Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen
|
|
- Mia Christiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen 2016
2 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej Sorø
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Opsummering af undersøgelsens resultater Kort om aftagerne i undersøgelsen Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse Øvrige kommentarer Bilag 1: Metode og datagrundlag /20
4 1. Indledning UCSJ vil skabe fremragende uddannelser og bidrage til regional udvikling. For at kunne indfri denne ambition kræver det, at UCSJ har indsigt i omverdenens behov og forventninger til dimittenderne. Det er derfor afgørende, at UCSJ har en god kontakt til de aftagere, der ansætter dimittenderne. Aftagerundersøgelsen er et ud af flere redskaber til at sikre denne kontakt. Aftagerundersøgelsen for ergoterapeutuddannelsen giver indblik i aftagernes vurderinger af de nyuddannede, og formålet med undersøgelsen er i den forlængelse at bidrage med at sikre høj kvalitet og relevans i ergoterapeutuddannelsen hos UCSJ. Samtidig medvirker aftagerundersøgelsen til at sikre og dokumentere, at UCSJ opfylder kriterierne for institutionsakkreditering og dermed fortsat lever op til at bibeholde status som positivt institutionsakkrediteret institution. De centrale temaer i aftagerundersøgelsen er: Overordnet relevans af dimittendernes kompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, de varetager Dimittendernes uddannelsesspecifikke kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau Dimittendernes øvrige kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Aftagernes praksis ved ansættelse af dimittenderne Aftagernes vurdering af behov for efter- og videreuddannelse. Resultaterne fra aftagerundersøgelsen danner sammen med en række andre undersøgelsesresultater baggrund for iværksættelse af nye og justerende indsatser for uddannelsesforbedring på ergoterapeutuddannelsen. I nærværende rapport præsenteres de uddannelsesspecifikke resultater af aftagerundersøgelsen. Udover denne rapport er der udarbejdet en rapport for den tværgående aftagerundersøgelse. Den tværgående aftagerundersøgelses rapport kan findes på UCSJ s hjemmeside Aftagerundersøgelsen havde ikke været mulig uden hjælp fra UCSJ s aftagere. En stor tak til alle de aftagere, der medvirkede i udviklingen af undersøgelsen og alle de aftagere, der besvarede undersøgelsens spørgeskema. Datagrundlag for undersøgelsen Aftagerundersøgelsen er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere, hvor en aftager i undersøgelsen er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. I 2016 er aftagerundersøgelsen for ergoterapeutuddannelsen gennemført i perioden november december Der indgår i alt 10 aftagere i undersøgelsen, som tilsammen er nærmeste ledere for 17 nyuddannede, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter Det estimeres, at aftagerne har vurderet ca. 18 % af det samlede antal dimittender i denne periode. I denne rapport medtages både helt og delvist gennemførte besvarelser, hvorfor antallet af respondenter i de enkelte spørgsmål kan variere ud over de variationer, der skyldes at ved ikke - besvarelser er udeladt. I den udstrækning datagrundlaget har muliggjort det, er der foretaget uddybende analyser af relevante temaer i undersøgelsen med henblik på påvisning af statistisk signifikante forskelle mellem undergrupper dannet ud fra baggrundsvariable i undersøgelsen. I de tilfælde, hvor der er fundet sådanne forskelle, vil de være præsenteret i rapporten. Det metodiske grundlag for undersøgelsen gennemgås mere detaljeret i bilag 1. 4/20
5 2. Opsummering af undersøgelsens resultater Dette afsnit indeholder en kort opsummering af hovedresultaterne fra aftagerundersøgelsen. Relevansen af de nyuddannedes kompetencer En tredjedel af aftagerne vurderer i høj grad, at de nyuddannede ergoterapeuters kompetencer overordnet set lever op til arbejdspladsens behov, mens 56 % i nogen grad vurderer, at de nyuddannedes kompetencer overordnet set lever op til behovene. Uddannelsesspecifikke kompetencers vigtighed og niveau Størstedelen af aftagerne vurderer, at 6 ud af de 7 kompetencer fra studieordningen enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede ergoterapeuter kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig vurderer størstedelen af aftagerne de nyuddannedes niveau som højt inden for 2 af de 7 kompetencer fra studieordningen. De nyuddannedes niveau bliver overvejende vurderet som enten middel eller lavt inden for de resterende 5 kompetencer. Overordnet set er det på den baggrund vurderingen, at der er en mindre grad af sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau. Vurderingerne af de øvrige kompetencers vigtighed og niveau hos de nyuddannede Hovedparten af aftagerne vurderer, at 9 af de 10 øvrige kompetencer, formuleret med afsæt i input fra uddannelses- og aftagerrepræsentanter på tværs af UCSJ s uddannelser, i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede