Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Transkript

1 Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen

2 UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer - 10 professionsbacheloruddannelser - 10 E-læringsudbud - Åben uddannelse Ca studerende- 6 uddannelser Ca studerende 2 uddannelser Ca. 700 studerende 1 uddannelse Ca studerende, - 5 uddannelser Ca studerende, - 2 uddannelser Ca studerende, - 4 uddannelser + EA uddannelser +VUC 1

3 Indhold 1. E-læring blended learning 2. UCSJ s erfaringer med e-læring 3. Resultater og dokumentation 4. Særlige opmærksomhedspunkter for e-læringsudbud 2

4 1 e-læring i UCSJ 3 kilde

5 4

6 Konstruktivisme, dialog og kollaboration 5 kilde kilde kilde

7 Læring og e-læring Læring, der er helt eller delvist digitalt medieret (Nationalt videncenter for e- læring) Centrale elementer: Den studerendes digitale adgang til læringsmaterialer og undervisning, Den studerendes digitale adgang til at interagere med indholdet, underviseren/instruktøren og de øvrige lærende samt, Den studerendes digitale adgang til at opnå støtte i læringsprocessen med henblik på at opbygge viden, konstruere personlig mening og udvikle sig på baggrund af sine læringserfaringer. 6

8 2 UCSJ s erfaringer med e-læring 7 kilde

9 Erfaringer med e-læring 15 års erfaringer med e-læringstilrettelagte uddannelser 20 % af studerende på professionsbacheloruddannelser ( ECTS) Majoriteten af studerende på efter & videreuddannelse (moduler /fag) 8

10 Fælles blended learning koncept Samme kvalitetskrav som traditionelt tilrettelagte uddannelser + særlige opmærksomhedspunkter Følger lovgrundlag, studieordningen og regelgrundlag for den respektive professionsbacheloruddannelse Minimum 75 % af studiets lektioner gennemføres virtuelt og maksimum 25 % finder sted som fremmøde. Deltagelsespligtige dele af de teoretiske dele af uddannelsen kan ske virtuelt (synkront/asynkront) Praktik afvikles som ved traditionel studieform. Organisering i faste studiegrupper, hvor der arbejdes tematisk og/eller problemorienteret 9

11 3 Hvad ved vi resultater og dokumentation 10 kilde

12 Kendetegn - studerende Højere gennemsnitsalder Ambitiøs, målrettet og disciplineret Ofte tidligere erhvervs- og uddannelseserfaringer Andre forpligtelser og derfor brug for fleksibilitet i uddannelsen Ofte tilknyttet arbejdsmarkedet på hel-/deltid Bopæl i og udenfor regionen samt i udlandet 11

13 Studieglæde, udbytte og loyalitet (Ennova) Traditionel studieform E-læring Landsplan Studieglæde Udbytte Loyalitet Samlet tilfredshedsscore

14 Studentertilfredshed (Ennova) Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen? Jeg føler, at jeg har valgt den rigtige uddannelse. Hvor tilfreds er du med dit faglige udbytte af uddannelsen? Undervisningen har et højt fagligt niveau. Uddannelsen giver mig mulighed for at få et job, jeg kunne tænke mig. E-læring - UCSJ Traditionelt studie - UCSJ Landsplan 13

15 Blended learning virker det? (Ennova) De anvendte læringsformer er gode for min læring. Der er en god kobling mellem teori og praksis i undervisningen. Arbejdsmængden er godt fordelt på uddannelsen. Anvendelsen af IT og digitale læremidler forbedrer udbyttet af undervisningen. Jeg lærer at anvende IT som en del af min profession. Hvor tilfreds er du med de IT-faciliteter, som skolen tilbyder? E-læring - UCSJ Traditionelt studie - UCSJ Landsplan 14

16 Karaktergennemsnit og -løft E-læring Traditionel studieform Karaktersnit bachelorprojekter 8,66 8,08 Karakterløft 3,42 3,10 Uvægtet gennemsnit fra professionsbacheloruddannelserne til: ergoterapeut, ernæring og sundhed, lærer, sygeplejerske og pædagog. 15

17 Studieaktivitet Forberedelse, undervisning og tilhørende studieaktiviteter (inkl eksamen) Traditionel studieform (timer/uge) E-læring (timer/uge) 38 timer /uge 46 timer/uge erhvervsarbejde 8 timer/uge 17 timer/uge 16

18 4 Særlige opmærksomhedspunkter for e-læringsudbud 17 kilde 3

19 Opmærksomhedspunkter - kvalitetspolitik for e-læring Forventningsafstemning overfor de studerende Planlægning, rammesætning og struktur Undervisere med relevante pædagogiske, digitale og e-didaktiske kompetencer UCSJ's koncept og kvalitetsmål for e- læringsudbud Læringsstøtte, processtøtte og digital support UCSJ's generelle kvalitetspolitik Kvalitetsmål for e-læring Digitaliseret studieinformation og -support 18

