Kraftfoderstrategier i et AMS system
|
|
- Magnus Poulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kraftfoderstrategier i et AMS system Martin R. Weisbjerg og Lene Munksgaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sammendrag Automatisk malkning er baseret på, at køerne frivilligt opsøger den automatiske malkeenhed (AME en) for at blive malket. Koens motivation for at opsøge robotten for at blive malket er ikke tilstrækkeligt til at opnå en ønsket malkefrekvens på 2,5-3,5, derfor er det almindeligt at anvende kraftfodertildeling i AME en som lokkemiddel. Betydningen af kraftfodermængde i AME en i forskellige laktationsafsnit og eventuel vekselvirkning til grundfoderets energikoncentration blev undersøgt i et forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter, hvor alle nykælvere indgik i perioden fra oktober 2005 til maj Forsøget viste, at tildeling af større mængder kraftfoder i robotten øger antallet af besøg, især i kombination med lavt energiindhold i grundfoderet. Indledning Automatisk malkning er baseret på, at køerne frivilligt opsøger den automatiske malkeenhed (AME en) for at blive malket. Det er ønskeligt med en gennemsnitlig malkefrekvens på 2,5-3,5 malkninger pr. dag. En lavere frekvens vil have en negativ indflydelse på ydelsen, især hvis frekvensen går under 2 for visse køer. En højere frekvens vil reducere AME ens kapacitet, derfor er der normalt indlagt restriktioner for, hvor ofte en ko må blive malket i AME en, restriktioner som kan afhænge af ydelsesniveau, paritet, laktationsstadie mm. Malketrangen alene er normalt ikke nok til at sikre en tilstrækkelig høj malkefrekvens. Derfor skal der lokkemidler til, såsom kraftfodertildeling i AME en. Desuden anvendes i visse systemer styret kotrafik. Ved styret kotrafik er det koens lyst til skiftevis at være i liggeareal og æde ved foderbord, der udnyttes. Normalt er passagen fra ædeareal til liggeareal i systemer med styret kotrafik ensrettet, og passagen fra liggeareal til foderbord ligeledes ensrettet gennem AME en. Dette kan evt. suppleres med en intelligent sortering, således at man undgår unødige besøg i AME en og dermed reducerer dens kapacitet. I systemer med fri kotrafik er det alene kraftfoderet, der skal lokke køer til besøg i AME en. Her er det afgørende, at koen opfatter kraftfoderet som mere tillokkende end ædelystfoderet på foderbordet. Desuden skal mængderne, der tilbydes, være store nok til at koen oplever, at det er værd at gå efter. I et forsøg af Halachmi (2004) påvirkede mængden af kraftfoder, der blev tilbudt i robotten, ikke besøgsfrekvensen. Formålet med dette forsøg var at undersøge, hvorledes besøgsfrekvensen i AME en samt øvrige produktionsmål påvirkes af kraftfodertilbuddet i AME en i forskellige laktationsafsnit, samt hvorvidt kraftfodertilbuddet vekselvirker med energiniveauet i ædelystfoderet. Materiale og metoder Forsøget blev gennemført i 2006 på Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC). KFC er et forsøgsanlæg med en besætning på ca. 150 malkekøer (i Rød Dansk Malkerace (RDM), 55 Sortbroget 21
2 Dansk Malkerace (SDM) og 40 jersey, med 3 AME er, og hvor der er automatisk registrering af både grundfoder og kraftfoder optagelse. Køer og kvier af alle racerne, der kælvede i perioden fra oktober 2005 til maj 2006, blev ved kælvning indsat i forsøget. De sidste køer gik ud af forsøget sidst i september Der blev i alt opstartet 97 køer i forsøget, heraf indgår de 87 i opgørelsen. Køerne blev ved kælvning sat på grundbehandlinger, som angivet i Tabel 1. Tabel 1. De 4 grundbehandlinger i kraftfoderstrategi forsøget Grundbehandling H3 M3 M6 L6 Energikoncentration i grundfoder Høj Middel Middel Lav Kraftfodertilbud i AME en (kg/dag) ,5 måned efter kælvning blev hver af de fire grundbehandlinger opdelt i to undergrupper, hvoraf den