Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering
|
|
- Ludvig Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark, er der behov for en operationalisering af begrebet kvalitetskultur, der forventeligt vil indgå i de bekendtgørelsesfastsatte akkrediteringskriterier. På den baggrund indeholder dette notat nogle overvejelser om, hvordan kvalitetskultur kan betragtes og operationaliseres. Hensigten er, at notatet kan give anledning til dialog med nøgleinteressenterne med henblik på videre udvikling af forståelsen af kvalitetskultur både i et udviklings og akkrediteringsperspektiv. 1. Resumé Det foreslås bl.a. med inspiration fra et større udredningsarbejde om kvalitetskultur foretaget af EUA (European University Association) m.fl., at en kvalitetskultur, som fremmer og understøtter uddannelsernes kvalitet og relevans, er kendetegnet ved at: 26. april 2013 Ref: CMO ACE Denmark - Studiestræde København K Østbanegade 55, 3. sal 2100 København Ø Side 1/5 Der finder systematiske dialoger sted om kvalitetsarbejdet, som kobler centrale strategier med lokale kvalitetssikringsprocesser og faglige værdier. Kvalitetskulturen understøtter, at kvalitetsarbejdet i sin udførsel er enkelt, overskueligt og effektivt med klare roller og ansvarsfordeling. Kvalitetsarbejdet er karakteriseret ved tillidsskabende dialoger, som sikrer, at problemstillinger drøftes og løses. Ovenstående tre punkter kan bruges til at operationalisere begrebet kvalitetskultur, både når institutionerne forbereder deres systemer til institutionsakkreditering og eksperterne i akkrediteringsprocessen foretager deres faglige vurderinger. Det bemærkes, at der kan være mange forskellige perspektiver på kvalitetskultur, men at ovenstående forslag til operationalisering har den fordel, at kultur begrebet operationaliseres på en relativ enkel måde, der kan arbejdes med i praksis, og som er koblet til de etablerede kvalitetssikrings strukturer.
2 2. Indledning Det vil forventeligt fremgå af kriterium 2 for institutionsakkreditering, at: Institutionen skal vise, at kvalitetsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og organiseres og gennemføres således, at det fremmer udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Derfor er det væsentligt at etablere en forståelse for, hvad kvalitetskultur er, som kan danne baggrund for institutionernes arbejde hermed og eksperternes vurdering af kvalitetskulturen i institutionsakkrediteringsprocessen. På denne baggrund indeholder dette notat først en gennemgang af, hvad kvalitetskultur er og derefter et forslag til, hvordan begrebet kan operationaliseres. 3. Hvad er kvalitetskultur? Det foreslås inspireret af Berings et al. (2010) at anvende følgende definition af begrebet kvalitetskultur: Kvalitetskultur er en organisationskultur som understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans 1. Kvalitetskultur kan da inspireret af samme artikel illustreres på følgende måde: Side 2/5 Figur 1: En system og kulturtilgang til kvalitet Opmærksomhed på kvalitet Uddannelser af kvalitet og relevans ringsbekendtgørelse. Organisationskultur Kvalitetssikringssystemer I denne tilgang ses kvalitet som bestående af to hovedelementer, der spiller sammen, dvs. et kulturel element (organisationskulturen) og strukturelt/management element (kvalitetssikringssystemer). Det kulturelle element indeholder (EUA 2006:10) delte værdier, forestillinger, forventninger og kvalitets engagement, mens det strukturelle/management element (ibid.) indehol 1 Begrebet kvalitet og relevans er i dette notat anvendt i overensstemmelse med den nye akkredite
3 der definerede processer, som udvikler kvalitet og sigter på at koordinere indsatserne. En velfungerende kvalitetskultur er ud fra dette perspektiv i synergi med både organisationskulturen og institutionens kvalitetssikringssystemer på en måde, der fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Uddannelsesinstitutioner kan ses som løst koblede organisationer, hvis normer og faglige værdier ikke kun strømmer oppe fra de øverste ledelseslag, men også er dybt forankret i de forskellige værdier og traditioner i de faglige miljøer. Derfor må man forvente, at der ikke kun findes en organisations og kvalitetskultur, men forskellige kulturer inden for samme institution. Af samme grund bliver det derved også problematisk at forvente, at en institutionsledelse ud fra en topdown tilgang blot kan implementere en bestemt og ensartet kvalitetskultur, som da gennemstrømmer hele organisationen. Tværtimod vil man kunne argumentere for, at en effektiv