Lønstatistisk analyse for anvendelsen af nyt lønsystem for AClærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler)
|
|
- Birgit Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lønstatistisk analyse for anvendelsen af nyt lønsystem for AClærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler) - Afrapportering fra følgegruppen vedrørende styrkelse af anvendelsen af nye lønsystemer på erhvervsskoleområdet Juni Personalestyrelsen, Undervisningsministeriet, COII/LC og AC
2 Lønstatistik for AC-lærere ved erhvervsskoler Med henblik på understøttelse af anvendelsen af de nye lønsystemer på erhvervsskoleområdet aftalte parterne i forbindelse med aftale- og overenskomstforliget 2008 at nedsætte en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Personalestyrelsen, Undervisningsministeriet, AC og COII/LC. Følgegruppen havde til opdrag at følge op på den fælles evaluering, der blev gennemført i OK05-perioden, af det nye lønsystem for lærere på erhvervsskoleområdet. Herunder kunne parterne i OK08-perioden gennemføre to statistiske analyser (på baggrund af hhv. 4. kvt og 2009), jf. bilag J i forliget mellem finansministeren og CFU. På baggrund heraf er der gennemført en række statistiske analyser af anvendelsen af det nye lønsystem for lærere på erhvervsskolerne. Der er foretaget analyser af 2. kvt. 2008, 4. kvt samt 4. kvt Analyse af 2. kvt blev foretaget for at få data for et kvartal inden sommeren/efteråret 2008, hvor et betydeligt antal lærere ved erhvervsskolerne overgik til nyt lønsystem. Endvidere var der et ønske om at få etableret en såkaldt databro mellem OK05 analysen og den nye OK08 analyse. Den omtalte databro udgøres således af 2. kvt. 2008, jf. figur 1. Figur 1: Datagrundlag, AC-lærere på erhvervsskoler. Databro Kvartal/år 2. kvt kvt kvt Skoletyper Fordeling af lærere på skoletype Handels- Tekniske Kombinations- Handels- Tekniske Kombinations- Handels- Tekniske Kombinations- Skoletype Skoletype Skoletype (Kvt. dækket af nærværende analyse) 2. kvt kvt kvt Handels- Tekniske Kombinations- Handels- Tekniske Kombinations- Handels- Tekniske Kombinations- Skoletype (ny) Skoletype (ny) Skoletype (ny) Analyserne er alle baseret på ISOLA.
3 Lønbegrebet er samlet løn ekskl. pension og genetillæg. Alle beløb er angivet pr. år og i årsniveau (ikke grundbeløb). Analysen dækker AC-lærere ved erhvervsskoler, der arbejder mere end 7,5 timer om ugen. Timelærere indgår ikke i analysen. Analysen dækker som udgangspunkt alene lærere på nyt lønsystem, bortset fra enkelte tabeller i analysen, hvoraf det fremgår, at der også er tale om tal vedr. lærere på gammelt lønsystem. Der er foretaget to delanalyser. De to delanalyser er vedlagt som henholdsvis bilag 1 og 2. Bilag 1 er lønstatistisk analyse af 2. kvt. 2008, og indeholder også tal for 4. kvt og i visse tilfælde også 2. kvt Analysen er opdelt på Handels-,Tekniske og Kombinationsskoler. Bilag 2 er lønstatistisk analyse af 4. kvt og 4. kvt Analysen er opdelt på Handels-,Tekniske og Kombinationsskoler og indeholder også tal fra 2. kvt
4 Juni 2010 Bilag 1 AC-lærere på nyt lønsystem ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler) Lønstatistisk analyse, 2. kvt (inkl. data for 4. kvt og 2. kvt. 2004) AC og Personalestyrelsen
5 Indholdsfortegnelse: 1. Fordeling på lønsystemer og alderssammensætning Gennemsnitlige tillæg Gennemsnitlige tillæg Lokale tillæg - spredning De lokale tillægs andel af den samlede lønsum Fordeling af lokale tillæg efter varighed Fordeling af lokale tillæg efter type Antal skoler fordelt efter gennemsnitligt tillæg pr. årsværk Bilag A: Tekniske kriterier Bilag B: Erhvervsskoler omfattet af lønanalysen, 2. kvt
6 1. Fordeling på lønsystemer og alderssammensætning Antallet af AC-lærere er samlet set er steget med 192 årsværk i perioden fra 4. kvt til 2. kvt. 2008, jf. tabel 1.a og 1. b. Antallet af AC-lærere på nyt lønsystem er steget med 296 årsværk i samme periode. Tabel 1.a: AC Årsværk 2. kvt Gl. lønsystem Nyt lønsystem I alt Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler I alt Anm.: Sumafvigelser skyldes afrunding. Tabel 1.b: AC Årsværk 4. kvt Gl. lønsystem Nyt lønsystem I alt Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler I alt Tabel 1.c: AC Årsværk 2. kvt Gl. lønsystem Nyt lønsystem I alt I alt Tabel 1.c er ikke opdelt på skoletyper, da der skete væsentlige strukturforskydninger i perioden som følge af fusioner mv. Med indførelse af nyt lønsystem bliver nyansatte ikke længere ansat på gammelt lønsystem. Aldersprofilen for AC-lærere på nyt lønsystem er således forskellig fra AClærere på gammelt lønsystem, idet der er flere yngre lærere på nyt lønsystem, jf. figur 1. 3
7 Figur 1: Aldersprofil for AC-lærere fordelt på lønsystem, 2. kvt (årsværk) A n tal årsvæ rk Under plus Aldersinterval Gl. lønsystem Nyt lønsystem Gennemsnitsalderen for AC-lærere på nyt lønsystem er 43,4 år, mens den var knap 43 år både i 2004 og i Der er kun mindre forskelle på gennemsnitalderen mellem de tre skoletyper i 2008, jf. tabel 1.d. Tabel 1.d: Gns.alder for AC-lærere på nyt lønsystem fordelt på skoletype (2. kvt. 2008). Skoletype Gennemsnitsalder Handelsskoler 43,0 Kombinationsskoler 42,6 Tekniske skoler 44,3 Alle 43,4 2. Gennemsnitlige tillæg Tabel 2.a - 2.c viser gennemsnitslønnen, det gennemsnitlige lokale tillæg samt andelen af lærere med lokalt tillæg i perioden 2. kvt kvt for alle AC-lærere på nyt lønsystem fordelt på aldersgrupper. Både i 2004 og i 2006 fik 58 pct. af alle lærere på nyt lønsystem et lokalt tillæg, mens andelen blandt i 2. kvt er 63 pct. 4
8 Tabel 2.a: Gennemsnitligt lokalt tillæg pr. årsværk samt andel med lokalt tillæg, 2. kvt kvt. Antal Gns. løn pr. årsværk Gns. lokalt tillæg Andel årsværk på nyt 2008 årsværk ekskl. pension (kr.) pr. årsværk (kr.) lønsystem med lokalt tillæg (pct.) , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Alle 1.758, ,2 Anm.: Andel med lokalt tillæg er opgjort som antal årsværk med lokalt tillæg divideret med samlet antal årsværk. Tabel 2.b: Gennemsnitligt lokalt tillæg pr. årsværk samt andel med lokalt tillæg 4. kvt kvt. Antal Gns. løn pr. årsværk Gns. lokalt tillæg Andel årsværk på nyt 2006 årsværk ekskl. pension (kr.) pr. årsværk (kr.) lønsystem med lokalt tillæg (pct.) , , , , , , , ,6 Alle ,9 Anm.: Andel med lokalt tillæg er opgjort som antal årsværk med lokalt tillæg divideret med samlet antal årsværk. 5
9 Tabel 2.c: Gennemsnitligt lokalt tillæg pr. årsværk samt andel med lokalt tillæg, 2. kvt kvt. Antal Gns. løn pr. årsværk Gns. lokalt tillæg Andel årsværk på nyt 2004 årsværk ekskl. pension (kr.) pr. årsværk (kr.) lønsystem med lokalt tillæg (pct.) , , , , , , , ,2 Alle ,0 Anm.: Andel med lokalt tillæg er opgjort som antal årsværk med lokalt tillæg divideret med samlet antal årsværk. 3. Gennemsnitlige tillæg Tabel 3.a og 3.b viser det gennemsnitlige tillæg for alle lærere samt gennemsnitligt lokalt tillæg for lærere med tillæg for 2. kvt og 4. kvt Desuden viser tabellerne, hvor stor en andel af lærere (årsværk), der får et lokalt tillæg. Det bemærkes, at der ved OK05-analysen ikke er trukket tilsvarende data for 2. kvt Tabel 3.a: Gennemsnitligt lokalt tillæg samt andel med lokalt tillæg. 2. kvt Gns. lokalt tillæg (kr.)* Gns. lokalt tillæg lærere der får tillæg (kr.)** Andel årsværk på nyt lønsystem med lokalt tillæg (pct.)*** Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler Alle *) Tillægssum divideret med antal årsværk på nyt lønsystem. **) Tillægssum divideret med antal årsværk på nyt lønsystem med et lokalt tillæg. ***) Antal lærerårsværk med lokale tillæg divideret med samlet antal årsværk på nyt lønsystem. Tabel 3.b: Gennemsnitligt lokalt tillæg samt andel med lokalt tillæg. 4. kvt Gns. lokalt tillæg (kr.)* Gns. lokalt tillæg lærere der får tillæg (kr.)** Andel årsværk på nyt lønsystem med lokalt tillæg (pct.)*** Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler Alle
