Tilstandsvurdering VRIDSLØSE KIRKE

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Tilstandsvurdering VRIDSLØSE KIRKE"

Lone Michelsen
5 år siden
Visninger:

Tilstandsvurdering 13-10-2016 CHA VRIDSLØSE KIRKE Fr.nr. 3725:17 HISTORIE Vridsløse blev sogneby allerede i 1000-årene og havde oprindeligt sandsynligvis en trækirke.

Senere i middelalderen udskiftedes det romanske kor med et gotisk kor af samme bredde som skibet. Kirken fik også et tårn med påbygget trappetårn, samt et våbenhus på skibets sydside.

I 1560 blev Skovkloster til Herlufsholm og Vridsløse sogn blev da, sammen med Ladby sogn, lagt ind under Herlufsholm og gik hermed gradvist ud af brug. Senest i 1738 var kirken helt nedbrudt.

1 Tilstandsvurdering CHA VRIDSLØSE KIRKE Fr.nr. 3725:17 HISTORIE Vridsløse blev sogneby allerede i 1000-årene og havde oprindeligt sandsynligvis en trækirke. Denne afløstes en gang i 1100-årene af en stenkirke bestående af kor og skib, opført af granit og Faksekalk. Senere i middelalderen udskiftedes det romanske kor med et gotisk kor af samme bredde som skibet. Kirken fik også et tårn med påbygget trappetårn, samt et våbenhus på skibets sydside. Kirken var i 1370 ejet af Roskildebispen, som i 1460 mageskiftede kirken bort til Skovkloster. I 1560 blev Skovkloster til Herlufsholm og Vridsløse sogn blev da, sammen med Ladby sogn, lagt ind under Herlufsholm og gik hermed gradvist ud af brug. Senest i 1738 var kirken helt nedbrudt. Kirken består af kor, skib og tårn, med rester af tilbygningerne, opført af rå og kløvede granitsten. Døråbningernes placering er fortsat synlige i murværket, der er bevaret i op til 4-5 skifters højde. Et stensat kirkegårdsdige omkranser kirkegården. Kirkeruinen blev fredet i SIGNIFIKANS BEVARINGSVÆRDI De bevarede ruiner af Vridsløse kirke, højt beliggende på kirkegårdsareal afgrænset af velbevaret stendige, indgår i sammenhæng med gårdene omkring, i et autentisk kulturmiljø med høj integritet og formidlingsværdi. Store dele af ruinens murværk og bygningsdetaljer er originalt. Som en vigtig del af forholdene omkring Roskildebispens og senere Skovklosters besiddelser, samt landsbykirkernes historie, har Vridsløse, sammen med den nærliggende Ladby kirke(ruin), høj signifikans. Ruinens indre, set fra øst Ruinens nordvestre del, hvor muren er bedst bevaret. ADMINISTRATION Stiftelsen Herlufsholm, Næstved kommune. ADGANGSFORHOLD Besøg Vridsløse kirke besøges årligt af min gæster. Med Naturstyrelsen og Næstved Kommunes etablering af over 70 ha skov- og naturområder omkring Vridsløse, bl.a. vest og sydvest for ruinen, med motionssti, der løber ned langs ruinens vestside, vil besøgstallet sikkert Besøgende på ruinen.

stige en del. I forb. hermed er der opstillet pæl m. piktogrammer, et meget stort skilt og et mindre skilt med folderboks under på græsarealet vest for kirken.

n i forb. m. etablering af kondisti er det nu muligt, at parkere på græsarealet langs grusvej ved vestre kirkedige. Ellers må parkering ske langs vejen ved nordre kirkedige.

Adgang til kirken ad trappe i kirkegårddigets sydøsthjørne eller ad uautoriseret åbning nordligst i kirkegårdsdigets østside.

Bevoksningen skal fjernes undtagen større træer for at fortidsmindet visuelt kan formidles. Desuden skal fodposerne omkring de større træer holdes nede.

