Herudover skal skolepolitikken ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og områder. Hjørnestenen i skolepolitikken er en anerkendende skole.

Transkript

1 1 Nuværende skolepolitik Indledning Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Politikken skal med en anerkendende tilgang skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling i et miljø, som integrerer fritid og undervisning. Skolepolitikken bygger på: Folkeskoleloven Byrådets vision Værdier og mål for børne- og ungeområdet Den sammenhængende Børnepolitik Forslag til revideret skolepolitik Indledning Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Politikken skal med en anerkendende tilgang skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling i et miljø, som integrerer fritid og undervisning. Skolepolitikken bygger på: Folkeskoleloven og skolereformen I aftaleteksten oplistes følgende overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Byrådets vision Værdier og mål for børne- og ungeområdet Den sammenhængende Børnepolitik Herudover skal skolepolitikken ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og områder. Hjørnestenen i skolepolitikken er en anerkendende skole. Herudover skal skolepolitikken ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og områder. Hjørnestenen i skolepolitikken er en anerkendende skole. Hertil kommer fire udvalgte temaer: faglighed og inklusion læringsmiljø og fællesskab samarbejde ledelse Hertil kommer seks udvalgte temaer: En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel Samarbejde og den åbne skole Inkluderende læringsmiljøer Engagerede og kompetente medarbejder Ledelse Udviklende fritidstilbud

2 2 Skolepolitikken skal være et aktivt værktøj for det samlede skolevæsen og for de enkelte skoler i planlægning og prioritering af opgaverne frem til 2013 Skolepolitikken skal være et aktivt værktøj for det samlede skolevæsen og for de enkelte skoler i planlægning og prioritering af opgaverne frem til Opfølgningen og dokumentationen på arbejdet med skolepolitikken sker med udgangspunkt i: nationale og lokale test undervisningsmiljø- og arbejdspladsvurderinger, der også måler på trivsel de årlige dialogmøder mellem skoler og skoleafdelingen, bl.a. på grundlag af skolernes individuelle kvalitetsrapporter elevplaner Opfølgningen og dokumentationen på arbejdet med skolepolitikken sker med udgangspunkt i: nationale og lokale test målene skal fokusere de faglige, pædagogiske og trivselsmæssige mål, og der skal følges op på, i hvilken grad de nås. undervisningsmiljø- og arbejdspladsvurderinger, der også måler på trivsel de årlige dialogmøder mellem skoler og skoleafdelingen, bl.a. på grundlag af skolernes individuelle kvalitetsrapporter Lokale elevplaner Kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan tilsynet skal gennemføres. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om behandlingen af kvalitetsrapporten i en tæt dialog med de involverede parter. Skolepolitikken føres ud i livet i forhold til de indholdsmæssige, fysiske og økonomiske rammer, som Byrådet stiller til rådighed. Holstebro Byråd, juni 2009 Skolepolitikken føres ud i livet i forhold til de indholdsmæssige, fysiske og økonomiske rammer,som Byrådet stiller til rådighed. Holstebro Byråd, juni 2014 Skolen i Holstebro Vores Vision Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Skolen i Holstebro Vores Vision Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Vi vil nærme os visionen ved at arbejde for en fælles anerkendende tilgang til Vi vil nærme os visionen ved at arbejde for en åben og anerkendende skole

3 3 børn og unge, medarbejdere, forældre, samarbejdspartnere og andre, der indgår i skolens hverdag at arbejde for faglighed og inklusion, hvor mangfoldighed og evaluering er i højsædet at arbejde for et læringsmiljø og et fællesskab, hvor der er fokus på de fysiske rammer og på trivsel for alle at arbejde for et miljø, hvor samarbejde, tværfaglighed, forældreinddragelse og de overgange, som børnene oplever før, i og efter folkeskolen, er i centrum at arbejde med fortsat udvikling af både administrativ og pædagogisk ledelse, dialog, kommunikation og personlig ledelsesudvikling Dermed forventer vi at alle børn og unge opnår maksimalt fagligt og socialt udbytte at alle børn og unge trives at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads En anerkendende skole Skolepolitikkens hjørnesten er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det børnesyn, som er beskrevet i Værdier og mål for børne- og ungeområdet og i Den sammenhængende Børnepolitik. Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet hvor alsidige samarbejdspartnere med relevante kompetencer i samarbejde med børn og unge, medarbejdere og forældre inddrages for at skabe varierede læringsforløb at arbejde for faglighed og inklusion, hvor mangfoldighed og evaluering er i højsædet at arbejde for et læringsmiljø og et fællesskab, hvor der er fokus på de fysiske rammer og på trivsel for alle at arbejde for et miljø, hvor samarbejde, tværfaglighed, forældreinddragelse og de overgange, som børnene oplever før, i og efter folkeskolen, er i centrum at arbejde med fortsat udvikling af både administrativ og pædagogisk ledelse, dialog, kommunikation og personlig ledelsesudvikling at etablere partnerskabsaftaler med kommunale musik/ungdomsskoler, og inddrage klubtilbudene for at skabe de bedst mulige vilkår for alle unge med henblik på fastholdelse i uddannelsessystemet. Dermed forventer vi at alle børn og unge opnår maksimalt fagligt og socialt udbytte at alle børn og unge trives at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads En anerkendende skole Skolepolitikkens hjørnesten er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det børnesyn, som er beskrevet i Værdier og mål for børne- og ungeområdet og i Den sammenhængende Børnepolitik. Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet

4 4 barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde En anerkendende tilgang skal underbygge den daglige trivsel og rekruttering. Den skal underbygge en stolthed over og respekt for at være lærer og pædagog. En anerkendende tilgang skal underbygge den daglige trivsel og rekruttering. Den skal underbygge en stolthed over og respekt for at være lærer og pædagog. Se på den enkelte skoles hjemmeside, hvordan der arbejdes med en anerkendende skole. Se på den enkelte skoles hjemmeside, hvordan der arbejdes med en anerkendende skole. Derfor arbejder skolerne i Holstebro Kommune for at der udvikles en fælles forståelse af, hvad en anerkendende tilgang betyder at der udvikles principper, strategier, metoder og værktøjer til, at der handles efter den anerkendende tilgang i hele Børn og Unge at alle ledere og alle medarbejdere får viden og erfaring i at arbejde med en anerkendende tilgang uanset hvilken metode den enkelte skole vælger at der prioriteres kursusaktiviteter, som hænger sammen med, at Værdier for børne- og ungeområdet og Den sammenhængende Børnepolitik føres ud i livet Derfor arbejder skolerne i Holstebro Kommune for at der udvikles en fælles forståelse af, hvad en anerkendende tilgang betyder at der arbejdes videre med, strategier, metoder og værktøjer til, at der handles efter den anerkendende tilgang i hele Børn og Unge at alle ledere og alle medarbejdere får viden og erfaring i at arbejde med en anerkendende tilgang uanset hvilken evidensbaseret metode den enkelte skole har valgt at der prioriteres kursusaktiviteter, som hænger sammen med, at Værdier for børne- og ungeområdet og Den sammenhængende Børnepolitik føres ud i livet

5 5 Temaer i skolepolitikken Der sættes fokus på fire temaer i årene : Faglighed og inklusion Læringsmiljø og fællesskab Samarbejde Ledelse Opfølgning gennem Nationale test,undervisiningsmiljøvurdring, børnogmiljøvurdering trivseles-apv og dialogmøder Temaer i skolepolitikken Der sættes fokus på seks temaer i årene : En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel Samarbejde og Den åbne skole Inkluderende læringsmiljøer Engagerende og kompetente medarbejdere Ledelse Et udviklende fritidstilbud De fire temaer er en prioritering i forhold til de mange indsatser, som skolerne varetager. Skolerne skal sikre, at temaerne i løbet af perioden kommer i fokus. Derfor skal den enkelte skole inden udgangen af 2009 udarbejde en handleplan for perioden. Handleplanen skal drøftes med skoleafdelingen og godkendes i skolebestyrelsen De seks temaer er en prioritering i forhold til de mange indsatser, som skolerne varetager. Skolerne skal sikre, at temaerne i løbet af perioden kommer i fokus. Derfor skal den enkelte skole inden udgangen af 2015 udarbejde en handleplan for perioden. Handleplanen skal drøftes med skoleafdelingen og godkendes i skolebestyrelsen. Faglighed og inklusion Læring er skolens kerneydelse. Derfor arbejder folkeskolerne i Holstebro Kommune for, at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens fritids- og undervisningstilbud. Det er et mål på landsplan, at 95 % af alle børn og unge får en ungdomsuddannelse. Det forudsætter, at udvikling af de faglige og de alsidige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd. En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel Læring med et højt fagligt udbytte og trivsel er skolens kerneydelse. Derfor arbejder folkeskolerne i Holstebro Kommune for, at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens fritids- og undervisningstilbud. Det er et mål i kommunen at 95 % af alle børn og unge får en ungdomsuddannelse. Det forudsætter, at udvikling af de faglige og de alsidige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd.