10 *) Tillægssum divideret med antal årsværk på nyt lønsystem. **) Tillægssum divideret med antal årsværk på nyt lønsystem med et lokalt tillæg. ***) Antal lærerårsværk med lokale tillæg divideret med samlet antal årsværk på nyt lønsystem. I 2. kvt har 75 pct. af alle AC-lærere på tekniske skoler et lokalt tillæg, hvilket udgør en stigning på 6 procentpoint. Andelene med lokalt tillæg på handelsskoler og kombinationsskoler er 55 og 58 pct., hvilket repræsenterer stigninger på hhv. 2 og 9 procentpoint i forhold til 4. kvt Det bemærkes endvidere, at det gennemsnitlige lokale tillæg på tekniske skoler er steget med omkring kr., mens stigningen udgør 858 kr. på handelsskoler og ca kr. på kombinationsskoler, når 2. kvt sammenlignes med 4. kvt Det gennemsnitlige lokale tillæg for lærere, der modtager tillæg er ligeledes steget på de tekniske skoler (med ca kr.), mens niveauet stort set er uændret på handelsskoler og kombinationsskoler sammenlignet med 4. kvt Lokale tillæg - spredning Tabel 4.a og 4.b viser, at spredningen for de lokale tillæg for lærere med lokale tillæg, er forholdsvis stor. Tabel 4.a: Tillægsspredning i kr. (lærere, der får et lokalt tillæg). 2. kvt pct. Median 75 pct. Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler Anm.: Kun fuldtidsansatte indgår i denne opgørelse lærere med 1924 timer eller derover. Tabel 4.b: Tillægsspredning i kr. (lærere, der får et lokalt tillæg). 4. kvt pct. Median 75 pct. Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler Anm.: Kun fuldtidsansatte indgår i denne opgørelse lærere med 1924 timer eller derover. Tabel 4.a viser lige som tabel 3.a, at tillægsniveauet generelt er højere på de tekniske skoler. Tillægsspredningen er i 2. kvt klart størst på tekniske skoler og handelsskoler, mens den er noget lavere på kombinationsskoler. Sammenholdes tabel 4.a med tabel 3.a ses det, at medianen er lavere end gennemsnittet for handelsskoler og særligt kombinationsskoler. Dette skyldes, at flere høje tillæg trækker gennemsnittet op. På de tekniske skoler er medianen kun ca kr. lavere end gennemsnittet. 7
11 Tekstboks 1: Forklaring på spredningsmål Spredningsmål for lokale tillæg pr. lærer er beregnet ud fra en talrække, der viser de enkelte læreres lokale tillæg i stigende orden. Formålet med spredningsmål er at isolere den forvridende effekt af eventuelle ekstreme observationer. I princippet kan spredningsmål forklares således: Er der f.eks. 100 lærere med lokale tillæg i talrækken, udgør 25 pct.-kvartilet tillægget for lærer nr. 26, fordi 25 procent af lærerne har et lavere tillæg end lærer nr. 26. Medianen (50 pct.) er lærer nr. 51 i talrækken, fordi 50 procent af lærerne har et lavere tillæg. 75 pct.-kvartilet er lærer nr. 76 i talrækken, fordi 75 procent af lærerne har et lavere tillæg. 5. De lokale tillægs andel af den samlede lønsum Tabel 5 viser, hvor meget summen af lokale tillæg udgør i forhold til den samlede lønsum for lærere på nyt lønsystem for de tre kvartaler, der indgår i analysen. Det fremgår, at de lokale tillægs relative andel af den samlede lønsum for lærere på nyt lønsystem er faldet fra 2004 til 2006 for alle tre skoletyper. På handelsskolerne er den relative tillægssum faldet med 1,4 procentpoint. For tekniske skoler og kombinationsskoler er faldet hhv. 0,3 og 0,5 procentpoint. Fra 2006 til 2008 er de lokale tillægs relative andel af den samlede lønsum for lærere på nyt lønsystem faldet med 0,1 procentpoint på handelsskoler, mens andelen på kombinationsskoler og tekniske skoler er steget med hhv. 0,4 og 1,3 procentpoint. Tabel 5: Lokale tillægs andel af lønsummen* (kun ansatte på nye lønsystemer). 2. kvt kvt kvt Handelsskoler 6,2 4,8 4,7 Kombinationsskoler 3,9 3,6 4,0 Tekniske skoler 5,8 5,3 6,6 Alle skoler - - 5,3 Note: Opgørelsen udtrykker, hvor meget summen af lokale tillæg udgør set i forhold til den samlede lønsum (ekskl. pension) for medarbejdere på nyt lønsystem. 6. Fordeling af lokale tillæg efter varighed Tabel 6.a - 6.c viser den procentvise fordeling af de lokale tillæg efter varighed for hhv. 2. kvt. 2008, 4. kvt og 2. kvt Overordnet viser udviklingen fra 2006 til 2008 stort set ingen forskydninger mellem tillæggenes andele efter varighed. Dette dækker dog over betydelige forskelle mellem de tre skoletyper. På handelsskolerne er de varige tillæg således steget med 6,8 procentpoint, mens der er sket et fald i de midlertidige tillægs andel på 4,3 procentpoint. Engangsvederlagenes andel er faldet med 2,5 procentpoint. 8
12 På kombinationsskolerne er de varige tillægs andel steget med ca. 10 pct., hvilket modsvares af et tilsvarende fald i de midlertidige tillægs andel. Engangsvederlagenes andel er faldet 0,6 procentpoint. For så vidt angår de tekniske skoler, er de varige tillægs andel faldet med næsten 9 procentpoint, mens der er sket en stigning i de midlertidige tillægs andel på 5,7 procentpoint. Engangsvederlagenes andel er steget med 2,4 procentpoint. Tabel 6.a: Fordelingen af lokale tillæg efter varighed i pct. af samtlige tillæg. 2. kvt 2008 (pct.) Varige tillæg Midlertidige tillæg Engangsvederlag Handelsskoler 82,8 15,1 2,1 Kombinationsskoler 84,1 11,8 4,1 Tekniske skoler 62,1 29,9 8,0 Alle skoler 73,1 21,7 5,2 Tabel 6.b: Fordelingen af lokale tillæg efter varighed i pct. af samtlige tillæg. 4. kvt 2006 (pct.) Varige tillæg Midlertidige tillæg Engangsvederlag Handelsskoler 76,0 19,4 4,6 Kombinationsskoler 74,4 22,1 3,5 Tekniske skoler 70,2 24,2 5,6 Alle skoler 73,3 21,9 4,8 Tabel 6.c: Fordelingen af lokale tillæg efter varighed i pct. af samtlige tillæg 2. kvt (pct.) Varige tillæg Midlertidige tillæg Engangsvederlag Alle skoler 62,9 32,7 4,4 7. Fordeling af lokale tillæg efter type Af tabel 7.a - 7.c fremgår den procentvise fordeling af de lokale tillæg efter type fra 2004 til Det bemærkes, at data for 2004 ikke fordeltes på skoletyper i OK05- analysen. For AC-lærere på erhvervsskoler generelt viser udviklingen fra 2006 til 2008 en stigning i andelen af kvalifikationstillæg på 4,1 procentpoint samt et fald i funktionstillæggenes andel på godt 2,6 procentpoint. Andelen af tillæg givet som resultatløn er faldet med 1,5 procentpoint. På handelsskolerne er sket den største forskydning fra 2006 til 2008, idet kvalifikationstillæggenes andel er steget med 11,6 procentpoint, mens funktionstillæggenes andel er faldet med 10,1 procentpoint. AC-lærere på handelsskoler havde i 4. kvt den laveste andel kvalifikationstillæg, hvorfor den førnævnte forskydning har bragt handelsskolernes kvalifikationstillægsandel på linje med de to øvrige skoletyper i 2. kvt
13 For AC-lærere på kombinationsskoler er der ligeledes sket en større forskydning fra 2006 til 2008, idet kvalifikationstillæggenes andel er steget med 10,2 procentpoint, mens funktionstillæggenes andel er faldet med 9,7 procentpoint. På de tekniske skoler adskiller udviklingen sig fra de to øvrige skoletyper, da funktionstillæggenes andel her er steget med 6,7 procentpoint, mens kvalifikationstillæggenes andel er faldet med 4,8 procentpoint. På de tekniske skoler er samtidig sket det største fald i andelen af tillæg givet som resultatløn, der er faldet med 2 procentpoint. Tabel 7.a: Fordelingen af lokale tillæg efter type i pct. af samtlige tillæg. 2. kvt (pct.) Kvalifikationstillæg Funktionstillæg Resultatløn Handelsskoler 72,7 26,0 1,3 Kombinationsskoler 73,6 24,5 1,9 Tekniske skoler 68,1 30,4 1,4 Alle skoler 70,6 27,9 1,5 Tabel 7.b: Fordelingen af lokale tillæg efter type i pct. af samtlige tillæg. 4. kvt (pct.) Kvalifikationstillæg Funktionstillæg Resultatløn Handelsskoler 61,1 36,1 2,9 Kombinationsskoler 63,4 34,2 2,4 Tekniske skoler 72,9 23,7 3,4 Alle skoler 66,5 30,5 3,0 Tabel 7.c: Fordelingen af lokale tillæg efter type i pct. af samtlige tillæg. 2. kvt (pct.) Kvalifikationstillæg Funktionstillæg Resultatløn Alle skoler 52,4 44,8 2,8 8. Antal skoler fordelt efter gennemsnitligt tillæg pr. årsværk Tabel 8.a og 8.b viser antallet af skoler kategoriseret efter det gennemsnitlige tillæg pr. lærer (årsværk). Tabel 8.a for 2. kvt er udvidet i forhold til tabel 8.b, således at der skelnes mellem flere tillægsintervaller. Ud af de 70 skoler, der indgår i datasættet for 2. kvt. 2008, er 51 omfattet af tabel 8.a, da alene skoler med 10 AC-lærerårsværk eller mere på nyt lønsystem (årsværk) indgår i opgørelsen. Tabel 8.a: Antal skoler fordelt efter gennemsnitligt tillæg pr. årsværk*. 2. kvt Gns. tillæg mindre end kr. Gns. tillæg mellem kr. og kr. Gns. tillæg mellem kr. og kr. Gns. tillæg mellem kr. og kr. Gns. tillæg over kr. Antal skoler Gns. alder 47,3 41,4 42,5 43,3 44,6 *) Skoler med 10 AC-lærerårsværk eller mere på nyt lønsystem (årsværk) indgår i opgørelsen. I alt 10
