VSM09621, Domdalsgård, Finderup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , 154 KUAS j.nr.: /VSM-0022

Transkript

1 VSM09621, Domdalsgård, Finderup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , 154 KUAS j.nr.: /VSM Rapport for prøvegravning forud for planlagt anlæggelse af stald Udført af Sanne Boddum for Viborg Stiftsmuseum d Indholdsfortegnelse Abstract...1 Undersøgelsens forhistorie...2 Øvrige data (faktuelle oplysninger)...2 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området...3 Topografi, terræn og undergrund...3 Målesystem og nivellering...4 Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode...4 Undersøgelsens resultater gennemgang...5 Perspektiver for videre undersøgelser...10 Indstilling...10 Anlægsliste...11 Fundliste...14 Fotoliste...15 Fotos...16 Kopi af kort fra DKC Abstract Ved en prøvegravning fandtes yderst omfattende anlægsspor til en boplads med mange hustomter. Nogle af hustomterne har mere eller mindre markante væggrøfter, mens andre har dobbeltvægge. Der er mindst 3 og muligvis flere end 6 bebyggelsesfaser i området. Der er tykke kulturlag i den nordøstlige del af området (S18). Bebyggelsen foreslås en datering til yngre romersk og germansk jernalder.

2 2 Undersøgelsens forhistorie I august 2009 og februar 2010 blev der foretaget prøvegravninger i nærheden i forbindelse med staldbyggeri, stuehus og garagebyggeri (jf. prøvegravningsrapporterne fra 2009 og 2010). I 2010 blev museet opmærksom på, at der skulle opføres en gyllebeholder og i den forbindelse blev det aftalt med lodsejer, at der skulle foretages en forundersøgelse forud for anlægsarbejdet. I uge bad lodsejer om en forundersøgelse som blev foretaget ugen efter, den 3. maj Øvrige data (faktuelle oplysninger) Sted: Domdalsgård, Stanghedevej 28, 8800 Viborg Tidspunkt: Deltagere: Sanne Boddum (daglig leder og beretningsansvarlig) Bygherre/lodsejer: Søndergård I/S v. brødrene Adler Jensen, Stanghedevej 13, 8800 Viborg Bevilling: Viborg Stiftsmuseum Maskine. Rendegraver med en 1,8m bred rabatskovl. Entreprenør: Thomas Nørregård. Maskinfører: Henrik Grøfterens længde og areal: 79 m og ca. 142 m2. Dækningsgrad: 4,4 % af de ca m2, der blev prøvegravet.

3 3 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området Der er registreret to (fjernede) gravhøje (FF , -79) ved og lidt nordvest for Domdalsgård. Samt nyregistreret en mulig rundhøj (FF ). Ved prøvegravning i 2009 og 2010 er der fundet spor af bebyggelsen (FF ) fra yngre romertid og germansk jernalder umiddelbart syd det aktuelle areal, samt ved en mindre forundersøgelse sydøst for gården. Øst for det aktuelle areal er der fundet jordfæstegrave (FF ) fra ældre romertid. Desuden er der registreret agersystemer (FF ) og hjulspor (FF ) i området. Topografi, terræn og undergrund Området ved Domdalsgård er stærkt kuperet. Der er således mange mindre mosehuller samt den større Krandsmose mod sydøst. Desuden adskillige mere eller mindre markante højninger, hvoraf en meget markant ligger ved gården og hvor den sydlige del vil blive berørt. Det er på den nordlige del af denne højning, at Skimmelhøj har ligget.

4 4 Målesystem og nivellering Al opmåling blev foretaget med GPS. Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode Jeg startede med at udlægge en søgegrøft (S15) med udgangspunkt i det af lodsejer afsatte centrum for gyllebeholderen. Området omkring det afsatte punkt blev sprunget over. Der blev fundet store koncentrationer af anlægsspor i hele søgegrøften S15. Derefter blev udlagt en søgegrøft (S16) langs den nordvestlige del af det berørte område. Lodsejer blev kontaktet og spurgt om han havde et andet forslag til placering af gyllebeholderen, således at en alternativ placering kunne blive undersøgt med det samme. Han ønskede ikke at rykke beholderen ned i lavningen vest for S16, men ønskede i stedet, at der blev trukket grøfter mellem jorddepoterne mod øst, hvorefter S17 og S18 blev trukket. Da der fremkom anlægsspor i alle søgegrøfter, og en placering i lavningen var udelukket, ville der ikke være plads til gyllebeholderen mod vest mellem stalden og læhegnet, uden at berører væsentlige fortidsminder. Selv om der på dette tidspunkt ikke var udlagt mange og omfattende søgegrøfter fandt jeg det unødvendigt at fortsætte, da der bortset fra den vestlige søgegrøft (S16) ned mod lavningen var så omfattende anlægsspor i alle søgegrøfter, at det måtte kunne danne grundlag for en samlet vurdering og indstilling. Søgegrøfterne blev opmålt med GPS (Euref 89, job: sb) og der blev taget billeder af søgegrøfterne. Senere samme dag tog Martin Mikkelsen ud til lodsejer og talte om mulighederne for at flytte gyllebeholderen længere væk fra gården. Det er museets vurdering, at der var tale om endog usædvanligt mange og til dels velbevarede fortidsminder, som givetvis ville kræve en udgravning såfremt anlægsarbejdet fastholdes i området.