ergoterapeuter kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig vurderer størstedelen af aftagerne, at de nyuddannedes niveau er højt eller middel inden for de samme 10 kompetencer. På den baggrund er det vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne gennemgående vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. De vigtigste kompetencer i dag og om fem år Aftagerne vurderer, at de vigtigste grundlæggende kompetencer for ergoterapeuter er praktiske handlekompetencer. Aftagerne skønner desuden, at om fem år er der især et særligt behov for, at ergoterapeuter har praktiske handlekompetencer og relationelle kompetencer. Praksis ved ansættelse af nyuddannede 83 % af aftagerne vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede ergoterapeuter på deres arbejdsplads. De hyppigst benyttede aktiviteter ved ansættelse af nyuddannede ergoterapeuter er en mentorordning, hvor den nyuddannede bliver tilknyttet til en kollega samt en statussamtale inden for de første tre måneder. Behov for efter- og videreuddannelse inden for sundhedsområdet Alle aftagere i undersøgelsen vurderer, at deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Der er her enighed om, at behovet ligger inden for sundhedsområdet. 5/20
6 3. Kort om aftagerne i undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på svar fra 10 aftagere, som tilsammen er nærmeste ledere for 17 nyuddannede ergoterapeuter, der er dimitteret fra UCSJ i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter De 10 aftagere er ansat på statslige, kommunale, regionale og private arbejdspladser. Figur 1: Hvor er du ansat? (n=10) 10% 10% 30% 50% Statslig arbejdsplads Regional arbejdsplads Kommunal arbejdsplads Privat arbejdsplads Fag- eller interesseorganisation Andet Som det fremgår af figur 1 er halvdelen af aftagerne ansat på en kommunal arbejdsplads, mens 30 % af aftagerne er ansat på regionale arbejdspladser. Den resterende andel af aftagerne arbejder enten på statslige eller private arbejdspladser. Aftagerne i undersøgelsen arbejder desuden primært inden for rehabilitering og genoptræning, jf. figur 2. Figur 2: Inden for hvilket arbejdsområde er du ansat? (n=10) 20% 20% 60% Rehabilitering/genoptræning Plejecenter/plejehjem Somatisk hospital Psykiatrien Specialiseret rehabilitiering, genoptræning eller behandling Konsulentvirksomhed Andet Mere konkret arbejder 60 % af aftagerne, ifølge figur 2, inden for rehabilitering og genoptræning, 20 % arbejder inden for det somatiske hospital område og 20 % har angivet andet som arbejdsområde. 6/20
7 4. Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer Et af aftagerundersøgelsens væsentligste formål er at undersøge, i hvilken grad aftagerne vurderer, at de nyuddannedes kompetencer er relevante. Aftagerne er i spørgeskemaet blev bedt om at vurdere, i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer overordnet set lever op til arbejdspladsens behov. Figur 3: I hvilken grad lever den/de nyuddannedes kompetencer overordnet set op til arbejdspladsens behov? (n=9) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 33% 56% 11% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Som det fremgår af figur 3, vurderer 33 % af aftagerne, at de nyuddannedes kompetencer i høj grad lever op til arbejdspladsens behov, mens 56 % af aftagerne i nogen grad vurderer, at de nyuddannedes kompetencer lever op til behovene. 7/20
8 5. Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau Et centralt tema i undersøgelsen knyttet til relevansen af de nyuddannedes kompetencer, er at undersøge aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau. Såfremt der er overensstemmelse mellem vurderingen af vigtighed og niveau, er det en god indikation på, at de nyuddannede har opnået relevante kompetencer gennem deres uddannelse. Aftagerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere henholdsvis vigtigheden af en række uddannelsesspecifikke kompetencer fra ergoterapeutuddannelsens studieordning og niveauet inden for disse kompetencer. 1 Aftagernes svar fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående faglige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede ergoterapeuter kan løse deres arbejdsopgaver? / Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående faglige kompetencer? a) I meget høj I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke grad b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt 1. a) Vigtighed (n=9) 11% 56% 33% 57% 43% 2. a) Vigtighed 67% 11% 22% (n=9) 63% 38% (n=8) 3. a) Vigtighed (n=10) 70% 10% 20% (n=8) 38% 25% 25% 13% 4. a) Vigtighed 60% 20% 10% 10% (n=10) 43% 43% 5. a) Vigtighed (n=9) 44% 22% 22% 11% 29% 29% 29% 6. a) Vigtighed 11% 33% 11% 11% 33% (n=9) 33% 33% 33% (n=6) 7. a) Vigtighed 67% 11% 22% (n=9) 29% 29% 29% 1. Viden om sundhedssystemet 2. Evne til at reflektere over ergoterapeutens rolle og det at skabe sammenhængende borger- og patientforløb 3. Evne til at reflektere over egen professionsudøvelse 4. Evne til at vurdere, begrunde og mestre ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger 5. Evne til at anvende og mestre professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb i ergoterapeutisk og tværprofessionel praksis 6. Evne til selvstændigt at indgå i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi 7. Evne til selvstændigt at indgå i ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgere og patienter 1 Uddannelsen har selv udvalgt de uddannelsesspecifikke kompetencer fra studieordningen. 8/20