kvalitetsledelse i denne sammenhæng vil være, at facilitere dialoger med de forskellige faglige miljøer, så der sker en lokal oversættelse og tilpasning af institutionens centralt fastsatte kvalitetssikringspolitikker og strategier på lokalt niveau. I overensstemmelse hermed foreslår Sursock & Vettori (EQAF 2012), at rollen for kvalitetsmedarbejdere, bl.a. skal ses som: Side 3/5 Translators between different languages (e.g. international language of QA and the language of the institution or the language of academics and the language of the management) Cultural brokers dealing with ideas and assisting other actors with their perspective taking Meaning agents, supporting managers with their sense making processes and helping to create meaningful information. En ekstern vurdering af kvalitetsarbejdet må ud fra dette perspektiv med andre ord tage udgangspunkt i, om der finder dialoger sted, som inkluderer alle lag af institutionen, som er med til at udvikle en differentieret kvalitetskultur, og som kan forankres meget forskelligt i de forskellige faglige miljøer. Det er dette differentierede perspektiv på kvalitetskultur, som anvendes i de følgende forslag til operationalisering af begrebet i forbindelse med institutionsakkreditering. 4. Operationalisering af kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Nedenfor foreslås tre parametre, som kan indgå i vurderingen af, om kvalitetskulturen fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. De tre parametre stammer fra EUA, som i de senere år har involveret en række universiteter og øvrige interessenter i EU i at afdække og undersøge kvalitetskultur. EAU oplister samlet set fem parametre (Sursock, 2011: 9), men kun de tre første er taget med her, da de er særligt relevante i denne sammenhæng. Bemærk, at nedenstående beskrivelse er lettere tilpasset formålet, og at de tre parametre ikke kun handler om organisationskultur men også handler om koblingen mellem kultur
4 bærende elementer og strukturer og management, hvilket er i overensstemmelse med figur 1. En effektiv kvalitetskultur er baseret på indsatser forankret i strategier og ultimativt i de akademiske værdier på institutionen En effektiv kvalitetskultur skal understøttes af kvalitetssikringselementer 2, som samlet set både er i overensstemmelse med institutionens overordnede strategier, men som ideelt set også giver mening set i forhold til de forskellige akademiske miljøer og deres forskellige traditioner og værdier. I denne sammenhæng er det også centralt, at organisationen løbende gør status over, om de anvendte kvalitetssikringsinstrumenter er fit for purpose. Tegn på en effektiv kvalitetskultur er med andre ord, at kvalitetssikringsprocesserne er logisk og sammenhængende opbygget, så de giver mening set oppefra og nedefra i organisationen og på tværs af de forskellige organisatoriske lag. Modsætningen hertil er fx systemer, som ikke tydeligt forbundet med strategiske mål, alene er fastlagt centralt, og som ikke tager hensyn til, indarbejder og engagerer de forskellige faglige miljøer på institutionen. Der finder systematiske dialoger sted om kvalitetsarbejdet, som kobler centrale strategier med lokale kvalitetssikringsprocesser og faglige værdier. Side 4/5 En effektiv kvalitetskultur er forankret i effektive interne beslutningsprocesser og strukturer, som understøtter kvalitetsarbejdet En effektiv kvalitetskultur afhænger også af effektive interne beslutningsstrukturer og processer. Klart defineret ansvarsfordeling på alle niveauer skal sikre, at kvalitetssikringssystemet er udført så enkelt og strømlinet som muligt, og sikre at kvalitetscirklerne fra målsætning til evaluering og opfølgning fungerer på institutionen. Herved skal det undgås, at anvendte systemer ikke bliver for tunge og bureaukratiske at arbejde med i praksis. Tegn på en effektiv kvalitetskultur er med andre ord, at systemet er strømlinet og velfungerende i praksis. Modsætningen hertil er systemer, som er bureaukratiske, komplicerede og hvor det er uklart, hvem der har ansvaret og skal reagere. Kvalitetskulturen understøtter, at kvalitetsarbejdet i sin udførsel er enkelt, overskueligt og effektivt med klare roller og ansvarsfordeling. 2 I EUA s rapport lægges der vægt på, at der skal anvendes et mix af forskellige kvalitetssikringsinstrumenter for at give et godt grundlag for beslutningstagning. Dette element er nedtonet her, for ikke at indikere, hvilke specifikke kvalitetssikringsmetoder, som skal anvendes, da dette notat primært fokuserer på kvalitetskultur og ikke på kvalitetssikringsmetoder.