14 Tabel 8.b: Antal skoler fordelt efter gennemsnitligt tillæg pr. årsværk*. 4. kvt Gns. tillæg Gns. tillæg mellem Gns. tillæg over I alt mindre end kr. kr. og kr kr. Antal skoler Gns. alder 42,3 42,0 43,2 *) Skoler med 10 årsværk eller mere på nyt lønsystem (årsværk) indgår i opgørelsen. Det fremgår af tabel 8.a, at kun én erhvervsskole har tildelt sine lærere under kr. i gennemsnitligt tillæg pr. årsværk. I 2006 var det tilfældet for to skoler. I 2. kvt har 19 skoler har et gennemsnitligt tillæg på over kr. pr. år. 11
15 Bilag A: Tekniske kriterier Datagrundlag og lønbegreb Lønanalysen er baseret på ISOLA, persondata 2. kvt samt 4. kvt og 2. kvt. 2004, der indgik i OK05-lønanalysen. Lønbegrebet er samlet løn ekskl. pension og evt. genetillæg Genetillæg omfatter over- og merarbejde, natpenge, godtgørelse for sovevagter, transporttid ved delt tjeneste, varskotillæg mv. Personafgrænsning Lærere der er registreret med mere end 7,5 time pr. uge indgår i datagrundlaget. 1 årsværk svarer til 1924 bevillingstimer. Kun overenskomstansatte akademikere indgår i undersøgelsen, da alle tjenestemandsansatte AC-lærere på erhvervsskolerne er på gammelt lønsystem. Lærere med følgende stillingskoder indgår i datagrundlaget: Stillingskode Tekst Stillingskode Tekst 101 Adjunkt 276 Arkitekt 2715 Lektor 2718 Lektor 2830 Lærer 814 Cand.merc Teknikumingeniør 3486 Overlærer 812 Cand.mag Lektor 823 Cand.scient Underviser 1930 Ingeniør 891 Civilingeniør 892 Civilingeniør 950 Diplomingeniør 2925 Magister 4852 Teknikumingeniør 181 Akademiingeniør 103 Adjunkt AC-lærerne er inddelt efter skoletype på baggrund af listen, som fremgår af bilag 2. Lokale tillæg Lokale tillæg er en samlet betegnelse for tillæg i medfør af nye lønsystemer. Lokale tillæg kan grupperes efter varighed eller typer. Lokale tillæg (varighed) dækker: Varige tillæg, midlertidige tillæg og engangsvederlag. Lokale tillæg (type) dækker: Kvalifikationstillæg, funktionstillæg og resultatløn. 12
16 Lokale tillægs andel af lønsummen viser, hvor stor en andel den samlede lokale tillægssum udgør, målt i forhold til den samlede lønsum (ekskl. genetillæg) for medarbejdere på nye lønsystemer. Udligningstillæg For AC indgår udligningstillæg ikke i opgørelser over lokale tillæg. For AC-lærere er tillæg, der udligner en evt. lønforskel fra gl. lønsystem til nyt lønsystem, særskilt kodet som udligningstillæg. Udligningstillæg indgår derfor ikke i opgørelsen af lokale tillæg. Ifølge Forhandlingsdatabasen 2. kvt modtager 251,6 AC-lærerårsværk på erhvervsskolerne udligningstillæg, hvilket svarer til 14,3 pct. af alle AC-lærere på nyt lønsystem. 13
17 Bilag B: Erhvervsskoler omfattet af lønanalysen, 2. kvt Lønanalysen for AC-lærere på erhvervsskoler omfatter i alt 70 skoler, heraf 28 handelsskoler, 19 kombinationsskoler og 24 tekniske skoler. I tabellen nedenfor er de enkelte skoler anført med skoletype samt antal lærere og antal årsværk på nye lønsystemer. Delregnskabsnummer og skolenavn Skoletype Antal lærere Antal årsværk Århus Købmandsskole Handelsskole 73 71, Aalborg Handelsskole Handelsskole 76 73, Handelsskolen Minerva Handelsskole 40 38, Business College Syd Handelsskole 9 8, IBC Handelsskole 36 34, Niels Brocks Handelsskole Handelsskole , Silkeborg Handelsskole Handelsskole 17 16, Frederikshavn Handelsskole Handelsskole 19 17, Vejle Handelsskole Handelsskole 38 35, Esbjerg Handelsskole Handelsskole 38 37, Roskilde Handelsskole Handelsskole 34 33, Handelsskolen København Nord Handelsskole 67 65, Varde Handelsskole Handelsskole 10 10, Viborg Handelsskole Handelsskole 12 11, Skive Handelsskole Handelsskole 4 4, Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskole 40 38, Haderslev Handelsskole Handelsskole 1 1, Vestfyns Handelsskole Handelsskole 4 4, Holstebro Handelsskole Handelsskole 31 30, Horsens Handelsskole Handelsskole 18 17, Køge Handelsskole Handelsskole 24 24, Lemvig Handelsskole Handelsskole 9 8, Skanderborg-Odder Center for Udd. Handelsskole 17 14, Ribe Handelsskole Handelsskole 8 7, Ringkøbing Handelsskole Handelsskole 7 6, Vestjydsk Handelsskole Handelsskole 2 2, Tønder Handelsskole Handelsskole 16 16, Vejen Handelsskole Handelsskole 6 5, CEUS Kombinationsskole 28 27, Erhvervsskolen Aars(m.s.) Kombinationsskole 8 7, Tietgenskolen Odense Kombinationsskole 54 52, BEC Business Education College Kombinationsskole 18 17, CPH West Kombinationsskole 37 34, EUC Nordvestsjælland Kombinationsskole 22 22, Bornholms Erhvervsskole Kombinationsskole 10 9, Grindsted Erhvervsskole Kombinationsskole 8 7, EUC Nordvest Kombinationsskole 17 16,4 14
18 Selandia CEU Kombinationsskole 25 23, Uddannelsescenter Herning Kombinationsskole 44 42, Svendborg erhvervsskole Kombinationsskole 26 24, Erhvervsskolen Nordsjælland Kombinationsskole 25 24, EUC Ringsted Kombinationsskole 4 4, EUC Lolland Kombinationsskole 12 12, EUC Nord Kombinationsskole 30 29, Struer Erhvervsskole Kombinationsskole 10 9, Københavns Tekniske Skole Teknisk skole , EUC Vest Teknisk skole 24 23, Århus Tekniske Skole Teknisk skole 62 60, Ålborg Tekniske Skole Teknisk skole 53 52, Odense Tekniske Skole Teknisk skole 72 70, Hansenberg Teknisk skole 24 23, Slagteriskolen Teknisk skole 10 9, EUC - Syd Teknisk skole 37 37, TEC Teknisk skole 64 62, Randers Tekniske Skole Teknisk skole 15 14, Holstebro Tekniske Skole Teknisk skole 16 15, Silkeborg Tekniske skole Teknisk skole 13 12, Skive Tekniske Skole Teknisk skole 12 11, Erhvervsuddannelsescenter Midt Teknisk skole 17 15, Roskilde Tekniske Skole Teknisk skole 27 24, Vejle Tekniske Skole Teknisk skole 15 15, EUC Sjælland Teknisk skole 19 18, Dalum UddannelsesCenter Teknisk skole 13 12, Hotel- og Restaurantskolen Teknisk skole 8 7, Grenå Tekniske Skole Teknisk skole 29 27, D.j.h. Hadsten Teknisk skole 4 4, Teko-Center Danmark Teknisk skole 9 8, Skjern Tekniske Skole Teknisk skole 8 8, EUC Lillebælt Teknisk skole 10 10, Dansk Center for Jordbrugsuddannelser Teknisk skole 21 20,2 I alt ,8 15
19 Juni 2010 Bilag 2 AC-lærere på nyt lønsystem ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler) Lønstatistisk analyse, 4. kvt. 2009, 4. kvt samt 2. kvt (databro) AC og Personalestyrelsen
20 Indholdsfortegnelse: 1. Fordeling på lønsystemer og alderssammensætning Gennemsnitsløn Gennemsnitlige tillæg Lokale tillæg - spredning De lokale tillægs andel af den samlede lønsum Fordeling af lokale tillæg efter varighed Fordeling af lokale tillæg efter type Antal skoler fordelt efter gennemsnitligt tillæg pr. årsværk...12 Bilag A: Tekniske kriterier...14 Bilag B: Erhvervsskoler omfattet af lønanalysen, 4. kvt. 2009, 4. kvt og 2. kvt
