VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet

Transkript

1 VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet

2 Hvad virker i sygedagepengeindsatsen? Kort om oplægsholder & Ph.d.-projekt. Opstart Samfinansieret af AAU & Quick Care Hovedspørgsmål: Hvilke beskæftigelsesrettede sygedagpengeindsatser virker, for hvilke grupper af sygemeldte borgere? Målgruppe: SDP (Kategori 2). Aktive tilbud siden I alt borgere p.a. Stigning i krav + stigning i efterspørgslen på sikker viden. Evidenshierarkiet => RCT & eksperimentelle design. Fokus på både process og effekt. Projektets evalueringsmodel: (virkningsevaluering)

3 Kort om virkningsevaluering Kan anskues som en brobygger mellem eksperimentelle og mere konstruktivistiske evalueringsmodeller. En anden videnskabsteoretisk- og metodisk tilgang som ikke favoriserer. Tværmetodiske design proces og effekt. Arbejder programteoretisk efterprøver antagelser om programmerne ved at teste dem empirisk. Søger mod at forfine programteorierne.

4 Kort om virkningsevaluering C + M = O Context + Mechanism = Outcome Under hvilke omstændigheder? Hvorfor? Hvad virker?

5 Kort om virkningsevaluering Den realistiske evalueringscirkel. Teori Kontekst (C) Mekanismer (M) Outcome (O) Program specifikation Hvad virker for, hvem under hvilke omstændigheder Hypoteser Hvad forventes at virke for hvem, under hvilke omstændigheder Observationer Multiple metoder og analyse af C,M,O Kilde: R. Pawson & M. Tilley (1997: 85): Realistic Evaluation, London: Sage.

6 Projektdesign Litteraturstudie og review Surveyundersøgelse Effektmåling på registerdata Kvalitative interview/observationer i indsatser Resultaterne fra undersøgelsen formidles via videnskabelige artikler og en opsamlende rapport i en såkaldt kombinationsmodel.

7 Litteraturstudiet - fremgangsmåde 1. Antagelser i lovgivningsmateriale & vejledninger. 2. Formulering af programteori baseret på lovgivningen (se illustration på næste side). 3. Litteratursøgning (kriterier: inspireret af realistisk syntese ). 4. Sammenhold af programteori med resultater fra forskningslitteraturen: At efterprøve antagelserne.

8 Litteraturstudiet - programteorien Af sygedagpengelovgivningen fremgår det klart, at aktive beskæftigelsesindsatser virker for sygedagpengemodtagere. Der er klare antagelser om at beskæftigelsesindsatser skal forankres hos arbejdsgivere (for beskæftigede sygemeldte) eller være virksomhedsrettede (for ledige sygemeldte) Der er klare antagelser om at de skal iværksættes hurtigst muligt efter sygemeldingen (tidlige indsatser) og indsatserne skal gå på tværs af beskæftigelsessystem, sundhedssystem og det sociale system (helhedsorientering og tværfaglighed)

9 Litteraturstudiet - programteorien

10 Fremgangsmåde Realistisk Syntese 1. Søgestrategi Søg efter relevant data og definer løbende krav til inddragelse 2. Kvalitetsvurdering Fitness of purpose vurder kvalitet efter relevans 3. Udtræk Træk på forskellige data fra relevante kilder eksplorativt og selektivt. 4. Syntese Formål: at kvalificere programteori. What, whom, circumstances, etc. Systematisk Review Søg efter primærstudier under strenge krav til inklusion / eksklusion Fastlagte krav til metodologisk rigiditet og relevans Templates eller matrix til registrering af data fra primærstudier Fokus på effektstørrelser, konfidensintervaller, mv. Virker det? Tilpasset fra Pawson et al. (2004)

11 Litteraturstudiet - udvælgelsen Både proces- og effektevalueringer (kvalitative og kvantitative studier). Selektionskrav: kvalitet og relevans Der er foretaget en emnebaseret søgning på strategisk udvalgte nøgleord Sneboldmetode I alt 10 studier efter år De 5 udgør review af eksisterende dansk og international litteratur (omfatter i alt ca. 400 primærstudier). De sidste 5 er evalueringer af forskellige typer af interventioner.