ene gruppe fik tilbudt øget (+ 2 kg, resulterende i 5 vs. 8 kg/dag) kraftfoder i AME en. En måned senere skiftede denne gruppe tilbage til udgangspunktet, og kraftfodertildelingen blev samtidig øget med 2 kg/dag for køerne i den anden gruppe. Den anden gruppe skiftede tilbage igen til udgangspunktet efter yderligere en måned. På denne måde blev betydningen af øget kraftfodertildeling undersøgt på to tider i laktationen (2½-3½ mdr. og 3½-4½ mdr.) i et forsøgsdesign, hvor koen var dens egen kontrol (niveauet før og efter), og hvor der samtidig var en kontrolgruppe. Yderligere blev der på begge kraftfoderniveauer efter 5½ mdr. nedtrappet til halv kraftfodermængde (henhodsvis 1,5 og 3 kg/dag) for halvdelen af køerne, denne halvdel blev udvalgt på tværs af den første opdeling (se Figur 1 og Tabel 2). Der blev registreret besøgsfrekvens i robotten, ydelse, foderoptagelse (såvel grundfoder som kraftfoder), samt ædeadfærd (frekvens og varighed af besøg ved fodertrug). 6 Kraftfoder tildeling (kg/dag) halvdelen skifter strategi i robot (tidlig) De første skifter tilbage, og den sidste halvdel skifter strategi i robot (sen) Laktationsstadie (Måned efter kælvning) Halvdelen nedtrappes (på tværs af tidligere opdeling) Alle er tilbage til udgangspunkt Figur 1. Skematisk fremstilling af underopdelingen af de 4 grundbehandlinger, vist for de to grundkraftfoderniveauer. 7 22
3 Tabel 2. Kraftfodertildeling i AME ved de 16 behandlingskombinationer, i de forskellige laktationsperioder. Grundblanding Grundtildeling (kg) Periode for ekstra 2 kg kraftfoder Tildeling (kg) 5½ måned Høj 3 Tidlig (2½-3½ mdr.) 1,5 Høj 3 Tidlig (2½-3½ mdr.) 3 Høj 3 Sen (3½-4½ mdr.) 1,5 Høj 3 Sen (3½-4½ mdr.) 3 Middel 3 tidlig (2½-3½ mdr.) 1,5 Middel 3 tidlig (2½-3½ mdr.) 3 Middel 3 Sen (3½-4½ mdr.) 1,5 Middel 3 Sen (3½-4½ mdr.) 3 Middel 6 tidlig (2½-3½ mdr.) 3 Middel 6 tidlig (2½-3½ mdr.) 6 Middel 6 Sen (3½-4½ mdr.) 3 Middel 6 Sen (3½-4½ mdr.) 6 Lav 6 tidlig (2½-3½ mdr.) 3 Lav 6 tidlig (2½-3½ mdr.) 6 Lav 6 Sen (3½-4½ mdr.) 3 Lav 6 Sen (3½-4½ mdr.) 6 Udfodringshastigheden af kraftfoder blev justeret med henblik på, at det var kraftfoder mængden, og ikke tildelingstiden, der skulle være forsøgsfaktoren, som angivet i Tabel 3. Således var tildelingstiden 10 minutter pr. dag uafhængig af mængde, bortset fra den laveste tildeling på 1,5 kg/dag hvor tildelingstiden var 7,5 minutter. Hvis en ko ikke optog hele dagsrationen, kunne der spares op til næste døgn. Der kunne maksimalt tages 50 % af dagsrationen med til næste dag. Efter kælvning startede såvel køer som kvier med 1 kg kraftfoderet pr. dag, og derefter blev der optrappet med 250 g pr. dag, det vil sige det tog 8 dage at nå 3 kg og 20 dage at nå 6 kg kraftfodertildeling. Samme optrapningshastighed blev anvendt ved skift 75 henholdsvis 105 dage efter kælvning, således tog det 8 dage at øge mængden med de ekstra 2 kg. Ved nedtrapning 105 dage, 135 dage samt 165 dage efter kælvning blev kraftfoderet reduceret på 1 dag. Tabel 3. Tildelingshastighed af kraftfoder i AME en ved de 5 kraftfoderniveauer, der blev anvendt. Kg pr dag foder g/minut Nødvendig daglig opholdstid i AME for fuld tildeling 8 kg 800* 10 min. 6 kg 600* 10 min. 5 kg 500* 10 min. 3 kg min. 1,5 kg 200 7,5 min * via 2 strenge Grundblandingerne var sammensat af grovfoder (tørstof-forhold 64% majs og 36% kløvergræsensilage) og kraftfodermidlerne byg, rapskage (fedtrig og beskyttet) og roepiller, med roepilller:rapskage:byg i tørstof-forholdet 1:1,91:2,29. Forholdet mellem grovfoder og kraftfoder for de 3 grundblandinger er vist i Tabel 4. På grund af skift til en majsensilage med betydeligt lavere energiindhold i februar 2006, blev der justeret på sammensætningen, således at majsensilage 23
