Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat
|
|
- Johanne Ebbesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Thomas Hellström Vækstkonference i fødevareerhvervet 23. februar 2012 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
2 Problemer i Kattegat og Østersøen Forekomst af giftige blågrønne alger (cyanobakterier) Iltsvind i bundvande Hvorfor? Er det kvælstof eller fosfor som er årsagen?
3 Normale alger Hvordan fungerer algetilvæksten? sollys + N (nitrat el ammonium) + P (fosfat) + andet alger + ilt Blågrønne alger sollys + N 2 (opløst luftformigt kvælstof) + P (fosfat) + andet alger + ilt (N-fiksering, lidt langsammare)
4 Nedbrydning organisk materiale (døde alger) + ilt P(fosfat) + N (ammonium) + andet + energi Hvis ikke alger tar op ammonium (NH 4 ) direkte vil NH 4 oxideres til nitrat (NO 3 ) Denitrifikation organisk materiale (døde alger) + nitrat (NO 3 ) P(fosfat) + N 2 (luftformigt kvælstof) + andet + energi
5 P-begrænset system DETRITUS normale ALGER externe input/output DIN DIP denitrifikation DIN (dissolved inorganic nitrogen), DIP (dissolved inorganic phosphorus)
6 Balanceret system DETRITUS N-fikserende ALGER normale ALGER DIN Externe input/output N 2 denitrifikation DIP
7 N-begrænset system N-fikserende ALGER DETRITUS normale ALGER DIN externe input/output DIP N 2 denitrifikation
8 Algmengde avhængig N och P P-begrænset system (almindeligt i insøvand) næringsmængde i alger P N uudnyttet overskud af N (NO 3 ) N.B. söljerne for N og P er justeret i forhold til algernes relative behov
9 Algmengde avhængig N och P i Østersøen og sydlige Kattegat - begyndelsen til tillvækstsæsonen næringsmængde i alger uudnyttet overskud af P P N
10 Algemengde avhængig N och P i Østersøen og sydlige Kattegat om sommeren næringsmængde i alger tilført N gennem N-fiksering P N Gælder også søer med N-mangel - undtagelse kort opholdstid og/eller extremt høj næringsniveau ( (P)
11 Kvælstof om sommeren Forøgende faktorer: extern tillførsel (fra land + atm. nedfald) N-fiksering (fra blågrønalger hvis overskud af P) Reducerende faktor: Denitrifikation (nitrat luftformigt kvælstof)
12 Denitrifikation Stiger med mængden organisk materiale (dvs alger og således forekomst af P) stigende opholdstid for vandet Reduceres med stigende dybde (denitrifikationen er mest effektiv ved sedimenter og bundvande)
13 Total-kvælstof uden hensyn till N-fiksering kan beregnes ud fra opholdstid, dybde, kvælstofudledning og konc. fosfor Matematiske sammenhænge er fremtaget baseret på data fra ca 40 søer
14 Klorofyl eller algebiomasse P total
15 N total Total-kvælstof uden hensyn til N-fiksering Lavere kvælstof udledning P total
16 N total N-fiksering N- pga externe tillskud P total
17 N-begrænset system Hvis opholdstiden er mindre end 1-2 uger når blågrøne alger ikke at balancere systemet. De gror lidt langsommere end andre alger. Hvis søsystemet er ekstremt næringsrigt (meget organisk materiale) bliver denitrifikationen større end blågrøne algers maximale N-fiksering (gælder ikke havvand finns ikke så næringsrige havvand)
18 N total /P total om sommeren Skagerrak : ca (stn Å17) Kattegat: ca (stn Anholt E) S Østersjøn: ca (stn Bornholmsdybet) N Østersjøn: ca (stn BY29) Bottenhavet: ca 25 (stn C14, nordlige del) Bottenviken: ca 50 (stn F3) ikke blågrøne alger
19 Tillskud af N gennem blågrøne algers N-fiksering og andel blågrønalger N-fiksering blågrønalger (%) (%) Bottenviken: 0 0 Bottenhavet: ca 30% ca 10 Østersjøn : 45-50% 16 Kattegat: 0-15% 0-4 Procentsatserne viser andel af total N
20 Balanceret system DETRITUS N-fikserende ALGER normale ALGER DIN Externe input/output N 2 denitrifikation DIP
21 Effekter på iltkoncentrationer i bundvande Forøget P-udledning lavere iltkoncentrationer pga forøget algeproduktion mere organisk materiale) Forøget N-udledning forhøjede iltkoncentrationer till bundvande) Nitrat i vande betyder at iltkoncentrationen ikke kan gå ned til nul. (forhøjet mængde nitrat(iltkilde)