6 6 Ligeledes er det et kommunalt mål: at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Børnene og de unge stiller krav om en aktiv, nyskabende og levende læringsproces, der rummer projektarbejde, fremlæggelse, anvendelse af IT samt en udviklende fritid. Læsning er grundlæggende for læring gennem hele skoleforløbet. Der stilles krav om en aktiv, nyskabende og levende læringsproces, der rummer projektarbejde, fremlæggelse, øget digitalisering til at understøtte den nye skoledag. Faglig læsning og matematik er grundlæggende for læring gennem hele skoleforløbet. Et led i arbejdet er en tidlig og vedvarende læseindsats, hvor læsning prioriteres i alle fag. Et led i arbejdet er en tidlig og vedvarende læseindsats, hvor læsning prioriteres i alle fag. Understøttende undervisning i folkeskolen, supplerer og støtter op om den fagopdelte undervisning og de obligatoriske emner. Den understøttende undervisning kan således bidrage til at skabe variation i skoledagen med tid til, at alle elever kan udfordres fagligt, og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev. Det er derfor væsentligt, at der veksles mellem fagopdelt og understøttende undervisning henover skoledagen. Børn og unge er ikke ens. Men de skal alle have de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt i fritiden og i undervisningen. Talenter inden for alle områder skal have mulighed for at blomstre. Der er brug for at differentiere samværet og undervisningen gennem fx holddannelse. Der lægges vægt på, at børnene og de unge altid møder fagligt velkvalificerede voksne, at der tages hånd om særlige behov så tidligt som muligt, og at dagligdagen er præget af nærhed mellem de enkelte aktører. I Holstebro Kommune er evaluering et redskab, der bruges til at understøtte det enkelte barns faglige og Børn og unge er ikke ens. Men de skal alle have de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt i fritiden og i undervisningen. Talenter inden for alle områder f.eks science, sprog, musik, sport, skal have mulighed for at blomstre. Der er brug for at differentiere samværet og undervisningen gennem fx holddannelse. Der lægges vægt på, at børnene og de unge altid møder fagligt velkvalificerede medarbejdere, at der tages hånd om særlige behov så tidligt som muligt. Dagligdagen er præget af nærhed mellem de enkelte aktører. I Holstebro Kommune er evaluering et redskab, der bruges til at understøtte det enkelte barns faglige og

7 7 sociale udvikling. Det kræver, at de redskaber, der anvendes i den enkelte skoles fritids- og undervisningstilbud f. eks. test og elevplaner - har et personligt indhold. De skal rumme alle børns og unges kompetencer både de faglige, de kreative og de sociale. Formålet med test og planer er, at lærer, pædagog, barn og forældre bliver klogere på egen praksis og egne muligheder. Krav om høj faglighed, undervisningsdifferentiering, inklusion, evaluering etc. stiller krav til medarbejderes og lederes uddannelse og kompetencer. Derfor skal alle medarbejdere og ledere have de rette kompetencer og muligheder for egen faglig og personlig udvikling. sociale udvikling. Det kræver, at de redskaber, der anvendes i den enkelte skoles fritids- og undervisningstilbud f. eks. test og elevplaner - har et personligt indhold. De skal rumme alle børns og unges kompetencer både de faglige, de kreative og de sociale. Formålet med test og planer er, at medarbejder, barn og forældre bliver klogere på egen praksis og egne muligheder. Krav om høj faglighed, undervisningsdifferentiering, inklusion, evaluering etc..i en varieret skoledag stiller krav til medarbejderes og lederes uddannelse og kompetencer.(se tema 4). Derfor arbejder skolerne i Holstebro Kommune for at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens tilbud Derfor arbejder skolerne i Holstebro kommune for at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens tilbud Det opnås med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og gennem samvær, der er præget af anerkendelse. at færdighederne i læsning styrkes Fokus på læsning fastholdes, og alle skoler arbejder med læsning i alle fag. Indsatsen er beskrevet i læseindsatsplanen for Holstebro Kommunes Skolevæsen. Det opnås med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og gennem samvær, der er præget af anerkendelse. For de børn /unge hvor skolens tilbud og fritidstilbuddet ikke er tilstrækkelig, er der mulighed for særlige tilbud At der sættes fokus på kernefagene dansk, matematik og it indgår i alle fag. at færdighederne i fremmedsprog styrkes