20 1 UCSJ s overordnede kvalitetspolitik At sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af: Udføres af: 1. Modul/fag Undervisningen og studieaktiviteten Undervisere 2. Udbud 3. Uddannelse 4. Institution Videngrundlag Tilrettelæggelse og gennemførelse Relevans Nye uddannelser Landsdækkende eksisterende studieordninger Det fælles kvalitetsarbejde Uddannelseschef/ ledere Uddannelseschef/ Ledere+ kvalitetsenhed Kvalitetsenhed/ direktion/rektor 19

21 Niveau 1: Kvalitetssikring- og -udvikling af undervisning og studieaktiviteter 1. Undervisningsplan på Fronter 5. Opfølgning Videndeling 2. Læringsmål og forventninger 4. Evaluering ift læringsmål 3. Gennemførelse 20

22 UCSJ s årshjul for kvalitetsarbejdet Årsmøde med formændene for uddannelsesudvalgene SUP T&G uddannelserne og SUP fællesfunktioner Direktionens del-sup Relevans Uddannelsesudvalgsmøde T&G Uddannelsesgennemgange Dec Jan Statistik: Studenterbestand, studenterprogression, dimittendundersøgelse Nov Feb Statistik: Studentertilfredshed, frafald og gennemførsel, karakterer Okt Mar Direktionens meta-sup Arbejdsmarkedskonference Sept Apr SUP Videngrundlag uddannelserne Uddannelsesudvalgsmøde relevans Aug Maj Uddannelsesudvalgsmøde videngrundlag SUP Relevans uddannelserne Juli Juni Statistik: Beskæftigelse, aktuel ledighed Statistik: Studenterbestand, nyoptag Bestyrelsen forholder sig til kvalitetsarbejdet Direktionens del-sup Videngrundlag Dataleverancer Enhedernes processer ifm. status- og udviklingsplaner (SUP) Direktionens processer ifm. status og udviklingsplaner (SUP)

23 Nøgletal 22

24 2 Fælles koncept for e-læringsuddannelserne på UCSJ Selvstændigt tilrettelagte e-læringsuddannelser selvstændigt KOT-nummer. Jf tidligere beskrivelse af det fælles koncept Samme kvalitetskrav Samme lovgrundlag og studieordningen Minimum 75 % af studiets lektioner gennemføres virtuelt og maksimum 25 % finder sted som fremmøde. Deltagelsespligtige dele af de teoretiske dele af uddannelsen kan ske virtuelt (synkront/asynkront) Praktik afvikles som ved traditionel studieform. Organisering i faste studiegrupper, hvor der arbejdes tematisk og/eller problemorienteret 23

25 3 Forventningsafstemning Målgruppe med særlige behov Opmærksomhed på generel forventningsafstemning i forhold til studieformen. Særligt forud for studiestart! Sikring af overblik over: Uddannelsens struktur, organisering og arbejdsform. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af praktikken Lovmæssigt definerede mødepligtige dele Tydelig og konsistent kommunikation ift. e-uddannelsens muligheder, forventninger og krav 24

26 4 Planlægning, rammesætning og struktur Krav til rettidig og detaljeret planlægning. 4 måneder før hver semesterstart Studerende har overskuelig adgang til alle relevante information om e-uddannelsen Der er angivet specifikke responstider ift. feedback på afleveringer, opgaver og spørgsmål Sikring af rettidig og hensigtsmæssig kommunikation Uddannelsen synliggør læringsressourcer, ydelser, svartider og support 25

27 5 Undervisere med relevante e-didaktiske kompetencer Krav til undervisere Have forståelse for deltagerforudsætninger hos målgruppen og med udgangspunkt i den forståelse kunne planlægge og understøtte disse deltageres læring og kompetenceudvikling. Kunne forstå og anvende de digitale ressourcers læringsmæssige muligheder og bruge disse konkret indenfor deres fagområde. Have e-didaktiske kompetencer, der sætter dem i stand til at planlægge og gennemføre undervisning, strukturere og støtte kollaboration samt give feedback under de særlige betingelser, som undervisning og stilladsering af læring i virtuelle læringsmiljøer kræver. 26

28 6 Læringsstøtte, processtøtte og digital support Krav til uddannelsens support til studerendes lære- og samarbejdsproces Introduktion og løbende support til programpakke og eventuelle uddannelsesspecifikke digitale værktøjer. Tilbud om støtte til studiegruppers virtuelle samarbejdsproces. Underviserens opmærksom på egen faglige tydelighed og tilgængelighed som kontinuerlig, faglig og retningsgivende procesleder. 27

29 7 Digitaliseret studieinformation og -support Gennemgående digitaliseret studieinformation og support Tværgående Supportområder Studievejledning Svarfunktioner ved henvendelse fra e-studerende (telefonisk/mail) m angivelse af forventet responstid. Digital orienteringsplatform for alle e-læringsuddannelser, hvor der kan findes svar på generelle spørgsmål, herunder it-vejledninger. Digital adgang til det studieadministrative system. 28

30 29 kilde