22 Sydlige Kattegat om sommeren (er helt opblandet om vinteren) Havoverflade Opblandet overfladevand høj iltindhold Bundvand lav iltindhold ca 15 m lille dyb ca 100 km
23 Summering N balanceres mod P gennem blågrønalgers N- fiksering P styrer mængden af alger og algeproduktion Såvel opløst tilgængeligt P och N ligger på begrænsningsniveau for algerne
24 Hvad sker når N-udledningen reduceres forøged andel blågrøne alger lavere iltkoncentrationer i bundvande
25 Hvad sker når P-udledningen reduceres Mindsket andel blågrøne alger Mindsket algeproduktion Mindsket fiskeproduktion (forskellige påvirken afhængig fiskeart) Forhøjet iltkoncentration i bundvande
26 Hvorfor er det gået så galt? Riksdagens beslutning (Folketinget): N-udslippene skal reduceres med 30 % (udgangspunkt udslippene 1995) Naturvårdsverket (Miljøstyrelsen) ligger bag med stötte fra nogle universitetsinstitutioner
27 Hvorfor er det gået så galt? Universitetsverden har sine revirer Ingen afvigende mening tillades forskningspenge væk Flaskeprøver med dosering af N, P og N+P viser højst førøgelse af væksten efter dosering af N+P og N (N.B. prøvererna varer kun nogle dage)
28 Uro Information
29 Publikum Landbrug tabere vindere Medier Politikere Koncentrationer Udslip Begrænsninger af udslip
30 Publikum finansierer stadig mere urolige Publikum bliver tabere og alle andra vindere i dette spil.
31 Tak For mer information, kontakt mig eller Bæredygtigt Landbrug: Jeg kan sende: Hellström T., Kvävet och havsmiljön runt Sverige.VATTEN. vol 63 s Det findes også papier på engelsk men de er sværere at lese
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereGiver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?
Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereKvælstof fejlvurderet. Grundlaget tvivlsomt
Kvælstof - en dansk syndebuk Af cand. agro. P. Vejby-Sørensen, Hellerup. Indlæg ved heldagsmøde i udvalget vedr. en bæredygtig landbrugsudvikling den 21. august 1991. Da vandmiljøplanen blev vedtaget for
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereTEMA-rapport fra DMU 42/2002
19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs merede Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier
Effekt af Næringssaltsreduktioner på Miljøtilstanden i de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier Landbrug & Fødevarer Rapport 05-2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME... 1 2 MÅL OG BAGGRUND... 3 3 METODE...
Læs mereNotat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder
Modtager: Fredericia Kommune Notat Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder Dette notat er udarbejdet for Fredericia Kommune, og giver en vurdering af de mulige effekter på havmiljøet,
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereFosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Læs mereNaturen sætter en grænse
34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs mereOplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.
1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereph regulering hvor kan det gå galt?
ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen akl@vfl.dk 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage
Læs mereStationsudvælgelse VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
DANGØDNING MARINE OVERVÅGNINGSDATA, TIL MEDIO SEPTEMBER 2016. ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Formål 2 2
Læs mereFra energineutral til klimaneutral
Fra energineutral til klimaneutral Per Henrik Nielsen 30 November 2015 Energineutral med konsekvenser Spildevandsindustrien står overfor et paradigmeskift Fra rensning til ressource udnyttelse Fra energi
Læs mere1 Badevandsprofil: Birke Sø September 2015
1 Badevandsprofil: September 2015 2 Badevandsprofil: September 2015 3 Badevandsprofil: September 2015 Geografiske forhold ligger ved Dalgas plantage og Gammelstrup Hede i et kuperet terræn. Søen er ca.
