af kampagnefilmene, er der i procent af respondenterne, der vurderer kampagnen til at være meget god eller god. Tilsvarende andel er i 2009 på 83 procent, og i 2010 er det 70 procent, der foretager denne vurdering af filmene. Om end der er tale om et fald i vurderingen henover de tre år, er der på tværs af alle tre år tale om en høj grad af liking i forhold til kampagnefilmene. Analyseres resultaterne i forhold til køn ses det, at kvinderne er mere positivt indstillet overfor kampagnefilmene sammenlignet med mændene. Andelen af kvinderne, som mener, at kampagnefilmene enten er meget gode eller gode er dobbelt så stor, som andelen af mændene, der vurderer kampagnefilmene som meget gode eller gode. Dette resultat gør sig gældende for alle tre år (se tidl. Fremsendte tabelrapport for procentsatser). 24

25 Budskabsforståelse i relation til kampagnefilmene Man skal ikke drikke alkohol, hvis man skal køre bil Man skal ikke servere alkohol for personer, der skal køre i bil 62% 65% Man må ikke køre spritkørsel 58% 72% 24% 19% 2008 Man skal nøjes med 1 genstand, hvis man skal køre bil Man skal forhindre andre i at køre spritkørsel ved at spørge eller gribe ind Hvis man drikker alkohol, skal man altid tage en taxa hjem Man har et ansvar over for andre, hvis de er ved at køre spritkørsel 19% 72% 13% 47% 22% 77% 17% 55% 28% 69% 80% 65% 16% 60% 20% 25 Kampagnens budskab(er) synes at gå godt igennem til respondenterne på tværs af alle tre år. Hovedparten af respondenterne oplever, at kampagnens budskab er at man skal forhindre andre i at køre spritkørsel ved at spørge eller gribe ind (2008: 77 procent, 2009: 80 procent og 2010: 72 procent ). En stor andel svarer ligeledes, at de oplever, at budskabet er følgende: man skal ikke drikke alkohol, hvis man skal køre bil (2008: 69 procent, 2009: 62 procent og 2010: 57 procent). Samtidig er der også en betydelig andel, der svarer, at de opleves budskabet til at være: man har et ansvar over for andre, hvis de er ved at køre spritkørsel Det tyder således på, at kampagnefilmen(e) formår at kommunikere det ønskede budskab ud til målgruppen.

26 Kendskab til radiospots Har du hørt et eller flere af de radiospots, som i forbindelse med kampagnen er blevet bragt i radioen? (n=1005) 7% 5% 6% 76% 7% (n=1020) 5% 10% 6% 71% 8% (n=1099) 5% 5% 6% 78% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, mere end 5 gange Ja, 2-5 gange Ja, en enkelt gang Nej Ved ikke Henover alle tre år er det omkring hver femte respondent, der har hørt et eller flere af de radiospots, som er blevet bragt i radioen i kampagneperioden (2008: 16 procent, 2009: 21 procent og 2010: 18 procent). Tages det i betragtning, at det ikke er alle personer i befolkningen, der hyppigt hører radio, er der tale om forholdsvis fornuftige andele, der har bemærket et eller flere af radiospottene. 26

27 Kendskab til bus-bannere Procent 70% Har du set et eller flere af de bannere, som i forbindelse med kampagnen har siddet bag på busserne? 65% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 6% 12% 9% 8% 0% Ja, mere end 5 gange Ja, 2-5 gange Ja, en enkelt gang Nej Ved ikke 2010 (n=1005) Kampagnen i år (2010) benytter sig som noget nyt af en række bannere, som har været placeret bag på busserne (se billederne til højre). Som det ses af figuren, er det mere end hver fjerde respondent (27 procent), som har bemærket et eller flere af bus-bannerne. Dette nye element synes således at være nået forholdsvist bredt ud til målgruppen. 27

28 Vurdering af kampagnen som helhed Hvad synes du generelt om kampagnen som helhed? (n=800) 20% 50% 7% 1% 22% (n=759) 22% 45% 4% 1% 28% (n=915) 29% 45% 6% 1% 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget god God Mindre god Dårlig Ved ikke Størstedelen af respondenterne vurderer på tværs af alle tre år, at kampagnen er meget god eller god. I 2008 er der 74 procent som foretager denne vurdering, i 2009 drejer det sig om 67 procent og i 2010 er der 70 procent, som vurderer kampagnen positivt. Der er i samtlige af de tre år således tale om en generel positiv vurdering af kampagnen som helhed. 28