4 blev reduceret til 55 %, og græsensilage blev øget til 45 % af grovfodertørstof. Samtidig blev 10 % af grovfoderet erstattet med en øget mængde roepiller, for at fastholde energikoncentrationen i grundfoderrationerne. Denne sammensætning blev fastholdt til forsøget var slut. Tabel 4. Grundblandingernes sammensætning (% af tørstof) og energikoncentration Høj Kontrol Lav Kraftfoder Grovfoder FE/kg tørstof 2 0,94 0,88 0,84 Der blev justeret med mineraler og urea afhængig af grovfoderets indhold af PBV og mineraler 1 Fra 14. feb blev 10% af grovfoderet erstattet med en øget mængde roepiller 2 Gennemsnit for hele forsøgsperioden Kraftfoderet, der blev tildelt i AME en, var en kommerciel lønblanding. Den var sammensat (kg/100 kg) af hvede (10-15), roepiller (15-20), majsbærme (10-15), sojaskaller (8-13), hvedeklid (5-9), melasse (3-5), grønpiller ekstra (8-13), rapskage (10-15), solsikkeskrå (10-15), og vegetabilsk fedt (1-2). FE indholdet pr. 100 kg var 95, og indholdet af AAT var 109 g/fe og PBV var 2 g/fe. Fordeling af dyr på grund-behandlinger, race og paritet Fordelingen af de 87 dyr på grundbehandling, race og paritet er givet i Tabel 5. Det fremgår af Tabel 5, at der indgik et ligeligt antal RDM og SDM, men kun halvt så mange Jersey. Tabel 5. Fordeling af dyr på grundbehandling, race og paritet Grundbehandling H3 M3 M6 L6 I alt pr. race Grundfoder Høj Middel Middel Lav Kraftfoder RDM 1. lakt Ældre SDM 1. lakt Ældre Jersey 1. lakt Ældre Der blev givet samme fodring uanset race og laktationsnummer. Resultater og diskussion 0-2½ måned efter kælvning, kraftfoderniveau og grundfoderets energikoncentration Betydningen af grundbehandlinger først i laktationen er givet i Tabel 6. 24
5 Tabel 6. Effekt af grundbehandlinger i tidlig laktation. Daglige mængder. Data fra perioden dage efter kælvning. Grundbehandling H3 M3 M6 L6 Grundfoder Høj Middel Middel Lav P Kraftfoder Behandling Race Paritet 1 Kraftfoder (kg) Udfodret 2,6 2,5 3,9 4,6 <0,0001 0,4 0,2 Optaget 2,3 2,3 3,4 4,4 <0,0001 0,09 O,009 Rester 0,2 0,2 0,5 0,3 0,06 <0,0001 <0,0001 Grundfoder Kg 38,1 37,3 37,3 34,5 0,2 <0,0001 <0,0001 Kg tørstof 18,1 15,4 15,3 13,0 <0,0001 <0,0001 <0,0001 FE 17,5 13,9 13,8 11,2 <0,0001 <0,0001 <0,0001 Mælkeydelse Kg 32,1 27,6 28,8 29,1 0,03 <0,0001 <0,0001 Kg EKM 34,9 30,2 31,8 31,4 0,01 <0,0001 <0,0001 Fedt % 4,73 4,78 4,80 4,71 0,9 <0,0001 0,2 Protein % 3,48 3,38 3,40 3,33 0,1 <0,0001 0,003 Laktose % 4,92 4,88 4,90 4,90 0,8 0,006 0,4 Besøg (pr. dag) Malkning 2,66 2,52 2,64 3,13 0,004 0,02 0,1 Uden malkning 0,91 0,57 1,30 2,44 <0,0001 <0, Paritet: 1. laktation eller ældre LSmeans og P værdier fra model i proc mixed, med dag efter kælvning, race, paritet og grund-behandling som klassevariable og dag efter kælvning (20-70) som gentagne målinger Kraftfoder i robotten Tildeling af kraftfoder er afhængig af planlagt tildeling, tilladt opsparing, samt hvorvidt køerne besøger AME en (og aktiverer udfodringen). Behandlingen havde som forventet en klar effekt på den udfodrede mængde, men udfodret mængde var lavere end planlagt mængde. Kraftfoderresterne, som var blevet udfodret, men som køerne ikke åd under besøget, tenderede til at være signifikant påvirkede af behandling, og var højere ved tildeling af 6 kg kraftfoder sammenlignet med 3 kg, og højere på middel end på lav energikoncentration i grundfoderet. Der var en effekt af paritet på optaget kraftfoder, hvor ældre køer lå 0,6 kg højere end 1. laktations køer. Denne forskel skyldtes større rester, men også mindre udfodring hos 1. laktations køerne. Der var en raceforskel i rester, hvor Jersey med et gennemsnit på 0,66 kg lå væsentligt over de store racer med 0,12-0,13. De store rester hos Jersey skyldtes igen 1. laktations køerne, der lå på over 1 kg rester pr. ko pr. dag. Optagelse af grundfoder Optagelsen i kg tørstof fra grundfoder blev reduceret betydeligt ved reduceret kraftfoder/grovfoder forhold i grundblandingen, og pga. det reducerede energiindhold blev FE optagelsen reduceret endnu mere, ca. 2,5 kg tørstof og 2,6 FE i forskel både mellem høj og middel, og mellem middel og lav. På trods af den store forskel i tørstofoptagelse mellem grundblandingerne, var optagelsen i kg foder forholdsvis konstant, pga. den store forskel i grovfoderandel. 25
