Kortlægning og planlægning af indsatsområder. Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune

Transkript

1 Kortlægning og planlægning af indsatsområder Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune

2 Disposition Hvordan kortlægger Naturstyrelsen Juridisk grundlag, rollefordeling og proces Faglige referencer Vurdering af nitratsårbarhed Afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder Identifikation af Indsatsområder Hvordan planlægger kommunen? Grundlaget Samarbejdet Planen for grundvandsbeskyttelse SIDE 2

3 Lidt juridisk baggrund 1 L72: Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v Miljøministeren kortlægger 1) områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og 2) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne nævnt i nr a. Miljøministeren fastsætter regler, hvorved der udpeges 1) områder med drikkevandsinteresser (OD), 2) områder med særlige drikkevandsinteresser, 3) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne nævnt i nr. 2, 4) delområder inden for de områder, der er nævnt i nr. 2 og 3, og som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for, og 5) delområder inden for de følsomme indvindingsområder, jf. nr. 4, på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder IO). SIDE 3

4 Overordnede krav til kortlægningen VFL 13. Stk. 2. Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. Kortlægningsresultater skal være velfunderede og entydige Kortlægningen skal stille kommunerne ens ved udarbejdelsen af indsatsplanerne, men rammerne for kortlægningen kan være forskellige Kortlægning skal føre til en eventuel justering af OSD/OD, nitratfølsomme indvindingsområder NFI og en eventuel udpegning af IO SIDE 4

5 Rollefordeling i kortlægningsproces GEUS NST Kommunerne Faglig bistand og sparring Vejledninger Databaser Projektejerskab Projektledelse Kvalitetsledelse Vejledninger Retningslinjer Lokal vidensinput til projektet modtagelse og KS af den indsamlede viden ansvarlig for indsatplanerne Vandværker og regioner Århus Universitet, GFS og SeSam Faglig sparring Vejledninger Rådgivere Dataindsamling og bearbejdning Lokal vidensinput til projektet modtagelse og KS af den indsamlede viden Interesseorganisationer Modtagelse og KS af den indsamlede viden SIDE 5

6 Områdeafgrænsning jf. zoneringsvejledningen Nye begreber Indsatsområde (generelt) OSD og oplande udenfor OSD Indsatsområder med hensyn til nitrat IO SIDE 6

7 Vurdering af nitratsårbarhed Zoneringsvejledning (2000) I OSD: Udføres for det eller de primære grundvandsmagasin/er i et kortlægningsområde, som udgør aktuelle eller fremtidige drikkevandsressourcer. Nitratsårbar -hed Lille Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Tykkelse af reducerede (grå)sammenhængende lerdæklag > 15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, py rit og evt. brunkul. Grundvandskvalitet Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C og D I indvindingsoplande uden for OSD: Udføres i hele indvindingsoplandet ift. det grundvandsmagasin, som det vandværket indvinder fra. Eventuel støtteparameter: nitratfrontens udvikling Nogen Stor Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag < 5 m og Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale. Grundvand fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C Grundvand fra ilt- og nitratzonerne. Vandtype A og B SIDE 7

8 Vandtyper som indikatorer Anvendes til at vurdere grundvandets alder, beskyttende lerlag, grundvandets strømningsmønster og de geokemiske forhold Afspejler udvikling / påvirkning ressourcen har været udsat for Nitrat Ilt Jern Sulfat Vandtype >1 >1 <0,2 >0,1 A >1 >1 i.m i.m A >1 >1 i.m >0,1 A >1 >1 <0,2 i.m A >1 i.m. <0,2 >0,1 AB >1 i.m. <0,2 i.m. AB >1 i.m. >0,2 >0,1 ABx >1 i.m. >0,2 i.m. ABx >1 >1 >0,2 >0,1 Ax >1 >1 >0,2 i.m. Ax >1 <1 <0,2 >0,1 B >1 <1 i.m i.m B >1 <1 i.m >0,1 B >1 <1 <0,2 i.m B >1 <1 >0,2 >0,1 Bx >1 <1 >0,2 i.m. Bx <1 <5 >0,002 >20 C <1 <5 i.m >20 C <1 i.m. >0,002 >20 C <1 i.m. i.m >20 C i.m. <1 <0,2 >0,1 CDX <1 >5 >0,002 >20 Cx <1 >5 i.m >20 Cx <1 <5 <0,1 >20 Cx <1 i.m. <0,1 >20 Cx <1 <5 >0,002 <20 D <1 <5 i.m <20 D <1 i.m. >0,002 <20 D <1 i.m. i.m <20 D <1 >5 >0,002 <20 Dx <1 >5 i.m <20 Dx <1 <5 <0,1 <20 Dx <1 i.m. <0,1 <20 Dx i.m. = Ikke måeligt SIDE 8