29 29 Effekten af kampagnen

30 Kampagnen som samtaleemne Har du talt med andre om kampagnen? (n=800) 9% 90% 1% (n=759) 18% 81% 1% (n=915) 21% 77% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke Andelen af respondenter, der har talt med andre omkring kampagnen, falder henover de tre år. I 2008 er andelen, der har talt med andre omkring kampagnen på 21 procent, mens den i 2009 falder til 18 procent og igen i 2010 falder yderligere til 9 procent. Tendensen til at tale med andre omkring kampagnen er således faldende. Hvad årsagen til dette fald kan være, er imidlertid svært at udtale sig om på baggrund af besvarelserne i evalueringerne. 30

31 n=915 n=759 n=800 Større viden? Kampagnen har givet mig en større viden om spritkørsel og risikoen ved ikke at gribe ind over for spritkørsel Procent % 18% 28% 40% 10% % 23% 31% 32% 10% % 20% 25% 38% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Omkring hver fjerde respondent i alle tre år oplever, at kampagnen enten i høj grad eller i nogen grad har givet dem større viden omkring spritkørsel og risikoen ved ikke at gribe ind over for spritkørsel. Således er der i 2008 og procent, der afgiver dette svar, og i 2010 drejer det sig om 22 procent. Der er tale om et ganske fornuftigt effektniveau på tværs af alle år om end der kan registreres et mindre fald i andelen fra 2009 til Andelene, der svarer slet ikke er dog forholdsvis store på tværs af alle år. For at belyse, hvad der ligger bag disse besvarelser er respondenterne, der har angivet svaret slet ikke i 2010 blevet bedt om at uddybe deres besvarelse (se næste slide). 31

32 Årsager til manglende udvikling i vidensniveauet Hvorfor har kampagnen ikke givet dig en større viden? 50% 47% 32 40% 30% 20% 10% 0% Fordi jeg i forvejen har en stor viden om spritkørsel 38% Fordi jeg ikke synes at kampagnen bidrager med ny viden 13% Andet - Notér: 2010 (n=321) 2% Ved ikke Udvalgte åbne besvarelser: Jeg er ikke gået så meget op i kampagnen, jeg er allerede overbevist om at man ikke skal køre spirituskørsel, og jeg er indstillet på at gribe ind, hvis jeg tror der er nogle, der er på vej til at køre når de er spirituspåvirkede. Man ved jo godt at man ikke skal køre når man har drukket, og at man skal prøve at stoppe andre som har. Man er allerede opmærksom på disse ting, men det skader aldrig at blive genopfrisket! Figuren viser begrundelser for, hvorfor så stor en andel af respondenterne ikke oplever, at kampagnen giver dem ny viden omkring spritkørsel og risikoen ved ikke at gribe ind overfor spritkørsel. Hele 47 procent tilkendegiver, at grunden til, at de ikke vurderer, at kampagnen giver ny viden, skyldes, at de i forvejen har stor viden om spritkørsel. Derudover vurderer 38 procent, at grunden til, at kampagnen ikke har givet dem ny viden, skal findes i, at kampagnen ikke decideret bidrager med ny viden. Flere af respondenterne har valgt at angive en åben begrundelse for deres svar (13 procent). Tendensen er her, at flere mener, at de allerede har tilstrækkelig viden, og er bevidste om, at man ikke må køre spirituskørsel. Derudover er der flere, som påpeger, at budskabet ikke er nyt, og dermed at de allerede ved, at man skal gribe ind overfor spritkørsel. Begrundelserne for manglende udvikling i vidensniveauet bør kunne antages at gøre sig gældende på tværs af alle år, selvom det er kun er i 2010-evalueringen, at respondenterne er blevet bedt om at uddybe deres slet ikke -besvarelse.

