e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med
|
|
- Helge Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 e/læsning i skolen Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. i samarbejde med CSU - Holbæk
2 2 Denne publikation er en gengivelse af den tekst som indgår i Holbæk Kommunes ansøgning til Skolestyrelsens pulje til forsøg inden for projekt Skoleudvikling, it-støttede undervisningsformer d. 11. december Teksten beskriver forsøgsarbejdet ud fra Skolestyrelsens ansøgningsskabelon.
3 3 Beskrivelse af forsøgsarbejdet Det er forsøgsarbejdets hovedformål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at implementere læse- og skrivestøttende it på en af Holbæk Kommunes skoler, Absalonskolen. Forsøgsarbejdet vil søge at udvikle undervisningsstrategier og organisationsformer, der understøtter en optimal udnyttelse af teknologien, tilpasset udfordringerne i hver af skolens tre afdelinger. Forsøgsarbejdet har to fokuspunkter. Dels teknologiens mulighed for at kompensere elever med utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder for derved at skabe ligeværdig tilgang til undervisningen, og dels muligheden for at stimulere elevernes læseudvikling. I forsøgsarbejdet gennemføres to effektstudier, hvor henholdsvis elevernes læsekompetence og selvopfattelse måles og sammenlignes før og efter interventionen. Holbæk Kommune har det overordnede ansvar for gennemførelsen af forsøgsarbejdet. LæseTek, CSU-Holbæk udgør udviklingsprojektets taskforce. Absalonskolen afvikler det konkrete forsøgsarbejde. I tilknytning til forsøgsarbejdet ansøges puljen om tilskud til Lokale tarskforces til skoleudvikling. Holbæk Kommune har besluttet at udarbejde en overordnet kommunal læse- og ordblindepolitik, hvor læse- og skrivestøttende teknologi skal indtænkes didaktisk gennem hele skoleforløbet i forhold til både ordblinde elever, andre elever med utilstrækkelig funktionel læsning og elever i en almindelig læseudvikling. Forsøgsarbejdets resultater skal medvirke til at opkvalificere denne politik. Forsøgsarbejdets formål Det er forsøgsarbejdets hovedformål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at implementere læse- og skrivestøttende it og at udvikle undervisningsstrategier og organisationsformer, som sikrer optimal udnyttelse af teknologien. Inden for de sidste 10 til 15 år har vi fået så god læse- og skriveteknologi til rådighed, at vi har fået nye muligheder for intervention over for børn i læse- og skrivevanskeligheder. Fokus i denne udvikling har i høj grad været på teknologien frem for på didaktikken. Forsøgsarbejdet vil søge at skaffe dokumenteret viden og indsamle erfaringer, som kan bidrage til en mere evidensbaseret læse- og skrivestøttende it-didaktik. Forsøgsarbejdets væsentligste udviklingstiltag er at implemen-
4 tere læse- og skrivestøttende teknologi i skolen. Forsøgsarbejdet har til hensigt at udvikle, iagttage, analysere og beskrive virkninger samt didaktiske muligheder og begrænsninger i indskolings-, mellem- og udskolingsafdelingen. For at indfri målet vil forsøgsarbejdet fokusere på læseteknologiens kompensatoriske muligheder for at sikre, at elever på trods af læsevanskeligheder i højere grad udvikler almen viden, gode arbejdsvaner og selvværd i forhold til uddannelse og fortsat læring. Forsøgsarbejdet vil endvidere fokusere på, hvordan læseteknologien kan sikre, at elever i læsevanskeligheder gennem øget læsemængde og særlige undervisningsstrategier i højere grad udvikler fonologiske og ortografiske repræsentationer for derved at opnå øgede skriftsproglige kompetencer. 4 Forsøgsarbejdets målgruppe Dyslektiske elever, elever i risiko for dysleksi og elever der af andre grunde har en utilstrækkelig funktionel læsning er forsøgsarbejdets primære målgruppe. Forsøgsarbejdet deler den handicapforståelse, som kommer til udtryk i bl.a. WHO s nyligt rektificerede Handicapkonvention. Her ses handicapbegrebet som et negativt samspil mellem et individ og nogle omgivelsesfaktorer. I den forståelsesramme må læsevanskeligheder ses som det negative samspil mellem barnet og skolen. Det er således ikke alene barnet, men også skolen som er i læsevanskeligheder. Forsøgsarbejdet vil især søge svar på, hvordan skolen kan udvikles, så dette negative samspil begrænses. Da projektets formål netop er inklusion af elever i læsevanskeligheder, er det meget afgørende, at interventionen ikke virker stigmatiserende. Implementeringen