8 8 at arbejdet med børn og unge tager udgangspunkt i en tidlig indsats og i normalmiljøet Det styrkes gennem udvikling og organisering af det tværfaglige samarbejde. Alle skoler arbejder i stigende omfang med differentieret undervisning. at arbejdet med børn og unge tager udgangspunkt i en tidlig indsats og i normalmiljøet Det styrkes gennem udvikling og organisering af det tværfaglige samarbejde. Alle skoler arbejder i stigende omfang med differentieret undervisning og inkluderende læringsmiljøer at skolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og trivsel at der udvikles en evalueringskultur på den enkelte skole Evalueringen skal være faglig alsidig og have et personligt indhold. Alle skoler skal have en fælles og beskrevet evalueringskultur at der udvikles en sund evalueringskultur på den enkelte skole Evalueringen skal være faglig alsidig og have et personligt indhold. Alle skoler skal have en beskrevet evalueringskultur fælles for alle medarbejdere. at trivsel i skoledagen er vigtigt for et godt læringsmiljø, fællesskab og tryghed er nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. at alle elever i en længere skoledag har tid til fordybelse/at opleve, handle og forstå. En skoledag som motiverer og aktiverer alle elever i kraft af varieret undervisning. at medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer Skolevæsenet vil samarbejde om at sætte fokus på efter- og videreuddannelse, så medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer, erfaringer og redskaber. Opfølgning gennem nationale og lokale test, undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder.

9 9 Se på den enkelte skoles hjemmeside, hvordan der arbejdes med faglighed og inklusion. Samarbejde Holstebro Kommune arbejder for, at medarbejdere, ledere og forældre, tager et fælles ansvar for vore børn og unge. Derfor lægges der vægt på et godt, forpligtende og anerkendende samarbejde i skolen. Et væsentligt element heri er, at børn, unge, forældre, medarbejdere og ledere kender og anerkender hinandens kompetencer og arbejdsforhold og kender fællesskabets muligheder. Det har stor værdi, at der udveksles viden, at man bruger af hinandens erfaringer og altid har fokus på god kommunikation. Samarbejde og den åbne skole Holstebro Kommune arbejder for, at medarbejdere, ledere og forældre, tager et fælles ansvar for vore børn og unge. Derfor lægges vægt på tillid, samarbejde og kommunikation mellem skolens interessenter. I den forbindelse er det vigtigt, at børn, unge, forældre, medarbejdere samt ledere kender og anerkender hinandens kompetencer og arbejdsforhold. Det er et væsentligt element, at alle kender fællesskabets muligheder, hvor der udveksles viden og erfaringer. Det er ofte i samarbejdet med andre, at der opstår muligheder, og at der skabes rum til refleksion. Skolevæsenet og de enkelte skoler har helt særlig opmærksomhed, når det handler om overgange mellem daginstitution og skole, skolens afdelinger samt skole og ungdomsuddannelse. Det er ofte i samarbejdet med andre, at der opstår muligheder, og at der skabes rum til refleksion. Skolevæsenet og de enkelte skoler har helt særlig opmærksomhed, når det handler om overgange mellem daginstitution og skole/fritidstilbud, skolens afdelinger samt skole og ungdomsuddannelse. Forældrene har ansvaret for at give deres børn og unge de bedst mulige forudsætninger for at være parate til at lære. Derfor er skolernes mål, at forældrene kan agere i samarbejdet gennem tydelig kommunikation og samarbejde. Forældrene har ansvaret for at give deres børn og unge de bedst mulige forudsætninger for at være parate til at lære. Holstebro Kommune tillægger forældresamarbejdet og skolebestyrelsens rolle stor værdi. Holstebro Kommune tillægger forældresamarbejdet og skolebestyrelsens rolle stor værdi. Holstebro Kommune ønsker et aktivt samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Holstebro Kommune ønsker et aktivt samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Som en del heraf er det er et mål at give lige betingelser til skoler med forskellige livsvilkår. Intentionen med den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet,herunder ungdoms- og musikskolen,

10 10 Der ligger gode muligheder for at styrke skolens ressourcer ved at inddrage nærmiljøet. Det kan være i samarbejdet med foreninger, virksomheder, forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har mulighed for som ambassadører at være bindeled til forældre og nærmiljø. foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne i skolen bliver så dygtige, som de kan, og at de trives. Derfor skal skoledagen blandt andet indeholde mange praktiske aktiviteter, digitale medier i undervisning og læring, og eleverne skal bevæge sig fysisk. Elevernes hverdagsliv skal bringes ind i skolen og omvendt. Eleverne skal også lære at samarbejde, være kreative, skabe produkter til gavn for andre, håndtere svære problemstillinger og være åbne over for og forstå nye og ofte fremmede sammenhænge. Derfor arbejder skolerne i Holstebro Kommune for Derfor arbejder skolerne i Holstebro Kommune for at alle tager fælles ansvar for alle børn og at alle kender fællesskabets muligheder Derfor arbejdes der for et anerkendende samarbejde mellem alle parter. Lærere og pædagoger samarbejder om at gennemføre skole-hjemsamtaler, og der er fælles arrangementer ved begivenheder, emneuger etc. at alle tager fælles ansvar for alle børn og at alle kender fællesskabets muligheder Der arbejdes for et anerkendende samarbejde mellem alle parter. Det pædagogiske personale samarbejder om at gennemføre skole-hjemsamtaler, og der er fælles arrangementer ved begivenheder, (emneuger)undervisningsforløb etc. at overgange har særlig fokus Alle skoler, der har plads, arbejder med førskolegrupper fra senest 1. maj. Der arbejdes med et kvalificeret indhold og handleplan for førskolegrupper. Der er et tæt samarbejde mellem alle parter, og samtlige overgange på den enkelte skole beskrives og offentliggøres. at overgange har særlig fokus Alle skoler, arbejder med førskolegrupper startende 1. maj. Der arbejdes med et kvalificeret indhold og handleplan for førskolegrupper. Der er et tæt samarbejde mellem alle parter, og samtlige overgange på den enkelte skole beskrives og offentliggøres. at videndeling og gode erfaringer mellem medarbejdere og ledere samt skolerne prioriteres at videndeling og gode erfaringer mellem medarbejder og ledere på den enkelte skole samt skolerne imellem prioriteres Skolevæsenet har derfor fokus på alternative