6 Derimod påvirkede tilbuddet om kraftfoder i AME en ikke grundfoderoptagelsen nævneværdigt, og på trods af at køerne på M6 reelt havde ædt 1,2 kg kraftfoder mere, så var den gennemsnitlige grundfoderoptagelse kun 0,1 kg tørstof mindre. SDM køerne åd mest grundfoder (17,0 kg ts), fulgt af RDM (15,9 kg ts) og Jersey (13,5 kg ts). Køer i 1. laktation åd 13,5 kg ts, mens ældre køer åd 17,4 kg ts. Besøg i robotten Kombinationen af et lavt energi indhold i grundfoderet og en større tildeling af kraftfoder i malkerobotten medførte flere besøg i robotten både med og uden malkning. I et tidligere forsøg med forskellige fodringsstrategier (se Køers respons på gruppeskift i nærværende rapport), hvor en del af køerne skiftede fra højt energi niveau og 3 kg kraftfoder i robotten til et lavt energi niveau i grundfoderet og 6 kg kraftfoder i robotten steg antallet af besøg i robotten ligeledes. Tildeling af ekstra kraftfoder i robotten i kombination med et middel niveau af energi i grundfoder blandingen medførte ikke flere malkninger end ved behandling H3 og M3 men flere forgæves besøg uden malkning. Jersey køerne besøgte robotten hyppigere end både RDM og SDM køerne, men belægningsgraden i Jersey holdet var betydelig lavere (ca. 38 køer) end i de to hold med RDM og SDM køer (ca. 53 køer). Der var ingen forskel på antal malkninger og antal besøg i robotten uden malkning mellem første kalvs køer og ældre køer. Mælkeydelse Mælkeydelsen i kg EKM var højest på H3 i overensstemmelse med at køerne på denne behandling havde den højeste optagelse af FE. Grundfoderoptagelsen var nogenlunde ens for M3 og M6, på trods af at M6 resulterede i en øget kraftfoderoptagelse på 1,2 kg, og M6 resulterede derfor i en højere EKM ydelse (1,6 kg) end M3. L6 resulterede i en forbavsende høj EKM ydelse, på niveau med M behandlingerne. Mælkens sammensætning var ikke signifikant påvirket af behandlingerne. SDM køerne havde den højeste ydelse i kg EKM/dag (36,0), mens RDM lå på 31,1 og Jersey på 29,0. Køer i 1. laktation ydede 28,4 kg EKM/dag, mens ældre køer ydede 35,6 kg EKM/dag. Raceforskellene i mælkens sammensætning afspejlede det forventede, for henholdsvis SDM, RDM og Jersey var fedtprocenten 4,03, 4,28 og 5,97, proteinprocenten 3,13, 3,30 og 3,77, og laktoseprocenten 4,95, 4,94 og 4,82. Øget kraftfoderniveau 2½-4½ måned efter kælvning Betydningen af øget kraftfodertildeling i robotten i perioden 2½ til 4½ måned efter kælvning er vist i Tabel 7. 26
7 Tabel 7. Effekt af ekstra 2 kg kraftfoder. Effekten er givet som den ekstra respons (difference mellem LSmeans) som behandlingen (ekstra tilbud om 2 kg kraftfoder i AME en) har medført. Daglige mængder. P Tidlig Sen Tidlig Sen Grundbeh Grundbeh* Tidlig Grundbeh *Sen Race Paritet Kraftfoder (kg) Udfodret 0,6 0,6 0,002 0,0008 <0,0001 0,1 0,4 0,02 0,8 Optaget 0,2 0,5 0,3 0,02 <0,0001 0,1 0,7 0,3 0,1 Rester 0,4 0,1 <0,0001 0,1 <0,0001 <0,0001 0,02 <0,0001 0,0004 Grundfoder Kg tørstof -2,1 0,9 <0,0001 0,1 <0,0001 0,9 0,8 <0,0001 <0,0001 FE -1,8 0,6 0,0005 0,3 <0,0001 0,9 0,9 <0,0001 <0,0001 Ydelse Kg EKM -1,8 1,6 0,09 0,1 <0,0001 0,6 0,5 <0,0001 <0,0001 Besøg (pr. dag) Malkning -0,11 0,15 0,06 0,01 0,0009 0,7 0,5 0,03 0,02 Uden - -0,11 malkning 0,06 0,02 0,75 0,2 1 0,6 0,001 0,8 Data anvendt til opgørelsen, tidlig periode dage efter kælvning, sen periode dage efter kælvning LSmeans og P værdier fra model i proc GLM, med ko, periode, race, paritet og grundbehandling samt ekstra kraftfoder som klassevariable, og