21 1. Fordeling på lønsystemer og alderssammensætning Antallet af AC-lærere på nyt og gammelt lønsystem er samlet set steget med 50 årsværk i perioden fra 2. kvt til 4. kvt. 2009, jf. tabel 1.a-1.c., idet det dog bemærkes, at antallet faldt med 96 årsværk fra 4. kvt til 4. kvt Antallet af AC-lærere på nyt lønsystem er steget med 914 årsværk fra 2. kvt til 4. kvt Pr. 4. kvt er der kun 161 AC-lærere på gammelt lønsystem på erhvervsskolerne, hvilket skal ses i sammenhæng med det store antal AC-lærere på gammelt lønsystem, der skiftede til nyt lønsystem mellem 2. kvt. og 4. kvt Tabel 1.a: AC Årsværk 4. kvt Gl. lønsystem Nyt lønsystem I alt Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler I alt Anm.: Sumafvigelser skyldes afrunding. Tabel 1.b: AC Årsværk 4. kvt Gl. lønsystem Nyt lønsystem I alt Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler I alt Anm.: Sumafvigelser skyldes afrunding. Tabel 1.c: AC Årsværk 2. kvt Gl. lønsystem Nyt lønsystem I alt Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler I alt Anm.: Sumafvigelser skyldes afrunding. Med indførelsen af nyt lønsystem bliver nyansatte ikke længere ansat på gammelt lønsystem. Aldersprofilen for AC-lærere på nyt lønsystem er således forskellig fra AC-lærere på gammelt lønsystem, idet der er flere yngre lærere på nyt lønsystem, jf. figur 2. 3
22 Figur 2: Aldersprofil ved 4. kvt fordelt på lønsystem (årsværk) Antal årsværk Under Aldersinterval Gl. lønsystem Nyt lønsystem Gennemsnitsalderen for AC-lærere på nyt lønsystem lå i 2. kvt på 43,4 år, jf. tabel 1.f. Som følge af, at ca. 800 AC-lærerårsværk overgik til nyt lønsystem efter 2. kvt. 2008, steg gennemsnitsalderen for lærere på ny løn til 46,1 år pr. 4. kvt. 2008, jf. tabel 1.e. I 4. kvt var gennemsnitsalderen 45,7 år, jf. tabel 1.d. Det fremgår endvidere, at der stort set ikke er forskel på gennemsnitalderen mellem skoletyper i Tabel 1.d: Gns.alder for AC-lærere på nyt lønsystem fordelt på skoletype (4. kvt. 2009). Skoletype Gennemsnitsalder Handelsskoler 45,5 Kombinationsskoler 46,0 Tekniske skoler 45,6 Alle 45,7 Tabel 1.e: Gns.alder for AC-lærere på nyt lønsystem fordelt på skoletype (4. kvt. 2008). Skoletype Gennemsnitsalder Handelsskoler 45,9 Kombinationsskoler 46,1 Tekniske skoler 46,2 Alle 46,1 4
23 Tabel 1.f: Gns.alder for AC-lærere på nyt lønsystem fordelt på skoletype (2. kvt. 2008). Skoletype Gennemsnitsalder Handelsskoler 43,0 Kombinationsskoler 42,5 Tekniske skoler 44,4 Alle 43,4 2. Gennemsnitsløn Tabel 2.a-2.c viser gennemsnitslønnen, det gennemsnitlige lokale tillæg samt andelen af lærere med lokalt tillæg i perioden 2. kvt til 4. kvt for AC-lærere på nyt lønsystem fordelt på aldersgrupper. Andelen af årsværk på nyt lønsystem med lokalt tillæg faldt fra 63,2 pct. til 55,5 pct. fra 2. kvt. til 4. kvt. 2008, jf. tabel 2.b og 2.c. Herefter er andelen steget en smule og udgør således 56,7 pct. pr. 4. kvt Tabel 2.a: Gns. lokalt tillæg pr. årsværk samt andel med lokalt tillæg, 4. kvt kvt Alder Antal årsværk Gns. løn pr. årsværk ekskl. pension (kr.) Gns. lokalt tillæg pr. årsværk (kr.) Andel årsværk på nyt lønsystem med lokalt tillæg (pct.) , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 Alle 2.673, ,7 Anm.: Andel årsværk med lokalt tillæg er opgjort som antal årsværk med lokalt tillæg divideret med samlet antal årsværk. 5
24 Tabel 2.b: Gns. lokalt tillæg pr. årsværk samt andel med lokalt tillæg, 4. kvt kvt Alder Antal årsværk Gns. løn pr. årsværk ekskl. pension (kr.) Gns. lokalt tillæg pr. årsværk (kr.) Andel årsværk på nyt lønsystem med lokalt tillæg (pct.) , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Alle 2.643, ,5 Anm.: Andel årsværk med lokalt tillæg er opgjort som antal årsværk med lokalt tillæg divideret med samlet antal årsværk. Tabel 2.c: Gns. lokalt tillæg pr. årsværk samt andel med lokalt tillæg, 2. kvt kvt Alder Antal årsværk Gns. løn pr. årsværk ekskl. pension (kr.) Gns. lokalt tillæg pr. årsværk (kr.) Andel årsværk på nyt lønsystem med lokalt tillæg (pct.) , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Alle 1.758, ,2 Anm.: Andel årsværk med lokalt tillæg er opgjort som antal årsværk med lokalt tillæg divideret med samlet antal årsværk. 3. Gennemsnitlige tillæg Tabel 3.a-3.c viser det gennemsnitlige tillæg for alle lærere på nyt lønsystem samt gennemsnitligt lokalt tillæg for lærere på nyt lønsystem, der modtager tillæg for perioden 2. kvt til 4. kvt Desuden viser tabellerne hvor stor en andel af lærere (årsværk), der får et lokalt tillæg. Det skal bemærkes, at tabellen for 4. kvt ikke omfatter en række med tillægsstørrelser og andel for alle skoler under ét. 6
25 Tabel 3.a: Gennemsnitligt lokalt tillæg samt andel med lokalt tillæg. 4. kvt Gns. lokalt tillæg (kr.)* Gns. lokalt tillæg lærere der får tillæg (kr.)** Andel årsværk på nyt lønsystem med lokalt tillæg (pct.)*** Handelsskoler ,0 Kombinationsskoler ,7 Tekniske skoler ,4 I alt ,7 *) Tillægssum divideret med antal årsværk på nyt lønsystem. **) Tillægssum divideret med antal årsværk på nyt lønsystem med et lokalt tillæg. ***) Antal lærerårsværk med lokale tillæg divideret med samlet antal årsværk på nyt lønsystem. Tabel 3.b: Gennemsnitligt lokalt tillæg samt andel med lokalt tillæg. 4. kvt Gns. lokalt tillæg (kr.)* Gns. lokalt tillæg lærere der får tillæg (kr.)** Andel årsværk på nyt lønsystem med lokalt tillæg (pct.)*** Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler *) Tillægssum divideret med antal årsværk på nyt lønsystem. **) Tillægssum divideret med antal årsværk på nyt lønsystem med et lokalt tillæg. ***) Antal lærerårsværk med lokale tillæg divideret med samlet antal årsværk på nyt lønsystem. Tabel 3.c: Gennemsnitligt lokalt tillæg samt andel med lokalt tillæg. 2. kvt Gns. lokalt tillæg (kr.)* Gns. lokalt tillæg lærere der får tillæg (kr.)** Andel årsværk på nyt lønsystem med lokalt tillæg (pct.)*** Handelsskoler ,1 Kombinationsskoler ,1 Tekniske skoler ,7 I alt ,2 *) Tillægssum divideret med antal årsværk på nyt lønsystem. **) Tillægssum divideret med antal årsværk på nyt lønsystem med et lokalt tillæg. ***) Antal lærerårsværk med lokale tillæg divideret med samlet antal årsværk på nyt lønsystem. Overordnet kan det på baggrund af tabel 3.a-3.c konstateres, at der generelt er en mindre andel af AC-lærerne under ét, der modtager lokalt tillæg i 4. kvt (57 pct.) sammenlignet med 2. kvt (63 pct.). Ligeledes fremgår det, at det gennemsnitlige lokale tillæg pr. 4. kvt er betydeligt højere for AC-lærere ansat ved tekniske skoler sammenlignet med handelsskoler og kombinationsskoler. Dette forhold genfindes i de tidligere undersøgte kvartaler. For AC-lærere på erhvervsskolerne under ét er der sket et fald i det gennemsnitlige tillæg i perioden 4. kvt til 2. kvt på ca kr. 7
26 Samtidig er det gennemsnitlige lokale tillæg blandt AC-lærere, der modtager tillæg ca kr. højere på de tekniske skoler i forhold til handelsskolerne og ca kr. højere sammenlignet med kombinationsskolerne. I 4. kvt modtager 72 pct. af alle AC-lærere på de tekniske skoler et lokalt tillæg, hvilket er hhv. 2 procentpoint flere end i 4. kvt. 2008, men 5 procentpoint færre end i 2. kvt Andelene med lokalt tillæg på handelsskoler og kombinationsskoler udgør 50 og 51 pct. pr. 4. kvt. 2009, hvilket repræsenterer en stigning på 8 procentpoint for begge skoletyper i forhold til 4. kvt. 2008, men et fald på hhv. 5 og 6 procentpoint i forhold til 2. kvt På handelsskolerne er det gennemsnitlige lokale tillæg faldet knap kr. fra 2. kvt til 4. kvt På kombinationsskolerne har der i samme periode været et fald i det gennemsnitlige lokale tillæg på ca kr. Det bemærkes endvidere, at det gennemsnitlige lokale tillæg på tekniske skoler ligger på nogenlunde samme niveau (mellem og kr.) i perioden 4. kvt til 2. kvt Det gennemsnitlige lokale tillæg for AC-lærere der modtager tillæg, ligger på de tekniske skoler på samme niveau i 4. kvt og 2. kvt På handelsskolerne og kombinationsskolerne er der sket et fald på hhv. ca kr. og kr. i samme periode. 4. Lokale tillæg - spredning Spredningen for de lokale tillæg blandt lærere med lokale tillæg er forholdsvis stor i perioden 2. kvt til 4. kvt. 2009, jf. tabel 4.a-4.c. Tabel 4.b: Tillægsspredning i kr. (lærere der får et lokalt tillæg). 4. kvt pct. Median 75 pct. Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler Anm.: Kun fuldtidsansatte indgår i denne opgørelse lærere med timer eller derover. Tabel 4.b: Tillægsspredning i kr. (lærere der får et lokalt tillæg). 4. kvt pct. Median 75 pct. Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler Anm.: Kun fuldtidsansatte indgår i denne opgørelse lærere med timer eller derover. 8
