ARKITEKTURENS FÆLLESSKABER

Transkript

1 ARKITEKTURENS FÆLLESSKABER Huskunstnerprojekt med Louisiana, arkitekt Ida Flarup Barnett, Langebjergskolen og Nivå Skole oktober/november 2018

2 BAGGRUND: Kunstmuseet Louisiana har siden åbningen i 1958 haft et mål om at være et levende museum, som skaber rum for samtaler, diskussioner og fællesskaber omkring kunsten. Samtidig er Louisianas identitet båret af en særlig stedsspecifik arkitektur, som understreger fællesskabet mellem natur og arkitektur. Disse elementer, som man kunne kalde stedets ånd på Louisiana, gav anledning til, at Louisiana Learning i 2018 indledte et samarbejde med arkitekt, Ida Flarup Barnett, om at udvikle et forløb for fire 5. klasser fra Langebjergskolen og Nivå Skole med fokus på ARKITEKTURENS FÆLLESSKABER. Mange skoleklasser har gennem tiden besøgt museet for at undersøge arkitekturen både museets egen arkitektur og de mange arkitekturudstillinger, vi har vist gennem tiden. Desuden har vi i Louisiana Learning i samarbejde med Gyldendal lanceret en ny digital undervisningsportal KUNSTPORTALEN til både grundskole og gymnasier med fokus på fire udvalgte temaer, hvoraf ét er arkitektur. Men vi syntes der manglede et mere praksisbetonet element af arkitektonisk maskinrum i vores formidling af arkitektur. Derfor inviterede vi Ida Flarup Barnett, som til daglig underviser på Kunstakademiets Arkitektskole, til at udvikle et huskunstnerforløb med fokus på at give børnene et indblik i hvad det vil sige at være arkitekt og lade dem afprøve helt konkrete metoder og teknikker fra arkitektens værktøjskasse Louisianas grundplan - udvikling over tid. Inspiration til forløbets fokus på at arbejde med det samme byggefelt, der videreudvikles gang for gang. Illustrationer: Ida Flarup Barnett

3 Sammen med Ida Flarup Barnett og Louisianas kunstformidler undersøgte hver af de fire 5. klasser i et intensivt ugeforløb en række spørgsmål: Hvordan danner arkitekturen ramme om den måde, vi er sammen på? Hvem bestemmer, hvordan arkitekturen tager form? Og hvordan spiller arkitekturen sammen med omgivelserne? Med Louisiana som case undersøgte vi forholdet mellem krop, landskab og arkitektur. Undervejs brugte vi elementer fra arkitektens værktøjskasse: signaturtegning, grundplaner, relieffer, materialeprøver, modelbyggeri, kortlægning, lokalplaner mm. Projektet blev afsluttet med en udstilling på hver af de to skoler, hvor elevernes byggerier blev koblet sammen til én fælles bevægelse gennem landskabet. For arkitekt Ida Flarup Barnett var det at indgå i et huskunstnerforløb en anledning til at udforske tematikker fra sin egen praksis i mødet med børnene. Huskunstnerforløbets karakter af en stafet, hvor børnene hver gang blev udsat for et nyt benspænd, et overraskende skalaskift, et skift i tid osv ligger i direkte forlængelse af de greb hun undersøger; i såvel sine arkitektoniske installationer som i sin undervisning på Kunstakademiets Arkitektskole. LOUISIANA FOTO MED MUR - find Louisianas tektonik. Foto: Louisiana Learning Elever i Giacomettisalen på Louisiana. Foto: Mathilde Ellegaard Sørensen

4 FORLØBET - Dag 1: Vi startede med børnenes egen livsverden: Kroppen. Børnene dannede makkerpar og aftegnede hinandens kroppe i kontur i en stor, fælles plantegning. Tegningerne blev til vilde, uregerlige landskaber med signaturangivelser som på et landkort. Børnene udvalgte et særligt sted som deres byggefelt, de skulle arbejde videre med. Hvert makkerpar byggede deres sted op som tredimensionelt relief med bjerge, søer, skove, veje og græs. Fra egen krop til landskab. Foto: Ida Flarup Barnett og Hanne Flarup

5 FORLØBET - Dag 2: På Louisiana arbejdede børnene videre i makkerpar og producerede rumlige elementer på deres byggefelt. Inspirationen kom bl.a. fra Louisianas rumforløb, villaens sadeltag, murværkets relieffer, landskabets trapper og arkitekturmodeller i særudstillingen om tegnestuen ELEMENTAL. Børnene byggede med moduler - hvide tændstikæsker. Én af æskerne var en særlig æske, som indeholdt et ord, som hvert af børnene havde valgt var vigtigt for dem i et fællesskab. Makkerparrene fik hver en lokalplan med regler og restriktioner for byggeriet, de skulle forholde sig til. Moduler og lokalplaner. Foto: Ida Flarup Barnett og Hanne Flarup

