NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 5. maj 214 Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/ Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Nedenstående graf viser udviklingen af aktiviteten inden for genoptræningen siden kommunalreformen 27, fordelt på henholdsvis sundheds og serviceloven Ressourceforløb for Job-og SocialCenter Kræftrehabilitering 4 Kronikerrehabilitering Hverdagsrehabilitering efter serviceloven Antal henvisninger efter serviceloven Antal genoptræningsplaner pr. år Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 Af søjlerne fremgår, at det er genoptræning efter sundhedslovens 14 (antal: 566), der også i 213 udgør det område med flest arbejdsopgaver. Borgeren henvises via en genoptræningsplan fra sygehuset til kommunal genoptræning. Søjlerne viser en jævn, konstant stigning i det antal henvisninger til almen genoptræning som Solrød Kommune har modtaget siden kommunalreformen. Genoptræningsplaner vedr. bækkenbundstræning sendes direkte til speciale fysioterapeut Hanne Ryttergaards klinik i Roskilde, idet ingen af de kommunalt ansatte fysioterapeuter

2 pt. er uddannet til at varetage den pågældende træning. Disse genoptræningsplaner er ikke medregnet i denne oversigt Genoptræningsplaner på børn, vurderes individuelt. Når det er genoptræning efter brud, varetages træningen af Genoptræningen. Når det drejer sig om problematikker som bedst integreres naturligt i løbet af barnets dag i institution eller skole, videresendes genoptræningsplanen til BUR s terapeuter, som så står for træningen. Desuden er der sendt enkelte brystopererede kvinder til Køge kommune, da Solrød Kommune i øjeblikket mangler kompetencerne i forbindelse med udskiftning af personale. Det forventes at de manglende kompetencer bliver genetableret i løbet af 214, således at opgaven fremadrettet bliver varetaget i Solrød kommune. Søjlerne viser også en stigning i forhold til kronikerrehabiliteringen (antal: 77). Det skyldes at forløbsprogrammerne på kronikerrehabilitering nu (sundhedsloven 119) i højere grad er implementeret og kendt hos de praktiserende læger. Det er tydeligt at implementeringen af hverdagsrehabilitering er ved at slå igennem, da der har været en tydlige stigning fra 212 til 213. Denne vækst forventes fortsat, da der i 214 er afsat midler i forbindelse med ældrepuljen. Formålet med hverdagsrehabilitering er at minimere borgernes behov for hjemmehjælp samt at borgerne forbliver selvhjulpne i længer tid. Serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder forholder sig ikke konkret til, hvor omfattende en funktionsevnenedsættelse skal være, for at borgeren kommer i betragtning til genoptræning efter 86 stk. 1. Det kunne se ud til, at visitationen har åbnet lidt op i forhold til disse ydelser, idet antallet er steget fra 212 til 213 men er fortsat langt fra antallet i 27 Vedligeholdelsestræning ( 86 stk. 2) skal tilbydes i sammenhæng med genoptræning efter såvel sundhedsloven som serviceloven, idet vedligeholdelsestræning kan tilbydes borgeren med henblik på at fastholde det opnåede træningsniveau. Kvalitetsstandarden skal revideres i 214, og i den forbindelse skal det besluttes om ordlyden skal være anderledes, således at flere borgerer bliver henvist efter Serviceloven. Desuden er der bevilget ekstra ressourcer til dette område i forbindelse med Ældrepuljen, så den forebyggende indsats skærpes overfor borgere, der har et højere funktionsniveau, end dem, der bliver visiteret på nuværende tidspunkt. Det overordnede formål er at forebygge et unødvendigt højt funktionstab, før der bliver etableret en plejekrævende indsats. En ny opgave i forhold til kræftrehabilitering er op startet ultimo 212. Antallet af forløb er i 213 relativt lavt, men det forventes, at antallet stiger i 214 i kraft af, at læger og borgere får øget kenskab til tilbuddet. 2