5 5 Undersøgelsens resultater gennemgang I søgegrøft S16 var koncentrationen af anlægsspor mindre en i de øvrige søgegrøfter. I S16 blev der dog fundet hvad der formodes at være det nordvestlige hjørne at et vægforløb (A861) samt stolpehuller i den nordlige ende af søgegrøften, hvilket viser at også det område tæt på lavningen har været benyttet til bebyggelse. De øvrige tre søgegrøfter (S15, S17 og S18) indeholdt omfattende spor af bebyggelse. I S15 blev der fundet væggrøfter til flere huse og der har formodentlig været tale om mindst to faser af bebyggelse. Kun i søgegrøft S17 blev der fundet kulturlag over omfattende spor i form at stolpehuller og væggrøfter. Kulturlaget var op i mod en meter tykt, men uden strukturer. Der blev fundet et enkelt sideskår i A869 i S18. Væggrøfter i søgegrøft S15. Set fra vestnordvest.

6 6

7 7

8 Sammenfattende: Der er fundet så mange anlægsspor i de fire søgegrøfter (S15-S18), at det sammenstillet med prøvegravningen i 2009 må antages, at der er anlægsspor i praktisk taget hele det relativt lavtliggende område vest for den skovdækkede bakkeskråning mod øst. Iagttagelserne tyder på, at der er mindst 3-6 bebyggelsesfaser i området. De mange faser kan skyldes at det bopladsegnede område er klemt inde mellem flere mosehuller, hvilket kan have medført, at man her flyttede mindre rundt end på mange andre samtidige bopladser. Der vil derfor sandsynligvis mange steder kunne gøres stratigrafiske iagttagelser, der fastlægger husenes indbyrdes, relative alder, et aspekt, der kan være vigtigt for etablering af en lokal kronologi for hustyper. Endvidere synes 8

9 der her at være flere huse med både væggrøfter og dobbeltstolper end det er sædvanligt og dertil kommer at der i området omkring S18 er meget gode bevaringsforhold hvor der kan være bevaret gulvlag. Samlet set er der med andre ord tale om en del af et bosættelsesområde med ganske usædvanligt mange anlægsspor og med en relativt god bevaringstilstand. Bosættelsesområde fortsætter med sikkerhed mod syd og mod vest uden for det her relevante område og bosættelsen er heller ikke afgrænset mod hverken øst eller nord. Mod vest må bebyggelsessporene være afgrænset af mosehullet, men der blev ikke trukket grøfter gennem dette område, hvor der dog ikke kan udelukkes at der kan forekomme andre aktivitetsspor som f.eks. brønde. 9

10 Perspektiver for videre undersøgelser Efter undersøgelser i af bopladser (og en gravplads) fra yngre romersk jernalder og germansk jernalder ved Lindhøjgård (stor lysblå firkant) og bopladser fra yngre germansk jernalder og vikingetid (lilla firkant) troede Martin Mikkelsen før forundersøgelsens første etape i 2009, at vi havde lokaliseret de fleste eller alle faser til en flyttende landsby, der i tidlig middelalder endte med at blive til landsbyen Finderup. Den tese er siden revurderet. Bosættelsesfaserne ved Domdalsgård (lille blå firkant) overlapper uden tvivl en række (eller alle?) bosættelsesfaserne ved Lindhøjgård og vi har derfor nu med sikkerhed lokaliseret to samtidige landsbyer med en indbyrdes afstand på ca. 3 km. Selv om vi ikke har lokaliseret landbyfaser fra vikingetid sydøst for Finderup kan de meget vel være i dette område og måske er det denne landsby, som ender med at blive til Finderup. Hvis det skulle være tilfældet kan de tidligere lokaliserede landsbyer måske ende med at blive til den mindre bebyggelse (uden kirke) ved Agerskov, der jo udgør et selvstændigt ejerlav i Finderup sogn. I den lokale bebyggelsesstruktur er det nye fund derfor meget væsentligt. Dertil kommer de ovennævnte muligheder for gennem stratigrafiske iagttagelser at relatere forskellige hustyper til hinanden, og muligheden for at der er flere brandtomter, der i så fald kan rumme gode muligheder for analyser af makrofossilt materiale. Derfor rummer denne boplads meget væsentlige perspektiver ved en eventuel udgravning. 10 Indstilling Det er museets vurdering, at der er tale om væsentlige fortidsminder som skal bevares eller hvis det ikke er muligt undersøges i henhold til museumslovens bestemmelser i