6 FORLØBET - Dag 3: Dagen startede med undersøgelser af byggematerialer. Hvilke overflader er smukke, hvordan kan man bruge farver i arkitektur? Sammen gik vi på en tur i landskabet omkring skolen og fandt materialer, der kunne bruges til små materialeprøver støbt i gips. Herefter skruede vi tiden frem til 2050 på byggefelterne. Makkerparrene skulle nu forholde sig til de nye forhold, der var opstået på deres byggefelt. Luftforurening, stigende vandstande, muterede planter m.m. gjorde, at børnene måtte være kreative i deres måde at bygge veje, stier, broer og passager, som skulle forbinde deres byggeri med omgivelserne på byggefeltet. Hvert byggefelt fik fire porte, som gjorde det muligt at koble byggefelterne sammen til et større netværk. Eksempler på byggefelter år Foto: Ida Flarup Barnett

7 FORLØBET - Dag 4+5: Klassen arbejdede videre med at sætte ord og billeder på deres byggefelter. Hvert makkerpar skrev en fortælling om byggefeltet og lavede en collage, hvor de selv blev en del af byggeriet. På udstillingen præsenterede børnene deres arkitektoniske konstruktioner og de skitser, undersøgelser, landskaber, fortællinger og materialer, de havde arbejdet med i projektet. Undervejs og på udstillingen afprøvede vi forskellige opstillinger af modellerne, så de fysisk dannede forskellige typer af forløb og fællesskaber, som børnene kunne opleve direkte på deres egen krop. Børnene læste fortællingerne op for hinanden og præsenterede derefter udstillingen for forældre og kammerater. Opstilling. Foto: Ida Flarup Barnett

8 Det var fedt at have besøg af en slags eksperter, som ved rigtig meget om arkitektur. Vi lærte noget nyt om arkitekters måde at arbejde på, om Louisianas historie og om at bygge landskaber i 3D. En arkitekt har ikke bare frit spil. Man skal altid forholde sig til det sted, man er. Det var sjovt og anderledes, og udfordrende med regler undervejs, som vi skulle følge. Elever fra 5. årgang på Langebjergskolen Udsnit af udstilling på Nivå skole. Foto: Ida Flarup Barnett

9 DET TAGER VI MED FRA PROJEKTET: Halvanden måned efter projektets afslutning talte vi med eleverne fra Langebjergskolens 5. årgang om deres oplevelser med ARKITEKTURENS FÆLLESSKABER. Et tilbagevendende tema i samtalerne var det særlige ved at have besøg af fagperson med ekspertviden på et område, som er noget andet end læreren der ved en hel del om rigtig mange ting. Flere af børnene havde følelsen af at have stiftet bekendtskab med, hvordan en arkitekt arbejder som fagperson, og de havde fået nye perspektiver på det, de allerede kendte godt fx landskaber og kunstmuseet Louisiana: Mange var blevet overraskede over, at et landskab kan opstå ved at tegne kroppens konturer, og at Louisianas arkitektur er tæt forbundet med landskabet og med stedets historie. Huskunstnerordningens formål om at lade børn indgå i den udøvende kunstners praksis lykkedes her på fineste vis, fordi projektet lod børnene afprøve den arkitektoniske proces på egen krop: Først handler det om at tilegne sig et steds særlige karaktertræk både sanseligt og kartografisk for derefter at udvælge og bebygge og konstruere inden for de rammer, der er mulige på stedet og i forhold til myndighedernes regler. Undervejs indgår der forhandlinger, refleksioner og uforudsete udfordringer, som alt sammen er med til at forme arkitekturen. Vi lagde stor vægt på konkrete, kreative opgaver, som alle byggede oven på hinanden, og som gav børnene en oplevelse af variation og overraskelser undervejs. Der indgik kortvarige oplæg med billedeksempler og en rundtur på Louisiana for at opleve arkitekturen,derudover blev tiden først og fremmest brugt på skitser, landskabstegninger, indtegning af signaturer, modelbyggeri, malerarbejde osv. Alt sammen med teknikker og materialer, der ikke sædvanligvis bruges i skolernes billedkunst og håndværk/designlokaler Børnene kendte ikke projektets slutprodukt på dag ét men oplevede, at opgaverne undervejs byggede oven på hinanden - både ved tematisk at følge samme spor og ved konkret hele tiden at tilføje nye elementer til byggefeltet landskabet som var udgangspunkt for hele processen. Projektet havde et dobbelt output for børnene: Dels fik de præsenteret og aktiveret en række arkitekturfaglige begreber, som arkitektur, landskab, rumlighed, formgivning og fællesskaber, dels afprøvede de selv elementer fra arkitektens værktøjskasse, bl.a. kartografiske signaturerer, 3D modelbyggeri, hvordan man forholder sig til udefrakommende regler mm. Alt sammen værktøjer, som konkretiserede de teoretiske begreber, og som de kan bruge i andre sammenhænge i fremtiden. Det var sjovt at se hele projektet samlet og vise det frem til vores forældre Elev, Langebjergskolen 5. årgang Projektets noget abstrakte titel, ARKITEKTURENS FÆLLESSKABER, blev konkret for både børn og voksne på den afsluttende ferniseringsdag. Vi fik lejlighed til at se på hinandens byggefelter og høre historierne, som var skrevet til hvert byggeri. Det var desuden sjovt at begynde at forestille sig ruter og veje rundt i det fælles landskab, byggefelterne dannede, når de blev koblet sammen. Der var samtidig en æstetisk tilfredsstillelse i at se, hvordan alle de elementer, vi havde arbejdet med i ugens løb, samlede sig til et fælles udtryk, hvor landskabstegninger, modeller, historier og collager blev en del af en større fortælling om arkitekturens fællesskaber.

