Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Transkript

1 Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Tekst Kvalitetssikring Revisionsnr. Godkendt af Bjarne Moeslund Mia Rix Anne Schelde Damgaard Endelig Henrik Vest Sørensen Udgivet

2 Introduktion Dette resumé beskriver mulighederne for at gennemføre et vådområdeprojekt i Alling Å-dalen. Den officielle titel på projektet er Vådområde Alling Å fra Ny Rævebro til Øster Alling Bro. Ideen til projektet kommer fra lodsejere, som har jord i ådalen. Norddjurs Kommune bakkede op om ideen. Projektet vil nemlig bidrage til, at målene i vandplanen for Randers Fjord bliver opfyldt. I sommeren 2012 fik Norddjurs Kommune ja til at gennemføre en forun Samspil med vandplanen I vandplanen for hovedvandopland 1.5 Randers Fjord dersøgelse af projektet, finansieret af statslige midler. står der, at udledningen af kvælstof til fjorden skal mindskes med 91 tons. Forundersøgelsen skal belyse, hvordan mulighederne er for at gennemføre projektet. Når de statslige myndigheder skal afgøre, om projektet skal gennemføres, sker det på baggrund af forundersøgelsen. Derfor skal den beskrive alle de forhold, som har betydning for projektet. Vådområde-projektet ved Alling Å er taget med i den såkaldte Vandoplandsplan (VOPen) for Randers Fjord. Forundersøgelsen består af to dele: en ejendomsmæssig forundersøgelse og en teknisk forundersøgelse. I den ejendomsmæssige del er der fokus på lodsejernes ønsker og krav. Undersøgelsen skal vise deres holdning til projektet. Den skal også vise de interesser og forudsætninger, der skal tages højde for, hvis projektet skal gennemføres. Den tekniske del skal vise, hvilke muligheder og begrænsninger der er for at gennemføre projektet rent teknisk. Undersøgelsen skal tage afsæt i de krav, der er sat til kvælstof-vådområder fra statens side. Begge undersøgelser skal også belyse, hvad det vil koste at gennemføre projektet. Det er vigtigt, for at Norddjurs Kommune på baggrund af forundersøgelsen kan søge om statslig finansiering til at gennemføre projektet. 2 / 11

3 PROJEKTOMRÅDET Udgangspunktet for undersøgelserne har været et undersøgelsesområde på ca. 240 ha omkring Alling Å. Området strækker sig fra Ny Rævebro til Øster Alling Bro. I forundersøgelsen er området blevet snævret ind til et projektområde på 224 ha. Det er det område, som vil indgå i projektet, hvis det bliver til virkelighed. Projektområdet omkring Alling Å. 3 / 11

4 Den tekniske forundersøgelse I den tekniske forundersøgelse bliver der svaret på spørgsmål som: Hvor meget kvælstof kan projektet fjerne og med hvilke virkemidler? Hvor stor er risikoen for, at der samtidig bliver frigivet fosfor? Hvordan vil projektet påvirke afvandingstilstanden i området? Er der konflikter med natur og tekniske anlæg, som er i området i dag? Er der afledte positive konsekvenser for natur og vandmiljø? Hvor store vil omkostningerne være ved at gennemføre projektet? KVÆLSTOF At fjerne kvælstof fra vandmiljøet er den vigtigste grund til at gennemføre et vådområde-projekt ved Alling Å. Der er forskellige metoder til at fjerne kvælstof fra åen. Lukke grøfter og afbryde dræn Meget kvælstof bliver i dag udledt til Alling Å i drænvandet, som især kommer fra de højere liggende marker omkring projektområdet. Når vandet løber direkte ud i Alling Å gennem dræn og grøfter, bliver der ikke fjernet ret meget kvælstof. Ved at lukke grøfter og afbryde dræn vil vandet i stedet sive ned i jorden. Herfra vil det sive gennem jorden ud i Alling Å. I tørvejorden kan der omdannes kvælstof, og det vil give mindre kvælstof til åen. Ændre arealanvendelsen Udledningen af kvælstof kan også mindskes ved at ændre på anvendelsen af arealerne i projektområdet. I dag er der omdriftsrettigheder på de fleste af markerne, og en del af dem gødskes. Ved at ændre på anvendelsen og stoppe med at gødske markerne, vil der tilføres mindre kvælstof, som kan udvaskes til Alling Å Fjernelse af kvælstof kræver våde jorder Kvælstof (nitrat) fjernes fra vandet, når bakterier i jorden omdanner det til kvælstof på luftform. Den proces kan kun finde sted, når der ikke er ilt til stede. Det vil sige, at jorden skal være mættet med vand. At jorderne i ådalen bliver vådere, er derfor meget vigtigt for at kunne fjerne kvælstof fra Alling Å og dermed også Randers Fjord. Lade ådalen oversvømme med åvand Ved at lade Alling Å oversvømme ådalen oftere end i dag kan der også fjernes kvælstof. Når vandet fra åen løber ind på markerne og bliver næsten stillestående, vil ilten forsvinde. Under disse forhold kan nitrat omdannes til kvælstof på luftform, og mængden af kvælstof i vandet bliver mindre. 4 / 11

