Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil
|
|
- Johanne Lindholm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 ØREBROSKOLEN Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil vi gerne se Tiltag hvordan kommer vi derhen... 3 Tegn... 3 Evaluering... 4 Indsatsområde for Ørebroskolen Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør... 5 Sammenhæng... 5 Mål... 5 Tiltag... 5 Tegn:... 6 Evaluering:... 6 Ørebroskolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen... 7 Skolefritidsordning Eleverne trives i en sammenhængende skoledag Understøttende undervisning (USU). Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold... 7 Evaluering og fagligt løft... 7 Læring gennem brug af IT... 8 Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv... 8 Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere... 8 Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen... 9 Skolelederens bemærkning... 9
2 Indledning Ørebroskolen er en skole i lokalsamfundet Kettrup - Gøttrup. Skolen har et tæt samarbejde med de lokale foreninger. Der er også et godt samarbejde med Han Herred Ungdomsskole, som ligger i skoledistriktet. Skolen deltager aktivt i arbejdet med udvikling af landdistrikter. Skolebestyrelsen har været initiativtager til at få arbejdet sat i gang. Ørebroskolen består af en børnehavedel med 44 børn (febr.15), en SFO med 44 børn (febr. 15) og en skoledel med 109 elever fordelt på klassetrin. Vi har i dette skoleår været udfordret på at skulle implementere den nye skolereform og den nye lov om arbejdstid for lærere. Det har været og er fortsat en spændende udfordring, som vi hele tiden evaluerer på. I reformen er der tre centrale mål Alle elever skaludfordres, så de bliver så dygtige de kan Betydningen af den sociale arv skal mindskes i forhold til faglige resultater Elevernes trivsel skal styrkes Vi arbejder hele tiden med at løse den opgave, vi står i mere kvalificeret. Der sker løbende evaluering i forhold til de nye tiltag, der er lavet i forbindelse med reformen. En proces, der også fortsætter ind i næste skoleår. Vi har i dette skoleår arbejdet med at få implementeret rullende skolestart, hvilket betyder at eleverne begynder i skolen, når de er fyldt 6 år, hvis de vurderes skoleparat. Hvis nogle børn vurderes skoleparat før de er fyldt 6 år, er der også mulighed for ind rulning. Der er med rullende skolestart stor fokus på det enkelte barns skoleparathed. Der sker en grundig vurdering og god overlevering før barnet sendes i skole. Målet med dette er, at vi helst skulle undgå at børnene får begyndt i skolen, før de er klar til det og dermed også undervisningsparate. Det skulle på sigt gerne betyde, at de får et større udbytte af undervisningen, så de bliver så dygtige, de kan. Arbejdet med rullende skolestart kræver et meget tæt samarbejde mellem børnehavedel og skoledel, mellem lærer og pædagog. Det at implementere rullende skolestart er en lang og udfordrende proces, som vi kun lige er begyndt på. Derfor vil dette arbejde også videreudvikles og være et stort fokus og indsatsområde i skoleåret Desuden har vi valgt at sætte fokus på målstyrret undervisning med synlige læringsmål for de enkelte elever. Dette område danner grundlaget for vores arbejde med ALLES LÆRING OG TRIVSEL- på kanten af det vi gør 2
3 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på Status: Ørebroskolens faglige status i dansk og matematik har for de fleste klassers vedkommende ligget som landsgennemsnittet, men vi har set en positiv udvikling, så de nu ligger lidt over landsgennemsnittet i den samlede vurdering. I matematik havde vi sidste år ingen elever med dårlige resultater. Dette kan vi se, når vi ser på de beskyttede testresultater, men når vi ser på progressionerne i kvalitetsrapporten, er de meget forskellig. Nogle steder er der stor positiv progression og andre steder stor negativ. Progressionen er imellem forskellige klasser og hermed meget forskellige elevgrupper. Vi er