9 Afgrænsning af NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI) Udføres i OSD og indvindingsoplande uden for OSD Baseres på sårbarhedsvurdering og bedømmelse af grundvandsdannelse til magasinet Afgrænses altid der hvor der er stor nitratsårbarhed og samtidig nogen eller stor grundvandsdannelse Afgrænses som udgangspunkt hvor der er nogen nitratsårbarhed og samtidig nogen eller stor grundvandsdannelse Zoneringsvejledning: I områder med grundvandsdannelse udpeges NFI, hvor NO3 > 25mg/l i en eller flere boringer eller magasinet, eller NO3 > 5mg/l med stigende tendens over en årrække eller hvor naturlig beskyttelse overfor nitrat er ringe. SIDE 9

10 Afgrænsning af indsatsområder (IO) IO afgrænses, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og naturlig beskyttelse. Her kan der være behov for skærpede krav til nitratudvaskning, fx hvor udvaskningen fremover skal være lavere. krav til lavere nitratudvaskning over tid, men ikke nødvendigvis lige nu, fx hvor den nuværende nitratudvaskning er acceptabel, men hvor en ny eller øget fremtidig indvinding i NFI vurderes at medføre øget nitratudvaskning. krav til stabilisering af nitratudvaskning svarende til status quo, fx. hvor der er en nitratudvaskning, der ikke må blive højere. IO afgrænses ikke ved større sammenhængende arealer af skov, 3 arealer (eng, mose mv.), fredet areal, eller andre anvendelser, hvor nitratudvaskningen blivende er minimal. Fritidsområder, befæstede arealer, fredninger, råstofindvindinger kræver individuel vurdering SIDE 10

11 Fra Kortlægning til indsatsplan Eksempel fra Odense Kommune Hans Peter Birk Hansen Geolog Jeg har lavet flere grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense SIDE 11

12 Planer for grundvandsbeskyttelse Det er kommunerne, der har ansvaret for at gennemføre grundvandsbeskyttelsen. Det gør vi ud fra sårbarhedskortlægningen, som vi får af staten. Specielt får vi tre korttemaer: OSD, FI og IO 25/ SIDE 12

13 Planer for grundvandsbeskyttelse - Inddragelse af direkte berørte parter Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse inddrages undervejs i forløbet Her inddrages vandværker, landbrug, industri, grønne organisationer Region, Nabokommuner mm. Det er ikke i koordinationsforum man kan gøre sin indflydelse gældende. Når en indsatsplan bliver forelagt her, er den stort set færdig Direkte høring af de personer, der har jord inden for IO, eller er påvirket på anden måde. Sker i den offentlige høringsperiode. SIDE 13

14 Planer for grundvandsbeskyttelse - Indhold Der skal i planerne være: Retningslinjer for de tilladelser og godkendelser, kommunerne giver En række foranstaltninger som vi kalder handlinger der skal sikre, at grundvandet forbliver godt. Der skal ske en konkret indsats inden for Indsatsområderne Kan spænde fra overvågning til opkøb af jord De Følsomme Indvindingsområder bruges også af staten ved byudvikling over for alle mulige stoffer. SIDE 14

15 Planer for grundvandsbeskyttelse Den prioriterede beskyttelse SIDE 15

16 Planer for grundvandsbeskyttelse Eksempler på retningslinjer Odense Kommune vil anvende de skærpede krav i husdyrloven om nitratudvaskning, hvis den gennemsnitlige udvaskning af nitrat inden for et indvindingsopland er over 50 mg/l Råstofgrave skal efterbehandles til naturformål inden for 25 års oplande. Hvis en konkret vurdering viser, at et BNBO er følsomt, ønsker Odense Kommune ikke i BNBO - LAR-anlæg - Spildevandsslam - Vaske/fyldepladser SIDE 16