9 Det fremgår af tabel 1, at størstedelen af aftagerne vurderer, at 6 af de 7 kompetencer fra studieordningen enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede ergoterapeuter kan løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer de nyuddannedes niveau som højt inden for 2 af de 7 kompetencer fra studieordningen, mens de nyuddannedes niveau overvejende bliver vurderet som middel eller lavt inden for de resterende 5 kompetencer. Dette indikerer overordnet set, at der er en mindre grad af overensstemmelse mellem vurderingen af vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau. Ses der nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen fremgår det, at de vigtigste kompetencer, ifølge aftagerne, er evnen til at reflektere over egen professionsudøvelse (3) og evnen til at vurdere, begrunde og mestre ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger (4), hvor i alt 80 % af aftagerne vurderer vigtigheden til i meget høj grad eller i høj grad. De næstvigtigste kompetencer er, ifølge aftagerne, evnen til at reflektere over ergoterapeutens rolle og det at skabe sammenhængende borger- og patientforløb (2) og evnen til selvstændigt at indgå i ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgere og patienter (7), hvor i alt 87 % af aftagerne vurderer vigtigheden til i meget høj grad eller i høj grad. Niveauet hos de nyuddannede vurderer aftagerne til at være højest i forhold til evnen til at reflektere over ergoterapeutens rolle og det at skabe sammenhængende borger- og patientforløb (2), efterfulgt af evnen til at vurdere, begrunde og mestre ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger (4). Her vurderes niveauet af % af aftagerne til højt. Disse vurderinger indikerer, at der for kompetencerne 2 og 4 er tale om et sammenfald med hensyn til kompetencer, som aftagerne i særlig grad vurderer vigtige, og hvor de samtidig vurderer, at niveauet hos de nyuddannede er højt. Endelig viser tabellen, at den mindst vigtige kompetence, ifølge aftagerne, er evnen til selvstændigt at indgå i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi (6). Her vurderer kun i alt 44 % af aftagerne, at kompetencen i meget høj grad eller i høj grad er vigtig. Det er samtidigt den kompetence, hvor de nyuddannedes niveau vurderes at være lavest, idet ingen af aftagerne vurderer, at niveauet er meget højt eller højt og 33 % vurderer niveauet til at være henholdsvis middel, lavt og meget lavt. Resultatet indikerer her, at der er en god sammenhæng mellem vigtigheden og niveauet i forhold til evnen til selvstændigt at indgå i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi (6). Aftagerne har også vurderet vigtigheden af en række øvrige kompetencer og de nyuddannedes niveau inden for disse. De øvrige kompetencer er formuleret med afsæt i input til undersøgelsen fra uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter, jf. bilag 1. I tabel 2 ses sammenhængen mellem de øvrige kompetencers vigtighed og de nyuddannedes niveau. 9/20
10 Tabel 2: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående øvrige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede ergoterapeuter kan løse deres arbejdsopgaver? /Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående øvrige kompetencer? a) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt Ansvarlighed a) Vigtighed Samarbejdsevner a) Vigtighed Evne til at arbejde a) Vigtighed på tværs af fag og professioner Selvstændighed a) Vigtighed Faglig nysgerrighed a) Vigtighed Udviklings- og omstillingsparathed a) Vigtighed Kritisk refleksion a) Vigtighed Evne til at anvende a) Vigtighed erhvervede teorier i praksis (n=6) It-kompetencer a) Vigtighed (n=6) Formidlingskompetencer a) Vigtighed 57% 29% 43% 29% 71% 71% 71% 57% 29% 57% 29% 43% 43% 71% 29% 43% 71% 29% 43% 43% 57% 29% 86% 43% 29% 33% 33% 33% 29% 29% 43% 17% 33% 50% 57% 29% 57% 29% Det fremgår af tabellen, at flertallet af aftagerne vurderer 9 af de 10 øvrige kompetencer som enten i meget høj grad eller i høj grad vigtige for, at nyuddannede ergoterapeuter kan løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau er højt eller middel inden for de samme 10 kompetencer. Det er på den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne gennemgående vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Når der ses nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen fremgår det, at de vigtigste kompetencer for nyuddannede ergoterapeuter, ifølge aftagerne, er ansvarlighed, samarbejdsevner og formidlingskompetencer, idet i alt % af aftagerne vurderer vigtigheden til i meget høj grad eller i høj grad, mens de resterende af aftagerne vurderer vigtigheden til i nogen grad. Samtidig vurderer aftagerne, at de nyuddannedes kompetenceniveau er højest i forhold 10/20