en lille skole, hvilket betyder, at en elev på nogle årgange kan dække over helt op til 10 %. Det giver en stor statistisk usikkerhed. Vi har nogle klasser, hvor vi inkluderer elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Disse elever kan let komme til at udgøre en forholdsvis stor procentdel på årgangen. Selv om vi generelt ser en positiv udvikling for resultaterne i både matematik og dansk, kan vi også se, at vi ikke har så mange elever, der hører til gruppen allerdygtigste elever. Vi vil generelt have fokus på, hvordan vi bruger resultaterne fra de nationale test mere konstruktivt Mål hvilke ændringer vil vi gerne se. Vi ønsker at fastholde en positiv progression, men have opmærksomhed på klassernes forskellige sammensætning. Vi ønsker at få flere elever, der hører til i gruppen allerdygtigste. Det gælder både for dansk og matematik. Tiltag hvordan kommer vi derhen Vi vil have fokus på at bruge de erfaringer, der er gjort i klasser med gode resultater. Det er vigtigt, at der er gode muligheder for faglig sparring, som kan ske i teamene og faglærerne imellem. Som en lille skole vil vi gerne kunne indgår i fagteams sammen med andre skoler, da det giver yderligere mulighed for faglig sparring. Vi vil have fokus på at bruge testresultaterne konstruktivt i arbejdet med målfastsættelse for de enkelte elever. Ledelsen og faglige vejledere skal være aktivt med i opfølgningen på både de frivillige og obligatoriske nationale test. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde et årshjul for, hvornår der holdes opfølgende samtaler. Vores udviklingsarbejde med fokus på målstyrret undervisning skulle også gerne kunne ses på resultaterne af de nationale test. Tegn Det vil kunne aflæses i testresultaterne, men det er vigtigt at være opmærksom på de statistiske usikkerheder, der ligger i resultaterne. Ligesom det må forventes at det er en proces, der forløber over tid. 3
4 Evaluering Evalueringer vil ske ved de samtaler, der skal være som opfølgning på testene, hvor de enkelte klassers resultater gennemgås. De aftaler og fokuspunkter, der laves på den baggrund, vil løbende blive evalueret på teammøder. 4
5 Indsatsområde for Ørebroskolen Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør Sammenhæng Skolereformen udfordrer os i forhold til den enkelte elevs læring. Alle børn skal blive så dygtige, de kan. Hvordan gør vi vore elever dygtigere? Så de også bryder den sociale arv. Vores område er et område med børn fra familier med lave socioøkonomisk tal. Mange har ikke rollemodeller at leve op til. Ambitionsniveauet er for en del ikke højt, hverken hos forældre eller børn. Forskningen viser, at hvis der er tydelige og klare læringsmål for den enkelte elev, så når de længere. Det er vores begrundelse for at sætte fokus på dette. Vi har i nogle klasser arbejdet med mål formuleret i børnesprog, som også har hængt synligt i klassen. Vi har formuleret mål for den enkelte elev, men det er oftest blevet lærerens formulering, og eleverne har ikke selv følt ejerskab til disse mål. For alt for få elever har målene været en drivkraft og noget de selv ønskede at opnå. Vores elevplaner er tilsvarende ofte blevet statiske på den måde, at vi skrev i dem to gange om året, men ellers blev de brugt meget lidt. Det var mere en skal opgave end et godt og brugbart værktøj i forhold til den løbende evaluering. Lærerne har oplevet det som et brugbart værktøj og en rigtig god forberedelse til skolehjemsamtalerne, men ikke et dynamisk værktøj i hverdagen og arbejdet med den enkelte elevs læring. Vi ønsker at de individuelle mål er en del af elevplanen og den løbende evaluering. Når der gøres status i elevplanen skal det også være ud fra opnåede individuelle mål. Hvad har jeg lært, hvad er mine mål og hvordan når jeg disse mål. Mål At eleven i samarbejde med lærer/ pædagogen kan sætte individuelle læringsmål, som eleven forstår, kan arbejde efter og evaluere på. Vi ønsker at de individuelle mål er en del af elevplanen og den løbende evaluering. Når der gøres status i elevplanen skal det også være ud fra opnåede individuelle mål. Hvad har jeg lært, hvad er mine mål og hvordan når jeg disse mål. Tiltag Der skal i de enkelte teams arbejdes med, hvilke grundlæggende kundskaber og færdigheder den enkelte elev skal have lært. Det er vigtigt, at der udvælges fokusområder, så det er enkelt for både lærere og elever. Der skal arbejdes med, hvordan vi får fastsat læringsmålene, får involveret eleverne og lavet feedback og feedforward. 5