12 Litteraturstudiet - udvælgelsen De 10 udvalgte undersøgelser: 1. Høgelund, Jan (2012): Effekter af den Beskæftigelsesrettede Indsats for Sygemeldte en Litteraturoversigt. SFI. 2. Holt, Helle & Klara Nilsson (2013): Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere. SFI 3. NFA - (2008): Hvidbog om Sygefravær og Tilbagevenden til Arbejde ved Muskel- og Skeletbesvær, NFA. 4. NFA (2010): Hvidbog om Mentalt Helbred, Sygefravær og Tilbagevenden til Arbejde, NFA. 5. Christensen, Thomas & Merete Nordentoft (2011): Review om Effekter af Beskæftigelsesrettede Indsatser til Personer med Svær Psykisk Sygdom. Beskæftigelsesministeriet. 6. NFA (2012): Det Store TTA-Projekt. Proces-, Effekt- og Økonomisk Evaluering. NFA. 7. Boll, Joachim m.fl. (2010): Evaluering - Aktive Hurtigere tilbage, Rambøll rapport. Arbejdsmarkedsstyrelsen. 8. DISCUS (2014): Slutevaluering KVIS forsøgsprogrammet Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere kategori 2, DISCUS januar Kilsgaard, Jørgen m.fl. (2006): Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse (KIA) af sygemeldte med længerevarende smertegener fra bevægeapparatet, Arbejdsmiljøinstituttet. 10. Rigsrevisionen (2014): Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde, Rigsrevisionen.

13 Litteraturstudiet - resultater Begrænset og modstridende viden omkring effekten af beskæftigelsesindsatserne generelt. Der er evidens for at virksomhedsrettede aktiviteter virker for sygedagpengemodtagere med muskel- og skeletbesvær Der er indikationer af at indsatser som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigelseschancerne for sygemeldte med mentale problemer. Delvise rask- og sygemeldinger ser ud til at virke positivt generelt, men der er ikke tilstrækkelig viden om hvordan det virker for borgere med forskellige typer af helbredsproblemer. Der er resultater som indikerer at fysisk rettede indsatser i sundhedsvæsenet har en positiv effekt og at effekten forstærkes ved inddragelse af arbejdspladsen.

14 Litteraturstudiet - resultater Antagelse: Opfølgningssamtaler formodes at have en positiv effekt og medføre flere delvise raskmeldinger, når de gennemføres tidligt i sygefraværsforløbet, idet de kan bidrage til arbejdsfastholdelse samt afklaring af deltageren. Der er begrænset viden om effekten af opfølgningssamtaler. Resultaterne af evalueringer hvor samtaler udgør hele eller den væsentligste del af indsatsen, er modstridende. Litteraturen tyder derimod på at tidlige indsatser har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel og skeletbesvær.

15 Litteraturstudiet - resultater Antagelse: Udredning af den sygemeldtes udfordringer formodes at virke, når denne bygger på helhedsorientering (tværfagligt samarbejde og koordination), navnlig mellem sundhedsvæsen, beskæftigelsessystem og arbejdsgiver. Litteraturgennemgangen viser at der er stærk evidens for at kontakt mellem aktører i sundhedsvæsenet og arbejdspladsen har positiv effekt for sygemeldte med muskel og skeletbesvær. Der er ikke tilsvarende undersøgelser der fokuserer specifikt på effekten af samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og beskæftigelsessystemet.

16 Litteraturstudiet konklusioner Der er efterhånden gennemført ganske mange undersøgelser og evalueringer af sygedagpengeindsatsen. Der er overordnet resultater som peger på positive effekter af tidlige og virksomhedsrettede aktiviteter, særligt for sygmeldte med fysiske lidelser. Vi mangler dog fortsat systematisk viden om, hvilke typer af beskæftigelsestilbud, som virker bedst overfor forskellige typer af sygemeldte. Der mangler bedre viden omkring effekten af den tværfaglige indsats i kommunale rehabiliteringsteams og samspillet mellem beskæftigelsessystem og sundhedssystem. Vi mangler mere kvalitativ viden omkring jobcentrenes/kommunernes evne til at implementere lovgivningens ambitiøse målsætninger omkring tværfaglighed, koordination og helhedsorientering.

17 Nyhedsværdi det samlede projekt Ambitionen med ph.d.-projektet er samlet set at kunne formulere konkrete anvisninger til, hvordan indsatserne på sygedagspengeområdet kan indrettes. Det er ambitionen at bidrage med kvalificerede bud på, hvilke faktorer som øver indflydelse på resultatet af forskellige indsatstyper, for forskellige grupper af sygemeldte. Det er ambitionen at byde ind med viden om såvel effekterne, som processerne i beskæftigelsesindsatsen. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med praksis og det er en af målsætninger at sikre så praksisnære og anvendelige resultater som muligt (programteoretiske, empirisk, formidlingsmæssigt).

18 Litteraturliste Pawson & Tilley (1997): Realistic Evaluation, Sage publications. Pawson (2006): Evidence-based policy A realist perspective, Sage Publications. Pawson (2013): The Science of Evaluation A Relaist Manifesto, Sage Publications. Funnell & Rogers (2011): Purposeful Program Theory, Josseybass. Dahler-Larsen & Krogstrup (2004): Nye veje i evaluering, systime Academic. Krogstrup (2011): Kampen om Evidens, Hans Reitzels Forlag. Dahler-Larsen, Peter (2014): Evaluering af projekter og andre ting som ikke er ting.