11 11 organisationsformer samt videndeling omkring samarbejde mellem undervisning og fritid. at den åbne skole udvikles i lokalsamfundet. at forældre inddrages og gives ansvar Derfor sikres på alle skoler, at krav og forventninger til et forpligtigende skole-hjemsamarbejde tydeliggøres med særlig fokus på forældrenes ansvar for, at deres børn og unge er parate til at lære. Det er et fælles ansvar mellem skolen, skolebestyrelsen og forældrene. Der arbejdes med mulighed for videndeling mellem skolebestyrelserne. at der i skolevæsenet er fokus på god kommunikation og samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed Skolevæsenet vil løbende se på arbejdsgangene, så der bliver enkle, klare og gennemskuelige arbejdsprocedurer og retningslinjer i samarbejdet i skolevæsenet. at nærmiljøet inddrages Alle skoler forventes at inddrage andre aktører i udviklingen af skolen, fx forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har en særlig rolle. Opfølgning gennem evt. tilfredshedsundersøgelse, arbejdspladsvurdering og dialogmøder Se på den enkelte skoles hjemmeside, hvordan der arbejdes med samarbejde. Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer. Skolernes fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn og unge fagligt og socialt. Rammerne skal udstråle glæde og dermed at forældre inddrages og udviser ansvar Derfor sikres på alle skoler, at krav og forventninger til et forpligtigende skole-hjemsamarbejde tydeliggøres med særlig fokus på forældrenes ansvar for, at deres børn og unge er til at lære. Det er et fælles ansvar mellem skolen, skolebestyrelsen og forældrene. Inkluderende læringsmiljøer Det inkluderende læringsmiljø skal sikre, at målet om at give alle børn og unge i Holstebro Kommune de bedst mulige faglige og sociale færdigheder, kan nås. Det inkluderende læringsmiljø omfatter såvel de fysiske som de sociale rammer. Skolernes fysiske rammer skal give mulighed for at udfordre alle børn og unge fagligt, socialt og fysisk.

12 12 være til inspiration for samvær, kreativitet og fysiske aktiviteter i både fritid og undervisning. Æstetikken i de fysiske rammer spiller en vigtig rolle for børnenes, de unges og de voksnes udvikling og måde at behandle skolen og hinanden på. Trivsel i skoledagen er vigtigt for et godt læringsmiljø. Fællesskab og tryghed er nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar også som kammerat i klassen og i skolefritidshjemmet. De større børn og unge kan være med til at skabe tryghed og fællesskab for de mindre børn og samtidig selv opnå sociale kompetencer. Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i dette arbejde. Det gælder også for de voksne, der gennem fagligt samarbejde og sociale aktiviteter skal opleve at være en del af et fælles skolevæsen. Børn og unge skal opleve demokrati og medbestemmelse. Fundamentet i arbejdet med børn og unge i Holstebro Kommune er netop at sikre, at barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet. Det giver de bedste vilkår for trivsel og udvikling. De æstetiske rammer skal udstråle glæde og dermed være til inspiration for samvær, kreativitet og fysiske aktiviteter i både fritid og undervisning. De fysiske rammers æstetik spiller en vigtig rolle for alle børn og unges dannelse og trivsel. Et godt læringsmiljø er vigtigt for god trivsel i skolen. I Holstebro Kommune, er fællesskab og tryghed nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar for elever, forældre og medarbejdere. I det inkluderende læringsmiljø, inddrages eleverne på tværs af forskelligheder for at skabe tryghed og fællesskab. Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Børn og unge skal opleve demokrati, medbestemmelse og mangfoldighed. Fundamentet i arbejdet med børn og unge i Holstebro Kommune er netop at sikre, at barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet. Det giver de bedste vilkår for læring, trivsel og udvikling, der er centrale temaer i Holstebro Kommunes skolevæsen. Børn og unge, der er sunde og glade, har lyst til at lære. Kost og sundhed spiller en stor rolle for børnenes og de unges evne til at lære og for deres fremtidige livsvilkår. Det sunde valg skal være det lette valg. Derfor er viden om og fokus på sund kost og motion også en del af skolens hverdag. Skolevæsenet skal være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker gode medarbejdere og ledere. Det kræver anerkendelse, tillid, samarbejde og kommunikation. Der lægges vægt på, at Børn og unge, der er sunde og glade, er befordrende for det inkluderende læringsmiljø. Sundhed i form af kost og bevægelse spiller en stor rolle for børnenes og de unges evne til at lære og for deres fremtidige livsvilkår. Det sunde valg skal være det lette valg. Derfor er viden om og fokus på sund kost og bevægelse også en del af skolens hverdag. Skolens hverdag er præget af motion og bevægelse med gennemsnitlig 45 minutters bevægelse hver dag.