5 I mange andre vådområde-projekter har det været nødvendigt at genslynge åen eller hæve bunden for at få den ønskede effekt. Det er ikke nødvendigt i Alling Å, og derfor kan projektet gennemføres med brug af enkle metoder og uden ret meget anlægsarbejde. Grødeskæring Arealerne skal altså være våde for at der kan fjernes kvælstof. Det er velkendt, at vandstanden i Alling Å i dag har stor indflydelse på, hvor våde arealerne er i ådalen. Ved at skære grøde færre gange end i dag eller helt at stoppe med at skære grøde hæves vandstanden i åen. Det er med til at sikre, at jorden i ådalen bliver våd nok til, at der kan fjernes kvælstof i de vandmættede jorder. Ådalen vil blive mere våd, hvis projektet gennemføres. Som del af projektet er den fremtidige afvandingstilstand beregnet. Det kan virke som om, at ådalens jorder til tider allerede er så våde, at mere vand ikke vil betyde så meget. Men det gør det faktisk. Den store forskel skabes, når vandet fra markerne siver langsomt gennem jorderne i stedet for at løbe hurtigt gennem dræn og grøfter. Hvis projektet bliver gennemført, kan der fjernes ca. 106 kg kvælstof pr. ha pr. år. 5 / 11

6 Fjernelse af kvælstof i projektet Projektområde N-fjernelse ved gennemsivning/infiltration N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand N-reduktion ved ændret arealanvendelse N-fjernelse i alt N-fjernelse per hektar 224 ha 10,9 ton/år 3,7 ton/år 9,1 ton/år 23,7 ton/år 106 kg/ha/år For at et vådområde-projekt kan få statslig finansiering, er det et krav, at det skal kunne fjerne i gennemsnit 113 kg kvælstof pr. ha pr. år. Samtidig er der opsat nogle krav til sammenhængen mellem pris og effekt. Her skal effekt forstås som den mængde kvælstof, der fjernes. Når de statslige myndigheder skal vurdere projektet, er det meget afgørende, om projektet lever op til disse krav. De 106 kg kvælstof pr. hektar pr. år ligger tæt på det krav, som er sat af de statslige myndigheder. Samtidig er projektet relativt let at gennemføre uden ret meget anlægsarbejde. Det er positivt for forholdet mellem pris og effekt. FOSFOR Selvom projektet har fokus på at fjerne kvælstof, har projektet også betydning for udvaskningen af fosfor til Alling Å. Nogle tiltag vil fjerne fosfor fra vandmiljøet. Andre tiltag vil øge risikoen for, at der udvaskes fosfor til vandmiljøet. Det er nødvendigt at få et samlet overblik over, hvad projektet vil betyde for udvaskningen af fosfor. Derfor opstilles et samlet fosforregnskab for projektet. Fjernelse af fosfor De tre virkemidler, som anvendes til at fjerne kvælstof, vil også være med til at fjerne fosfor. Langt den største fjernelse af fosfor sker, når ådalen oversvømmes med åvand oftere end i dag. Risiko for frigivelse af fosfor Når området bliver oversvømmet, medfører det en større risiko for, at der bliver frigivet fosfor fra jorden til vandet. Hvor stor risikoen er, afhænger af to ting: 1. hvor meget fosfor, der er i de jorder, som oversvømmes 2. hvor længe oversvømmelsen varer. Derfor er der lavet en meget grundig undersøgelse af, hvor meget fosfor der er i jorden i området. Resultatet viser, at der teoretisk set er en ret stor risiko for, at der kan frigives fosfor til vandmiljøet. 6 / 11