10 OM AT INDTAGE SKOLENS RUM: Det var nyt for både Ida Flarup Barnett og Louisianas kunstformidlere at skulle indtage skolens territorium - klasseværelset - i et længerevarende forløb. Vi møder som oftest børnene til kortere forløb i museets æstetiske læringsrum, som er noget helt andet end skolens rammer. Der var både fordele og ulemper ved at forløbet først og fremmest foregik på skolen. Rent praktisk var det en udfordring at fragte de mange materialer frem og tilbage og lære skolernes fysiske rammer at kende. Men samtidig oplevede vi, at det gav eleverne en tryghed at være på skolen, som de kender så godt. Skolen byder dog også på en del forstyrrende elementer: Lærere der skal være gårdvagt eller løse konflikter i parallelklassen i frikvarteret. Sakse og limpistoler bliver brugt af mange forskellige og forsvinder derfor, rod i lokalebooking mm. Vi mærkede også, hvor meget ledelsens opbakning til projektet og strukturering af de deltagende læreres timer betyder. På den ene af de to skoler var projektet en del af skolens fordybelsesuger, som gav mulighed for, at de samme to lærere var med hele vejen gennem forløbet i begge klasser. Det skabte tryghed for eleverne og mulighed for at justere forløbet i dialog med lærerne undervejs. Her deltog flere repræsentanter fra ledelsen også i den afsluttende fernisering. På den anden skole skulle flere lærere deles om at være med på projektet, hvilket var mere forvirrende for børnene og gjorde det sværere for os at vide, hvem der fik hvilke beskeder. Desuden oplevede vi en enkelt gang vikardækning med en lærer, der ikke kendte klassen. Her opstod der konflikter i gruppen, da de faste rammer, som særligt klasselæreren sætter, ikke var på plads. Dette blev dog justeret undervejs, så der blev en lærer mere fast tilknyttet projektet. Ledelsen på denne skole var ikke synlig. Som følge af vores erfaringer med lærerens og ledelsens vigtige rolle i et huskunstnerprojekt som dette, vil vi næste gang vi gennemfører et lignende projekt, lave nogle klarere forventningsafstemninger med skolerne dels omkring lærerens involvering og dels omkring de fysiske og praktiske rammer. Vi afholdt en workshop for de to skolers lærere i august måned med fokus på at præsentere projektets indhold nærmere, men da startdatoerne på de to skoler først var i oktober og november, var der stadig en del praktiske ting, der var uafklarede. Her forestiller vi os, at et møde ude på skolen 1-2 uger inden projektstart kunne løse nogle af de logistiske problemer omkring vikartimer, manglende sakse og borde mm., som vi stødte ind i. Foto: Hanne Flarup

11 ARKITEKTURENS FÆLLESSKABER I FREMTIDEN: Trods de udfordringer, vi har beskrevet her, står vi tilbage med et samlet indtryk fra de to skoler af, at vores intense huskunstnerforløb var til stor inspiration for lærerne og rykkede rigtig meget for eleverne på kort tid. Det skete takket være et meget tæt samarbejde mellem Ida Flarup Barnett og Louisiana om at udvikle forløbet og en løbende dialog med lærerne om, hvordan projektet kunne indgå som et tværfagligt forløb i fag som dansk, matematik, håndværk og design og billedkunst. Selvom der var store forskelligheder i elevgrupperne, oplevede vi, at projektet var så gennemarbejdet og solidt fagligt og didaktisk funderet, at alle børn kunne deltage og lade sig begejstre over de opgaver, de blev stillet undervejs. Vi drømmer derfor om, at flere børn får mulighed for at blive en del af ARKITEKTURENS FÆLLESSKABER i fremtiden. Foto: Ida Flarup Barnett

12 PROJEKTETS DELTAGERE: Huskunstner: Ida Flarup Barnett, arkitekt Louisiana Learning: Hanne Flarup, kunstformidler Elisabeth Bodin, formidlingschef Mathilde Ellegaard Sørensen, universitetspraktikant Langebjergskolen: Erika Eggert Rikke Granat samt lærerteamet og elever fra 5.a+5.b Nivå skole: Mehrican Özer Sara Jeppesen samt lærerteamet og elever fra 5.y+5.x Rapport: Tekst: Hanne Flarup Layout: Ida Flarup Barnett Redaktion: Elisabeth Bodin