13 13 medarbejdere og ledere selv er med til at definere, hvad der er trivsel for dem og har mulighed for at få indflydelse og tage eget ansvar herfor. Derfor arbejder skolerne i Holstebro Kommune for at alle børn trives Der skal hele tiden være fokus på fællesskab, anerkendelse, inklusion og tværfagligt samarbejde. Derfor arbejder skolerne i Holstebro Kommune for at alle børn trives Den lokale skole har et vedvarende fokus på fællesskab, anerkendelse, og sammenhænge mellem læring og trivsel. Kontinuerlig opfølgning på trivsel ved elevsamtaler, undervisningsmiljøvurderinger, børnemiljøundersøgelser og elevplaner. at de fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn fagligt og socialt Alle skoler arbejder derfor med fælles forståelse af værdier og værktøjer, der skaber et godt læringsmiljø. Der er fokus på mulighed for, at lokaler udnyttes fleksibelt til undervisning og fritid. Alle skoler har fokus på at skabe gode legemuligheder og en aktiv undervisning. Skolevæsenet arbejder aktivt med videndeling og gode erfaringer på såvel den enkelte skole som på tværs af skolerne. De generelle krav til skolebygninger (2007) er afsættet for det videre arbejde. Der udarbejdes på den enkelte skole retningslinjer for det æstetiske. Der udarbejdes en oversigt over status for de fysiske rammer og efterfølgende en langsigtet plan. at alle børn er en del af et fællesskab Alle skoler arbejder derfor med aktiviteter, der at de fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn fagligt og socialt Alle skoler arbejder derfor med fælles forståelse af værdier og værktøjer, der skaber gode rammer for et udviklende fagligt, fysisk og socialt læringsmiljø. Der er fokus på mulighed for, at lokaler udnyttes fleksibelt til undervisning og fritid. Alle skoler har fokus på at skabe gode muligheder for bevægelse og en aktiv og et varieret læringsmiljø. Skolevæsenet arbejder aktivt med videndeling og gode erfaringer på såvel den enkelte skole som på tværs af skolerne. De generelle krav til skolebygninger (fra 2007) er fortsat afsættet for det videre arbejde med fleksible og udfordrende læringsmiljø. Der udarbejdes på den enkelte skole retningslinjer for understøttelsen af æstetiske læringsmiljøer. at alle børn er en del af et fællesskab Alle skoler arbejder derfor med aktiviteter, der går på tværs af årgange og skaber fælles læring og

14 14 går på tværs af årgange og skaber fælles læ ring og udvikling af sociale kompetence. Der er tema-forløb, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger udnyttes. at alle børn er sunde og glade Derfor arbejder alle skoler for, at skolens dagligdag for børnene er præget af trivsel og glæde. Sundhedspolitikken er en del af dagligdagen. Der ses gerne forsøg med madordninger, pilotprojekter omkring morgenmad projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte skoles behov og muligheder. at skolerne er attraktive arbejdspladser Alle skoler arbejder for, at dagligdagen på skolerne er præget af et positivt og anerkendende arbejdsklima. Det forventes, at alle skoler har en løbende dialog herom, så medarbejderne oplever at de inddrages. at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads Hver skole har derfor en fælles personalepolitik. udvikling af sociale kompetence. at alle børn er sunde og glade Derfor arbejder alle skoler for, at skolens dagligdag for børnene er præget af trivsel og glæde. Sundhedspolitikken er en del af dagligdagen. Der ses gerne forsøg med sundhedsfrememmende tiltag der understøtter læring og trivsel. Se næste afsnit Opfølgning gennem undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Se på den enkelte skoles hjemmeside, hvordan der arbejdes med læringsmiljø og fællesskab. Opfølgning gennem Undervisningsmiljøvurdering, dialogmøder, børnemiljøvurdering og trivsels-apv Engagerede og kompetente medarbejdere Holstebro Kommunes skolevæsens vil også i fremtiden være en attraktiv arbejdsplads, som har fokus på personalets kompetenceudvikling og de ansattes sundhed og trivsel. Engagerede og kompetente ledere og medarbejdere er forudsætningen for en høj kvalitet i ydelserne over for folkeskolens parter. Skolevæsnets kompetenceudviklingsindsats er møntet på en generel styrkelse af efteruddannelse