11 til ansvarlighed, hvor i alt 57 % vurderer niveauet til meget højt eller højt, efterfulgt af itkompetencer, hvor i alt 50 % vurderer niveauet til meget højt eller højt. For kompetencen ansvarlighed er der således tale om en god sammenhæng mellem vurderingen af vigtighed og niveau. Endelig er den kompetence, der vægtes lavest med hensyn til vigtighed, at de nyuddannede har itkompetencer, hvor i alt 58 % af aftagerne vurderer vigtigheden til i meget høj grad eller i høj grad. Samtidig vurderer aftagerne, at niveauet hos de nyuddannede er lavest med hensyn til selvstændighed, hvor 14 % vurderer det til højt, 43 % til middel og 43 % til lavt. Der er således ikke tale om et sammenfald mellem den kompetence, der vurderes mindst vigtigt og den kompetence som de nyuddannede vurderes at have det mindst høje niveau indenfor. 11/20
12 6. De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Et andet centralt tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af, hvilke grundlæggende kompetencer der er de vigtigste for ergoterapeuter såvel i dag som om fem år. En belysning af dette tema bidrager med viden til sikring af, at uddannelsen afspejler arbejdsmarkedets behov både nu og i den nærmeste fremtid. Figur 4: Hvilke kompetencer vurderer du, er de vigtigste for ergoterapeuter? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Praktiske handlekompetencer 57% 29% Teoretiske kompetencer 29% 43% Relationelle kompetencer 43% 43% Personlige kompetencer 71% Vigtigste 2. vigtigste 3. vigtigste 4. vigtigste Figuren ovenfor illustrerer tydeligt, at størstedelen af aftagerne angiver, at praktiske handlekompetencer er de vigtigste for ergoterapeuter (57 %) sammenlignet med teoretiske kompetencer, relationelle kompetencer og personlige kompetencer. Samtidig fremgår det af figur 4, at aftagerne vurderer, at teoretiske kompetencer er den mindst vigtige af disse grundlæggende kompetencer, idet henholdsvis 29 % og 43 % vurderer, at det er den 3. vigtigste og 4. vigtigste kompetence. Til dette spørgsmål har fire af aftagerne kommenteret og uddybet, at de mener, det er vigtigt, at de nyuddannede kan arbejde tværprofessionelt og selvstændigt. Derudover skal de være mere sikre på deres fag, og kunne arbejde med deres teori i praksis, sådan at de kan sammensætte et passende forløb for borgeren. I figur 5 ses aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke grundlæggende kompetencer der særligt er behov for, at ergoterapeuter har om fem år. Der tegner sig et billede, der er forholdsvis ens i forhold til aftagernes vurderinger af, hvilke kompetencer der er de vigtigste i dag. Figur 5: Hvilke kompetencer vurderer du, at der særligt er behov for, at ergoterapeuter har om 5 år? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Praktiske handlekompetencer 86% Teoretiske kompetencer 57% 43% Relationelle kompetencer 86% Personlige kompetencer 71% 29% Andet 86% Valgt Ikke valgt Ifølge aftagerne er det de praktiske handlekompetencer (86 %) og de relationelle kompetencer (86 %), der i særlig grad bliver behov for, at ergoterapeuter har om 5 år, mens de personlige kompetencer (71 %) og teoretiske kompetencer (57 %) vægtes lavere. 12/20
13 Aftagerne har i dette spørgsmål haft mulighed for at uddybe deres besvarelser i forhold til hvilke kompetencer, der særligt er behov for, at ergoterapeuter har om 5 år. Her har to af aftagerne i forhold til de teoretiske kompetencer bemærket, at ergoterapeuterne bør kunne omsætte evidens til praksis, og være kritisk reflekterende. Derudover har en aftager i forhold til de relationelle kompetencer bemærket, at ergoterapeuterne bør have en god kommunikation med det tværfaglige personale, da det er afgørende for et sammenhængende patientforløb. Som det fremgår af figur 5 har aftagerne også haft mulighed for at svare andet på spørgsmålet og selv tilføje kompetencer, som de vurderer, der særligt er behov for, at ergoterapeuter har om 5 år. Denne mulighed har en af aftagerne valgt at benytte sig af og bemærket, at alle kompetencerne i spørgsmålet er vigtige. 13/20