7 Det samlede fosfor-regnestykke viser imidlertid, at risikoen for udvaskning af fosfor til vandmiljøet opvejes af den store reduktion af udledningen af fosfor. Fosfor-regnestykke for projektet Projektområde P-fjernelse ved gennemsivning/infiltration P-fjernelse ved oversvømmelse med åvand P-fjernelse ved ekstensivering af arealanvendelsen P-lækage ved vandmætning P-balance, kg/år 224 ha kg/år kg/år 45 kg/år -450 kg/år >745 kg/år Hvis man medregner den mængde fosfor, der kan fjernes fra området gennem græsning og høslæt, giver det yderligere en reduktion på ca. 500 kg/år. Forundersøgelsen konkluderer derfor, at vådområdet med stor sandsynlighed gør det muligt at fjerne store mængder kvælstof fra vandmiljøet, uden at der på samme tid bliver skabt et problem med øget udledning af fosfor. KONSEKVENSER FOR BYGNINGER, ANLÆG OG NATUR Forundersøgelsen har vist, at projektet kan gennemføres med få gener for bygninger og anlæg og for naturen i projektområdet. Det hænger sammen med, at der kun er få bygninger og anlæg i området og ikke ret meget beskyttet natur. Det hænger også sammen med, at vandstanden i området ikke bliver hævet ret meget. Derfor skal der ikke laves ret mange afværgeforanstaltninger. Projektet kan faktisk have en positiv effekt på områdets natur, hvis der som en del af projektet laves aftaler om græsning eller slåning af engene. Om det kan lade sig gøre afhænger selvfølgelig af, hvor våde de enkelte områder bliver. Så vidt det er muligt, skal arealerne med græs slås hvert år eller afgræsses. Det vil være godt for fosforbalancen, og det vil samtidig give mulighed for, at der kan udvikles våde enge med bedre naturkvalitet end i dag. 7 / 11

8 Den ejendomsmæssige forundersøgelse Samtidig med den tekniske forundersøgelse er der lavet en ejendomsmæssig forundersøgelse. I den er der søgt svar på spørgsmål som: Hvem ejer arealerne i området? Hvad mener lodsejerne om projektet? Hvilke ønsker og krav har lodsejerne til køb, salg og fordeling af arealer, hvis projektet gennemføres? Hvad er de forventede omkostninger til køb af jord, jordfordeling og fastholdelsestilskud mv.? Den ejendomsmæssige forundersøgelse tager udgangspunkt i en kortlægning af, hvem der ejer de arealer, der berøres af projektet. Derefter har alle lodsejere fået besøg. Ejendomsforholdene i projektområdet Ved besøget blev lodsejerne interviewet om forskellige forhold med betydning for projektet. De fik også lejlighed til at se og kommentere kort, som viser, hvor våde arealerne vil blive, hvis projektet gennemføres. 8 / 11