15 15 af det pædagogiske personale i folkeskolen. Med kompetenceudviklingsindsatsen ønskes en sikring af at det pædagogiske personale har de bedste forudsætninger og kompetencer for at understøtte læringsprocesser i Holstebro Kommunes folkeskoler, og nå skolernes langsigtede mål. Det nationale korps af læringskonsulenter og Ressourcecenter for Folkeskolen vil ligeledes strategisk inddrages i den samlede kompetenceudviklingsindsats Specifikt for lærerne i folkeskolen, er skolevæsnet optaget af at leve op til den nationale lovgivnings krav om, at alle elever i folkeskolen skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. inden Specifikt for folkeskolens ledere, er skolevæsnet optaget af at kompetenceudviklingen tager udgangspunkt i den pædagogiske ledelse, og hvordan den daglige ledelse fokuserer på pædagogisk udvikling og sparring på skolen, herunder også at skolens lærere har de nødvendige kompetencer og et arbejdsmiljø der understøtter engagement, kreativitet og utraditionelle løsninger. Ligeledes er det vigtigt at kompetenceudviklingen af skolevæsnets støtter op om den gode ledelse i folkeskolen, med særlig fokus på skolereformens særlige fordringer om styring gennem mål og evalueringer, herunder arbejde systematisk med læringsmål, evaluering og feedback. Derfor arbejder skolerne i Holstebro Kommune for : At skolevæsenet er en attraktiv arbejdsplads med kompetente og engagerede medarbejdere Der udarbejdes en kommunal og lokal strategi

16 16 for kompetenceudviklingen i Holstebro Kommunes skolevæsen. Sikre løbende kompetenceudvikling ved strategiske kompetencehandleplaner for den enkelte medarbejder. leve op til den nationale lovgivnings krav om, at alle elever i folkeskolen skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. inden Udarbejde en oversigt over kompetencedækningen for hver enkelt skole Opfølgning gennem Tilfredshedsundersøgelser, dialogmøder og kompetenceudviklingsplaner Ledelse Der stilles store krav til ledelse i moderne offentlige organisationer. Det gælder i høj grad også til skolernes ledelse, hvor der er store krav og forventninger fra omverdenen. De kommende år vil byde på flere og nye udfordringer. De håndteres med udgangspunkt i værdibaseret ledelse. Det er særligt vigtigt, at skolernes ledelsesteam kan håndtere de mange bolde, der er i luften på én gang og samtidig sikre fokus på den administrative, personalemæssige, pædagogiske, og strategiske ledelse og egen personlig udvikling. Uddannelse af skolens ledelse er vigtig. Derfor skal der arbejdes med en løbende afstemning af forventninger mellem ledelse og medarbejdere. Det kræver klar kommunikation på. Når det lykkes, giver det resultater. Ledelse Der stilles generelt store krav til ledelse i moderne offentlige organisationer. Det gælder i høj grad også specifikt til skolernes ledelse, hvor der er store krav og forventninger fra omverdenen. I Holstebro Kommune vil skolelederen blive en væsentlig garant for en vellykket reformproces på den enkelte skole. Skoleledelse håndteres med udgangspunkt i værdibaseret ledelse og kommunens ledestjerne, hvor glæde, udvikling og udsyn er centrale nøglebegreber. Det er endvidere god skoleledelse, at der styres efter få, klare mål og viden om resultater. I perioden , vil skolereformen indvirke en større kulturændring for alle parter i folkeskolen. I Holstebro Kommune er det afgørende at kulturændringen skabes i samarbejde mellem alle