14 7. Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede Et særligt tema i undersøgelsen er aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede. Belysningen af dette tema giver viden til brug for ergoterapeutuddannelsen ved forberedelse og forventningsafstemning med de studerende ift. indtrædelse på arbejdsmarkedet. Figur 6 nedenfor viser aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke aktiviteter arbejdspladsen sætter i gang ved ansættelse af nyuddannede ergoterapeuter. Figur 6: Hvilke af følgende aktiviteter iværksætter din arbejdsplads ved ansættelse af nyuddannede ergoterapeuter? 0% 20% 40% 60% 80% 100% En introdag / et introforløb inden for de første par måneder, hvor den nyuddannede bliver introduceret til arbejdspladsen og nye kollegaer En mentorordning hvor den nyuddannede bliver tilknyttet en kollega fra arbejdspladsen, som har ansvaret for, at den nyuddannede bliver godt integreret 86% 100% Løbende feedback til den nyuddannede 86% En statussamtale med den nyuddannede inden for de første tre måneder 100% Ingen af de nævnte aktiviteter 100% Andet 86% Valgt Ikke valgt Som det fremgår af figur 6 benytter alle aftagerne mentorordning og statussamtale ved ansættelse af nyuddannede ergoterapeuter. Introdag/introforløb og løbende feedback er også udbredt, idet 86 % benytter sig af disse aktiviteter. En enkelt af aftagerne har valgt at svare andet på spørgsmålet og uddybe, at der benyttes åben dialog mellem den nyuddannede og de erfarne kollegaer på arbejdspladsen. Aftagerne er også blevet bedt om at svare på, om de generelt vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede ergoterapeuter på deres arbejdsplads. Svarene fremgår af figur 7. 14/20
15 Figur 7: Vurderer du, at der generelt er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede ergoterapeuter på din arbejdsplads? (n=6) 17% Ja 83% Nej Som det fremgår af figur 7, mener 83 % af aftagerne, at der er et generelt behov for at iværksætte aktiviteter, der kan integrere nyuddannede ergoterapeuter på deres arbejdsplads. Til dette spørgsmål fik aftagerne mulighed for at kommentere eller uddybe deres svar. Her uddybede fire af aftagerne, at de mener, at faglig sparring, mentorordning og sidemandsoplæring er en god måde at integrere nyuddannede på. 15/20
16 8. Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse Det sidste tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af behovet for efter- og videreuddannelse. Dette tema kan dels give en indikation af, på hvilke områder uddannelsen evt. bør styrke undervisningen og dels en indikation af, hvilke typer efter- og videreuddannelse UCSJ, som institution, bør prioritere at udbyde. Det skal bemærkes, at aftagerne i spørgeskemaet blev informeret om, at spørgsmålene under dette tema både vedrører nyuddannede og erfarne ergoterapeuter. Figur 8 viser aftagernes besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Figur 8: Vurderer du, at en eller flere af dine medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? (n=6) 100% Ja Nej Som det ses af figur 8, er alle aftagerne enige om, at en eller flere af deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Aftagerne er i den forlængelse blevet spurgt om, på hvilke områder de vurderer, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Besvarelserne fremgår af figur 9. Figur 9: På hvilke områder vurderer du, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sundhedsområdet (n=6) 100% Leder- og teamudviklingsområdet (n=6) 100% Forvaltnings- og styringsområdet (n=6) 100% Andet (n=6) 17% 83% Valgt Ikke valgt Det fremgår af figur 9, at samtlige aftagere vurderer, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse inden for sundhedsområdet. Hverken på leder- og teamudviklingsområdet eller forvaltning- og styringsområdet har aftagerne vurderet, at medarbejderne har behov for efter- og videreuddannelse. 16/20
17 I dette spørgsmål havde aftagerne også mulighed for at svare andet og selv uddybe. Dette har en enkelt af aftagerne valgt at benytte sig af, og her er der anført, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelsen inden for diverse test, fx A.one-FOTT. Endelig er aftagerne i relation til efter- og videreuddannelsestemaet blevet spurgt om, hvilke typer efter- og videreuddannelse de vurderer, kan være relevante for de pågældende medarbejdere. I figur 10 ses aftagernes besvarelse. Figur 10: Hvilke typer efter- og videreuddannelse vurderer du kan være relevante for de pågældende medarbejdere at tage? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fagspecifikke kurser (n=6) 100% Moduler på en diplomuddannelse (n=6) 50% 50% Særligt tilrettelagt forløb til bestemte målgrupper (n=6) 17% 83% En hel diplomuddannelse (n=6) 100% Valgt Ikke valgt Som figur 10 viser, er alle aftagerne enige om, at fagspecifikke kurser og en hel diplomuddannelse kan være relevant for de pågældende medarbejdere. Derudover viser figuren, at halvdelen af aftagerne mener, at moduler på en diplomuddannelse kan være relevant, mens kun en enkelt af aftagerne (17 %) vurderer, at et særligt tilrettelagt forløb til bestemte målgrupper kan være relevant. 17/20
18 9. Øvrige kommentarer I undersøgelsen har aftagerne haft mulighed for at komme med øvrige kommentarer, hvilket to aftagere til de nyuddannede ergoterapeuter har valgt at benytte sig af. Her har den ene aftager bemærket, at ergoterapeuter skal være ekstra fagligt stærke, idet det ofte er ergoterapeuterne der er i mindretal på arbejdspladserne. Derfor bør en ergoterapeut ikke være tilbageholdende, eller have svært ved at bidrage i tværfaglige sammenhænge, hvilket aftageren ofte møder ved nyuddannede ergoterapeuter. Den anden aftager har pointeret, at ergoterapeuter bør være mere interesserede i at videreuddanne sig. 18/20