af læseteknologi er derfor rettet mod alle skolens elever. Læse- og skriveteknologi skal ses som almene værktøjer, der stilles til rådighed for eleverne. Fokus for forsøgsarbejdet vil imidlertid være rettet mod virkningerne for elever med særlige behov. Det er væsentligt, at udviklingsarbejdet inddrager særligt udsatte elever, som repræsenterer hele skoleforløbet. Alle skolens tre afdelinger inddrages i forsøgsarbejdet. Tre klasser fra skolens inskolingsafdeling vil blive inddraget i projektet. Afhængig af skolens valg af overordnet organisationsform for skoleåret 2010 og 2011 vil det blive henholdsvis én første, én anden, og én tredje årgang eller tre klasser på samme årgang, som deltager i forsøgsarbejdet. Tre klasser fra mellemafdelingen og tre klasser fra udskolingsafdelingen vil blive inddraget i projektet. De tre klasser vil blive valgt på samme årgang på baggrund af elevgruppernes sammensætning og lærergruppens tilgang til forsøgsarbejdet.
5 5 Udgangspunkt for forsøgsarbejdet Holbæk Kommune har tidligere udarbejdet en læsepolitik, men ønsker nu at supplere med en overordnet læse- og ordblindepolitik, hvor anvendelse af læseteknologi er beskrevet. Holbæk Kommune har fra 1. august 2009 indkøbt en kommuneskoleog elevlicens med it-oplæsningsprogrammer og stavestøttende programmer. Forsøgsprojektet vil derfor være yderst relevant for at kunne opkvalificere begge tiltag. Vi ved fra enkelte laboratorieforsøg, at anvendelsen af læseteknologi kan forbedre elevernes læsning og stavning. Der er imidlertid ikke gennemført udviklingsarbejder, som transformerer disse resultater ud i en pædagogisk virkelighed. Det er nyt, når forsøgsarbejdet vil indsamle viden om, hvordan kompenserende it kan understøtte udbyttet af undervisningen, og hvordan undervisningen kan understøtte udbyttet at anvende kompenserende it gennem hele skoleforløbet. Undersøgelser viser, at gabet mellem gode og dårlige læsere øges gennem skoleforløbet (Matthæuseffekten). Det er nyt, når udviklingsarbejdet vil søge at minimere denne effekt (close the gab) ved at anvende læseteknologi. Det er ligeledes nyt, når indsatsen for at tilgodese børn i læsevanskeligheder rettes mod omgivelsesfaktorerne (læringsmiljøet) ved at give eleverne mulighed for at få tekster læst op ved hjælp af syntetisk tale, frem for at rette tiltaget specifikt mod det særligt udsatte barn. Utilstrækkelig læsning og lavt selvværd i forhold til uddannelse og undervisning karakteriserer restgruppen (de elever, som fire år efter de har forladt grundskolen, endnu ikke har påbegyndt en uddannelse). Det er nyt, når Holbæk Kommune anvender kompenserende it-strategier for at stimulere disse eleveres lyst til fortsat læring. Forsøgsarbejdets antagelser Fra forskningsprojektet Projekt PC-læsning ved vi, at voksne kompenseres ganske betydeligt for deres utilstrækkelige læsning, når de anvender læsestøttende it. Der er ikke foretaget tilsvarende undersøgelser af børn. Vi antager imidlertid, at skolens elever i læsevanskeligheder ligeledes vil kunne kompenseres ganske betydeligt i forhold til de faglige tekster, som anvendes i undervisningen og derved få mulighed for at tilegne sig almen viden, hensigtsmæssige arbejdsvaner og selvtillid i forhold til uddannelse i samme omfang som skolens øvrige elever. Det er forsøgsarbejdets antagelse, at en positiv påvirkning af disse faktorer vil øge muligheden for at reducere restgruppen. Det forhold, at svage læsere læser op til 100 gange mindre end gode læsere, anses for at være en væsentlig del af baggrunden for Matthæuseffekten. Tilegnelsen af ortografiske re-
6 præsentationen sker i høj grad gennem en selvindlæringsproces. Man lærer at læse ved at læse. Udviklingsprojektet antager, at elever i læsevanskeligheder ved at anvende læsestøttende it, vil kunne øge læsemængden samt læse alderssvarende og aldersrelevante tekster for derved i højere grad udvikle fonologiske og ortografiske repræsentationer og således mindske gabet i forhold til normallæsere. Det er udviklingsarbejdets antagelse, at læse- og skrivestøttende it vil være et effektivt pædagogisk værktøj for elever i inskolingsafdelingen i arbejdet med at udforske fonologiske og ortografiske konventioner og tilegne sig ortografiske repræsentationer. 