27 Tabel 4.c: Tillægsspredning i kr. (lærere der får et lokalt tillæg). 2. kvt pct. Median 75 pct. Handelsskoler Kombinationsskoler Tekniske skoler Anm.: Kun fuldtidsansatte indgår i denne opgørelse lærere med timer eller derover. Tabel 4.a viser lige som tabel 3.a, at tillægsniveauet blandt lærere, der modtager tillæg, generelt er højere på de tekniske skoler end på handelsskoler og kombinationsskoler. Tillægsspredningen i 4. kvt er på samme niveau på handelsskoler og tekniske skoler. På kombinationsskoler er spredningen lidt mindre. Sammenholdes tabel 4.a med tabel 3.a ses det, at medianen er lavere end gennemsnittet for handelsskoler og særligt kombinationsskoler. Dette skyldes, at flere høje tillæg trækker gennemsnittet op. På de tekniske skoler er medianen en smule højere end gennemsnittet. Tekstboks 1: Forklaring på spredningsmål Spredningsmål for lokale tillæg pr. lærer er beregnet ud fra en talrække, der viser de enkelte læreres lokale tillæg i stigende orden. Formålet med spredningsmål er at isolere den forvridende effekt af eventuelle ekstreme observationer. I princippet kan spredningsmål forklares således: Er der f.eks. 100 lærere med lokale tillæg i talrækken, udgør 25 pct.-kvartilet tillægget for lærer nr. 26, fordi 25 procent af lærerne har et lavere tillæg end lærer nr. 26. Medianen (50 pct.) er lærer nr. 51 i talrækken, fordi 50 procent af lærerne har et lavere tillæg. 75 pct.-kvartilet er lærer nr. 76 i talrækken, fordi 75 procent af lærerne har et lavere tillæg. 5. De lokale tillægs andel af den samlede lønsum Tabel 5 viser, hvor meget summen af lokale tillæg udgør i forhold til den samlede lønsum for lærere på nyt lønsystem for de tre kvartaler, der indgår i analysen. Tabel 5: Lokale tillægs andel af lønsummen* (kun ansatte på nye lønsystemer). 2. kvt kvt kvt Handelsskoler 4,7 3,6 3,8 Kombinationsskoler 4,3 3,2 3,1 Tekniske skoler 6,6 6,4 5,9 Alle skoler 5,3 4,4 4,2 Note: Opgørelsen udtrykker, hvor meget summen af lokale tillæg udgør set i forhold til den samlede lønsum (ekskl. pension) for medarbejdere på nyt lønsystem. 9
28 Det fremgår, at de lokale tillægs relative andel af den samlede lønsum for lærere på nyt lønsystem er faldet fra 2. kvt til 4. kvt for alle tre skoletyper. På handelsskolerne er den relative tillægsandel faldet med 0,9 procentpoint. For tekniske skoler og kombinationsskoler udgør faldet hhv. 0,7 og 1,2 procentpoint. For AC-lærere på erhvervsskolerne under ét udgør faldet i de lokale tillægs andel af lønsummen 1,1 procentpoint i perioden 2. kvt til 4. kvt Fordeling af lokale tillæg efter varighed Tabel 6.a-6.c viser den procentvise fordeling af de lokale tillæg efter varighed for hhv. 4. kvt. 2009, 4. kvt og 2. kvt Tabel 6.a: Fordelingen af lokale tillæg efter varighed i pct. af samtlige tillæg. 4. kvt 2009 (pct.) Varige tillæg Midlertidige tillæg Engangsvederlag Handelsskoler 81,8 13,4 4,7 Kombinationsskoler 79,5 12,8 7,7 Tekniske skoler 73,1 22,7 4,2 Alle skoler 77,8 17,1 5,1 Tabel 6.b: Fordelingen af lokale tillæg efter varighed i pct. af samtlige tillæg. 4. kvt 2008 (pct.) Varige tillæg Midlertidige tillæg Engangsvederlag Handelsskoler 84,1 12,4 3,6 Kombinationsskoler 77,0 14,3 8,7 Tekniske skoler 69,4 26,4 4,1 Alle skoler 75,9 19,2 4,8 Tabel 6.c: Fordelingen af lokale tillæg efter varighed i pct. af samtlige tillæg. 2. kvt 2008 (pct.) Varige tillæg Midlertidige tillæg Engangsvederlag Handelsskoler 82,8 15,1 2,1 Kombinationsskoler 75,6 19,2 5,2 Tekniske skoler 64,0 28,2 7,8 Alle skoler 73,1 21,7 5,2 For AC-lærere ansat på alle skoletyper under ét viser udviklingen fra 2. kvt til 4. kvt en stigning i de varige tillægs relative andel på 4,7 procentpoint og et tilsvarende fald i de midlertidige tillægs andel. Engangsvederlagenes relative andel er uændret. Dette dækker dog over betydelige forskelle mellem de tre skoletyper. På handelsskolerne er de varige tillæg faldet med 1 procentpoint fra 2. kvt til 4. kvt og udgør således 82 pct. af samtlige tillæg, mens de midlertidige tillægs andel er faldet med 1,7 procentpoint og udgør således 10
29 godt 13 pct. af samtlige tillæg. Engangsvederlagene udgør 4,7 pct. af samtlige tillæg, hvilket udgør en stigning på 2,6 procentpoint. På kombinationsskolerne udgør de varige tillæg knap 80 pct. af samtlige tillæg, og andelen er dermed steget med 4 procentpoint siden 2. kvt De midlertidige tillæg udgør knap 13 pct., og er således faldet med godt 6 procentpoint. Engangsvederlagenes relative andel er steget med 2,5 procentpoint siden 2. kvt og udgør knap 8 procent af alle tillæg pr. 4. kvt For så vidt angår de tekniske skoler, er der ligeledes sket større forskydninger i fordelingen mellem lokale tillæg efter varighed i perioden. De varige tillægs andel er steget 9 procentpoint, og udgør 73 pct. af alle tillæg pr. 4. kvt De midlertidige tillægs andel er faldet med 5,5 procentpoint, og udgør ca. 23 pct. af alle de lokale tillæg. Engangsvederlagenes andel er faldet med knap 4 procentpoint, og udgør 4,2 pct. pr. 4. kvt Fordeling af lokale tillæg efter type Af tabel 7.a - 7.c fremgår den procentvise fordeling af de lokale tillæg efter type fra 2. kvt til 4. kvt Tabel 7.a: Fordelingen af lokale tillæg efter type i pct. af samtlige tillæg. 4. kvt (pct.) Kvalifikationstillæg Funktionstillæg Resultatløn Handelsskoler 72,5 26,0 1,6 Kombinationsskoler 67,5 27,6 4,9 Tekniske skoler 78,4 20,1 1,5 Alle skoler 73,8 23,9 2,3 Tabel 7.b: Fordelingen af lokale tillæg efter type i pct. af samtlige tillæg. 4. kvt (pct.) Kvalifikationstillæg Funktionstillæg Resultatløn Handelsskoler 73,1 25,0 1,9 Kombinationsskoler 66,7 28,4 4,9 Tekniske skoler 76,5 21,8 1,6 Alle skoler 73,5 24,2 2,3 Tabel 7.c: Fordelingen af lokale tillæg efter type i pct. af samtlige tillæg. 2. kvt (pct.) Kvalifikationstillæg Funktionstillæg Resultatløn Handelsskoler 72,7 26,0 1,3 Kombinationsskoler 66,7 30,4 2,9 Tekniske skoler 70,6 28,4 1,0 Alle skoler 70,6 27,9 1,5 For AC-lærere på erhvervsskoler generelt viser udviklingen fra 2. kvt til 4. kvt en stigning i andelen af kvalifikationstillæg på 3 11
30 procentpoint. Herved udgør kvalifikationstillæg knap 74 pct. af de lokale tillæg fordelt efter type. Omvendt er funktionstillæggenes andel faldet med 4 procentpoint til ca. 24 pct. af alle tillæg. Andelen af tillæg givet som resultatløn er steget en smule (0,8 procentpoint). På handelsskoler og tekniske skoler udgør kvalifikationstillæg omkring 3/4 af alle tillæg efter type, mens de udgør 2/3 på kombinationsskolerne. På sidstnævnte skoletype er funktionstillæg og resultatløn anvendt i videre omfang end på de øvrige to skoletyper. På handelsskolerne og kombinationsskoler er der kun sket mindre forskydninger i fordelingen af tillæg efter type i perioden 2. kvt til 4. kvt På handelsskolerne er fordelingen mere eller mindre uændret. På kombinationsskolerne er der sket mindre ændringer, idet andelen af kvalifikationstillæg er faldet knap 1 procentpoint, tillæg givet som resultatløn er steget 2 procentpoint, mens funktionstillæggenes andel er faldet knap 3 procentpoint. På de tekniske skoler kan der konstateres en større forskydning fra 2. kvt til 4. kvt. 2009, idet kvalifikationstillæggenes andel er steget med 8 procentpoint, mens funktionstillæggenes andel er faldet med 4 procentpoint. Herudover er tillæg givet som resultatløn steget en smule. 8. Antal skoler fordelt efter gennemsnitligt tillæg pr. årsværk Tabel 8.a-8.c viser antallet af skoler kategoriseret efter det gennemsnitlige tillæg pr. årsværk. Ud af de 64 erhvervsskoler der indgår i datasættet, er 60 omfattet af tabel 8.a, da alene skoler med 10 AC-lærerårsværk eller mere på nyt lønsystem (årsværk) indgår i opgørelsen. Tabel 8.a: Antal skoler fordelt efter gennemsnitligt lokalt tillæg pr. årsværk*. 4. kvt Gns. tillæg mindre end kr. Gns. tillæg mellem og kr. Gns. tillæg mellem og kr. Gns. tillæg mellem og kr. Gns. tillæg over kr. I alt Antal skoler Gns. alder 45,4 46,3 46,3 44,4 46,6 *) Skoler med 10 AC-lærerårsværk eller mere på nyt lønsystem (årsværk) indgår i opgørelsen. Tabel 8.b: Antal skoler fordelt efter gennemsnitligt lokalt tillæg pr. årsværk*. 4. kvt Gns. tillæg mindre end kr. Gns. tillæg mellem og kr. Gns. tillæg over kr. I alt Antal skoler Gns. alder 46,4 46,4 46,4 *) Skoler med 10 AC-lærerårsværk eller mere på nyt lønsystem (årsværk) indgår i opgørelsen. 12