19 Bilag 1: Metode og datagrundlag Udarbejdelse af undersøgelsen Aftagerundersøgelsen for ergoterapeutuddannelsen er en del UCSJ s samlede aftagerundersøgelse for alle institutionens grunduddannelser. UCSJ s samlede aftagerundersøgelse er udarbejdet i samarbejde mellem UCSJ s kvalitetsafdeling og repræsentanter for UCSJ s grunduddannelser og aftagere. Kvalitetsafdelingen, der har det overordnede ansvar for aftagerundersøgelsen, inviterede tidligt i undersøgelsens udviklingsproces uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter til at deltage i et udviklingsmøde om undersøgelsen. Udviklingsmødet var meget konstruktivt og resulterede i en række ideer til temaer og spørgsmål i aftagerundersøgelsen. Med afsæt i drøftelserne på udviklingsmødet er der udarbejdet et fælles spørgeskema med en række obligatoriske spørgsmål til alle uddannelsernes aftagere. Desuden er der i spørgeskemaet mulighed for, at de enkelte uddannelser kan tilføje temaer og spørgsmål, såfremt de har behov for viden om forhold, som ikke berøres af de obligatoriske og tværgående spørgsmål. Ergoterapeutuddannelsen har tilføjet et enkelt baggrundsspørgsmål til spørgeskemaet. Udover uddannelsernes og aftagernes inddragelse i udviklingen af spørgeskemaet, er skemaet blevet kvalificeret gennem høring af UCSJ s direktion, centerchefer og EVU-områdechefer. Der til kommer en gennemførelse af en pilottest af spørgeskemaet blandt aftagere af nyuddannede fra UCSJ s uddannelser. Pilottesten er gennemført ved, at i alt 8 aftagere via personlige telefoninterview, har givet deres feedback på spørgeskemaet efter selv at have besvaret det. Pilottesten medførte mindre ændringer i spørgeskemaet. Målgruppe og indsamling af kontaktoplysninger Målgruppen for UCSJ s samlede aftagerunderundersøgelse er aftagere, hvor en aftager er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Årsagen til den forholdsvis snævre definition er et ønske om, at undersøgelsen skal afspejle vurderinger fra aftagere, som har et indgående kendskab til de nyuddannede og at aftagerne med stor sandsynlighed kan erindre, hvilke kompetencer de nyuddannede havde, da de startede på arbejdspladsen. Der er gjort brug af primært to forskellige tilgange til indsamling af kontaktoplysninger på aftagere med henblik på at få en så bred dækning af aftagerfeltet som muligt. Dels er der indsamlet kontaktoplysninger via en mindre dimittendundersøgelse (1474 ud af 3491 besvarede undersøgelsen), hvor oplysninger om dimittendernes ansættelsessted er anvendt til at identificere adresser på lederne de pågældende ansættelsessteder. Dels er uddannelsernes eksisterende kontaktoplysninger på aftagere fra eksempelvis praktiksamarbejder indsamlet. Derudover er aftagerne, der har besvaret spørgeskemaet til aftagerundersøgelsen, blevet bedt om at oplyse adresser på eventuelle kollegaer, der er nærmeste leder for én eller flere nyuddannede fra UCSJ. 2 2 Læs mere om bl.a. metode og gennemførelse af undersøgelsen i konceptet for aftagerundersøgelsen på UCSJ s hjemmeside under Kvalitet i UCSJ. 19/20
20 Datagrundlag Som det fremgår af tabel 1 blev 85 potentielle aftagere identificeret og inviteret til at deltage i aftagerundersøgelsen for ergoterapeutuddannelsen, og af dem svarede 10, at de var nærmeste ledere for minimum én nyuddannet, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Derudover fremgår det af tabellen, at de 10 aftagere i undersøgelsen sammenlagt er nærmeste ledere for 17 nyuddannede ergoterapeuter, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter Dette ud af et samlet antal dimittender på 95 i perioden 1. januar december Tabel 1: Oversigt over datagrundlag Antal invitationer Antal besvarelser Antal nyuddannede som aftagerne er nærmeste leder for Antal dimittender udsendt (har ansat min. én nyuddannet) Vurdering af datagrundlag Kvalitet vurderer, at antallet af besvarelser i undersøgelsen med fordel kunne have været højere. Antallet af besvarelser skal dog bl.a. ses i lyset af ergoterapeutuddannelsens størrelse, antallet af identificerede potentielle aftagere og den udfordrende opgave det er at indkredse aftagere, der er afgrænset til nærmeste ledere for nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. I sammenhæng med sidstnævnte skal det fremhæves, at også dimittendernes beskæftigelsesgrad har betydning for antallet af besvarelser og for andelen (ca. 18 %) af UCSJ s samledes antal nyuddannede ergoterapeuter, som undersøgelsen omhandler. F.eks. har dimittendledigheden blandt ergoterapeuter fra UCSJ de seneste år været ca. 13 %. 4 På trods af at antallet af besvarelser kunne ønskes højere og det er en mindre andel af af UCSJ s samledes antal nyuddannede ergoterapeuter, som undersøgelsen omhandler, er det vurderingen, at datagrundlaget for undersøgelsen er acceptabelt. Der bør dog i forbindelse med læsningen af undersøgelsens resultater tages forbehold for den manglende repræsentativitet blandt aftagerne. 3 De to perioder for angivelse af henholdsvis nærmeste leder for nyuddannede og antal dimittender fra UCSJ er ikke identiske, men tilsvarende. 4 Det oplyste tal for dimittendledighed dækker perioden /20
Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen
Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University
Læs mereAftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen
Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen 2016 Side 1 af 19 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University
Læs mereAftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, Studentermedhjælper University College
Læs mereAftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen
Aftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College
Læs mereAftagerundersøgelse Læreruddannelsen
Aftagerundersøgelse Læreruddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College Sjælland
Læs mereAftagerundersøgelse Ernærings- og sundhedsuddannelsen
Aftagerundersøgelse Ernærings- og sundhedsuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University
Læs mereAftagerundersøgelse Pædagoguddannelsen
Aftagerundersøgelse Pædagoguddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College Sjælland
Læs mereAftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016
Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016 Kolofon Dato 6. februar 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej
Læs mereKoncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser
Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereAftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen
Aftagerundersøgelse 05 Fysioterapeutuddannelsen Kolofon Dato 6. juli 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, Konsulent Marie Krogh Jessen, Studentermedhjælp Astrid Finderup, Studentermedhjælp
Læs mereAftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014
Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol
Læs mereKoncept for Metropols aftagerundersøgelse
Koncept for Metropols aftagerundersøgelse 17. november 2015 Kolofon Dato 17. november 2015 Konsulent Pil Esbech, ledelsessekretariatet Indhold Indledning 4 Undersøgelsens formål 4 Kort om aftagerundersøgelsen
Læs mereAftagerundersøgelse procesteknologi
Aftagerundersøgelse 05 Professionsbacheloruddannelsen i laboratorie- eller procesteknologi Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 9. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie
Læs mereErgoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Ergoterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereAftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration
Aftagerundersøgelse 205 Professionsbachelor i offentlig administration 2 Kolofon Dato 4. august 205 Aftagerundersøgelsen 205 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid
Læs mereAftagerundersøgelse Administrationsøkonomuddannelsen
Aftagerundersøgelse 05 Administrationsøkonomuddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid
Læs mereAftagerundersøgelse Katastrofe- og risikomanageruddannelsen
Aftagerundersøgelse 05 Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 6. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016
Professionshøjskolen Metropol Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. marts 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereAftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen 1 Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 18. maj 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, Konsulent Marie Krogh Jessen, Studentermedhjælp Professionshøjskolen
Læs mereRadiografuddannelsens relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen
Aftagerundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato 26. juni 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, Konsulent Marie Krogh Jessen, Studentermedhjælp Professionshøjskolen Metropol
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereFysioterapeutuddannelsens relevans
UDARBEJDET DECEMBER 2017 Fysioterapeutuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereGlobal Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016
Global Nutrition and Health Dimittendundersøgelse 2016 August 2017 Kolofon Dato 23. august 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs merePædagoguddannelsen i Jellings relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Jellings relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereFysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Fysioterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereSocialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereLæreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Læreruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen Metropol
Læs mereDette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.
Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en
Læs merePædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation
Læs mereBioanalytiker- uddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Bioanalytiker- uddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2016 Kolofon Dato 13. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereJordemoderuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Jordemoderuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 13. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereProfessionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016
Læs mereDimittendundersøgelse 2014
Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi
Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereDimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed
Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet
Læs mereAftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012
Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Indhold Baggrundsoplysninger om aftagerne/respondenterne til jordemoderuddannelsen 3 De nyuddannedes kompetencer overordnet set 4 Vigtighed af kompetencer
Læs mereProfessionsbachelor i Laboratorieteknologi. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 22. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereProfessionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet
Læs mereKære tidligere E04B og samarbejdspartner
26. oktober 2009 Kære tidligere E04B og samarbejdspartner Så er vi kommet til anden opfølgnings evaluering. Vi er spændte på at følge dig/jer for at se, hvad du/i oplever i dag, af mangler, hvad du/i har
Læs mereAftagerundersøgelsen 2012 i Metropol
Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2013\20130321\Bilag 5. 2.2 Orientering om Aftagerundersøgelsen 2012.docx Bilag 7.3.2 Dato 26. februar 2013 Initialer Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol
Læs mereKoncept for fælles aftagerundersøgelse
Koncept for fælles aftagerundersøgelse Konceptet hviler på erfaringerne med UCL s aftagerundersøgelser i 2013, 2015 og konceptet for dimittendundersøgelse. Aftager- og dimittendundersøgelserne skal korrespondere
Læs mereFælles dimittendundersøgelse
Fælles dimittendundersøgelse Grunduddannelserne undersøger dimittendernes vurdering af deres uddannelses relevans, jf. kvalitetskriterium 6.2. Enheden for Kvalitet & Evaluering koordinerer undersøgelsen
Læs mereAftagerundersøgelse Laborantuddannelsen
Aftagerundersøgelse 2015 Laborantuddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 30. juli 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid Finderup,
Læs mereAftagerevaluering. Aftagernes vurdering af relevansen af dimittendernes kompetencer. Januar 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Aftagerevaluering Aftagernes vurdering af relevansen af dimittendernes kompetencer Januar 2016 Tværgående Uddannelsesudvikling, Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Konklusion...
Læs mereDimittendundersøgelse
Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes
Læs mereAnalyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013
FRA UDDANNELSE TIL ARBEJDSLIV Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse
Læs mereDimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse 6 6.0 Hvad bør evt. have
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mereReferat Uddannelsesudvalg Bioanalyse
Referat Uddannelsesudvalg Bioanalyse Mødedato: 05. oktober 2017 Starttidspunkt: Kl. 11.00 Sluttidspunkt: Kl. 13.00 Mødested: Lokale: B0.38 Deltagere: Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde
Læs mereLæreruddannelsen på Fyns relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Læreruddannelsen på Fyns relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereRapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn
1 UCL, læreruddannelsen. Kvalitetsarbejde. Rapport aftagerundersøgelse 2013, LU Fyn Rapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn Vedr. dimittender fra juni 2012 og 2013, årgang 2008 og 2009.
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015
Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...
Læs mereProcedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.
Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereDimittendundersøgelse Laborantuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Laborantuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse
Læs mereSlutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13. for. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Foråret Ref.: MSNI og MHOL Dato:
Slutrapport Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13 for VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Foråret 2016 Ref.: MSNI og MHOL Dato: 03.05.17 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Metodiske overvejelser...
Læs mereSammenfatning af Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen i Odense, UCL
Sammenfatning af Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen i Odense, UCL Undersøgelsen er gennemført i september/oktober 2015. Den er distribueret til i alt 37 respondenter. 24 % af de adspurgte
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015
Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni 2014 Studenter Fokus August 2015 Beskæftigelsesundersøgelsen 2015 Metode... 3 Svarprocent... 4 Undersøgelsernes
Læs mereUniversity College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen
Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse. Pædagogisk Assistentuddannelse UCC
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 22. september 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution... 3 1.4 Population
Læs mereDimittendundersøgelse 2017
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Dimittendundersøgelse 2017 Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Jasmin Maria Christiansen
Læs mereLæringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereAFTAGERUNDERSØGELSE VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND
Udarbejdet for VIA University College Dokumenttype Rapport Dato Januar 2017 AFTAGERUNDERSØGELSE VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND AFTAGERUNDERSØGELSE VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUME 1 2.
Læs mereUndersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.
26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet
Læs mereDimittendundersøgelsen (2015)
Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing
1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA)
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Respondenter er dimittender fra januar 2015 og juni 2015 August 2016 Beskæftigelsesundersøgelsen 2016 Metode... 3 Svarprocent... 4 Undersøgelsernes resultater... 4 Arbejdsmarkedet...
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA)
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Resultater... 4
Læs mereEn kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen
Evaluering af MEDgrunduddannelsen En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen Formål: Formålet med denne rapport er at evaluere MED-grunduddannelsen. MED
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Februar 2018 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse for modtagere af genoptræning 2018 6. marts 2019 2 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1. Baggrund... 5 2. Indkomne svar... 6 2.1. Besvarelser... 6 2.2. Om respondenterne...
Læs mereFlere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene
13. maj 2019 Flere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene Flere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene i dag sammenlignet med for to år siden. Det svarer 7 ud af 10 FOA-medlemmer ansatte på
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereUndersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.
Undersøgelse af af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Indledning og baggrund for analysen Overlægeforeningen besluttede i efteråret
Læs mereOpfølgning på evaluering af :
Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereSammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011.
Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011. 1. Indledning Rapporten sammenligner evalueringerne foretaget på hold E04B december 2009, hold E05A august
Læs mereDimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Kvalitetsenheden Juni 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Psykomotorikuddannelsen.
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mere