UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

Transkript

1 UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af udfordringen I Lolland Kommune er der truffet politisk beslutning om, at alle elever inkluderes i den almene skole som minimum i indskolingen. I KL s statusanalyse ses et misforhold mellem, hvilke kompetencer hhv. lærerne og skolelederne mener, at lærerne bør besidde i forhold til det at inkludere elever med særlige behov. Det giver anledning til undren, at der ikke er overensstemmelse mellem læreres og skolelederes oplevelse af lærerkompetencer, der er inklusionsfremmende. Inklusionsfremmende lærerkompetencer er en del af de anbefalinger EVA peger på. EVA anbefaler, at Lolland Kommune arbejder med at styrke fagligheden i forhold til inklusionsbegrebet. I Lolland Kommune er der på baggrund af EVA anbefalingerne truffet beslutning om at etablere ressourcecentre på alle kommunens grundskoler med henblik på at samle fagligheden i enheder, der arbejder med et specifikt inklusionsfremmende sigte. Ressourcecentrene kan bestå af følgende ressourcepersoner: AKT vejleder Læsevejleder Matematikvejleder Pædagogisk IT vejleder PPR psykolog Læsekonsulent fra PPR Formålet med disse ressourcecentre er, at lærerne i højere grad kan indhente hjælp og viden blandt andet i 1 Side 1 af 11

2 forhold til inklusion. Etableringen af ressourcecentrene understøttes af datamaterialet i Statusanalysen, der generelt peger på, at lærerne ikke oplever ressourcepersonerne i skolen som tilgængelige. Derfor er formålet med ressourcecentrene, at ressourcepersonerne bidrager med perspektiver og sparring direkte i den praksis, hvori de pædagogiske udfordringer opleves. Ressourcecentret er således ikke rettet mod møder, hvor pædagogiske udfordringer drøftes af professionelle løsrevet fra praksis. Formålet er derimod, at lærerne støttes i den konkrete, praktiske arbejde med de pædagogiske udfordringer. Det betyder i praksis, at ressourcepersonerne er med i undervisningen med det formål at kvalificere læreren i det praktiske arbejde. Ressourcecentrene omfatter også eksterne ressourcepersoner såsom PPR psykolog eller læsekonsulent, der ligesom de interne ressourcepersoner deltager i undervisningen med henblik på, at lærerne tilegner sig kompetencer til eksempelvis at inkludere elever med særlige behov. Behovet for dette understøttes af datamaterialet fra Statusrapporten, der peger på, at lærerne ikke i samme grad som skolelederne mener, at de eksterne ressourcepersoner har fokus på at lærerne tilegner sig kompetencer til at inkludere elever med særlige behov. Formålet med ressourcecentrene er netop at overkomme denne problematik ved at flytte ressourcepersonerne ud i den praksis, hvor de efterspørges. KL s statusanalyse Det er nødvendigt at påpege den tætte sammenhæng mellem hhv. Handleplan A og B. KL s statusanalyse for inklusion tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skolechef, PPRmedarbejdere, skoleledere og lærere. Statusanalysen er inspireret af KL publikationen Brug paletten, der beskriver nogle elementer, som er vigtige i processen med at omlægge dele af specialundervisningen til en styrket almenundervisning. Publikationens pointe er, at kommunerne må anvende flere ting fra paletten for at lykkes med omlægningen. Der er ingen lette løsninger ingen indsatser, som kan stå alene. Statusanalysen omhandler følgende 7 temaer: 1. Elevernes faglige udvikling 2. Lærerkompetencer 3. Visitation 4. Samarbejde på tværs af sektorerne 5. Styring og økonomi 6. Politisk ansvar holdning og kultur Side 2 af 11 2

3 7. Ledelsesansvar Denne handleplan tager udgangspunkt i tema 2, Lærerkompetencer. EVA handleplaner Anbefaling 15: Styrk den faglige indsigt i specialpædagogik Et løbende og bredt fokus på opkvalificering er en forudsætning for at almenlærerne kan løfte den specialpædagogiske opgave. Anbefaling 16: Fokuser på at sikre skoleledelserne opbakning til inklusion. En væsentlig forudsætning for succes er, at justeringer og nye tiltag sker i dialog med skolernes ledelse. Det er vigtigt, at skolerne føler ejerskab og medbestemmelse, så skolernes ledelse går forrest i arbejdet med inklusion. Anbefaling 18: Forbedre kommunikationen og dialogen om inklusion A) Der er behov for at få diskuteret og italesat formålet med og indholdet af den inkluderende undervisning. Der er en meget forskellig forståelse på skolerne af intentionen med og indholdet af de gruppeintegrerede tilbud. B) Det skal klargøres hvilke faglige og sociale mål, der skal stilles til de integrerede elevers udbytte af undervisningen, hvilken rolle støttelærer/speciallærer har i klassen og hvilket samarbejde, der kan etableres med specialcentret. Portfolio refleksioner og udfordringer med udgangspunkt i KL s statusanalyse for inklusion Hvorfor er der forskel på hhv. lærer og ledelse i spørgsmålet om, hvilke kompetencer, der er behov for, for at kunne inkludere? Hvad er det, der gør, at 30 % af lærerne ikke ved, hvilke elever de skal inkludere? Hvordan sikres lærerens læring i interaktionen med ressourcelærerne? 3 Side 3 af 11

