klasse på Randers Realskole. Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring
|
|
- Kurt Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 klasse på Randers Realskole Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring 1
2 Udvikling med tradition Randers Realskole er Danmarks største privatskole - med de mange muligheder, dét giver. Vi tilbyder skolegang fra børnehaveklasse til 10. skoleår, en veludbygget skolefritids-ordning (SFO) og en række fritids- og sportstilbud. Randers Realskoles værdigrundlag sætter fokus på den enkelte elevs udvikling. Vi stiller krav om, at eleverne udnytter givne evner og anlæg, men samtidig sætter vi udviklingen af en social ansvarsfølelse i centrum. Solide værdier som gensidig respekt og høje krav til faglighed i undervisningen præger vores hverdag. Skolen er på trods af sine mere end 140 år en meget moderne skole, der har traditionen som værdifuld bagage. Vi behøver ikke lede efter fodfæste, men har i vores pædagogiske udvikling hele tiden fokus på nye og tidsvarende metoder i undervisningen og i vort veletablerede samarbejde SFO-Skole-Hjem. Med mere end 140 år som levende skole har vi tradition for udvikling og kan tilbyde udvikling med tradition. Velkommen til Randers Realskole. 2
3 Faglighed - med eleven i centrum Projektarbejde Faglig læsning Skills ELEV Sundhed Trivsel Løbende evaluering Længe før det blev moderne har Randers Realskole haft eleven i centrum. Målet er at udvikle eleverne til selvstændigt tænkende og harmoniske mennesker, der udnytter givne evner - samtidig med, at de er fællesskabsorienterede og forstår værdien af frihed under ansvar. Randers Realskole har tradition for at have skarpt fokus på fagligheden i undervisningen - både inden for hvert fag og på tværs af fagene. Men fagligheden har nogle forudsætninger for at kunne udfoldes! Elevens trivsel og almene sundhed er selve grundlaget for, at eleven kan udvikle sig gennem læring og undervisning. Som figuren ovenfor illustrerer, er eleven i centrum, og Sundhed og Trivsel så at sige det fundament, eleven står på. Med afsæt i sundhed og god trivsel kan eleven tilegne sig færdigheder og lære at udfolde sine skills (mere om disse begreber på de næste sider). Den enkelte elevs sundhed, trivsel og skills er pejlemærker i vores pædagogiske navigation. I den daglige og faglige undervisning kommer vi med disse pejlemærker kompasnålen rundt om tværfaglige emne- og projektarbejder; - om faglig læsning som metode; - og om løbende evaluering af den enkelte elevs udvikling. 3
4 Skills - at komme ud over kanten... Ved siden af de obligatoriske fag som dansk, matematik, engelsk, natur-teknik, historie osv. har vi et helt specielt fag på skemaet, vi kalder Skills. Med Skills har vi fokus på at fremme elevernes mere generelle færdigheder - f.eks. evnen til at kunne performe på mange forskellige områder. Vi tager afsæt i hver enkelt elevs egne skills - færdigheder, der ikke nødvendigvis er knyttet til de traditionelle fag på skoleskemaet. Udviklingen af skills drejer sig også meget om, at eleverne både kan - og ikke mindst TØR - komme ud over kanten, performe med selvtillid og tro på sig selv. Skills er således også at blive god til at begå sig i sociale sammenhænge, teamworks m.m. Skills er bl.a. tæt knyttet til vores værksteds- og designfag, men vi arbejder bredt med begrebet på tværs af fagene. Eksempelvis får vi besøg af gæstelærere, skuespillere, der kommer og lærer eleverne teknikker til, så at sige, at komme ud over scenekanten. På vores ugentlige morgensamling er der ud over sangen mulighed for - f.eks. via en performance - at vise, hvad man har arbejdet med i fagene. Det er en god pædagogisk metode til både at formidle stoffet og at være på. Vi taler om værktøjsfag, hvor eleverne i forskellige forløb får udviklet skills, som de bredt kan bruge i deres læring og udvikling. 4 Skills
5 Trivsel - basis for al læring På Randers Realskole har vi lang tradition for at optage nye elever, og vi har oparbejdet stor erfaring i at skabe tryghed og trivsel både i- og på tværs af klasserne. Hos os er Trivsel endda et fag på skoleskemaet med 2 ugentlige lektioner. Her skabes grundlaget for klassens trivsel, og hver enkelt elev udvikler sig socialt og personligt. Vi arbejder med temaer som: At tage ansvar (om medbestemmelse, medansvar, at kunne sige til- og fra...) Godt kammeratskab (om mobberi, god kommunikation, sladder og løgn) Hvad sker der...? (om pubertet, fornuft og følelser) Medier (om påvirkning og indflydelse, reklamer, facebook, skype, sms-sprog...) Selvom vi har Trivsel som et selvstændigt fag, er det afgørende vigtigt for os, at der er sammenhæng i trivselfokus på tværs af alle fagene og alle klasserne. Trivsel 5