31 Tabel 8.c: Antal skoler fordelt efter gennemsnitligt lokalt tillæg pr. årsværk*. 2. kvt Gns. tillæg mindre end kr. Gns. tillæg mellem og kr. Gns. tillæg mellem og kr. Gns. tillæg mellem og kr. Gns. tillæg over kr. Antal skoler Gns. alder 47,4 46,0 45,5 46,6 48,3 *) Skoler med 10 AC-lærerårsværk eller mere på nyt lønsystem (årsværk) indgår i opgørelsen. Det fremgår af tabel 8.a, at seks skoler har tildelt sine lærere under kr. i gennemsnitligt tillæg pr. årsværk i 4. kvt Ligeledes kan det konstateres, at det gennemsnitlige tillæg udgjorde over kr. på 18 skoler. I 2. kvt udgjorde det gennemsnitlige tillæg under kr. på 13 skoler, mens det på 7 skoler udgjorde over kr. i gennemsnit. I alt 13
32 Bilag A: Tekniske kriterier Datagrundlag og lønbegreb Lønanalysen er baseret på ISOLA, persondata 4. kvt. 2009, 4. kvt og 2. kvt Lønbegrebet er samlet løn ekskl. pension og evt. genetillæg. Genetillæg omfatter over- og merarbejde, natpenge, godtgørelse for sovevagter, transporttid ved delt tjeneste, varskotillæg mv. Personafgrænsning Lærere der er registreret med mere end 7,5 time pr. uge indgår i datagrundlaget. 1 årsværk svarer til bevillingstimer. Kun overenskomstansatte akademikere indgår i undersøgelsen, da alle tjenestemandsansatte AC-lærere på erhvervsskolerne er på gammelt lønsystem. Lærere med følgende stillingskoder indgår i datagrundlaget: Stillingskode Tekst Stillingskode Tekst 101 Adjunkt 276 Arkitekt 2715 Lektor 2718 Lektor 2830 Lærer 814 Cand.merc Teknikumingeniør 3486 Overlærer 812 Cand.mag Lektor 823 Cand.scient Underviser 1930 Ingeniør 891 Civilingeniør 892 Civilingeniør 950 Diplomingeniør 2925 Magister 4852 Teknikumingeniør 181 Akademiingeniør 103 Adjunkt AC-lærerne er inddelt efter skoletype på baggrund af listen, som fremgår af bilag 2. Lokale tillæg Lokale tillæg er en samlet betegnelse for tillæg i medfør af nye lønsystemer. Lokale tillæg kan grupperes efter varighed eller typer. Lokale tillæg (varighed) dækker: Varige tillæg, midlertidige tillæg og engangsvederlag. Lokale tillæg (type) dækker: Kvalifikationstillæg, funktionstillæg og resultatløn. 14
33 Lokale tillægs andel af lønsummen viser, hvor stor en andel den samlede lokale tillægssum udgør, målt i forhold til den samlede lønsum (ekskl. genetillæg) for medarbejdere på nye lønsystemer. Udligningstillæg For AC indgår udligningstillæg ikke i opgørelser over lokale tillæg. For AClærere er tillæg, der udligner en evt. lønforskel fra gammelt lønsystem til nyt lønsystem særskilt kodet som udligningstillæg. Udligningstillæg indgår derfor ikke i opgørelsen af lokale tillæg. Ifølge Forhandlingsdatabasen 4. kvt modtager 794 AC-lærere udligningstillæg, hvilket svarer til 29 pct. af alle AC-lærere på nyt lønsystem. Fra 2. kvartal 2004 til 4. kvartal 2009 er antallet af årsværk for AC-lærere på gammelt lønsystem faldet fra til 161. Forskellen i antal årsværk på gammelt lønsystem fra 4. kvt til 4. kvt udgør således årsværk. Ifølge forhandlingsdatabasen 4. kvt modtog 221 AC-lærere udligningstillæg. Der er ikke fortaget opgørelse af antal AC-lærere med udligningstillæg for 4. kvt Pr. 4 kvt modtager 794 AC-lærere udligningstillæg. I perioden 4. kvt til 4. kvt er der således sket en stigning i antallet af AC-lærere, som modtager udligningstillæg, på
34 Bilag B: Erhvervsskoler omfattet af lønanalysen, 4. kvt. 2009, 4. kvt og 2. kvt Lønanalysen for AC-lærere på erhvervsskoler (4. kvt. 2009) omfatter i alt 64 erhvervsskoler, heraf 27 handelsskoler, 16 kombinationsskoler og 21 tekniske skoler. I tabel 9 er de enkelte skoler anført med skoletype samt antal lærere og antal årsværk på nye lønsystemer. Nedenfor i tabel 10 og 11 fremgår datagrundlaget for hhv. 4. kvt og 2. kvt Tabel 9: Datagrundlag 4. kvt Delregnskabsnummer og skolenavn Skoletype Lærere Årsværk Århus Købmandsskole Handelsskole 74 73, Aalborg Handelsskole Handelsskole 69 67, Handelsskolen Minerva Handelsskole 71 69, Business College Syd Handelsskole 23 22, IBC Handelsskole 81 78, Niels Brocks Handelsskole Handelsskole , Silkeborg Handelsskole Handelsskole 32 31, Frederikshavn Handelsskole Handelsskole 22 21, Vejle Handelsskole Handelsskole 59 56, Esbjerg Handelsskole Handelsskole 33 32, Roskilde Handelsskole Handelsskole 54 52, Handelsskolen Kbh Nord Handelsskole , Varde Handelsskole Handelsskole 14 14, Skive Handelsskole Handelsskole 18 18, Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskole 52 49, Haderslev Handelsskole Handelsskole 19 18, Vestfyns Handelsskole Handelsskole 8 8, Holstebro Handelsskole Handelsskole 34 34, Business College Horsens Handelsskole 32 31, Køge Handelsskole Handelsskole 40 39, Lemvig Handelsskole Handelsskole 8 8, Skanderborg-Odder Center for Udd. Handelsskole 35 31, Ribe Handelsskole Handelsskole 24 24, Ringkøbing Handelsskole Handelsskole 13 11, Vestjydsk Handelsskole Handelsskole 4 3, Tønder Handelsskole Handelsskole 25 23, Vejen Handelsskole Handelsskole 18 18, CEUS (CELF) Kombinationsskole 56 55, Erhvervsskolen Aars(m.s.) Kombinationsskole 22 20, Tietgenskolen Odense Kombinationsskole 75 72, CPH West Kombinationsskole , EUC Nordvestsjælland Kombinationsskole 41 40, Bornholms Erhvervsskole Kombinationsskole 19 18, Grindsted Erhvervsskole Kombinationsskole 15 14, EUC Nordvest Kombinationsskole 44 42, Selandia-Ceu Kombinationsskole 62 60, Uddannelsescenter Herning Kombinationsskole 61 59, Mercantec Kombinationsskole 66 65, Svendborg Erhvervsskole Kombinationsskole 42 40,8 16
Lønstatistisk analyse for anvendelsen af nyt lønsystem for COII/LC-lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler)
Lønstatistisk analyse for anvendelsen af nyt lønsystem for COII/LC-lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler) - Afrapportering fra følgegruppen vedrørende styrkelse af anvendelsen
Læs mereSe yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 %
Den 20. maj 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUPDUWVIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på praktikpladstal for marts måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne
Læs mereAntal. LO-Storkøbenhavn 1352 53 4,1 % 307 29,4 % BEC Business Education College 33-2 -5,7 % -32-49,2 % Niels Brock 8-10 -55,6 % -1-11,1 %
Den 22. juni 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUDSULOIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på tal for perioden april måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne
Læs mereTabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL
FKB Administration AMU-Djursland 15 0,0 BEC Business Education College (Ballerup EUC) 1.180 1,8 2.099 3,9 2.677 2,8 Bornholms Erhvervsskole 5 0,0 Business College Horsens 704 1,1 975 1,8 2.238 2,3 1.965
Læs mereTabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere
Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København
Læs mereBilag: Erhvervsuddannelserne
Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel
Læs mereOversigt over institutionsfordelte kvoter for 2018 på dimensionerede uddannelser
Oversigt over institutionsfordelte kvoter for 2018 på dimensionerede uddannelser 15. august 2017 Sags nr.:16/12498 Den 30. juni udmeldtes den institutionsfordelte kvoter for de uddannelser, der dimensioneres
Læs mereNeden for ses en oversigt over de institutionsfordelte kvoter for hver uddannelse.