9 LODSEJERNES HOLDNING TIL PROJEKTET Undersøgelsen viser, at de fleste berørte lodsejere er positive over for projektet. Den store opbakning blandt lodsejerne er vigtig for, at projektet kan blive til virkelighed faktisk mindst lige så vigtig, som at det rent teknisk kan lade sig gøre. Flere lodsejere ser projektet som en mulighed for at sælge nogle våde arealer tæt på åen. Mange ønsker til gengæld at få mulighed for at købe arealer, som ligger højere og giver en bedre sikkerhed i produktionen. Det er vigtigt at understrege, at mange lodsejeres opbakning til projektet er betinget af, at denjordfordeling kan lade sig gøre. En del lodsejere er fuldtidslandmænd. For dem har arealerne i projektet betydning for produktionen på deres bedrift. Enkelte lodsejere vil muligvis købe nogle af de arealer, som bliver berørt af projektet, for at kunne bruge dem til jagt. Lodsejerne blev præsenteret for to scenarier omkring grødeskæring: 1) grødeskæringen ophører helt, eller 2) grødeskæringen sker én gang årligt. De fleste lodsejere foretrækker den første mulighed, fordi områderne allerede i dag er for våde til et årligt høslæt. Ud over holdningen til projektet har den ejendomsmæssige forundersøgelse også kortlagt en række tekniske og arealmæssige forhold. AREALANVENDELSE De fleste af arealerne i projektområdet har omdriftsrettigheder. De enten dyrkes eller kan dyrkes og gødskes uden særlige tilladelser og dispensationer. Det gør sig gældende for 172 ha. På de sidste 52 ha ud af projektområdets i alt 224 ha er der vedvarende græsning. For at gennemføre projektet skal omdriften stoppe. Der skal nemlig ske tinglysning af en deklaration på arealerne. Det indebærer bl.a. forbud mod at gødske, sprøjte og omlægge jorden. FREMTIDIG JORDFORDELING Undersøgelsen viser, at mange lodsejere gerne vil sælge deres arealer inden for projektområdet. Nogle ønsker anden jord som erstatning (ca. 90 ha), mens andre vil sælge i ren handel (ca. 50 ha). En del lodsejere er interesseret i at deltage i projektet mod, at de får et 20-årigt fastholdelsestilskud (ca. 76 ha). Det kan både være med og uden erstatningsjord. Kun for godt 7 ha ud af de i alt 224 ha er ejerne ikke interesseret i at være med i projektet. På den baggrund vurderes det, at der skal laves en jordfordeling, før projektet kan blive gennemført. Man kan ikke sige på forhånd, om fordelingen 9 / 11

10 af jord kan gå op. Forundersøgelsen peger dog på, at det godt kan lykkes. Der er formentlig gode muligheder for at skaffe erstatningsjord i lokalområdet. Samtidig har lodsejerne mange gode ideer til, hvordan jorden kan fordeles bedre end i dag. Det vil også give andre fordele, bl.a. at lodsejernes maskiner skal køre mindre gennem landsbyerne end i dag, og at den gode landbrugsjord kan udnyttes bedre end i dag. 10 / 11

11 Det videre forløb Ud fra lodsejernes ønsker og interesser er det blevet opgjort, hvad det vil koste at gennemføre en jordfordeling og lave aftaler om 20-årigt fastholdelsestilskud. På samme måde er det blevet beregnet, hvad det vil koste gennemføre projektet rent teknisk. Det vil sige prisen på anlægsarbejde, udbud osv. På baggrund af de to undersøgelser er der så fundet en samlet pris for, hvad det vil koste at gennemføre projektet. Ved hjælp af den samlede pris på projektet kan man beregne projektets kosteffektivitet. Det vil sige den samlede pris for at fjerne et kg kvælstof. Det er et krav fra de statslige myndigheder, at det i gennemsnit højst må koste 866 kr./år at fjerne et kg kvælstof. Det er vurderingen, at vådområdet ved Alling Å kan gennemføres inden for den ramme. Samlet set viser de to forundersøgelser, at der er gode muligheder for at lave et vådområdeprojekt omkring Alling Å. Det vurderes især ud fra, at: projektet har god opbakning blandt lodsejerne det er ret simpelt at gennemføre projektet rent teknisk projektets økonomi er god, når man ser på kosteffektiviteten, dvs. hvor meget kvælstof der kan fjernes i forhold til projektets samlede pris Der er altså gode muligheder for at vådområdet omkring Alling Å kan blive til virkelighed. Før projektet eventuelt bliver til virkelighed skal det igennem en længere proces. Naturstyrelsen skal godkende forundersøgelserne. Derefter skal Norddjurs Kommune søge de statslige myndigheder om midler til at gennemføre projektet. Midlerne skal både dække en detailprojektering af projektet og den tekniske gennemførsel, samt udgifterne til jordfordelingen og de 20-årige fastholdelsesaftaler. 11 / 11