11 11 Anlægsliste A-nr.: Placering Konstruktion Anlægstype Beskrivelse T-nr.: X- nr.: Fotonr.: Datering SBnr.: Etape Prøvegravninger og udgravning i 2009 og Ikke anvendt S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Væggrøft Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Grøft/grube Prøvegravning maj S15 Grøft/grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Væggrøft Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Væggrøft Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj 2011

12 12 A-nr.: Placering Konstruktion Anlægstype Beskrivelse T-nr.: X- nr.: Fotonr.: Datering SBnr.: Etape 827 S15 Væggrøft Prøvegravning maj S15 Stolpehul/grube Mange trækulnister i Prøvegravning maj 2011 fladen. 829 S15 Grøft Prøvegravning maj S15 Stolpehul/grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul/grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul/grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul/grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul/grube Prøvegravning maj S15 Grøft Prøvegravning maj S15 Grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul/grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S15 Stolpehul/grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul/grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul/grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul/grube Prøvegravning maj S15 Grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul/grube Prøvegravning maj S15 Stolpehul Prøvegravning maj S16 Stolpehul Prøvegravning maj 2011

13 13 A-nr.: Placering Konstruktion Anlægstype Beskrivelse T-nr.: X- nr.: Fotonr.: Datering SBnr.: Etape 860 S16 Stolpehul Prøvegravning maj S16 Væggrøft Prøvegravning maj S16 Stolpehul Prøvegravning maj S16 Stolpehul Prøvegravning maj S16 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul/grube Prøvegravning maj S17 Væggrøft Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Kulturlagsrest/grube Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Væggrøft Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S17 Stolpehul Prøvegravning maj S18 Stolpehul Prøvegravning maj S18 Stolpehul Prøvegravning maj S18 Væggrøft Prøvegravning maj S18 Stolpehul Prøvegravning maj 2011

14 14 A-nr.: Placering Konstruktion Anlægstype Beskrivelse T-nr.: X- nr.: Fotonr.: Datering SBnr.: Etape 893 S18 Stolpehuller/grube Prøvegravning maj S18 Stolpehul Prøvegravning maj S18 Fyldskifte Prøvegravning maj S18 Stolpehul Prøvegravning maj S18 Stolpehul Prøvegravning maj S18 Stolpehul Prøvegravning maj 2011 Fundliste Der blev fundet et sideskår (x58) fra A869, som er registreret i REGIN

15 15 Fotoliste E- nr.: Negativ nr. Dato Motiv X- nr.: A-nr.: K- nr.: Set fra Initialer Anvendt ved prøvegravning og udgravning i E Sydligedel af søgegrøft S15. N SB E Nordlige del af søgegrøft S15. S SB E Væggrøfter og stolpehuller i S15. (A810-A821) NV SB E Søgegrøft S15 N SB E Søgegrøft S16 N SB E Søgegrøft S17 S SB E Søgegrøft S18 (A889-A898) N SB E Søgegrøft S17 S SB E Oversigt over søgegrøfterne S15, S16 og S18. NNØ SB E Muld og kulturlag over væggrøft A866 og stolpehul A865 i søgegrøft S , 866 V SB E Afgravning langs kanten af kulturlag/grube A869 i søgegrøft 865 V SB S E Stolpehuller i fladen i søgegrøft S17 (A870-A882) V SB E Oversigt over søgegrøfterne S15, S16 og S18 samt jorddepoter SSØ SB mm E Oversigt over søgerøft S18 i forhold til jorddepoter. S SB E Oversigt med S18 i forhold til stald. SSV SB E Den østlige grænse (landmålerstok) for planlagt placering af N SB gyllebeholder i forhold til jorddepoter mm E S18 NNV SB E Oversigt med søgegrøft S18 og S15. VVØ SB

16 Fotos 16