Bilag 1: Oversigt over institutionsfordelte kvoter i 2019 Neden for ses en oversigt over de institutionsfordelte kvoter for hver uddannelse. 29. juni 2018 Sagsnr.:18/06167 1) Bygningsmaler Erhvervsskolen
Læs mereOversigt over institutionsfordelte kvoter på dimensionerede uddannelser
Oversigt over institutionsfordelte kvoter på dimensionerede uddannelser i 2018 18. september 2017 Sags nr.:16/12498 Den 30. juni udmeldtes den institutionsfordelte kvoter for de uddannelser, der dimensioneres
Læs mereTabel 2 - hele 2011 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere
Tabel 2 - hele - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 0,00 621402 IBC International
Læs mereBilag: Erhvervsuddannelserne
Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2013 og 2014. Bilaget indeholder 15 tabeller. Tabel
Læs mereSvar på spørgsmål 41 (Alm. del): I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk 17. januar 2005 Svar på
Læs mereFusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013
Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående
Læs mereAARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd.
Bilag 1: Korrigerede institutionsfordelte kvoter til skolepraktik i 2015 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Beregningsgrundlag absolutte tal AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07
Læs mereResultater på erhvervsskolerne
20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127
Læs mere14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013
Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for
Læs mereSvar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål
Læs mereTabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere
2205 Finansiel rådgivning og forsikring 2236 Administration og assistance i tandklinikken HANSENBERG 0,14 Haderslev Handelsskole 0,32 0,46 HANSENBERG 1,08 Herningsholm Erhvervsskole 0,31 Tech College Aalborg
Læs mereVirksomhedernes tilfredshed er uændret
Virksomhedernes tilfredshed er uændret - Virksomhedstilfredshedsmåling 2017 Praktikvirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev
Læs mereUddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt Bilag til svar på UDU alm. Del. Spørgsmål 207 Tællingsår-kvartal-måned 2008 Uddannelse.1 Hovedområde Gymnasiale uddannelser Uddannelse.4
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Kilde (Alle) Sum af Elevuger ÅR INST_NR inst_navn opr_navn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 621.407 AMU SYD AMU-Trekant JUR 24.003 26.139 25.392 22.492
Læs mereOrientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig
Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig Regeringen har som led i Kvalitetsreformen besluttet, at alle, der tager en ungdomsuddannelse, fra februar 2010 vil få mulighed for at deltage
Læs mereUndervisningsministeriet. Frederiksholms Kanal København K (Sendt pr. til:
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til: euteko@stukuvm.dk) Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers (REUs) indstilling vedr. kvotefordelingen
Læs mereSvar på spørgsmål 30 (Alm. del): I brev af 5. oktober 2018 har udvalget efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Finansudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal
Læs mereTabel 1 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere
Godkendt institution 2205 Finansiel rådgivning og forsikring Geografisk dækningsområde Minimumsaktivitet (årselever) Total aktivitet 2010 (årselever) Difference (årslever) % af minimumsaktivitet CPH WEST
Læs mereETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse
ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkrapport for EUD ekskl. SOSU Svarprocent: % (30088/40281) Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen, datagrundlag og sammenfatning af undersøgelsens
Læs mereAMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre
AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde
Læs mereSvar på spørgsmål 65 (Alm. del - bilag >): I brev af 11. januar 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Svar på Spørgsmål 65 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567
Læs mereBygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger
pr. 31/01. 2015 AMU Nordjylland 57 36 94 Campus Bornholm 30 31 CELF 26 34 7 69 139 Den jydske Haandværkerskole 211 214 Erhvervsskolen Nordsjælland 68 216 286 Erhvervsskolerne Aars 5 5 EUC Nord 50 141 191
Læs mereVejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014
Vejledning om udarbejdelse af Målrappering 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Erhvervsrettede uddannelser (med undtagelse af Social- og Sundhedsskoler) Kvalitets-
Læs mereOversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler
Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Svar på spørgsmål 172. Bilag 3. Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 6 i bundne prøvefag
Læs mereInstitutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen
Læs mereAnlægsstruktør. Flisemontør. Murer
pr. 31/01. 2015 CELF 14 11 30 Den jydske Haandværkerskole 14 14 Erhvervsskolen Nordsjælland 17 20 EUC Nord 20 21 43 EUC Nordvest 10 5 15 EUC Nordvestsjælland 12 28 41 EUC Sjælland 9 6 39 56 EUC Syd 8 12
Læs mereAnlægsstruktør. Flisemontør. Murer
pr. 31/3. 2016 CELF 11 22 40 Den jydske Haandværkerskole 22 22 Erhvervsskolen Nordsjælland 12 20 32 EUC Nord 18 27 45 EUC Nordvest 10 11 21 EUC Nordvestsjælland 14 29 44 EUC Sjælland 10 5 39 55 EUC Syd
Læs mereELEVER DER HAR MATEMATIK PÅ A- ELLER B-NIVEAU
ELEVER DER HAR MATEMATIK PÅ A- ELLER B-NIVEAU 101108 Akademisk Studenterkursus Studenterkursus 76 101115 Rysensteen Gymnasium 756 101117 Sankt Annæ Gymnasium 377 101118 Christianshavns Gymnasium 542 101120
Læs mereTabel 15-2011 - Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL
FKB Administration Sønderborg HS 3.273 2,1 9.826 5,6 6.618 6,9 Campus Bornholm 21 0,0 1.010 0,6 561 0,6 Campus Vejle 25.316 16,1 16.005 9,2 3.876 4,1 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster
Læs mereByggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik Juli 2018 Murer. Tømrer
Juli 2018 Campus Bornholm 7 7 CELF 50 55 College360 6 6 Den jydske Haandværkerskole 18 18 Erhvervsskolen Nordsjælland 14 17 EUC Nord 23 26 EUC Nordvest 4 5 9 EUC Nordvestsjælland 18 21 EUC Sjælland 7 15
Læs mereSide 1 265416 Roskilde Tekniske Skole 1890 Teknisk designer GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1390 Træfagenes byggeuddannelse GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1410 Snedkeruddannelsen
Læs mereByggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik August 2018 Murer. Tømrer
August 2018 Campus Bornholm 7 7 CELF 40 45 College360 5 5 Den jydske Haandværkerskole 19 19 Erhvervsskolen Nordsjælland 4 22 26 EUC Nord 4 18 22 EUC Nordvest 4 6 10 EUC Nordvestsjælland 13 15 EUC Sjælland
Læs mereByggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik November 2018 Murer. Tømrer
November 2018 CELF 30 33 Den jydske Haandværkerskole 13 13 Erhvervsskolen Nordsjælland 20 20 EUC Nord 11 13 EUC Nordvest 5 EUC Nordvestsjælland 7 9 EUC Sjælland 16 17 EUC Syd 14 15 HANSENBERG 16 16 Herningsholm
Læs mereETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012
ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Resultaterne er baseret på besvarelser fra i alt 34.1 elever Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen,
Læs mereBygningsstruktør Kloakrørlægger Gulvlægger Tømrer. Anlægsstruktør
Indgåede uddannelsesaftaler i perioden 1/2. - 29/2. 2016 Den jydske Haandværkerskole 5 5 Erhvervsskolen Nordsjælland 15 18 EUC Nord 5 6 EUC Nordvestsjælland 5 15 EUC Sjælland 5 15 EUC Syd 6 6 HANSENBERG
Læs mereBygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger
Indgåede uddannelsesaftaler i perioden 1/1. 31/1. 2015 CELF 7 Den jydske Haandværkerskole 16 16 Erhvervsskolen Nordsjælland 16 17 Erhvervsskolerne Aars EUC Nord 15 15 EUC Nordvest 7 9 EUC Nordvestsjælland
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt BILAG 1: Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 4 i dansk og matematik fordelt på
Læs mereBygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger
pr. 31/7. 2016 AMU Nordjylland 51 26 78 AMU-Fyn 14 6 20 Campus Bornholm 29 29 CELF 30 25 14 80 149 Den jydske Haandværkerskole 7 197 204 Erhvervsskolen Nordsjælland 76 217 295 Erhvervsskolerne Aars 5 5
Læs mereAppendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004
Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereUndersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 1 2. Undersøgelse af klassestørrelsen... 2 3. Bilag... 5 Bilag 1 Stx offentlige udbydere... 5 Bilag
Læs mereSkolenavn Ansatte Stemt Procent A.P. Møller Skolen 26 19 73,1 Akademisk Studenterkursus 18 4 22,2 Allerød Gymnasium 64 24 37,5 Alssundgymnasiet
Skolenavn Ansatte Stemt Procent A.P. Møller Skolen 26 19 73,1 Akademisk Studenterkursus 18 4 22,2 Allerød Gymnasium 64 24 37,5 Alssundgymnasiet Sønderborg 51 31 60,8 Aurehøj Gymnasium 70 49 70 Bagsværd
Læs mereByggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik Februar Murer. Tømrer
Februar Campus Bornholm 7 7 CELF 39 43 Den jydske Haandværkerskole 11 11 Erhvervsskolen Nordsjælland 6 21 27 EUC Nord 4 15 19 EUC Nordvest 5 7 EUC Nordvestsjælland 4 7 11 EUC Sjælland 20 22 EUC Syd 15
Læs mereMånedsstatistik januar 2012
Månedsstatistik januar 2012 EL Statistikken er baseret på de seneste tal fra UNI-C, offentliggjort medio januar og dækkende aktivitet til og med november. Næste statistik offentliggøres medio februar.