3 Genoptræningsplaner fordelt på diagnoser Fordeling af diagnoser, der er henvist med en GOP Fordeling af diagnoser på borgere henvist med en genoptræningsplan Figur 2 Der er mange forskellige slags skader eller sygdomme, som kræver genoptræning. Genoptræning kan således variere fra træning af muskulaturen i benet efter en knæskade til træning af hukommelse og koncentration efter en blodprop i hjernen. Der er tale om såvel operationer som konservative behandlinger (ikke operative). Det er omfanget af skaden eller sygdommen og kompleksiteten i hele borgerens situation, der har betydning for, hvor langt et genoptræningsforløb bliver. Alt efter borgerens træningsbehov og situation opstilles mål for genoptræningen og en plan for, hvad borgeren skal gøre for at opnå målet eller målene bedst muligt. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som inden skaden eller sygdommen - eller bedst mulige. Genoptræning defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem borger, evt. pårørende og terapeut. Der tilbydes genoptræning af såvel fysio- som ergoterapeut. Som udgangspunkt trænes på hold efter en for borgeren individuel mål og plan. Et sygdoms- og rehabiliteringsforløb er afsluttet, når borgeren er tilbage i sit hverdagsliv og ikke blot ved udskrivelse fra sygehus. De mange forskellige diagnoser kræver en bred vifte af kompetencer blandt terapeuterne. I forbindelse med udskiftning af 4 medarbejdere i slutningen af 213 har vi mistet nogle af kompetencerne, som planlægges genetableret i forbindelse med rekruttering samt øget fokus på kompetenceudvikling i 214 og 215. Ventetid på genoptræning ( 14) Ventetidsopgørelsen er bagudrettet over den tid, der er gået fra kommunen har modtaget genoptræningsplanen fra sygehuset til genoptræningen er planlagt påbegyndt. Ventetiden er næsten konstant over hele året bortsat fra i december hvor udsvinget skyldes ubesatte stillinger. Der ses et stort udsving i antal genoptræningsplaner. Fra 6 i februar til 29 i august. På trods at dette udsving ses der ingen tilsvarende udsving i ventetiden. 3

4 Axis Title Forklaringen på at det ikke giver længere ventetid, når der er mange genoptræningsplaner, skyldes blandt andet, at medarbejderne i spidsbelastninger har en del merarbejde, som de får udbetalt (hvis økonomien tillader det) eller afvikler i de perioder, hvor der er mindre at lave. Desuden har det indflydelse på tallene at der er løbende indtag på de fleste hold samt at ventetiden er opgjort som gennemsnit. For enkelte borgere er ventetiden derfor højere Antal GOP ifh. ventedage Ventetid i dage Antal GOP Antal GOP i forhold til ventedage Figur 3 Ventetiden ligger i gennemsnit på ca. 13 dage, hvilket er en del lavere end i 212 hvor den gennemsnitlige ventetid var på ca. 2 dage Der er ikke tale om en reel ventetid på 13 dage, da nogle af borgerne på grund af operation har restriktioner på hvornår genoptræning må påbegyndes for rygborgere er det typisk 6 uger efter genoptræningsplanen er sendt til kommunen. For visse knæoperationer er restriktionen på 2 uger. Der arbejdes på en alternativ måde at registrere ventetid, således at ventetid først registreret fra den dag borgerne reelt kan starte træning til den dag de træningen er planlagt. Økonomi Udviklingen i antal visiterede timer fremgår af nedenstående graf. Det ses, at aktiviteten var stigende fra 211 til 212. I 213 var der en mindre stigning. I 214 forventes på nuværende tidspunkt en aktivitet på 9. timer, hvilket svarer til en merudgift på kr. 4

5 Kr. Timer Visiterede timer kvt. 214 forventet Visiterede timer Visiterede timer Figur 4 Den stigende aktivitet har medført stigende forbrug jf. nedenstående graf Forbrug i 1. kr Forbrug Figur 5 Som det ses af graferne er budget 214 på niveau med 213, hvorimod forventningen til timetallet er ca. 2 % højere i 214. På den baggrund foreslås det i budgetrefvision 31/3 214 at øge budgettet. Fremtidig økonomi kvt. 214 budget Forbrug i 1. kr Det må forventes, at træningsområdet også i fremtiden vil have stigende aktivitet. Dels på grund af demografien i Solrød, dels på grund af stadig hurtigere udskrivninger fra sygehusene. Omvendt forventes der effektiviseringer ved den planlagte samling af genoptræningen. 5

6 Sammenfatning: Der er fortsat en øget vækst i forhold til borgere med genoptræningsbehov i Solrød kommune, da aktiviteten i 213 ligger væsentligt højere end de foregående år. Der ses en tendens for fortsat stigning i 214. I forbindelse med samlingen af genoptræningen på én adresse forventes der effektiviseringer, da terapeuterne skal bruge mindre tid til transport samt der vil være mulighed for flere borgere på hold i forbindelse med spidsbelastninger. Solrød Kommune modtager genoptræningsplaner på mange forskellige diagnoser, hvilket kræver en bred vifte af kompetencer blandt terapeuterne. På grund af stor udskiftning i 213 vil der over de næste år være øget fokus på kompetenceudvikling blandt terapeuterne. Der er et fald i ventetiden fra genoptræningsplanen er modtaget i kommunen til borgerne får første kontakt. Ventetiden var 2 dage i 212 og 13 dage i 213. Der skal fortsat arbejdes med at sænke ventetiden ved at ændre arbejdsgangene i genoptræningen, så borgerne kommer hurtigere til træning. Desuden skal der arbejdes på at finde en metode, hvor vi registrerer den reelle ventetid. På baggrund af produktionen (antal visiterede timer) i 1. kvartal 214 er det tydeligt, at aktiviteten overstiger 213, hvorfor der i budgetrevision 31/3 214 foreslås at øge budgettet i 214 til 9 visiterede timer. 6