4 ØNSKET TILSTAND JANUAR 2012 Beskriv den ønskede Skolerne har beskrevet og nogle steder iværksat det begyndende arbejde med etablering af ressourcecentre Skolerne følger den 3 årige uddannelsesplan, der har specifikt fokus på inklusion med henblik på opkvalificering af de pædagogiske medarbejdere Skolevæsnet i Lolland Kommune har opnået én fælles forståelse af Rasmus Alenkær s definition af inklusionsbegrebet. Rasmus Alenkær s definition: Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. 1 ØNSKET TILSTAND 2014 Beskriv den ønskede At hver skole har etableret et ressourcecenter At skolerne har udviklet og implementeret ressourcecentre på skolerne At ressourcecentrene arbejder således, at mange af de udfordringer, der tidligere lå i specialundervisningen, nu løses i almenskolen. At en fælles forståelse af inklusionsbegrebet har ført til fælles ageren i den pædagogiske praksis INDSATSER Beskriv hvilke indsatser I gerne vil igangsætte for at nå den ønskede (Aktiviteter, aktører, tidsplan) Foreløbig tidsplan: Tid Opgave Ansvarlig August 2011 Deltagerne fra KL s inklusionsnetværk er konverteret til Inklusionsgruppen, der på overordnet niveau følger hhv. Handleplan A og B. Inklusionsgruppen består af følgende: Sektorchef Souschef 4 skoleledere 1 skolelærer 2 konsulenter PPR leder Sektor (Lissi) Skoleåret Skolerne har udviklet ressourcecentre Skoler 2012/2013 Januar februar Opfølgningsmøde med KL for Inklusionsgruppen Sektor (Lissi) 1 Alekær, Rasmus: Den inkluderende skole en grundbog, side 22 4 Side 4 af 11

5 årig kompetenceudviklingsforløb for pædagogiske medarbejdere i Lolland Kommunes grundskoler Sektor (Nathasja) 2012 Uddannelsesplan og lærerkompetencer medtages i Sektor (Nathasja) Inklusionsstrategien jf Handleplan B Løbende Opfølgningsmøder omkring inklusion med skolens ledelser Sektor (Lissi) DE STØRSTE UDFORDRINGER FOR GENNEMFØRSEL DOKUMENTATION Beskriv hvordan I vil dokumentere effekten af jeres indsats. Hvad skal måles/iagttages/beskrives af hvem og hvornår SKOLER Hvordan udvikles ressourcecentrene til at varetage den praksisrettede læringsopgave, som de forventes overtid at kunne løfte? At ressourcecentrenes arbejde fører til den ønskede /resultat og at den almene pædagogiske praksis opkvalificeres. Hvordan sikres kvaliteten i undervisningen gennem kvalificeret og kontinuerlig vikardækning, særligt på mindre afdelinger, i forbindelse med det 3 årige kompetenceudviklingsforløb? Hvordan sikres det pædagogiske personales læring i interaktionen med ressourcecentrene? Jf. kvalitetskontraktmål i Kvalitetsrapporten afsnit 9.4. Inklusion er faglighed og trivsel i folkeskolen: Antal elever henvist til specialklasser og specialskoler er i overensstemmelse med kvalitetskontraktmålet for 2014 Den specialpædagogiske indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud procentvis er øget i forhold til sidste år. Jf. kvalitetskontraktmål i Kvalitetsrapporten afsnit 9.6. Helhed og sammenhæng skal hjælpe 95 % af eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse: 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparate 95 % af afgangseleverne gennemfører folkeskolens afgangsprøver 5 Side 5 af 11