vekselvirkning mellem grundbehandling og ekstra kraftfoder, periode 1 forperiode 60-70, periode , periode , periode 4 efterperiode dage efter kælvning Kraftfoder i robotten Ekstra tilbud om 2 kg kraftfoder i midt laktation medførte en øget udfodring, et øget optag samt øgede rester. Især på grundbehandling 6 kg kraftfoder (på nær M6-sen) var der store rester. Jersey havde dobbelt så store rester som de store racer, og 1. laktations køer havde næsten dobbelt så store rester som ældre køer. Optagelse af grundfoder Ved ekstra tilbud om 2 kg kraftfoder i AME en pr. dag i midtlaktationen var der et fald i grundfoder optagelsen for køer der tidligt fik tilbuddet, mens der ingen effekt var for køer, der fik tilbuddet sent. Forskellene mellem racer og paritet i denne periode ( dage efter kælvning) var øget sammenlignet med først i laktationen. SDM køerne åd mest grundfoder (18,2 kg ts), fulgt af RDM (16,3 kg ts) og Jersey (13,9 kg ts). Køer i 1. laktation åd 14,8 kg ts, mens ældre køer åd 17,8 kg ts. Besøg i robotten Tilbud om ekstra kraftfoder i senere i laktationen medførte kun numerisk ubetydelige ændringer i såvel antallet af malkninger som antallet af besøg uden malkninger. Forskellen mellem de fire grundbehandlinger var den samme som i første periode. Mælkeydelse Der var en betydelig forskel i køernes ydelsesrespons på øget kraftfodertilbud afhængig af om tilbuddet kom tidligt eller en måned senere. Tidligt tilbud gav som gennemsnit over grundbehandlinger et negativt respons på 1,8 kg EKM/dag, mens sen tilbud gav et positivt respons på 1,6 kg EKM/dag, dog var ingen af effekterne signifikant. 27
8 Mælkens sammensætning var ikke signifikant påvirket af ekstra kraftfodertilbud på disse tidspunkter i laktationen. 5½-6½ måned efter kælvning, reduceret kraftfoderniveau Betydningen af en halvering af kraftfodertilbuddet 5½ måned efter kælvning er vist i Tabel 8. Tabel 8. Effekt af halvering af kraftfoder tilbuddet. Effekten er givet som ekstra respons (differens på LSmeans) på halvering af kraftfoder tilbuddet i AME en. Daglige mængder. Grundbehandling H3 M3 M6 L6 Grundfoder Høj Middel Middel Lav P Kraftfoder Halvering Grundbehandling*halvering Kraftfoder (kg) Udfodret -1,3-1,4-0,9-1,7 <0,0001 0,2 Optaget -1,2-1,4-0,7-1,7 <0,0001 0,1 Rester -0,04-0,01-0,18-0,03 0,003 0,03 Grundfoder Kg tørstof 0,1 0,5 1,5 0,8 0,01 0,4 FE 0,1 0,6 1,2 0,8 0,009 0,4 Mælkeydelse Kg EKM -0,7-1,7 1,7-1,1 0,3 0,1 Besøg (pr. dag) Malkning -0,03-0,20-0,03-0,57 0,1 0,4 Uden malkning -0,12-0,21-0,62-1,44 0,02 0,02 LSmeans og P værdier fra model i proc GLM, med afhængig variabel gns. respons i dag , og med gns respons i dag som kovariat, og race, paritet og grund-behandling samt halvering af kraftfoder, og vekselvirkning mellem grundbehandling og halvering af kraftfoder som klassevariable. Kraftfoderdata analyseret uden kovariat. Kraftfoder i AME en Halvering af kraftfodertildelingen sidst i laktationen medførte som forventet en reduktion i udfodret mængde, men modsat forventet var reduktionen på ca. samme niveau for de 2 kraftfoderniveauer i grundbehandlingerne, delvist fordi køerne på grundbehandlinger med 6 kg kraftfoder ikke hentede al kraftfoderet før halveringen. Optaget blev reduceret mindre end udfodringen, da resterne også blev reduceret, især på M6. Optagelse af grundfoder Halvering af kraftfodertildelingen 5½ måned efter kælvning øgede grundfoderoptagelsen med 0,1-0,8 kg tørstof. Øgningen i grundfoder optagelsen i kg tørstof var således væsentlig mindre end reduktionen i kraftfoderoptagelse, der varierede mellem 0,7 og 1,7 kg/dag. Besøg i malkerobotten Halveringen af kraftfodertildelingen 5½ måned efter kælvning medførte ingen sikre ændringer i antallet af malkninger (2,83 mod 2,63, P=0,1). Antallet af besøg i robotten uden malkning blev dog reduceret fra 1,48 til 0,88 (P=0,02). 28