6 Sundhed - fysisk og mentalt Det tredje af vores fokusområder er sundhed. Vi taler om sundhed i bred forstand - fysisk, mentalt, socialt, udviklingsmæssigt Målet er enkelt: Når du er sund og frisk, er du også mere glad, har større fysisk og mentalt overskud, trives bedre, har bedre læring og får dermed mere selvtillid - hvilket igen betyder, at du føler dig bedre tilpas, lærer bedre etc. Det er en positiv spiral, hvor sundhed og trivsel er afgørende for et godt afsæt. Vi har Sundhed som decideret fag i 5. og 6. klasse med 2 ugentlige timer. Derudover har vi sundhed som fokusområde tværfagligt: bevægelse, idræt, svømning - og passende mængder af sundhedsteori, som sætter det hele på plads i forståelsen af det gode liv. 6 Sundhed
7 Projektarbejde og tværfaglighed Med tværfagligt projektarbejde kan man få en helhedsforståelse af et emne - på tværs af fag som dansk, matematik, engelsk, tysk, historie, naturteknik osv. Det er samtidig en god måde for eleverne at se, hvordan de enkelte fag kan anvendes - ja, er direkte uundværlige - når man vil forstå et emne fra virkelighedens verden. Faktisk er det ofte først, når man arbejder tværfagligt med et projekt, at man fanger den røde tråd. Tværfaglighed og projektarbejde anvender vi både pædagogik og organisatorisk, og f.eks. i faget Værksted og design er projektarbejde og tværfaglig tilgang selve livsnerven i faget. Projektarbejde 7
8 Løbende evaluering Skole-hjem-samarbejdet er af helt afgørende betydning for det samlede skoleforløb, og vi har på skolen en unik, struktureret dialog med elever og forældre. Der er en løbende, skriftlig og digital evaluering, der skal sikre, at den enkelte elev udvikler sig optimalt i forhold til evner og anlæg, - men også at eleven udvikler nødvendige personlige og sociale egenskaber. arbejdsindsats, personlige udvikling, indlæring, trivsel i klassen osv. Hvor fungerer det rigigt godt, og hvor har jeg nogle lidt svage punkter, vi fremadrettet skal have fokus på. Eleven tvinges på denne måde til at tage ejerskab og medansvar for sin egen læring - og al erfaring viser samtidig, at elever, der er aktivt engagerede og tager medansvar for egen udvikling, har en langt bedre indlæring. I den løbende evaluering har vi fokus på det faglige niveau og områder som arbejdsindsats, koncentration, samarbejde, kammerater og trivsel. Det er en central del af evalueringsprocessen, at det ikke kun er læreren, men faktisk først og fremmest eleven selv, der skal forholde sig til sin egen Løbende evaluering En løbende evaluering sikrer også, at der kan foretages en hurtig indsats ved eventuelle konfliktsituationer eller mangel på trivsel. Jo tidligere der gribes ind, desto nemmere er det at få normaliseret situationen. Mistrivsel er ikke kun ødelæggende for den enkelte men for hele klassen. 8
9 faglig læsning Børn af i dag vokser op i et samfund med et helt andet virkelighedsbillede, end da deres forældre var børn. Især det voldsomme udbud af medier af alle typer er med til at sætte en helt ny dagsorden, hvor det er afgørende for børnene at kunne forstå- og forholde sig til den stadig stigende mængde af informationer og kommunikationsformer (fx også sociale medier som Facebook). Det, vi kalder faglig læsning, er en læsestrategi, som bl.a. gør eleverne i stand til at skelne imellem, hvad der bliver sagt hvor, hvornår og i hvilken sammenhæng. Faglig læsning er også praktiske redskaber som begrebsforståelse, at lære at blive god til at overskue og strukturere et materiale, nærlæse, tage notater og meget andet. Vi anvender faglig læsning i alle fag, og selv fag som matematik består i stigende grad af problemløsninger, der kræver gode læsestrategier. Faglig læsning 9