6 Hvad kvalificerer ansøger til at gennemføre forsøgsarbejdet suc- Holbæk Kommune har siden august 2008 gennemført et udviklingsprojekt for at opkvalificere indsatsen over for kommunens ordblinde elever. I projektet udstyres skolernes ordblinde elever med en it-rygsæk og i tilknytning til dette modtager elev, forældre og skole en omfattende ydelsespakke. Holbæk Kommune har gennem dette projekt indsamlet erfaringer og viden, som vil kunne danne grundlag for et udviklingsarbejde rettet mod de ca. 18 % af skolens elever, som på baggrund af undersøgelser skønnes at have utilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til de krav, de møder i den faglige undervisning. Kommunes skoler råder over den nødvendige software for at kunne tilgodese alle elever i læsevanskeligheder. Absalonskolen råder endvidere over hardware i et tilstrækkeligt omfang til, at det er realistisk at gennemføre det ansøgte udviklingsprojekt her. Holbæk Kommune råder således over et undersøgelsesfelt, hvor dette udviklingsprojekt kan realiseres med henblik på en spredning af resultaterne til kommunens øvrige skoler. Holbæk Kommune har siden august 2007 etableret et center for læsning og læseteknologi, LæseTek. I centret er ansat audiologopæder og speciallærere med speciale i læsning, læsevanskeligheder og læseteknologi. Centrets medarbejdere har arbejdet med forskning og udviklingsforsøg med fokus på læsning og læseteknologi i flere sammenhænge. LæseTek udgør en kompetenceenhed med specialiseret viden om læsevanskeligheder og anvendelse af læseteknologi. Centret vil kunne indgå som taskforce ved at varetage tilrettelæggelse og organisering af forsøgsarbejdet. Forsøgsarbejdets succeskriterier og forventede resultater Det forventes, at forsøgsarbejdet på to områder vil bidrage med væsentlig viden og konkrete anbefalinger på, hvordan læse- og skrivestøttende it vil kunne implementeres i skolens for-
7 7 skellige afdelinger for at sikre inkludering af elever i læsevanskeligheder. 1. Den kompensatoriske effekt. Det vil være et væsentligt succeskriterium, at elever i læsevanskeligheder kan deltage ligeværdigt i den tekstdominerede undervisning. Konkret forventes det, at eleverne derved vil få øget almenviden og udvikle deres sprog og kendskab til tekster, så de opnår et bedre udgangspunkt for en bedre læseforståelse. Undersøgelser viser, at elever i læsevanskeligheder, når de forlader skolen, i forhold til deres kammerater har dårligere arbejdsvaner, ringere almen viden, og lavt selvværd i forhold til uddannelse og undervisning. Det vil være et succeskriterium hvis disse negative virkninger af samspillet mellem skole og elev kan reduceres. Et forventet konkret resultat vi være at en større gruppe af svage læsere vil påbegynde et uddannelsesforløb efter endt skolegang. 2. Den undervisningsmæssige effekt. Et succeskriterium vil være, at Matthæuseffekten reduceres, idet udviklingen af ortografiske repræsentationer fremmes blandt elever i læsevanskeligheder ved øget læsemængde og anvendelse af læse- og skrivestøttende teknologi. Et forventet konkret resultat vil være, at svage læseres læseudvikling tilnærmes normallæseres. Beskrivelse af hvordan forsøgsarbejdet evalueres For at evaluere projektets hovedformål og tilsvarende succeskriterier benyttes formative evalueringsmodeller. Gennem strukturerede kvalitative interviews af elever og lærere samt sammenfatning af iagttagelser og observationer evalueres både målet og de eventuelle bieffekter, som indsatsen har haft. Til at evaluere de didaktiske temaer som indgår i projektets delmål, anvendes summariske evalueringsmodeller og test i form af validerede læse- og staveprøver samt i overbygningsafdelingen en test til vurdering af selfeffacy (elevernes vurdering af egne evner til at mestre de udfordringer de møder). På baggrund af disse test vurderes indsatsens effekt i forhold til de opstillede mål og succeskriterier. Om muligt etableres matchede interventions- og kontrolgrupper og forsøgsarbejdet evalueres ved at sammenholde resultater af præ- og posttest fra begge grupper. Forsøgsarbejdes organisation og forløb evalueres gennem samtaler med lærergruppe, skoleledelse og taskforcegruppen ved forsøgsarbejdets afslutning. Formidling af forsøgsarbejdet Forsøgsarbejdets resultater vil blive fremlagt i en afsluttende