33 Ændret holdning? Kampagnen har ændret min holdning til indgriben over for spritkørsel. (n=800) 3% 21% 22% 46% 8% (n=759) 5% 20% 25% 44% 6% (n=915) 7% 20% 23% 40% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Det er i alle tre år omkring hver fjerde respondent, der vurderer at kampagnen enten i høj grad og i nogen grad har ændret deres holdning til indgriben overfor spritkørsel. Således er der i procent, der afgiver dette svar, i 2009 er det 25 procent og i 2010 drejer det sig om 24 procent. Som det var tilfældet ved vidensniveauet er der dog også her en stor andel, der i alle tre år vurderer, at kampagnen slet ikke har ændret deres holdning til indgriben over for spritkørsel. Disse respondenter er i 2010-evalueringen blevet bedt om at uddybe deres besvarelser (se næste slide) 33

34 Årsager til manglende holdningsændring Hvorfor har kampagnen ikke ændret din holdning til indgriben over for spritkørsel? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 81% Fordi jeg i forvejen synes, at spritkørsel er uacceptabelt og at man skal stoppe spritbilister 9% 9% Fordi jeg ikke synes at kampagnen bidrager med viden, der kan påvirke min holdning Andet - Notér: 1% Ved ikke Udvalgte åbne besvarelser: Fordi jeg nu altid vil gribe ind med hensyn til alkohol, jeg drikker ikke selv og tilbyder altid at køre for folk til fester Jeg synes tilmed at promille grænsen skulle være 0, for så er der ingen tvivl om hvor meget og hvor lidt man an drikke. Man skal ikke drikke alkohol og køre bil overhovedet. Figuren viser begrundelserne for, hvorfor så stor en andel af respondenterne vurderer, at kampagnen ikke har ændret deres holdning til indgriben over for spritkørsel. Hele 81 procent tilkendegiver, at grunden til, at de ikke vurderer, at kampagnen har ændret deres holdning skyldes, at de i forvejen synes, at spritkørsel er uacceptabelt og, at man skal stoppe spritbilister. Blandt de respondenter, som har valgt at angive et åbent svar (9 procent) er de nævnte årsager især, at man er af den opfattelse, at man altid skal gribe ind overfor spritkørsel. Samtidig er flere af den holdning, at man slet ikke skal blande alkohol og bilkørsel, hvorfor deres holdning ikke kan bearbejdes yderligere. Begrundelserne for manglende den holdningsændring bør kunne antages at gøre sig gældende på tværs af alle år, selvom det er kun er i 2010-evalueringen, at respondenterne er blevet bedt om at uddybe deres slet ikke -besvarelse. 34

35 Skærpet opmærksomhed? Kampagnen har skærpet min opmærksomhed på, om andre personer er på vej til at køre spritkørsel. Procent (n=800) 7% 33% 28% 24% 8% (n=759) 10% 34% 26% 24% 6% (n=915) 15% 37% 20% 19% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I 2008 er det over halvdelen, som oplever, at de enten i høj grad eller i nogen grad har fået skærpet deres opmærksomhed på, om andre personer er på vej til at køre spritkørsel. I 2009 er tilsvarende andel på 44 procent, og i 2010 er den på 40 procent. Til trods for at der kan konstateres et fald i graden af den pågældende effekt henover årene, er der på tværs af årene tale om et ganske fornuftigt effektniveau og andelene, der svarer slet ikke er betydeligt mindre ved dette effektparameter end ved de to forrige. De respondenter, der har angivet svaret ved ikke er dog også ved dette spørgsmål blevet bedt om at uddybe deres besvarelse (se næste slide). 35