10 - og alt det andet Hen over ugen har lektiecaféen for mellemtrinnet åbent umiddelbart efter skoletid. Her kan man i fred og ro fordybe sig sammen elever fra de andre klasser, og bliver udfordringerne for store, kan man få en hjælpende hånd af en lærer. Selv om vi er kendt for at sætte høje krav til fagligheden, så er tværfaglige aktiviteter og kreative udfoldelser et vigtigt og naturligt pædagogisk fundament. Som nævnt på de forgående sider har vi en række kreative og udfoldende fag på skemaet, f.eks. musik, idræt, svømning, hjemkundskab/sundhed, skills samt værksted og design. Herudover har vi en spændende vifte af tilbud efter skoletid lige fra gymnatik og løb til skak og yoga. Musik har meget hjerterum i klasse. Der spilles og synges, laves bands og jams og endog cd er. Udover de skemalagte timer har de entusiastiske musiklærere en række tilbud efter skoletid: Musikværksted, kor, brassband, individuelle timer, rytmisk samspil (små bands med fx rock). Randers Realskoles Orkesterskole er et blæseorkesterprojekt for årgang i den obligatoriske musikundervisning. Projektet foregår i samarbejde med Jysk Musikkonservatorium. Alle elever lærer at spille et instrument, og alle elever er med i klassens orkester. Ca. hver 2. måned indgår alle i et stort orkester på op til 175 musikere. Musiske, kreative og kropslige udfoldelser er ikke kun vigtige i sig selv, men også for andre fag, da kreativitet og faglighed er to sider af samme sag. I 6. klasse ligger den første store lejrskoletur. Destinationen bestemmes af den enkelte klasse, men igennem en årrække er der skabt en tradition for at drage til Bornholm. 10
11 Orchestre de l Ecole de Randers Realskole, Danemark School Orchestra Randers Realskole, Denmark 11
12 Randers Realskole Fabers Allé Randers C Skolens kontor: info@randers-realsk.dk Skolesekretærernes træffetider: Elevindmeldelser: Få flere informationer og praktiske oplysninger på Randers Realskoles hjemmeside, der løbende holdes ajour med tiltag og begivenheder. Klik ind på: 12
Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mere7. - 9. KLASSE. på Randers Realskole
7. - 9. KLASSE på Randers Realskole 1 VI TILBYDER DE BEDSTE MULIGHEDER - med en lang tradition for udvikling Unikke faciliteter og muligheder Randers Realskole er Danmarks største privatskole, og som en
Læs mereSkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden...
SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole Når fundamentet og balancen er i orden... 1 Udvikling - helt fra start Den første del af skoledagen tilbringes i indskolingsbygningen på Randers Realskole - en
Læs mere7. - 9. klasse på Randers Realskole. Godt på vej til næste spring
7. - 9. klasse på Randers Realskole Godt på vej til næste spring 1 2 Med historiens briller ser vi en skole, der står for udvikling - med traditionen som værdifuld bagage. Længe før det blev moderne, har
Læs mereINDSKOLING OG SFO. på Randers Realskole. børnehaveklasse den røde tråd
INDSKOLING OG SFO på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse den røde tråd 1 DEN RØDE TRÅD På Randers Realskole har vi et tæt og elevfokuseret samarbejde mellem vores skole-fritids-ordning
Læs mereHøng Privatskole. Værdier, der spirer. www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD
Værdier, der spirer BØRNHAVEKLASSEN 2012/2013 Vi har stadig ledige pladser! FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD Høng Privatskole www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk HØNG PRIVATSKOLE - Grundlagt
Læs mereDanmarks bedste 10. klasse
Danmarks bedste 10. klasse 2016-2017 INFO-AFTEN Tirsdag 24. november 2015 kl. 17.30-19.30 I et samarbejde med LÆS: Derfor er det fedt VELKOMMEN Randers Realskole er Danmarks største privatskole - og det
Læs mereVelkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt
Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser
Læs mereEFTER SKOLETID. Fritidstilbud og -aktiviteter
EFTER SKOLETID Fritidstilbud og -aktiviteter 1 Kære elever og forældre Her ser I vores brede vifte af tilbud. Vi har forsøgt at dække de forskellige dage godt ind, ligesom vi har bestræbt os på, at aktiviteterne
Læs mereVelkommen til Hyllehøjskolen
Velkommen til Hyllehøjskolen Kære nye elev på Hyllehøjskolen Vi skriver til dig og dine forældre, for at byde jer velkommen til Hyllehøjskolen og for at fortælle om din første tid på skolen. Først og fremmest,
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereSKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereElkjær-afdelingen i Grønbjerg
Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereVelkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4
Læs mereEFTER SKOLETID. Fritidstilbud og -aktiviteter
EFTER SKOLETID Fritidstilbud og -aktiviteter 1 Kære elever og forældre Her ser I vores brede vifte af tilbud. Vi har forsøgt at dække de forskellige dage godt ind, ligesom vi har bestræbt os på, at aktiviteterne
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereEFTER SKOLETID. Fritidstilbud og -aktiviteter
EFTER SKOLETID Fritidstilbud og -aktiviteter 1 Kære elever og forældre Her ser I vores brede vifte af tilbud. Vi har forsøgt at dække de forskellige dage godt ind, ligesom vi har bestræbt os på, at aktiviteterne