5 En effektiv kvalitetskultur er baseret på intern debat og åbenhed, som engagerer interessenterne Endelig afhænger en effektiv kvalitetskultur også af, at der er et klima i organisationen, som faciliteter åbenhed og debat og engagerer interne interessenter på alle niveauer. Herunder er det centralt, at der er en tolerance for at acceptere forskellige synspunkter og uenighed. Dvs. tegn på en effektiv kultur er debat og åbenhed i organisationen om kvalitetsarbejdet. Modsætningen er en generel mangel på åbenhed og dialog i organisationen på området. Kvalitetsarbejdet er karakteriseret ved tillidsskabende dialoger, som sikrer, at problemstillinger drøftes og løses. Referencer Berings, D.; Beerten, Z; Hulpiau, V; Verhesschen, P. (2010): Quality Culture in Higher Education: From Theory to Practice. Side 5/5 EUA (2006): Quality Culture in European Universities: A Bottom up Approach. EUA Publications, Brussels. Sursock, A (2011): Examining Quality Culture Part II: Processes and Tools Participation, Ownership and Bureaucracy, EUA Publications, Brussels. Sursock, A.; Vettori, O. (2012): Cultural brokers and multilinguists: New roles for quality assurance professionals in the EHEA, PowerPoint præsentation ved EQAF konferencen 2012 i Tallin.
Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover
Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent
Læs mereTid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?
Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Auditering som metode som middel til at undersøge om kvalitetsarbejdet møder eksterne forventninger og interne udfordringer i praksis. 4. april 2013 Chefkonsulent
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereAkkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser
Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser ACE Denmark / EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, august 2012 Citat med kildeangivelse
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns
Læs mereNotat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer
Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni
Læs mereINSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3
INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereVejledning til institutionsakkreditering
Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk
Læs mereUdvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne
Udvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne ESB-netværkets årsmøde, Vodskov 11. november 2009 Tue Vinther-Jørgensen Danmarks Evalueringsinstitut Oplæg med 5 afsnit Generelt om kvalitetsudvikling
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereVejledning om institutionsakkreditering
Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs merePå vej mod et nyt koncept
På vej mod et nyt koncept foreløbige overvejelser 1 Titel lorem ipsum dolor sit amet Den politiske aftale Uddannelsesakkrediteringer i en overgangsfase Institutionsakkrediteringer (3-4 år) Gennemgang af
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereAkkreditering - hvorfor og hvordan?
Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereSeminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter
Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen
Læs mereProcedure for interne kvalitetsaudits
Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring
Læs mereVejledning om institutionsakkreditering
Vejledning om institutionsakkreditering for videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 1. april 2014 Side 1/32 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?...
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereDialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013
Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft
Læs mereAbsalons koncept for uddannelsesaudits
Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits...
Læs mereFTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.
12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereMeningsfuld evaluering og opfølgning Opgaver og udfordringer i rollen som kvalitetsmedarbejder
Meningsfuld evaluering og opfølgning Opgaver og udfordringer i rollen som kvalitetsmedarbejder Christian Moldt, ph.d., kvalitetschef, Absalon Tjek og kontrol Overload Rituel evaluering 2 3 4 Opmærksomhedspunkter
Læs mereLov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde
29. oktober 2012 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Ministeriet
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereBaggrund og erfaringer fra akkreditering af de erhvervsog professionsrettede videregående uddannelser
Inge Enroth Souchef Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Christian Moldt Konsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Baggrund og erfaringer fra akkreditering af de erhvervsog professionsrettede videregående
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereSvar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Ministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereDanske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til vejledning om institutionsakkreditering.