36 Årsager til uændret opmærksomhedsniveau Hvorfor har kampagnen ikke skærpet din opmærksomhed på, om andre personer er på vej til at køre spritkørsel? 80% Udvalgte åbne besvarelser: 60% 58% Det har altid været min holdning, at man ikke kører bil, når man har drukket 40% 20% 0% Fordi jeg i forvejen er meget opmærksom på, om andre personer er på vej til at køre spritkørsel 24% Fordi jeg ikke synes at kampagnen bidrager med viden, der kan skærpe min opmærksomhed 13% Andet - Notér: 5% Ved ikke Min opmærksomhed har altid været høj Jeg har altid holdt øje med det Jeg har stort set aldrig været ude for, at folk omkring mig kørte spritkørsel Jeg er meget sjældent i en sådan situation I figuren ses respondenternes begrundelser for, hvorfor de ikke vurderer, at kampagnen har skærpet deres opmærksomhed på, om andre personer er på vej til at køre spirituskørsel. 58 procent svarer, at årsagen er, at de i forvejen er meget opmærksomme på, om andre personer er på vej til at køre spirituskørsel, og 24 procent svarer, at årsagen er, at de ikke synes, at kampagnen bidrager med viden, der kan skærpe deres opmærksomhed. Derudover er der en række respondenter (13 procent), som åbent har noteret en begrundelse for, hvorfor deres opmærksomhed ikke er blevet skærpet af kampagnen. Årsager er bl.a. at flere allerede er af den holdning, at det er vigtigt at være opmærksomhed på, hvorvidt andre er på vej til køre spirituskørsel, og derfor ikke kan påvirkes yderligere. Andre oplever samtidig, at de sjældent oplever at være i den situation, som spørgsmålet refererer til. Begrundelserne for den manglende skærpelse af opmærksomheden bør kunne antages at gøre sig gældende på tværs af alle år, selvom det er kun er i 2010-evalueringen, at respondenterne er blevet bedt om at uddybe deres slet ikke -besvarelse. 36

37 Overvejelse omkring indgriben Kampagnen har fået mig til at overveje at gribe ind over for spritkørsel. Procent (n=800) 15% 36% 19% 20% 10% (n=759) 18% 36% 20% 16% 10% (n=915) 20% 37% 17% 16% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Godt halvdelen af respondenterne i alle tre år vurderer enten i høj grad eller i nogen grad, at kampagnen har fået dem til at overveje at gribe ind over for spritkørsel. Således er andelen i procent, i 2009 er den 54 procent og i 2010 drejer det sig om 51 procent, der angiver denne grad af effekt. Selvom der kan konstateres et lille fald henover de tre år, er der tale om et meget fornuftigt effektniveau på tværs af alle tre år. 37

38 Aktiv indgriben Kampagnen har fået mig til at gribe ind over for spritkørsel (n=800) 9% 16% 16% 44% 15% (n=759) 9% 20% 16% 36% 19% (n=915) 9% 18% 17% 39% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke På tværs af alle tre år er det omkring hver fjerde respondent, som tilkendegiver, at kampagnen enten i høj grad eller i nogen grad har fået dem til at gribe ind over for spritkørsel. Denne andel er i procent, i 2009 er den 29 procent og i 2010 drejer det sig om 25 procent, der angiver denne grad af effekt. Til trods for at ovenstående besvarelser er et udtryk for respondenternes selvrapporterede effekt er der tale om en meget positiv tendens i forhold til indgriber-rollens udbredelse. 38

39 Kendskab til politikontrol Har du lagt mærke til politikontrol af spirituskørsel i den seneste måned? (n=1005) 6% 2% 33% 59% (n=1020) 8% 2% 30% 60% (n=1099) 6% 2% 21% 71% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, jeg har bemærket det i trafikken Ja, jeg har bemærket det i trafikken og er selv blevet stoppet Ja, men jeg har kun læst om det i medierne Nej Ved ikke I 2008 er det knap 30 procent af respondenterne, der samlet set har bemærket politikontrollen i forbindelse med kampagnen. Tilsvarende andel stiger til henholdsvis 40 og 41 procent i 2009 og Størstedelen af de respondenter, der henover årene har bemærket politikkontrollen tilkendegiver, at deres kendskab udelukkende stammer fra medierne. Af de respondenter, der har bemærket politikontrollen, er det således en mindre del, der har bemærket kontrollen i trafikken (omkring 10 procent hvert år). 39