2 stige en del. I forb. hermed er der opstillet pæl m. piktogrammer, et meget stort skilt og et mindre skilt med folderboks under på græsarealet vest for kirken. Der holdes gudstjeneste i kirkeruinen 4 gange årligt. Vejskiltning Ingen vejskiltning. Parkering Ingen parkeringsplads, men i forb. m. etablering af kondisti er det nu muligt, at parkere på græsarealet langs grusvej ved vestre kirkedige. Ellers må parkering ske langs vejen ved nordre kirkedige. Det stensatte kirkegårdsdige mod vest. Information Fortidsmindeskilt opsat af Herlufsholm Skole og Gods. FM sten øst for kirkeruinen. Adgangsveje Tilkørsel sker ad landevej gennem Vridsløse by. Adgang til kirken ad trappe i kirkegårddigets sydøsthjørne eller ad uautoriseret åbning nordligst i kirkegårdsdigets østside. PLEJE FORMIDLENDE Kraftig tilgroning af løvfældende bevoksning, herunder genopvækst af plantede syrener, der vokser på ruinen og udvendigt på og ved kirkegårdsdiget. Bevoksningen skal fjernes undtagen større træer for at fortidsmindet visuelt kan formidles. Desuden skal fodposerne omkring de større træer holdes nede. En stor kastanje sydøstligt på kirkegårdsarealet taber store grene og bør beskæres eller fældes. Vestligt på kirkegårdsarealet er henlagt flere kvasbunker, som skalt fjernes. Der er slået tæt til murene inde i kirkerummet og i en bræmme tæt omkring kirken, samt på begge sider af kirkegårdmuren, undtagen mod øst, hvor en stor del af muren er helt tilgroet. På den øvrige del af kirkegårdsarealet er der slået stier. Disse arealer bør holdes tætklippede ved slåning flere gange (min. 2 x) i sommerhalvåret. Det øvrige kirkegårdsareal bør slås en gang årligt, for at holde opvækst af træer nede. Kirken ligger højt i den vestlige udkant af Vridsløse by, med udsigt til Næstved og måske til Ladby. Nord og vest for kirken grænser markerne op til kirketomten. Den stjerneformede markplan og den frie sigt er vigtig at friholde for bebyggelse. BEVARENDE Busk og trævækst sprænger murværket og stendiget. Murværket og diget bør gås efter for nyopvækst af træer og buske. På nabogrunden mod øst bruges arealet op mod kir- Adgang til kirkeruinen ad trappe i digets sydøsthjørne. Kirkens mure er kraftigt overgroet af bl.a. syrener. Græsset er slået tæt til murene og der er slået stier på kirkegårdsarealet.

kegården som oplagsplads, hvor der er henlagt en del materiel og materialer lige op ad og ind over kirkegårdsmuren.

En stor hjørnesten på kirkegårdsmurens nordøsthjørne er faldet ud, måske pga. aktiviteter i forb. med oplagspladsen.

000 TILSTAND Oplagsplads op ad kirkegårdsdigets stensatte østside. Kirkeruinen RØD Facader og murkerne er i opløsning.

2 mand i 30 uger 1.050.000 Kirkegårdsdige Kirkens sydmur sprængt af vegetationen og i opløsning.

3 kegården som oplagsplads, hvor der er henlagt en del materiel og materialer lige op ad og ind over kirkegårdsmuren. Alt henlagt fjernes og kirkegårdsmuren friholdes fremover i en afstand af min. 2 m fra murens yderside. En stor hjørnesten på kirkegårdsmurens nordøsthjørne er faldet ud, måske pga. aktiviteter i forb. med oplagspladsen. Udgiften til en rimelig pleje af arealet (kirkegården omkr m²) anslås til omk. kr årligt. Engangsudgift til rydning og oprydning TILSTAND Oplagsplads op ad kirkegårdsdigets stensatte østside. Kirkeruinen RØD Facader og murkerne er i opløsning. Der mangler kiler og fuger i facaderne og vegetationen sprænger murværket så facadesten falder ud. Frost- og vegetationssprængt murværk skal reetableres. 2 mand i 30 uger Kirkegårdsdige Kirkens sydmur sprængt af vegetationen og i opløsning. RØD Diget er, særligt på hele sydsiden samt i lidt mindre grad på øst og vestsiden, i stærk opløsning med mange nedfaldne partier. På nordsiden er løse sten og udskudte partier. Der er kraftig nyopvækst af kastanjetræer. 2 mand i 22 uger GUL Mindre huller og løse sten. 2 mand i 5 uger Kirkens nordmur undernedbrydning. Formidling Fjernelse af bevoksning og oprydning. 2 mand i 1 uge Kirkegårdsdigets sydvesthjørne under hastig ødelæggelse.

BUDGET I ALT Formidling Bevoksning 2 mand i 1 uge 35.000 I alt 35.

000 Restaurering Rød Kirkeruinen 2 mand i 30 uger 1.050.

000 Kirkegårdsdigets stensatte vestside med løse og nedfaldne sten.

000 Samlet istandsættelse Rød: 2 mand i 52 uger 1.820.000 Gul: 2 mand i 5 uger 175.

4 BUDGET I ALT Formidling Bevoksning 2 mand i 1 uge I alt Pleje Almindelig pleje årligt Engangsforanstaltning I alt Restaurering Rød Kirkeruinen 2 mand i 30 uger Kirkegårdsdige (205) 2 mand i 22 uger I alt Kirkegårdsdigets stensatte vestside med løse og nedfaldne sten. Gul Kirkegårdsdige 2 mand i 5 uger I alt Samlet istandsættelse Rød: 2 mand i 52 uger Gul: 2 mand i 5 uger Håndværkerpriser i alt Kirkegårddigets nordside. Nedfaldet sten fra nø-hjørnet. Projektering og dokumentation 35% Uforudsete 20% Restaurering i alt Kirkegårdsdigets stensatte nordside Besigtiget af Charlotte Haas Kirkeruinen set fra øst.

Relaterede dokumenter

Tilstandsvurdering KALUNDBORG SLOT

Tilstandsvurdering KALUNDBORG SLOT Tilstandsvurdering 18-08-2016 CHA KALUNDBORG SLOT Fr.nr3120:43 HISTORIE Kalundborg er ifølge Saxo anlagt af Esbern Snare omk. 1170. Slottet eller østborgen er dog sikkert kommet til senere, måske først