17 Planer for grundvandsbeskyttelse Eksempler på handlinger Udvidet overvågning af grundvandet Sløjfning af private brønde og boringer inden for BNBO eller 25 års oplande Reduktion af nitrat- og pesticidudvaskning Mulighed for at indgå dyrkningsaftaler. Mulighed for at ekspropriere, hvis det er nødvendigt Mulighed for at plante skov Skærpet tilsyn med landbrug og gartnerier m.v. med håndtering og opbevaring af pesticider, gødning, brændstof mm. Inden for 25 års oplandene Haveejere skal også bruge pesticider med omtanke Forsyningsselskabet har fokus på, at kloaknettet ikke må udgøre en grundvandstrussel. SIDE 17

18 Planer for grundvandsbeskyttelse - interesser Som i alle kommunale forhold skal vi afveje interesser. Landbruget og industrien har økonomiske interesser De grønne organisationer har interesser omkring biodiversitet og friluftsliv Borgerne har rigtig mange forskellige præferencer. Men sundhed står højt på de flestes liste. Politikerne er naturligvis delt efter deres overbevisninger. Jeg skal som embedsmand sørge for, at 1: overholde loven, 2: foreslå løsninger, som politikerne kan blive enige om. I denne sammenhæng er landbruget naturligvis en vigtig spiller, men der er også andre vigtige interesser. SIDE 18

19 Planer for grundvandsbeskyttelse - Problemer Vi finder: Nitrat i mindre mængder på Fyn, men stoffet findes i nogle af de dybere magasiner og i mange af de terrænnære Pesticider. BAM er udbredt, og er ikke et nutidigt landbrugsproblem. Men vi finder også andre, landbrugsrelaterede pesticider Vi leder ikke efter en række pesticider, der typisk bruges i dag Fra landbrugets vejledning: Hvis der skal være tale om en begrænsning i pesticidanvendelsen, bør det være begrundet i fund af de pesticider, det er tilladt at bruge i dag Enig men de indgår i stort omfang ikke i vandværkernes boringskontrol, der er lovfastsat Et nedbrydningsprodukt fra Metalaxyl er lige kommet på listen, og dukker op flere steder i relativt høje koncentrationer SIDE 19

20 Planer for grundvandsbeskyttelse - Problemer Olie/benzin. Er en meget lille udfordring Klorerede opløsningsmidler er en større udfordring. Håndteres af regioner og kommuner via Jordforureningsloven Andre stoffer plastblødgørere, medicinrester, hormonforstyrrende tilsætningsstoffer mm. Vi finder dem ikke, fordi vi ikke leder efter dem SIDE 20

21 Planer for grundvandsbeskyttelse - resultatet En plan, der angiver hvilken grundvandsbeskyttelse, der skal ske, og hvordan den skal ske. Gælder som udgangspunkt altid. Der er ingen regler for, hvornår den skal revideres. Vi forventer at revidere hvert 6. år SIDE 21

22 Konklusioner Vurderingen af nitratsårbarhed er basis til at afgrænse nitratfølsomme områder i områder med ringe geologiske beskyttelse, også hvis nitratindholdet ikke er kendt (der hvor der fx. mangler boringer/analyser), eller hvor N-anvendelse er lille, at den hidtil ikke har givet anledning til forøget nitratindhold i grundvandet Men.. Vurderingen af nitratfølsomhed indeholder, der hvor det er muligt, en vurdering af vandkvaliteten (sårbarhedsvurdering) og af grundvandsdannelsen Der udpeges ikke indsatsområder hvor arealanvendelse vedvarende er beskyttende Mange indsatser har ikke økonomisk konsekvens for landbruget: - Informationsmateriale, -møder og kampagner - Udarbejdelse af overvågningsprogram - Vandanalyser udover det lovpligtige niveau - Opsporing af ubenyttede brønde og boringer - Renovering af aktive vandværksboringer - Kommunaltilsyn med jordbrug og virksomheder SIDE 22

23 Referencer Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love : Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. Vejledning fra Miljøstyrelsen, 3/2000, Zonering Administrationsgrundlag For Miljøministeriets Afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Udkast til vejledning om indsatsplaner Bekendtgørelse om indsatsplaner Vand og Jord, Nr.2, maj 2014 om grundvandskortlægning i Danmark SIDE 23