40 40 Metode

41 Metode Nærværende evalueringsrapport omhandler spritkampagnen , og er baseret på fire selvstændige undersøgelser. Dels tre kampagneevalueringer gennemført i henholdsvis 2008, 2009 og 2010, og dels en nulpunktsmåling gennnemført 2008 forud for kampagnens opstart i Kampagneevalueringerne er baseret på et datagrundlag med følgende antal respondenter: o 2008 = 1099 respondenter o 2009 = 1020 respondenter o 2010 = 1005 respondenter De tre kampagneevalueringer er foretaget blandt målgruppen M/K i alderen 25-60år. Nulpunktsmålingen er imidlertid baseret på målgruppen M/K i alderen 18-60år. For at imødekomme afgrænsningen af målgruppen i de tre evalueringer (25-60 år), og muliggøre sammenligninger af resultater på tværs af nulpunktsmålingen og evalueringerne, er de årige i datagrundlaget fra nulpunktsmålingen frasorteret. Dette betyder, at nulpunktsmålingen er baseret på et datagrundlag med 916 respondenter. 41

42 42 Bilag 1: Frafaldsanalyse Besvarelser fra evalueringen i 2010

43 Analyse af tidsforbrug og frafald Frafaldsanalysen er lavet på baggrund af besvarelserne fra dette års evaluering af kampagnen (2010) Det er antagelsen, at tendenserne fra nærværende frafaldsanalyse kan overføres på evalueringerne fra 2008 og 2009, idet der stort set er tale om identiske undersøgelser (samme dataindsamlingsmetode, spørgeskema, målgruppe og dataindsamlingsperiode). Tidsforbrug o Analysen af tidsregistreringerne ved de enkelte spørgsmål rummer ingen ubehagelige overraskelser. o Tidsforbruget fremstår i naturlig overensstemmelse med det pågældende spørgsmål. o De spørgsmål, som tager respondenterne længst tid at svare på, er hhv. de tekstunge spørgsmål, de spørgsmål, hvor respondenten kan vælge mere end ét svar og de spørgsmål, der kræver, at respondenten reflekterer over erfaringer/ egen adfærd mv. Dette er et mønster, som vi kan genkende fra andre undersøgelser. o Analysen af tidsforbruget giver således ikke anledning til anbefalinger om fremadrettet at ændre i spørgsmålsformuleringer, svarkategorier mv. 43

44 Analyse af tidsforbrug og frafald Frafald o Frafaldet er samlet set på 94 personer. Dette er et meget beskedent frafald, og omfanget tyder på, at spørgeskemaet, herunder temaet og spørgsmålene ikke "skræmmer" respondenterne væk samt, at respondenterne oplever undersøgelsen som relevant og interessant. o Flest responder (39 personer ud af de 94) falder fra ved første spørgsmål (i dette tilfælde drejer det sig om angivelse af køn). I frafaldsanalyser er det en ganske normal tendens, at størstedelen af respondenterne falder fra ved undersøgelsens første spørgsmål - uanset indholdet af spørgsmålet. Dette skyldes, at respondenten ofte indledningsvist kan fortryde at have påbegyndt undersøgelsen. o Dernæst ses et frafald på 9 personer ved spørgsmålet: "Hvis du har mistanke om, at en person som du kender godt (nær familie, venner eller kollegaer), er på vej til at køre efter at have drukket lidt for meget, hvor sandsynligt eller usandsynligt er det, at du siger noget til personen eller gør noget for at forhindre det?. En sandsynlig forklaring på dette frafald kan bl.a. findes i spørgsmålets teksttunge karakter. Samtidig er der tale om et spørgsmål, der i højere grad stiller krav om at respondenten reflekterer over egen adfærd i relation til en potentiel svær situation. o Der ses ligeledes et frafald på 8 personer ved spørgsmålet: "Har du set en eller flere af de kampagnefilm, som er blevet vist på tv, og som begynder med disse billeder?. En mulig forklaring på dette frafald kan være, at dette spørgsmål er det første i undersøgelsen, hvor respondenterne skal forholde sig til et konkret element i kampagnen. Har man i de forrige spørgsmål fx udtrykt et kendskab til kampagnen uden egentlig at være helt sikker i sin sag, kan præsentationen af et konkret element være årsagen til, at man erkender, at kendskabet ikke er reelt, hvorfor man vælger at stoppe interviewet. Dette er en tendens, vi ser på andre målinger af kampagner o Det resterende frafald er spredt jævnt ud over de øvrige spørgsmål. o Opsummerende peger resultaterne af frafaldsanalysen ikke på, at der er uhensigtsmæssige forhold ved spørgeskema mv., som der fremadrettet bør ændres på. 44

45 45 Afslutning