6 UDFORDRING B HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring B udfordring, vi kender årsagen til Beskrivelse af udfordringen Udfordringen er baseret på hhv. KL s Statusanalyse og EVA anbefalingerne i EVA rapporten Evaluering af ny skolestruktur, der i hovedtræk peger på, at folkeskolernes aktører har forskellig forståelse af inklusionsbegrebet både teoretisk og praktisk. Dette betyder, at det er vanskeligt både at forstå bevæggrundende for inklusion som et politisk indsatsområde i Lolland Kommune, samt at udmønte dette indsatsområde i praksis. Udfordringen retter sig på den ene side mod en lang række aktører i forskellige målgrupper og på den anden side bevæger udfordringen sig på tværs af målgrupperne både på et teoretisk og et praktisk plan. Det betyder, at inklusion på det teoretiske niveau må betragtes ud fra kommunens Sammenhængende Børne og Ungeploitik, hvori kommunen er systemisk orienteret og tager afsæt i dette som en platform for det teoretiske arbejde. Udgangspunkt for det praktiske arbejde bliver herefter dette teoretiske udgangspunkt.. Nedenstående illustration viser de forskellige målgrupper. 6 Side 6 af 11

7 Lærere SFO Skoleledelse Skolebestyrelse Skolesektor Politikere Elever Forældre Inklusion på det praktiske niveau Inklusion på det teoretiske niveau Udfordringen er formuleret således: Hvordan kan vi skabe åbne, dialogiske og målgrupperettede fora med henblik på igennem dialog at skabe en fælles forståelse og ejerskab omkring inklusion i Lolland Kommunes folkeskoler? I forlængelse af ovenstående har Lolland Kommune defineret, at fælles forståelse og ejerskab henviser til Rasmus Alenkærs definition på inklusion: Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. 2 Det understreges, at der i Handleplan A og B er en nøje sammenhæng og at tiltag og handlinger vil overlappe de to handleplaner. I Handleplan A er det således noteret, at: Alle har e fælles forståelse af Alenkær s definition af Inklusion og det har ført til fælles ageren i den pædagogiske praksis 3. 7 Side 7 af 11

8 KL s statusanalyse EVAhandleplaner Tema 6: Politisk ansvar holdning og kultur Anbefaling 1: Sørg for klare og entydige udmeldinger Skolesektoren, skolechefer og afdelingsskoleledere skal tydeliggøre information til hinanden og medarbejderne Anbefaling 15: Styrk den faglige indsigt i specialpædagogik Et løbende og bredt fokus på opkvalificering er en forudsætning for at almenlærerne kan løfte den specialpædagogiske opgave. Anbefaling 16: Fokuser på at sikre skoleledelserne opbakning til inklusion. En væsentlig forudsætning for succes er, at justeringer og nye tiltag sker i dialog med skolernes ledelse. Det er vigtigt, at skolerne føler ejerskab og medbestemmelse, så skolernes ledelse går forrest i arbejdet med inklusion. Anbefaling 18: Forbedre kommunikationen og dialogen om inklusion A) Der er behov for at få diskuteret og italesat formålet med og indholdet af den inkluderende undervisning. Der er en meget forskellig forståelse på skolerne af intentionen med og indholdet af de gruppeintegrerede tilbud. B) Det skal klargøres hvilke faglige og sociale mål, der skal stilles til de integrerede elevers udbytte af undervisningen, hvilken rolle støttelærer/speciallærer har i klassen og hvilket samarbejde, der kan etableres med specialcentret. Portfolio refleksioner og udfordringer med udgangspunkt i KL s statusanalyse Hvorfor ved 33 % af lærerne ikke, om skolen har lokale/kommunale mål for inklusion? Hvorfor ved 54 % af lærerne og 18 % af skolelederne ikke, om målene for inklusion er skriftlige? Hvorfor er kun under halvdelen (46 %) af skolens lærere enige i skolens mål for inklusion? Hvilke behov er der for dialog om implementering af mål for inklusion mellem skolechefer og skoleledere, når Statusanalysen viser, at denne dialog er oplevet meget forskelligt af skolelederne? 8 Side 8 af 11