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mere4 Handlingsscenarier Århus Bugt
4 Handlingsscenarier Århus Bugt 2229 I det foregående kapitel beskrev vi forholdene i bunden af Århus Bugt, Station 6, i perioden 19999 med afsæt i de outputdata, modellen beregnede. Input til modellen
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereAlgevækst og næringsstoffer omkring Hjarnø Havbrug
NOTAT Projekt Blandet rådgivning Hjarnø Havbrug Projektnummer 1319 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Hjarnø Havbrug A/S Algevækst og næringsstoffer omkring Hjarnø Havbrug Britt Pedersen,
Læs mereKvælstof er mere ven end fjende Misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 35 Offentligt Kvælstof er mere ven end fjende Misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb Måske den største skandale i den
Læs mereSørestaurering i Danmark
Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling
Læs mereRapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande
Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, marts 2014. 1 Indhold Forord:... 3 Sammendrag:... 4 Beskrivelse af Østersø-systemet... 5 Strømsystemet...
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs merePlanter og salt set med en planteøkologs briller
Planter og salt set med en planteøkologs briller Helge Ro-Poulsen Lektor i plante-økologi Studieleder for Biologistudiet Biologisk Institut, Københavns Universitet Det drejer sig om ioner: Na + og Cl
Læs mereIlt- og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Ilt og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord Modelopsætning og scenarier Faglig rapport fra DMU, nr. 417 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereBetydningen af oxidationsmetode for målinger af total kvælstof og total fosfor i marine prøver
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 298 Offentligt Betydningen af oxidationsmetode for målinger af total kvælstof og total fosfor i marine prøver Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø
Læs mereHvad øger planternes produktion?
TEMA-rapport fra DMU 42/22 37 Det er næringsstofferne, der giver grundlaget for, at et iltsvind kan opstå. Men det er vejrforhold og havstrømme, der betinger, at det sker. Jo flere næringsstoffer der er
Læs mere1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015
1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 2 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 3 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 Geografiske forhold Vedsø Den 1,5 km 2 store sø ligger ca. 7 meter over havets overflade,
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereKronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :
7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel
Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Ref 840 6052 Dato 2009-05-25 Udarbejdet af INGT Kontrolleret af LISC Godkendt af OG Rambøll
Læs mereNotits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse
EU & Fiskeriregulering J.nr. 16-7133-000003 Ref. MACHMO Den 4. januar 2017 Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse I forbindelse med den offentlige hørings af udkast til bekendtgørelse om etablering
Læs mereGylleudbringning natur- og miljøhensyn. Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7.
Gylleudbringning natur- og miljøhensyn 1... Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7. maj 2013 9. maj 2014 Disposition Vandmiljø Naturhensyn Kulturmiljø 2...
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereFølgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 1.1 Fysiske og kemiske forhold Jens Würgler Hansen Anders Windelin Cordula Göke Eva Thorborg Jørgensen Flemming Thorbjørn Hansen, Thomas Uhrenholdt Dato:August 2012 Side
Læs mereVelkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug indbyder til: Program: kl. 8.30 Vækstkonference i fødevareerhvervet Torsdag d. 23. februar 2012 Dronningesalen, DEN SORTE DIAMANT, Det Kongelige Bibliotek Søren
Læs mereIltsvind og bundvending
Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs mereREDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET
REDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET C HRISTEN DUUS BØRGESEN SENIORFORSKER CHRISTEN.BORGESEN@AGRSCI.DK FINN PILGAARD VINTHER SENIORFORSKER KIRSTEN SCHELDE
Læs mereHYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.
5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller
Læs mereAfrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Læs mereHvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer
Læs mereBadevandsprofil for Førby Sø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Vorupørvej (rute
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereTåbelige spildevandsløsninger & misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb
Tåbelige spildevandsløsninger & misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb Nogle af de største skandaler i den nyere danmarkshistorie Tåbelige spildevandsløsninger og kvælstof mere ven
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereLandbrugets kvælstofbalance
Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen
ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereF O R M E G E T A F D E T G O D E
62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).
Læs mereNotat om overvågningsresultater i Lillebælt efter gødningsudslip. J.nr.: NST-409-0o326 Fyn Dato: 25. maj 2016 Ref. MIHJE/INHOL
J.nr.: NST-409-0o326 Fyn Do: 25. maj 2016 Ref. MIHJE/INHOL Not om overvågningsresulter i Lillebælt efter gødningsudslip Overvågningsstioner i Lillebælt-området Den pelagiske del af NOVANA-overvågningsprogrammet
Læs mereBadevandsprofil Dragerup Molen, øst
Badevandsprofil Dragerup Molen, øst Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: post@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune
Læs mere