8 rapport, og resultaterne vil blive formidlet til andre skoler og kommuner gennem faglige artikler og fremlæggelse på konferencer om læsevanskeligheder og it. Resultaterne vil blive inddraget i de opgaver LæseTek, som Holbæk Kommunes taskforce, har til opgave at løse i relation til implementering af læseteknologi til kommunens ordblinde elever og kompetenceudvikling af lærere med henblik på anvendelse af læseteknologi i undervisningen. Forsøgsarbejdet vil endvidere levere dokumentation til en ekstern evaluering i samarbejde med Skolestyrelsen. 8 Forsøgsarbejdets organisering Holbæk Kommune er ansøger og overordnet ansvarlig for gennemførelsen af forsøgsarbejdet. LæseTek, CSU-Holbæk, udgør Holbæk Kommunes taskforce i forhold til læsning og læseteknologi. Det er LæseTeks opgave at organisere og tilrettelægge projektet samt at sammenfatte og formidle forsøgsarbejdets resultater. Absalonskolen er ansvarlig for den praktiske gennemførelse af forsøgsarbejdet herunder planlægning af de involverede læreres arbejdstid og aktiviteterne i klasserne. Projektet gennemføres af en projektgruppe bestående af lærerrepræsentanter fra skolens afdelinger, skolens it-ansvarlige, skolens ledelse og LæseTek. Styregruppen er ansvarlig for at sikre projektets gennemførelse på baggrund af projektbeskrivelsen og projektets budget. Forberedelsesfase. 1. maj til 31. august 2010 Tilrettelæggelse af forløb, kompetenceudvikling af lærere, forankring af teknologi udvælgelse af interventions- og kontrolgrupper. Interventionsfase I. 1. september til 31. december 2010 Prætest, konstruktion og gennemførelse af undervisningstiltag, posttest I samt status på fase I. Interventionsfase II 1. januar til 1. juni 2011 Fortsat intervention og posttest II. Statusfase 1. august til 30. september Indsamling af data, beskrivelse af viden og erfaringer og sammenfatning af resultater samt evaluering. Formidling af projektforløbets resultater. 1. oktober til 31.december 2011
9 9 Samarbejdsparter Til forsøgsarbejdet er tilknyttet en følgegruppe bestående af centerleder Klara Korsgaard, Nationalt Videncenter for Læsning. Erik Arendal, konsulent Hjælpemiddel Instituttet. Det er følgegruppens opgave at støtte forsøgsarbejdet gennem vejledning og rådgivning. Taskforceenheden LæseTek er tilknyttet et netværk af kommuner, som også arbejder innovativt med implementering af læseteknologi i skolen. Netværket består af Skanderborg og Horsens kommune. Videre drift Forsøgsarbejdets resultater og erfaringer vil indgå i en overordnet sammenhængende læse- og ordblindepolitik som Holbæk Kommune har besluttet at gennemføre. Planen skal komme med anbefalinger til forebyggende, foregribende og indgribende indsats i forhold til elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder samt anbefalinger af en politik over for elever i en almindelig læseudvikling. Planen vil komme med anbefalinger til vuggestuer, børnehaver og folkeskoler. Planen har således et bredere fokus end, hvad der er forsøgsarbejdets arbejdsfelt. Det må forventes, at forsøgsarbejdets resultater vil kunne bidrage væsentligt til at opkvalificere planen i forhold til Holbæk Kommunes elever med særlige behov. Kommunalbestyrelsens rolle Holbæk Kommune har besluttet at udarbejde en overordnet kommunal læse- og ordblindepolitik, hvor læse- og skrivestøttende teknologi skal indtænkes didaktisk gennem hele skoleforløbet i forhold til både ordblinde elever, andre elever med utilstrækkelig funktionel læsning og elever i en almindelig læseudvikling. Forsøgsarbejdets resultater skal medvirke til at opkvalificere denne politik. It-strategi Holbæk Kommunes skoler arbejder ud fra en it-strategi i forhold til læsning og læsevanskeligheder i tre faser. Første fase er rettet mod de ordblinde elever i skolerne og omfatter tildeling af it-rygsække samt en række ydelser for at sikre en hensigtsmæssig implementering af udstyret. På nuværende tidspunkt er ordningen spredt til 3/4 af kommunens skoler og forventes fuldt gennemført i løbet af Gennem anden fase ønsker Holbæk Kommune at implementere teknologien i forhold til andre elever i læsevanskeligheder end alene til de elever, som er diagnosticeret ordblinde. For-
10 søgsarbejdet vil kunne danne grundlaget for at udvikle nye evidensbaserede undervisningsmetoder som grundlag for denne fase. Efterfølgende vil Holbæk Kommune gennem en tredje fase søge at implementere teknologien i forhold til at understøtte læseudviklingen for elever i en almindelig læseudvikling. 10
et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning
et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for
Læs mereForsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.
CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet
Læs mereLyt, læs og lær - læseteknologi i skolen
Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen Bent Saabye Jensen, projektkonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning og Stine Fuglsang Engmose, audiologopæd, LæseTek, CSU-Holbæk I Holbæk Kommune har alle kommunale
Læs mereEvaluering. e/læsning i skolen
e/læsning i skolen Evaluering Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. En stor
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereBilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereLæse- og skriveteknologi for alle
Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.
Læs mereCSU Holbæk. Center for Specialundervisning
CSU Holbæk Center for Specialundervisning Indhold 1. Grundoplysninger s. 3 2. Beskrivelse af forsøgsarbejdet s. 3 2.1 Målgruppe s. 3 2.2 Formål s. 3 2.3 Indhold s. 4 2.4 Samarbejdspartnere s. 5 3. Tidsplan
Læs mereCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og
Læs mereBilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mereGlostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.
Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereEvaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune
Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune - 1 - www.skive.dk Skolestyrelsens pulje vedr. Skoleudvikling Indsatsområde: It-støttede undervisningsformer Titel: Udvikling fra en it-baseret
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereFakta om Ordblindetesten:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Læs mereProjektbeskrivelse. Læs & Lær
Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan
Læs mereROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder
ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre
Læs mereIt-hjælpemidler og elever med ordblindhed
It-hjælpemidler og elever med ordblindhed Ordblindeundervisning går på to ben Læsning som mål Læsning som teknisk færdighed Stavning som teknisk færdighed Skriftlig formulering som teknisk færdighed Undervisning
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereDen specialpædagogiske indsats på Søholmskolen
Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mere1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017
1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017 Ansøger Kommunenavn: Assens Kommune Kontaktperson: Pædagogisk konsulent: Kirsten Thingholm, kithi@assens.dk 1. Beskrivelse af projekt (Kort beskrivelse
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereon. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre
on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets
Læs mereGodkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund
Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereDrøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed
Punkt 5. Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed 2018-041600 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, "Model for oprettelse af center for
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs meree/skolen at ekskludere for at kunne inkludere
e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere Hvordan inkluderer vi ordblinde elever, der af forskellige årsager ikke er kompenseret tilstrækkeligt ved implementering af kompenserende læse-/skriveteknologi?
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereFælles indsatsområder
Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE
ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mere11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST
11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereIT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder
Resume af projektet: IT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder Vi vil gerne opnå, at elever med læse- og stavevanskeligheder kan deltage på lige fod med de øvrige elever i
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereVirksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013.
Virksomhedsplan 2013 CUP`s Virksomhedsplan 2013. Navn på fagligt fokusområde Formål hvorfor er der fokus på netop dette område? Udviklingen af Danmarks bedste læringsmiljøer for børn At arbejde med udviklingen
Læs mereProjektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mereHvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs mereWebudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt
Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mere