9 Mælkeydelse Halvering af kraftfodertilbuddet sidst i laktationen reducerede mælkeydelsen betydeligt, bortset fra behandling M6. Men det var også køerne på M6, der reducerede kraftfoderoptagelsen mindst og øgede grundfoderoptagelsen mest ved den gennemførte halvering af kraftfodertilbuddet. Halveringen af kraftfodertilbuddet påvirkede ikke mælkens sammensætning signifikant. Konklusion Tabel 9. Oversigt over opnåede effekter af de gennemførte strategier på besøgsfrekvens i robotten, størrelsen af kraftfoderrester efter besøg, mælkeydelse og grundfoderoptagelse i de forskellige forsøgsperioder 0-2½ måneder Høj energiniveau i grundfoderet Øget kraftfoderniveau Besøgsfrekvens Kraftfoderrester Mælkeydelse (kg EKM) Grundfoderoptagelse (kg tørstof) ~ ~ ~ 2,5-5,5 måneder Ekstra Kraftfoder Tidlig ~ ~ Sent ~ ~ 5½-6½ måneder Reduceret kraftfoder ( ) Generelt var der mange køer der ikke hentede hele deres tilbud i kraftfoder under besøgene i AME erne, hvilket uden tvivl har reduceret effekten af kraftfoderstrategierne. Både udfodret som andel af tilbudt, og optaget som andel af udfodret, var betydeligt under 100%. Dette understreger, at man i systemer med kraftfoderautomater, og nok især i forbindelse med AME er, skal være opmærksom på, at det at man i systemet giver et tilbud, langtfra behøver at betyde at køerne også optager det tilbudte. Yderligere viser de store og varierende rester, at det let kan være andre køer end de tiltænkte, der optager det tilbudte kraftfoder. Lav energikoncentration i grundfoderet og en høj tildeling af kraftfoder i robotten gav de fleste besøg i robotten. Ved et middel niveau af energi i grundfoderrationen medførte ekstra tildeling af kraftfoder flere besøg i robotten men ikke flere malkninger. Reference Halachmi, Managing an automatic milking farm: minimizing the amount of concentrates in the robot. In: A better understanding of automatic milking (ed. A. Meijering, H. Hogeveen, C.J.A.M. de Koning). Wageningen Academic Publishers. S
10 30
Køers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereIndholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen
Indholdsfortegnelse Program. 2 Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Køers respons på gruppeskift... 15 Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg & Dorte Bossen Kraftfoderstrategier i et AMS system...
Læs mereBetydningen af kraftfoderets smag i et AMS system
Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs mereForsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter
2017 Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter SEGES Anlæg og miljø 31-12-2017 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Forsøget er udført som en del af projekt Kvægbrugets Testplatform til udvikling
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereBedre opstart af køer i AMS
Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Introduktion Robotmalknings betydning for ydelsen Fodrings betydning for ydelsen Fodring som virkemiddel på besøgsfrekvens Link til European Agricultural
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereNår fodringsmanagement bliver konkret
Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereMættet fedt til malkekøer
FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereFra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland
Ny KvægForskning Nr. 1, 9. årgang, Februar 2011 Store forskelle i mælkens ostningsevne Side 4 Automatisk klovvask virker! Side 2 Aktiv planlægning for sundhed og velfærd Side 6 Sodahvede og glycerol til
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereFEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereOpnået
Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereFodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting
Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra
Læs mereHøjere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement
Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereAMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011
AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:
Læs mereFodring i forbindelse med AMS
KvægInfo nr.: 1413 Dato: 03-12-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af Troels Kristensen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk Fodring i forbindelse
Læs mereFodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereMælkeproduktion uden grovfoder
Mælkeproduktion uden grovfoder Betina Amdisen Røjen, HusdyrInnovation, SEGES Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 I Juli 2018 så skrækscenariet ud til at lure lige om hjørnet!
Læs mereEffekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer
ringsdagen,. september 208 Bilag til Fod- Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer Af Nicolaj Ingemann Nielsen & Martin Øvli Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES Introduktion Ældre infusionsforsøg
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereFem AMS-nøgletal der styrer din besætning
Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs mereHULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereSodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting
Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereFuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen
Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereAtypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild
Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereKalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Læs mereVariation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereProteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereCLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed
CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereSådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder
Sådan finder du 25.000 kr. på kontoen for indkøbt foder Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Jens Møller Dansk Kvæg Højeste dækningsbidrag ved lav udgift til indkøbt foder og hjælpestoffer
Læs mereAnbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber
Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde
Læs mereHandlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent
Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere
Læs mereOptimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs mereAfgræsning også en del af fremtidens kvægbrug
Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereOptimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis
Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mereNy KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6
Ny KvægForskning Nr. 5, 8. årgang, Oktober 2010 Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2 Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Bedre mælkekvalitet fra økologiske køer. Side 4 TER EN GEM AN
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereAnsvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.
Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereMed systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning
Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs merePoul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN
Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på to måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Læs mereHvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
Læs mereFå mere tid - og skær ned på omkostningerne
Få mere tid - og skær ned på omkostningerne DeLaval Optimat TM Din løsning - hver dag Se fodring som en mulighed Automatisk fodring DeLaval Optimat system er et fodringssystem, der mindsker din arbejdsbyrde
Læs mere