6 Der er brug for værktøjer og redskaber, som kan bruges, når der skal fastsættes individuelle mål. Vi forudser, at den store udfordring bliver at finde tid, for vi tænker, det kan tage meget lang tid Der skal skaffes rum og tid til at kunne lave samtaler med de enkelte elever. Derfor har vi valgt at hele personalegruppen deltager i 2 kursusdage med Ugeskemarevolutionen, som byder på værktøjer og svar på de ting, vi efterlyser. De to kursusdage følges tæt op på teamets møder, hvor de enkelte teams aftaler, hvordan de vil arbejde videre med indholdet fra kurset. Tegn: Vi bruger elementer og værktøjer fra ugeskemarevolutionen. Elever og forældre kender læringsmålene og er aktive i både fastsættelsen og opfølgning på målene. Vi ser aktive elever, der tager ansvar for egen læring. Elevplanerne er dynamiske redskaber, som både elever, forældre og lærere arbejder aktivt med. Elevernes testresultater forbedres. De enkelte teams har didaktiske overvejelser i forhold til den enkelte elevs læring sat på dagsordenen til teammøderne. Evaluering: Vi definerer delmål, der skal evalueres på, fx skal hver medarbejder inden efterårsferien have prøvet mindst et forløb, hvor der er arbejdet med synlige læringsmål. Ved teammøde en gang, hver måned evalueres på hvordan vi arbejder os frem mod målet. Det samme sker ved hvert andet møde i skoleteamet. Eleverne laver evaluering af egen indsats løbende. Testresultaterne fra de nationale test vil også være evalueringsredskab. 6
7 Ørebroskolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen Skolefritidsordning Eleverne trives i en sammenhængende skoledag. På Ørebroskolen har vi et meget tæt samarbejde mellem børnehave, fritidsdel og skole (Regnbuen og skolen). Pædagoger fra Regnbuen deltager i understøttende undervisning og lektiecafé. Det er det samme værdigrundlag vi arbejder ud fra, og vi har den samme pædagogiske tilgang. De aktiviteter, der planlægges i SFO er i sammenhæng med de aktiviteter, der foregår i skolen. SFO aktiviteterne skrives ind i skolens ugeplan på skoleintra. Der deltager pædagoger i det ugentlige teammøde i Engen (vores aldersblandede indskolingsklasse), og en gang om måneden deltager en pædagog i klasses teammøde. Dette sker for at skabe sammenhæng og fælles indsats overfor eleverne. Førskolegruppen Spiren tilstræber at have en ugentlig aktivitet sammen med den yngste gruppe Rødderne i Engen. Derved kender børnehaveklasselederen eleverne godt, og de kender hende og de børn, de kommer i gruppe med. Den rullende skolestart betyder, at der er meget fokus på det enkelte barns skolestart. Et barns skoleparathed vurderes i fællesskab mellem førskolegruppens pædagog og skolens børnehaveklasseleder. Når barnet er skoleparat og skal rulle ind i skolen deltager førskolegruppens pædagog i teammødet i Engen og overleverer barnet, så skolestarten kan blive så god som muligt for det enkelte barn. Vi har indtil nu oplevet, det meget positivt og givtigt for både de elever, der ruller ind, og de voksne der er tilknyttet Engen. Forældrene har også følt sig tryg ved deres børns skolestart. Understøttende undervisning (USU). Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold Vi har valgt at lægge den største del af USU, som et bånd, der udgør en halv time, hver dag lige efter elevernes pause kl. 10. Ørebroskolen lægger stor vægt på musik og bevægelse, så derfor begynder dette bånd altid med fælles morgensang for hele skolen. Herefter har eleverne forskellige aktiviteter, hvor de arbejder med elementer fra både den fagopdelte undervisning (læsebånd, tabelbånd, løbebånd, naturfagligt bånd, kreativitet mm..) og fra de tværfaglige emner (trivsel, sundhed mm). Der er lavet en årsplan for båndet, så det tænkes ind i den samlede årsplan fx løbebånd som træning hen mod skolernes motionsdag. Vi lægger vægt på, at der kommer så megen bevægelse, som muligt ind i dette bånd. 3 dage om ugen er der lektiecafé for klasse og 4 dage om ugen for klasse. Vi evaluerer løbende på både USU bånd og lektiecafé. Evaluering og fagligt løft Tidligere har vi systematisk lavet gruppetest i form af læseprøver (OS, SL og TL prøver). Disse test tages ikke længere på samme systematiske vis, da vi mener de nationale test udgør en stor del af denne evaluering nu. Vi tager individuelle test i det omfang, vi finder det givtigt. Ligesom der fortsat tages Staveprøver som gruppetest, da dette ikke er med i de nationale test. Det samme gælder for matematik, men her tages fortsat nogle MAT gruppeprøver, da der kun er nationale 7
8 test på 3. og 6. klassetrin. Vi vil fremadrettet have mere fokus på de nationale test og opfølgning på disse. Dette skal ske i et samarbejde mellem faglige vejledere, klasseteam og ledelse. Vores fokus på at arbejde med synlige lærings mål og inddragelse af eleverne i målsætningen skulle gerne resultere i bedre evaluering og et fagligt løft for eleverne. Læring gennem brug af IT I dette skoleår har to lærere deltaget i uddannelsen til IT didaktiske vejledere. Vi har endnu ikke fået beskrevet, hvordan disse skal bruges i forhold til at understøtte elevernes læring gennem IT. Fra næste skoleår har vi valgt at indkøbe Chromebooks til alle elever fra 3. kl. og op. I indskolingsklassen Engen indkøbes et klassesæt af Chromebooks og et antal Ipads. Vi oplever et stadigt større behov for at eleverne har adgang til computer. Vi har flere digitale læringsplatforme, som kun kan bruges med tilfredsstillende udbytte, hvis man er sikker på altid at kunne have en device til rådighed. Vi er godt på vej med at integrere IT i fagene og forventer, at dette bliver endnu mere, når alle elever har deres egen device. Det er vigtigt at personalets kompetencer tilsvarende opgraderes. Så det skal vi give plads og rum til i planlægningen af næste skoleår. Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Det er et område vi fortsat arbejder på at videreudvikle, hvilket der også er fokus på i forbindelse med skole- og landdistriksudviklingsprojektet, men vi er godt på vej. Skolens lokaler bruges til at danne ramme om forskellige lokale aktiviteter (madklubber, filtehold, volleyball mm.). Skolen afholder i forbindelse med Spil Danskdagen i oktober et åbent arrangement for hele lokalområdet. Vi har i dette skoleår haft et tæt samarbejde med Han Herred Ungdomsskole, som ligger i vores skoledistrikt. Eleverne fra klasse har været på besøg på Ungdomsskolen, hvor deres elever har stået for aktiviteter. Et godt og givtigt projekt for begge parter. Vi har god kontakt til det lokale foreningsliv og kan inddrage dem, når det er relevant fx har nogle af eleverne i forbindelse med et emneforløb været på besøg på rideskolen. Vi anvender også virksomhedsbesøg (fx landbrug, transportfirma), når det indgår i en sammenhæng med de emner, der arbejdes med i skolen. Det samme gælder inddragelsen af lokalbefolkningen som gæstelærere. Vi har et tæt samarbejde med Jammerbugt Kulturskole, som både har billedskole og musikskole på skolen. Institutionen har gennem mange år haft det grønne flag, hvilket vi agter at fortsætte med. Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere De to IT didaktiske vejledere, vi har fået uddannet vil være væsentlige nøglepersoner ved implementering af brugen af Chromebooks. På sigt vil vi gerne have uddannet en matematikvejleder. Vi har en læsevejleder, men vil gerne have uddannet en mere. Vi finder det vigtigt at medarbejderne får mulighed for at deltage i kompetenceløft på forskellig vis også via kurser på CFU. Desuden har vi fokus på det kompetenceløft, der ligger i udviklingen af teamsamarbejdet, så det bliver et sted, hvor der sker læring og udvikling. 8