Læs mereKirsebærhavens Skole
Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole På Kirsebærhavens Skole arbejder vi målrettet med: TRYGHED En skole
Læs mere0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereMål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole.
Mål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole. Alsidig personlig udvikling Børnene skal være trygge ved stedet, hinanden og
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereVelkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum
Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereMELLEMTRIN OG UDSKOLING
FAGLIGHED I FOKUS MELLEMTRIN OG UDSKOLING OM SKOLEN OG VORES VÆRDIER Om skolen Roskilde private Realskole rummer 350 elever, som undervises i et trygt og anerkendende miljø. Vi prioriterer først og fremmest
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereEleverne har flere muligheder
10. klasse på Sct. Mariæ Skole 10. klasse på Sct. Mariæ Skole er et tilbud til de elever, der ønsker et større fagligt og personligt overskud, inden de påbegynder deres videre ungdomsuddannelse. 10. klasse
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereBIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Læs mereInformationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereINDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL
INDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL OM SKOLEN OG VORES VÆRDIER Om skolen Roskilde private Realskole rummer 350 elever, som undervises i et trygt og anerkendende miljø. Vi prioriterer først og fremmest elevernes
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mere1 10. klasse på Haderslev Realskole
10. klasse på Haderslev Realskole Ønsker du et 10. klasses skoleår for at styrke det faglige, blive modnet samt få lidt anderledes oplevelser via et sporfag så er Haderslev Realskole noget for dig. Vi
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej
Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang
Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne
Læs mereMarie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk
Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres
Læs mereVærdiregelsæt for Ikast Nordre Skole
Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-
Læs mereSådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.
Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2
Læs mereKongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner
Læs mereSkovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder
Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereSKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED, GOD TRIVSEL, FÆLLESSKAB OG BEVÆGELSE Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereVelkommen. Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er. tryghed, tolerance, fællesskab og
Velkommen Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er tryghed, tolerance, fællesskab og samarbejde med respekt for den enkelte. Vi er en faglig og kreativ skole med
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereVelkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse
Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et
Læs mereØdis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereSamordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereANTIMOBBESTRATEGI FOR RUDOLF STEINER SKOLEN KVISTGÅRD
ANTIMOBBESTRATEGI FOR RUDOLF STEINER SKOLEN KVISTGÅRD Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er, når vi kan føle tryghed i fællesskabet ti l trods for vores forskelligheder. Hvad forstår vi ved mobning?
Læs mereMålsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt
Jeg synes, at Gul Gruppe er en meget åben gruppe. Man har ikke altid lige de samme holdninger, men man skal da i hvert fald ikke være bange for at sige det, man så føler. Emma P (elev i 6. klasse). Målsætning
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs mereHF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!
HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mereDette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.
Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)
Læs mereBilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016
Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereBrøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.
Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs mereHF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!
HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mere