17 17 skolens parter, og det er skolens ledelse, der har ansvaret for at lede forandringsprocessen. Det er ledelsens ansvar at folkeskolen i Holstebro Kommune frem mod 2018 i øget omfang bevæge sig fra frem mod resultatfokus, og fokus på læring. Derfor arbejder skolerne i Holstebro Kommune for at der er velfungerende ledelser på alle skoler. Det betyder, at ledelsens mål er tydelige og følges op, at ledelsen skaber involvering, accept og forståelse for en læringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling. - Skolevæsenet vil arbejde med teamledelse og kommunikation. Arbejdet fra Partnerskab om Folkeskolen fortsættes, herunder afstemning af forventninger til god ledelse. at videndeling og gode erfaringer har høj fokus Ledernetværk og ledermøder har faste elementer af videndeling om praksis på skolerne. at være med i en skoleledelse i Holstebro bygger på en fælles identitet, hvor der er stolthed over at være medlem af skolens og skolevæsenets ledelse Alle medlemmer af skolernes ledelser forventes at gennemgå intern lederuddannelse og anden relevant uddannelse. Det forventes, at alle ledere deltager i Holstebro Kommunes fællesarrangementer for ledere. Derfor arbejder skolerne i Holstebro Kommune for at ledelsens mål er tydelige og følges op, ledelsen skaber involvering, accept og forståelse for en læringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling. Skolevæsenet arbejder med ledelsesteam vidensdeling og ledernetværk er højt prioriteret Ledernetværk og ledermøder har faste elementer af videndeling om praksis på skolerne. Opfølgning gennem Opfølgning gennem lederevaluering, trivsels-apv, og dialogmøder.

18 18 lederevaluering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Se på den enkelte skoles hjemmeside, hvordan der arbejdes med ledelse. Uddrag fra tidligere SFH-politik, som ikke kunne inddrages i den ovenstående skolepolitik Udviklende fritidstilbud Attraktive fritidstilbud må tage hånd om alle børn og tilbyde nye spændende ting, således at børnene har lyst til at bidrage og øve indflydelse i fællesskabet. Fritidstilbuddene skal fortsat dels give børn mulighed for at dyrke deres interesser og dels give dem mulighed for at danne relationer til andre børn og voksne. Samtidig skal de være meningsgivende for børnene og bidrage til helhed og sammenhæng i børns liv. Læring, udvikling og trivsel er nøgleord, også i fritidstilbuddet, så alle børn kan lære og udvikle sig mest muligt i en sammenhængende dag. I Holstebro Kommune har vi valgt at formulere en overordnet beskrivelse, der giver mulighed for lokal udmøntning på den enkelte skole/fritidstilbud gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. Lovgrundlaget: Holstebro Kommunes Sammenhængende Børnepolitik og Skolepolitik Dagtilbudsloven Folkeskoleloven Ungdomsskoleloven Folkeoplysningsloven Folkeskolelovens formålsparagraf gælder for folkeskolens samlede virke. Dette betyder, at Folkeskoleloven også gælder for fritidstilbuddet. Fritidstilbuddet er således et pædagogisk tilbud til

19 19 eleverne inden for skolens rammer. Fritidstilbuddet skal bidrage til opfyldelseaf Folkeskolens formål ved at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Derudover vil der være mulighed for at tilbyde fritidstilbud gennem den kommunale ungdomsskole i henhold til ungdomsskolens lovgivning. Denne mål- og indholdsbeskrivelse danner de kommunale rammer sammen med de lovgivningsmæssige rammer for skolebestyrelsernes videre arbejde med udmøntningen på den enkelte skole/fritidstilbud. Overgangen mellem dagtilbud og fritidstilbud Fritidstilbuddet skal bygge videre på den indsats og de erfaringer, der er gjort i dagtilbuddet. I overgangen fra dagtilbud til fritidstilbuddet samarbejdes der således, at den pædagogiske praksis drøftes, og viden om det enkelte barns formidles videre. Dette gør sig endvidere gældende i overgangen fra SFH til fx juniorklub. Fritidstilbuddets rolle i dette samarbejde afklares på den enkelte skole. Der tages initiativ til at få udarbejdet en beskrivelse af samarbejdet med dagtilbuddet. Særligt for udvidede skolefritidshjem I udvidede skolefritidsordninger er det vigtigt at holde fokus på de (3) 4-6 åriges særlige behov. I mål- og indholdsbeskrivelsen for USFH erne skal fremgå, hvordan de yngre børns særlige behov varetages. I mål- og indholdsbekrivelsen for USFH erne skal det derfor fremgå på hvilken måde, der arbejdes med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner. Fritidstilbuddet kan være med til at åbne op for

20 20 fritidslivet. De lokale ressourcer vil være muligheder, der giver børnene lyst og kendskab til fritidslivet, der rækker ud over livet i skolen/fritidstilbuddet. En dagligdag i fritidstilbuddet bør give børnene mulighed for at udvikle kreativitet, opfindsomhed, initiativ og selvstændighed. De strukturerede såvel som de selvvalgte aktiviteter kan vægtes således, at de giver lyst til at undersøge, eksperimentere og opfinde.