Læs mereNedenfor ses en oversigt over de institutionsfordelte kvoter for hver uddannelse.
Bilag 1: Oversigt over institutionsfordelte kvoter i 2020 Nedenfor ses en oversigt over de institutionsfordelte kvoter for hver uddannelse. 25. oktober 2019 Sagsnr.: 19/12665 1) Beklædningshåndværker EUC
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del supplerende svar på spørgsmål 133 Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 ULØ Alm.del supplerende svar på spørgsmål 133 Offentligt Bilag Tabel 1 Antal årsværk og på VUC Kommune Institution Albertslund Kommune Vestegnen & VUC 162 153
Læs mereOversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler
Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik
Læs mereOrganisatoriske enheder i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer
Læs mereBilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd.
Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Af Malene Rode Larsen Tabel 1 Totalliste over eksamensresultater 2010, STX* Institution Eks.res., gns. (7 tr.) 2 dec. Aurehøj
Læs mereSøgningen til gymnasieuddannelserne 2012
Søgningen til gymnasieuddannelserne 2012 De overordnede tal Søgetallene er indhentet hos regioner og lederforeningerne og indeholder søgetallene pr. 15. marts 2012 til de fulde gymnasiale forløb altså
Læs mereMindre stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser
Mindre stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser De overordnede tal Søgetallene er indhentet hos Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler, og de er sammenholdt med tal fra Gymnasieskolernes Rektorforening.
Læs mereTak fordi, du vil svare på spørgsmålene og på den måde hjælpe med at gøre
Tak fordi, du vil svare på spørgsmålene og på den måde hjælpe med at gøre uddannelsen endnu bedre. Gik du på den samme erhvervsskole under hele dit uddannelsesforløb? Hvilken erhvervsskole gik du på? (1)
Læs mereVEU (for personer uden medlemskab af a-kasse) statistik 2009
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Datakontoret 2010 VEU (for personer uden medlemskab af a-kasse) - statistik 2009 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udgiver hermed VEU-statistikpublikationen
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Svar på spørgsmål 172. Bilag 1. Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 2 i både dansk
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereETU 2015 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2016
ETU 2015 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2016 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Rapporten er baseret på 251 svar Indhold Indhold Del I Datagrundlag Del II Resultater for Elevtrivsel på institutionsniveau
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereBygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Brolægger
pr. 31/3. 2016 AMU Nordjylland 56 28 85 AMU-Fyn 10 13 Campus Bornholm 29 29 CELF 24 25 12 76 138 Den jydske Haandværkerskole 5 183 188 Erhvervsskolen Nordsjælland 64 204 270 Erhvervsskolerne Aars 5 5 EUC
Læs mereFleksjobbernes arbejdsmarked
Fleksjobbernes arbejdsmarked Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af fleksjobbernes arbejdsmarked belyst ved sektorer, brancher, arbejdsfunktioner og virksomhedernes størrelse. 2. februar 2017 Viden
Læs mereUdgifter til markedsføring på ungdomsuddannelserne
NOTAT Udgifter til markedsføring på ungdomsne 2011-2016 Danske er har udarbejdet en analyse, der viser ungdomsnes markedsføringsudgifter. Analysen er foretaget på baggrund af regnskabstal fra Undervisningsministeriets
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereFolkeskolelærernes undervisningstid
Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.
Læs mereN O T A T. Kvartalsanalyse af personer i gruppe 2 i Flere skal med
N O T A T Kvartalsanalyse af personer i gruppe 2 i Flere skal med 7. maj 2019 18/14839 AFA EHO Indledning I projektet Flere skal med deltager 88 kommuner, og bruttomålgruppen for projektet udgør ca. 24.000
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 59 Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 59 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.:
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereUU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning
Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25
Læs mereKonference: Skriftlighed i afsætning
Konference: Skriftlighed i afsætning Jesper Bienkowski, læringskonsulent Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Program for i dag Tid Emne Oplægsholder 10.00 Velkommen, skriftlighed
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs merePLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre
Læs mereETU 2016 Elevtrivselsundersøgelse December 2016
ETU 2016 Elevtrivselsundersøgelse December 2016 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Rapporten er baseret på 20937 svar Indhold Indhold Del I Datagrundlag Del II Resultater for Elevtrivsel på institutionsniveau
Læs mereTabel 1 Gymnasiale søgetal 2014
Søgetallene til gymnasieuddannelserne 2014 De samlede søgetal for 2014 viser, at der samlet er 55.478 unge, der har søgt en gymnasieuddannelse. Det er et fald på 1.336 elever, svarende til 2,4 pct. Da
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet
Læs mereRegler og rammer for ny løn
Regler og rammer for ny løn 1) Kort om tilkendegivelser i rammeaftalen og forhandlingsregler 2) Åbenhed i løndannelsen og lønstatistik hvilke oplysninger må man videregive, og hvilke oplysninger har man
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereAntal med under 7. Antal med over 7
Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2018 Hjemmehjælp til ældre - 2017 Ældre Sagen Oktober 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereSygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).
Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs merePLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017/Januar 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til november 2018
feb-4 okt-4 jun-5 feb-6 okt-6 jun-7 feb-8 okt-8 jun-9 feb-1 okt-1 jun-11 feb-12 okt-12 jun-13 feb-14 okt-14 jun-15 feb-16 okt-16 jun-17 feb-18 okt-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereHvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?
Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?. Hvem er vi? En teknisk erhvervsskole EUD, htx, AMU, (akademiuddannelser). En fusionsskole med adresser i Tønder, Haderslev, Sønderborg og
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereVest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner
Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet
Læs mereNotat. Analyse af gymnasielærers løn. Gymnasielærers løn. Til: Kirstine Kjemtrup. Dato: 7. marts 2013
Notat Emne: Gymnasielærers løn Til: Fra: Kirstine Kjemtrup Dato: 7. marts 2013 Analyse af gymnasielærers løn Indledning Sekretariatet har opdateret lønstatistikken for gymnasielærer baseret på data fra
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra
Læs mere1 Niels Steensens Gymnasium 16 25 64 Sjælland 2 Christianshavns Gymnasium 103 207 50 Sjælland 3 Rysensteen Gymnasium 143 289 49 Sjælland 4
NR ANTAL ANTAL PROCENT STUDENTER STUDENTER I STUDENTE SKOLE TIL KU ALT, 2014 R TIL KU REGION 1 Niels Steensens Gymnasium 16 25 64 Sjælland 2 Christianshavns Gymnasium 103 207 50 Sjælland 3 Rysensteen Gymnasium
Læs merePersoner registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion
15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring
Læs mere