9 Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen Vi er som skolebestyrelse glade for den udvikling, der sker på Ørebroskolen og bakker op om den udviklingsplan, som er beskrevet her. I skolereformen får de nationale test en stor vægt. Vi vil ikke undlade at kommentere, at vi finder, at test kan være gode hjælpemidler, men vi synes også at dansk og matematik kun er hjælpemidler i livet. Testene er ikke et mål i sig selv. Der er andre værdier, som er langt vigtigere. Dem arbejder vi også meget med på skolen. Her tænker vi bla. trivsel, godt forældresamarbejde, engageret elevråd og lign. Trivsel og inklusion er vigtige områder for os, som fortsat skal have stor prioritet og ikke må tilsidesættes pga. høj vægtning af det faglige løft. Vi har et godt samarbejde med både ledelse og øvrige medarbejder. Det har meget stor værdi for os som bestyrelse. Skolelederens bemærkning Siden november måned har skoleleder Helle Gjerlev Møller været sygemeldt. Jeg (Dorte Elmholdt Smidt) er konstitueret i stilling. Det er et spændende og udfordrende arbejde. Jeg synes, vi er godt på vej med at implementere den nye skolereform, men må hele tiden evaluere og justere i forhold til arbejdet med reformen, hvilket vi også gør. Vi ønsker med vores indsatsområde, hvor vi har fokus på målstyrret undervisning, at kvalificere vores undervisning og give eleverne et fagligt løft. Jeg ved ikke hvor længe, jeg skal være konstitueret, men vil arbejde målrettet med de forhold, vi har beskrevet i skoleudviklingsplanen, mens jeg er konstitueret. 9
Skoleudviklingsplanen 2015
Skoleudviklingsplanen 2015 Indledning Trekronerskolen i kontekst Trekronerskolen er en central del af et mindre lokalsamfund. Skolen har et tæt samarbejde med Trekroner Landsbycenter (hallen) og den lokale
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Korskildeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Korskildeskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole
SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 Aabybro skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektiv af Kvalitetsrapporten... 3 360 graders læring alles læring og trivsel på kanten af det vi gør!... 6 Lærer
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereInformationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereSkoleudviklingsplanen
Skoleudviklingsplanen 2016-2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Fejl! Bogmærke
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereVelkommen til Ørebroskolen
Velkommen til Ørebroskolen Velkommen i Engen Kære forældre til børn i Engen Velkommen til Ørebroskolen og velkommen i Engen. Med denne lille folder ønsker vi at fortælle om skolegangen i Engen. Fra skoleåret
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereTil alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
Læs mereMål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund.
Mål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse Vi vil som ledelse igangsætte en proces, der understøtter Folkeskolereformens mål omkring Åben skole. Derfor har vi sat flg mål:
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereKære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!
Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereSkolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Mandag den 10.februar 2014 kl Husk formøde for forældrevalgte kl På lærerværelset..
1. Godkendelse af referat Rettelse til punkt 11: Et medlem af bestyrelsen er ikke enig i beslutningen om at indkøbe lockers. 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt 3. Nyt fra elevrådene. Intet 4. Høring
Læs mereIndstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning
Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mere