Høringssvar Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade 38 1260 København K Att. Diana Ismail 19. august 2019 Ref.: CLN J.NR.: 2016-0001/176340 Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K Tel. 3338 2200
Læs mereUCSJ s koncept for agile kvalitetsaudits
UCSJ s koncept for agile kvalitetsaudits Kvalitet, LADJ, marts 2016 Hvad er en agil kvalitetsaudit hos UCSJ Fast element for UCSJ s udbud af professionsbachelor-, diplom- og akademiuddannelser, støttefunktioner
Læs mereKVALITETSUDVIKLING AF PROFESSIONSSPORET, UDDANNELSEN I MEDICIN
Enheden for Uddannelsesudvikling Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet KVALITETSUDVIKLING AF PROFESSIONSSPORET, UDDANNELSEN I MEDICIN Vejledning for arbejdsprocesser i temagrupperne
Læs mereK A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE
K A KVALITET PÅ DANMARKS V L I MEDIE- OG JOURNALIST T T E HØJSKOLE 1 KVALITET TIL MEDIEVERDENEN 3 4 6 8 FORORD... en ganske særlig plads i uddannelsessystemet... VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et
Læs mereFredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse
Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereEt engageret studieliv
i UCSJ Et engageret studieliv 22. april 2014 Nærværende politik for studenterinddragelse er udarbejdet i et samspil mellem organisationen UCSJ og de studerende på UCSJs grunduddannelser. Politikkens formål
Læs mereBeslutning Metropols reviderede kvalitetssikringspolitik og -strategi
Bilag 4.1 20150618 Ledelsessekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 1732 Dato 27. maj 2015. Initialer Sabo Beslutning Metropols reviderede
Læs mereDELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020
DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING
Læs mereVidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg
Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereKriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.
UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse
Læs mereAnkerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...
Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen
Læs mereVIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE
VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition
Læs mereNotat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag
Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier
Læs mereJanuar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser
Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereKortfattet beskrivelse af begrebet akkreditering på grundlag af EVA s notat af maj 2006
Kortfattet beskrivelse af begrebet akkreditering på grundlag af EVA s notat af maj 2006 Formål Dette notats formål er meget kort at give læserne - medlemmer af censorformandskaber - grundlæggende beskrivelse
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereMetropols institutionsakkreditering i 2016
Bilag 6.2 20141218 Dato 5.december 2014 trfu Initialer Ledelsessekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 1732 Metropols institutionsakkreditering
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereOPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER
Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereProjektets karakteristika
Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver
Læs mereKommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereMål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014
Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Indledning og baggrund Juli 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten dateret 25. april 2012 mellem Region Hovedstaden
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereRapport om ekstern evaluering af Akkrediteringsinstitutionen August 2010
Rapport om ekstern evaluering af Akkrediteringsinstitutionen August 2010 Side 1 af 35 INDHOLDSFORTEGNELSE: LEDELSESRESUME... 3 ORDLISTE... 4 INDLEDNING... 5 SELVEVALUERINGSRAPPORT OG EVALUERINGSPROCESSEN
Læs mereSTRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi
STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereProcess Mapping Tool
Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs merePolitikpapir om akkreditering
Politikpapir behandlet i uddannelsespolitisk udvalg og vedtaget på DSFs efterårspolitikkonference 2009 Politikpapir om akkreditering Indledning Papiret tager udgangspunkt i det eksisterende akkrediteringssystem
Læs mereIntern procesplan for godkendelse af nye uddannelser og udbud
Godkendelse af nye uddannelser og udbud foregår fra 1. juli 2013 gennem en prækvalifikation i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI). Indtil AU er institutionsakkrediteret vil det yderligere
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereByledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab
Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mere