Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog

Transkript

1 Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør Jan Schrøder Petersen, biolog Mette Christophersen Region Syddanmark

2 Forureningskilderne

3 Fabriksgrunden Produktionen startede i 1914 Fabrikken producerede farmaceutiske produkter og additiver til fødevarer Fabriksgrunden dækker et areal på ca m 2 I 1992 blev der registreret 221 tidligere og nuværende nedgravede tanke Der bliver stadig produceret additiver til fødevarer og enkelte farmaceutiske produkter Massiv forureningskilde

4 Banegravsdepotet Placeret langs et tidligere jernbanetrace nord for fabriksgrunden Affald er deponeret fra 1934 til 1962 Depotet er ca. 2 m høj, 20 m bredt, 410 m langt, og indeholder ca m 3 affald Affaldet er placeret over grundvandsspejlet Affaldet består af restprodukter og andet affald fra produktionen inkluderende: Aktiv kul med højt indhold af kemikalier Gipsaffald indeholdende ca. 2-6 tons kviksølv Bundfældningsaffald fra rensningsanlægget Bygningsaffald

5 Afløbsgrøften Spildevand fra fabrikken blev ledt til Grindsted Å via afløbsgrøften fra 1924 til 1975 Den sydlige del af afløbsgrøften blev rørlagt i 1960 Den nordlige del blev rørlagt i 1975 Indtil 1951 blev spildevandet ikke renset før udledning til afløbsgrøften Fabrikken udleder stadig spildevand gennem afløbsgrøften (overfladevand, uforurenet kølevand og kondensat 1,2 mill. m 3 pr år)

6 Den gamle losseplads Lossepladsen indeholder ca m 3 husholdningsaffald Dækker et areal på 10 ha Modtog affald fra 1930 til 1977 Ca tons fast affald og spildevand fra fabrikken blev deponeret på den gamle losseplads Affald fra fabrikken blev deponeret fra 1962 til 1977

7 Konceptuel model Grindsted Estimeret forureningsfane

8 Kort over områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande

9 Handleplan vedtaget i regionsrådet 2008 Formål med handleplanens aktiviteter Beskytte vigtigt grundvand Beskytte indeklimaet i boliger Kortlægning af forurenede områder Undersøgelser af banegravsdepotet Grindsted Å I alt anvendt 4,2 mio kr

10 Opstilling af modeller for geologi og grundvand i området Aktiviteter der er udført Udførelse af dyb boring inkl. prøvepumpning Udførelse af redegørelse over anvendte kemikalier på Grindstedværket og deres potentielle trussel ift. miljøet Prøvetagning af vand der anvendes til havevanding Kommer Jørgen og Peter A. og fortæller om Udførelse af undersøgelser i banegravsdepotet Kommer Ole og fortæller om Udførelse af undersøgelse af afdampning fra grundvandsfanen fra fabriksgrunden Sammenfatning af DTU s forskningsresultater vedr. den gamle losseplads Kommer Kirsten og fortæller om Kommer Peter K. og fortæller om Etableret følgegruppe

11 Redegørelse over anvendte kemikalier og deres trussel ift. miljøet Formål: Få identificeret de stoffer, som udgør den største risiko både ift. grundvandet, afdampning og kontakt med forurenet jord Gennemgang af materiale: Historisk redegørelse fra Danisco, 1991 Udførte rapporter (redegørelser, artikler, undersøgelser osv. relateret til de 4 lokaliteter) Materiale fra Billund Kommune E-arkiv mere end 250 journalnumre med relation til Grindstedværket

12 Database Hvilke stoffer? Hvor? Hvornår? Hvor meget? Mere end stoffer, blandingsprodukter og affaldsprodukter er registreret Omkring 900 stoffer og produkter er identificeret I alt er der ca registreringer i databasen Data for fysiske, kemiske, toksikologiske og nedbrydnings egenskaber er indtastet Ikke fundet dokumentation for andre deponeringer end de allerede kendte

13 Risikovurdering Efter frasortering af ufarlige stoffer er de resterede ca. 700 stoffer blevet risikovurderet Eksempel: Risiko overfor grundvand? OBS: Udført med højt sikkerhedsniveau: hvis manglende tox. data så antaget meget toksisk

14 Resultater Resultatet er nogle lister, hvor stofferne er ranket efter farlighed En liste for grundvand, en liste for overfladevand Hver af listerne er underinddelt i stoffer, som er registeret på fabriksgrunden, på lossepladsen.. Flest stoffer på listerne for grundvand og overfladevand Rigtig mange af de stoffer, som der er blevet analyseret for, står højt på listerne Men der er også stoffer på listerne, som der ikke er analyseret for Er blevet inkluderet i de videre undersøgelser

15 Og med det giver jeg ordet videre til. Jørgen Peter Alfred Ole Peter K. og Kirsten Spørgsmål??

16 Redegørelse over anvendte kemikalier og deres trussel ift. miljøet Formål: At få det bedst mulige billede af hvilke stoffer, der udgør den største sundhedsmæssige risiko i forhold til: kontakt med forurenet jord og affald afdampning til indeklima eller atmosfæren miljømæssige og sundhedsmæssige risici ved spredning til grundvand og overfladevand At sikre, at der i kommende undersøgelser analyseres for de rigtige parametre Baseret på: Gennemgang af det historiske materiale (bl.a. fra Grindstedværket) Risikovurdering på bais af stoffernes egenskaber og anvendelse på Grindstedværket

17 Resultater Database med: Hvilke stoffer? Hvor? Hvornår? Hvor meget? Mere end stoffer, blandingsprodukter og affaldsprodukter er registreret Har resulteret i viden om hvilke stoffer der er de farligste for hhv. grundvand, jord og luft Rigtig mange af stofferne, som der er blevet analyseret for, er blandt de farligste Men der er også enkelte farlige stoffer, som der ikke er analyseret for Ikke fundet dokumentation for andre deponeringer end de allerede kendte

18 Formål med dyb boring og prøvepumpning Forbedret geologisk viden Prøvepumpning Afklare hydrauliske forhold i det nedre magasin (Bastrup) Afklare eventuelle sammenhænge (lækager) mellem det øvre (Odderup) og det nedre (Bastrup) magasin Input til / validering af grundvandsmodel

19 Resultater fra prøvepumpning Pumpningen sænker vandet omkring 14 m i pumpeboringen Filtre over Arnum er ikke påvirket af pumpeforsøget Boringer under Arnum er påvirket af prøvepumpningen Konklusion: Der sker ikke vandudveksling mellem det øvre og det nedre magasin i det område, som har været påvirket af prøvepumpningen