9 for inklusion ØNSKET TILSTAND JANUAR 2012 Beskriv den ønskede At de åbne, dialogiske og målgrupperettede fora er etableret for hovedparten af målgrupperne At der er afholdt mindst 1 møde i hovedparten af de åbne dialogiske og målgrupperettede fora At der i skoleledelsen er skabt fælles forståelse for inklusion både på det teoretiske og praktiske niveau ØNSKET TILSTAND PER HHV G 2014 Beskriv den ønskede Januar 2013 At der blandt de lokale aktører på skolerne er fælles forståelse i forhold til inklusion på hhv. det teoretiske og praktiske niveau Kommunikations og inklusionsstrategi er udarbejdet og arbejdet med implementering er påbegyndt. Januar 2014 At der i Lolland Kommunes skolevæsen er fælles forståelse og ejerskab til inklusion på hhv. det teoretiske og praktiske niveau INDSATSER Beskriv hvilke indsatser I gerne vil igangsætte for at nå den ønskede (Aktiviteter, aktører, tidsplan) Foreløbig tidsplan: Tid Opgave Ansvarlig maj 2011 Skolechef temamøde. 17. august 2011 Fremlæggelse af KLINK Handleplan A og B Inklusionsgruppen Orientering om det fremadrettede arbejde Forberedelse af tema til Storeledermøde d. 29. august august 2011 Handleplaner udarbejdet i KL s Inklusionsnetværk er punkt Sektor (Nathasja og Lissi) dagsordenen September 2011 Ydelseskataloget revideres Sektor 5. september udgave af Kvalitetsrapport er udarbejdet af skolerne Skoler herunder de parametre, der beskæftiger sig med inklusion september 2011 Justering af ydelseskatalog for vidtgående specialundervisning. Sektor (Tine, Bo og Lissi) Efterår 2011 Der afholdes pædagogisk møde på hver skole i efteråret 2011 med temaet Den inkluderende specialundervisning og sammenhæng med almenundervisningen. Skolesektoren er medarrangør. Skoler med deltagelse fra sektor samt PPR Projektet Mindre Specialundervisning er nu afsluttet der er Side 9 af 11 9

10 i den forbindelse udviklet TRIN på vejen til inklusion. Der arbejdes fortsat i praksis med de definerede 9 tegn fra projektet. De 9 tegn udgør hhv. 5 tegn på faglig inklusion og 4 tegn på social inklusion og disse indgår i de udvidede elevplaner for den vidtgående integrerede specialundervisning. Der afholdes skolebestyrelseskurser Skoler med deltagelse fra sektor 1. december 2011 Der har været afholdt mindst et møde i hovedparten af de Skoler (Nathasja, Lissi) dialogiske fora, hvor inklusionsstrategien er præsenteret 2012 Kommunikationsstrategi udarbejdes med fokus på EVAanbefaling 1 Sektor (Nathasja m.fl.) Der udarbejdes centralt en inklusionsstrategi, der knyttes op til inklusion som politisk indsatsområde i Sammenhængende børne og ungepolitik samt parametre omkring inklusion i Kvalitetsrapporten. Denne strategi har desuden til formål at give en klarer definition af inklusion teoretisk og praktisk samt at danne rammen for skolernes inklusionshandleplaner. Definitionen af inklusion tager udgangspunkt i den for Lolland Kommunes skolevæsen velkendte definition af Rasmus Alenkær. Det etablerede samarbejde med NVIE 4 omkring den fælles pædagogiske udvikling er specifikt målrettet at tydelig og fællesgøre inklusionsbegrebet samt definere, hvorledes dette mere konkret udmønter sig i praksis Skolerne har på baggrund af den udarbejdede inklusionsstrategi udarbejdet inklusionshandleplaner, der retter sig mod den praktiske del af opgaverne omkring inklusion. Skoler 10 Side 10 af 11

11 DE STØRSTE UDFORDRINGER FOR GENNEMFØRSEL DOKUMENTATION Beskriv hvordan I vil dokumentere effekten af jeres indsats. Hvad skal måles/iagttages/beskrives af hvem og hvornår OVERORDNEDE UDFORDRINGER Hvordan skabes fælles forståelse og ejerskab i store og meget forskellige grupper? Hvordan arbejdes der med én fælles forståelsesramme under hensyntagen til forskellige holdninger og kulturer? Hvordan tydelig og synliggøres det, at det inkluderende pædagogiske arbejde i Lolland Kommune ikke er for at spare penge? SKOLER Hvordan arbejdes der med inkluderende undervisning i skolens fysiske rammer? Hvordan arbejdes der forældregruppens bekymring i forhold til inklusion? SEKTOR Hvordan får vi udarbejdet brugbare målgruppeanalyser, så de pædagogiske møder i disse grupper tilgodeser målgruppens interesser og behov? Jf. kvalitetskontraktmål i Kvalitetsrapporten afsnit 9.4. Inklusion er faglighed og trivsel i folkeskolen: Antal elever henvist til specialklasser og specialskoler er i overensstemmelse med kvalitetskontraktmålet for 2014 Den specialpædagogiske indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud procentvis er øget i forhold til sidste år. Jf. kvalitetskontraktmål i Kvalitetsrapporten afsnit 9.6. Helhed og sammenhæng skal hjælpe 95 % af eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse: 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparate 95 % af afgangseleverne gennemfører folkeskolens afgangsprøver 11 Side 11 af 11